-
Årets sidste arbejdsdag
Nogen havde forsøgt at bilde mig ind, at det er så skide hyggeligt at være på job mellem jul og nytår… de har vist ikke prøvet at sidde på min stol! I går lå jeg vandret i luften for at indhente de opgaver, der var tikket ind i dagene før jul – det havde så ikke været nødvendigt med så højt et tempo for der er stort ikke kommet nyt til hverken i går eller i dag.
Det betød, at jeg kunne gå lige over middag i dag.
Helt uden for planen nåede jeg derfor at få garnet trimmet, finde et par afløsere for de Hunter støvler, som jeg til min store skuffelse måtte sende retur og en lang tur i mosen med lys på himlen.
Støvlerne blev af mærket ‘Le Chameau‘. Ikke nogen jeg kendte i forvejen, men de var blevet anbefalet og da de desuden sad skide godt på foden blev det dem, der kom med hjem. Det er jagtstøvler, Kronprinsesse Mary har et par magen til (fik jeg oplyst) og hvis de ikke holder til daglig brug de næste to år kunne jeg bare komme og få et par nye.
Billederne har ikke en pind med teksten at gøre… men tirsdagen har i det hele taget har været uden nogen som helst sammenhæng (:
-
Hvidt julehåb
»Nordjylland kan være heldig, at få et lille drys.«
Der er ikke meget vinter over det her landskab… Det er TV2 vejret, der giver et lillebitte håb et lille hvidt drys lige præcis her, hvor jeg skal holde jul.
Skal julestemningen indfinde sig de næste 5 dage kunne vi også sagtens bruge lidt hjælp. Jeg gjorde ellers som jeg proklamerede i går… fyldte huset med julemusik og gav mig til at bage.
Desværre glemte jeg ½ tsk salt i dejen og denne omgang julecookies blev ikke heeelt som ønsket. Bedre held næste gang.
Jeg er gået på juleferie – desværre ikke med nogen god mavefornemmelse. Der mangler stadig masser af arbejde inden vi er i mål med de opgaver, der skal være færdige til årsskiftet. Der er altid nogen, der er med på en badebillet, men langt de fleste har gjort hvad de kunne for at hjælpe de pressede afdelinger. Jeg lod mit arbejde ligge og har brugt dagen på at installere maskiner og jeg håber, at min hjælp har kunnet gøre bare en lille forskel.
I morgen skal jeg sove længe, sumpe i nattøj hele formiddagen og lave mindst muligt inden juleforberedelserne for alvor går i gang søndag.
-
Der er nogen, der siger det snart er jul
Det her uge har bestemt ikke været en optakt til juleferien, der har virket befordrende for julestemingen.
Den første uge af januar starter omkring 70-75 nye medarbejdere. De 55 af bestillingerne er kommet i denne uge. Vi har simpelthen ikke hverken tid, hænder eller udstyr nok. Tonen er negativ, træt og opgivende. Vi er allesammen frustreret og kede af, at vi ikke kan levere til tiden og give de nye medarbejdere en god start i firmaet.
Indtil videre holder jeg fast i mine to fridage i næste uge – men om de bliver inddraget ved jeg ikke. Nogen af mine kolleger er blevet bedt om at møde op trods planlagt julefridage.
Kantinen forsøgte ellers deres bedste at pynte på den manglende julestemning. De havde sørget for stort julemarked med alt hvad hjertet begærer at julelækkerier. Jeg har ryddet ud i fryseren og i morgen fyldes den med hjemmelavede sager til julefrokosten.
Dagen bød også uddeling af årets julegave.
Engang var det en begivenhed, der fandt sted i kantinen. Vi (uddelerne) var iklædt nissehuer og krydsede hver enkelt af på en liste… samtidig var der servering af gløgg og æbleskiver mens man hyggede sig og pakkede årets overraskelse ud.
I dag står vi i lange køer med en stregkode i hånden og henter en forudbestilt gave… og julen er på ingen måde synlig.
I morgen – når jeg stempler ud – skal den manglende julestemningen have et los i r****.
Der skal brage julemusik ud af højttalerne og dufte af jul fra køkkenet indtil den har indfundet sig.
-
Udfordret
Til min sidste 1:1 samtale med min chef, blev jeg bedt om at finde nogle ting, jeg kunne tænke mig at gå i gang med. Noget der ville give mig udfordringer i hverdagen udover de opgaver, som jeg efterhånden kan klare på rutinen… han synes, at jeg skulle ud af komfort zonen.
Men hvorfor nu det?
Mit meget introverte væsen trives jo netop med rutinerne. Det kendte. Og hvorfor skal jeg ‘yde vold’ på mig selv for at passe i en verden, hvor jeg netop ikke er komfortabel?
Vel vil jeg ej!
Jeg har forlængst forliget mig med den side af mig og har ikke behov for at blive ‘kureret’ – jeg er nemlig præcis, som jeg skal være!
Jeg skal til samtale igen i morgen, og jeg ved, at han vil spørge ind til mine overvejelser. Jeg har bestemt ikke noget mod nye opgaver – slet ikke – men det er bare ikke nødvendigt at ‘opfinde’ udfordringer og det er hvad jeg har tænkt mig at sige.
Vi skal snart overtage en større opgave fra en anden afdeling og sammen med den øgede travlhed vi ellers oplever tænker jeg, at der er udfordringer nok for en stund.
-
Opbrydningstid
Nu gider vi altså snart gerne se bare lidt til solen… klokken 15.30 er det allerede så mørkt, at det ikke er rart at gå i mosen og der er over en måned tilbage før det vender igen.
