• Et øjeblik...

    Hvis du ikke kender citatet, så kommer det fra Debatten på DR2, der bliver sendt hver torsdag aften og det er Clement Kjersgaard, som hver torsdag pointere ovenstående overfor aftenens paneldeltagere.

    Jeg kunne ønske mig, at han var ordstyrer på den debat, der følger i hælene på hvert eneste opslag vores statsminister slår op på de sociale medier.

    Jeg er rystet over det niveau, der bliver debatteret/kommenteret på.

    Uanset hvad opslaget ellers handler om overtager tastaturkrigerne lynhurtigt og så er debatten drejet ind på krigen i mellemøsten og niveauet er faldet til skolegårdsmobningen med øgenavne som Makrel Mette, Slette Mette og reelt truende og ubehagelige kommentarer.

    Netop i dag har Mette Frederiksen lagt en del af disse beskeder på Instagram … jeg ved ikke med jer, men jeg er rystet over, at mennesker kan have så meget vrede og had i sig. Hvem er de? Hvorfor er de så vrede?

    Jeg er SÅ træt af det/dem og de fremmer bestemt ikke deres sag. Tværtimod. Den eneste fordel ved at de samler sig under en profil er, at man kan anmelde og blokere 100 med ét smæk.

    Jeg er heller ikke nødvendigvis enig i hvad der kommer fra regeringen, men de er demokratisk valgte og ønsker man at ændre på det, må man jo gøre noget ved det når man står i stemmeboksen.

  • Et øjeblik...

    Fredag

    Da klokken var 14 var terrassedøren repareret, bilen havde fået et eftersyn og hundene var nyvaccinerede – plus at jeg også havde været på job fra 7 – 12 OG blevet flået for en del penge!

    Med stor velvilje fra alle – chefen, tømreren, poden, mekanikeren og dyrlægen – blev fredagen mindre hektisk end jeg havde forudset og da jeg landede hjemme efter sidste etape af dagen kunne jeg ånde lettet op … alt flaskede sig og ingen måttet vente på mig.

    I weekenden er helt uden tidsplan. Jeg skal bare nyde et par stille dage sammen med hundene og lade lysten og vejret bestemme, hvad der skal ske.

    Jeg har stadig ikke været ved Vesterhavet i år. Eller i Store Vildmose. Måske trækker lysten den vej. Eller også skal jeg få malet den sidste stol og se Liege-Bastogne-Liege.

  • Et øjeblik...

    Næ… er det ikke?

    Det blev til et rigtigt hyggelige gensyn i firmaet i dag.

    Der var trommet til pensionist komsammen og efter det officielle program var nuværende ansatte inviteret til at komme og hilse på de mange mange tidligere kolleger, der havde sagt ja tak til at deltage.

    Jeg vil gætte på de var mellem 100 og 200 – og der kom ikke en eneste ud af auditoriet, som jeg ikke kendte – det er mere end hvad man kan sige, når jeg går i kantinen 🙂

    Der var kolleger helt tilbage til min start som 18 årig … det var eddermame hyggelige gensyn.

  • Et øjeblik...

    Så blev det april

    Politiet indfører fartkontrol på internettet, fødegangen på Sygehus Nord tilbyder påsætning af vipper, fiskespa og manucure i ventetiden og jobindex har udviklet en AI lønberegner, hvor du blot skal scanne din fingeraftryk så kan du se om du får den rigtige løn 🙂

    1 april er altid sådan en dag, hvor nyheder skal tages med et gran salt, men de er til gengæld ret underholdende.

    Naturen tager ikke sådan r**** på en – dagens tur gik til hundeskoven lige nord for Gerå. Vi gik ikke ind i indhegningen fordi jeg – eller rettere Bob tidligere har haft en lidt kedelig oplevelse derinde med en herreløs labrador, som bestemt ikke synes om Bob.

    I stedet gik vi på stien rundt langs hegnet. En sti som fortsætter ud i Norsdøstien og som går langs markerne, hvor vi både så gravænder og en smuk dåhjort med et kæmpe gevir.

    Ovenover os sang lærken og i skovbunden under os er der i øjeblikket små tuer af fine hvide anemoner. Endnu er det for tidligt til at skovbunden i og omkring hundeskoven er dækket af et hvidt tæppe, men det kan ikke vare længe.

    Jeg tog lille buket med hjem til anemonevasen.

    Vi har også været på tur i mosen. Her er ingen anemoner – til gengæld er her en sø og tusindvis af æg, så lige om lidt vrimler søen med haletudser.

    Æggene lå som kæmpe puder langs søbreden og bliver de nu alle til frøer (hvilket de selvfølglige ikke gør) så kan der blive temmelig meget trængsel i den lille sø.

  • Et øjeblik...

    Hønsestrik

    Åh at være en høne
    Ingen kan finde hvor er
    Gemme sig dybt i en have
    Pikke et rødhudet bær

    Der er så mange smukke strikkeopskrifter derude, mange af dem på engelsk og det har jeg ikke turdet kaste mig ud i. Norske opskrifter har jeg ingen udfordringer med, svenske er også til at forstå, men engelske…

    Nu er det jo påske og så tænkte jeg, at jeg kunne bruge nogle garnrester og strikke en høne. Opskriften er købt på Ravlery og er på engelsk.

    Ved første øjekast så det helt umuligt ud, men nedbrudt i mindre dele lykkedes det mig uden de store problemer at strikke noget, der ligner en høne.

    Den er strikket af noget af det sidste pladegarn, som jeg har slæbt med mig rundt siden Forbrydelsen i 2006 løb over skærmen med Sarah Lund iført en guðrun & guðrun sweater. Det er jo ingen strikkere med fornuften i behold, der vil købe så dyr en sweater – jeg ville i hvert fald ikke – og jeg mente, at sådan en kunne jeg da sagtens strikke selv. Den blev aldrig færdig, men garnet er efterhånden brugt i andre projekter – dog intet, der minder det mindste om en guðrun & guðrun kreation.

    Tjek ved høne og tjek ved engelsk opskrift.

    God påske 🐔

  • Et øjeblik...

    Påskeferie – del 2

    Onsdag blev et lille afbrud i påskeferien med nogle timer på kontoret.

    Der starter en del nye medarbejdere første dag efter påske og jeg ville sikre mig, at vi var helt klar til at modtage dem.

    Det var vi og ferien kan fortsætte.

    Vi er inviteret til påskehygge lørdag ellers har jeg ikke en skid planer i påsken, præcis som jeg bedst kan li’ det.

    Der er en stol, der skal males. En trøje til Nanna, der skal strikkes. Mad, der skal laves. Bøger, der skal læses. Hunde, der skal traves.