Den smule lys, der er udsigt til falder ind gennem kontorets vinduer, hvor der hersker travlhed og uro. Vi får nye beboere på tredie og det giver ny uro og nye stemmer vi skal vænne os til.
Jeg fik til opgaven af min chef i sidste uge, at kigge mig om efter et nyt sted at slå os ned. Ikke fordi vil skal flytte, men antallet af medarbejdere vi er tilbage i afdelingen gør, at vi måske på et tidspunkt bliver flyttet til et sted, vi ikke selv har indflydelse på og så er det bedre at være proaktiv.
Vi har lager, fabrik og folk i ‘teknikkælderen’ – en fast medarbejder og to studenter – og det ville være optimalt, at komme derned i nærheden.
Jeg går en tur i morgen med en vogn… mens jeg rekognoscere (:
-
En slags jubilæum
Mobilen gjorde mig til morgen opmærksom på, at det i dag er 4 år siden, at jeg startede som teknisk konsulent i TDE.
Det var heldigt, at jeg fik det job inden skruen i firmaet for alvor blev strammet. I dag var den stilling næppe blevet genbesat og jeg havde siddet fast nede i receptionen.
Der er sket enormt meget på de 4 år. Bemandingsmæssigt. Økonomisk. Teknisk. Organisatorisk.
Jubilæum eller ej… det er weekend og den har været har været længe ventet. Den betyder nemlig, at vi endelig kan få lidt lys at se. Måske. Der er godt nok ikke tegn i sol og måne på, at vi får solen at se i dag – men mindre kan også gøre det efter en uge, hvor mørket og den grå dyne er en begyndende vinterdepression værdig.
Måske skulle jeg følge nabo og genbos eksempel og sætte julelysene udenfor… de gør da novembermørket så meget smukkere og når de andre er begyndt, kan jeg vel også (:
-
Hvor mange gange skal man sige ‘pyt’ før det virker?
Tirsdagen blev ikke ret meget bedre end mandag.
Jeg holdt meget lav profil, men jeg kan tydeligt mærke, at jeg ikke er i kridthuset.
Hjemme er jeg heldigvis fortsat voldsomt populær… jeg bliver hilst godmorgen og senere velkommen hjem hver eneste dag med samme glæde og entusiasme. Her findes ingen grænser for hengivenheden og der blive ikke båret nag over noget som helst.
Hvad skal jeg sige: you can’t win them all… eller noget!
-
Mettenator
Det sker ikke så ofte længere, at min mund får mig i problemer – jeg har vist efterhånden fået lært, at tænke mig om før jeg taler – men i dag lykkedes det mig, helt utilsigtet i øvrigt, at træde en ganske hårdt over tæerne.
Indimellem irriteres jeg over for mange ord og mangel på handling. Jeg er selv sådan en, der skal ud over stepperne og når man så møder folk, der går med futsko, så kan jeg godt blive en anelse *host* utålmodig. Det kom til udtryk i dag og selvom det var sagt med et smil, så var det bestemt ikke sådan, at det blev opfattet.
Det måtte jeg selvfølgelig beklage.
Havde det været ‘en af mine egne‘ havde jeg blot fået tilbage af samme skuffe…
I morgen siger jeg ingenting. Overhovedet. Eller noget.
-
Læreplads søges
Lige om lidt er min Pode færdig på Aalborg Handelsskole og skal ud og søge læreplads.
I dag mødtes vi til en lille fotoseance inde i Aalborg og fik taget lidt billeder, der skal ledsage de ansøgninger hun skal sende den kommende tid.
Jeg tænker, at det er svært at få en læreplads. De er mange unge om buddet og derfor forsøger vi skabe en anderledes slags ansøgning i både indhold og form i håb om at den bliver langt mærke til.
Hundrede billeder senere… cirka… kørte vi mod Gigantium.
Vi havde fået billetter til weekendens Bolig, mad og designmesse, men der var så meget bilkaos omkring hallerne, at vi opgav og kørte i Ikea i stedet. Her fik vi så lige brugt en mindre formue inden vi et par timer senere returnerede til Gigantium, hvor trafikken nu var næsten normaliseret.
Der er ikke ret meget godt, at sige om den messe.
Der var alt alt for mange mennesker og man kunne dårligt komme ind på standene.
Skal jeg fremhæve noget godt må det være smagsprøverne fra Summerbird (:
-
Lang fredag
Fredag var en af dem, der trak store veksler på min energikonto.
Jeg forlod min seng kl. 5 og var derefter ‘på‘ til kl 22.
Det er bestemt ikke noget, der huer min temmelig dominerende introverte side – men det var en hyggelig dag alligevel, hvor vi var samlet hele banden på vores hovedstadslokation til afdelingsmøde og socialt samvær.
Vi fik hilst på vores nye chef, som er en umådelig nydelig (!!!) og meget sympatisk yngre mand. Vi fik hørt om hans visioner for fremtiden i vores afdeling og vi fik luftet vores frustrationer og fik givet input til, hvor vi synes vi skal hen.
Efter den faglige del var ovre kørte vi ind til København. Jeg var kommet på bagsædet hos en af de lokale teknikere og han var bestemt ikke kommet til byen for at kigge på kulørte lamper eller lade sig stoppe af højresvingsforbud og hvad har vi. Det var lige så nervepirrende som at køre taxa i sydeuropa. Men frem til Rosenborggade kom vi. Uden skrammer.
Der var bestilt bord til os hos Brdr. Price.
Det var et utroligt hyggeligt sted, superbetjening og lækker lækker mad.
Kan varmt anbefales.
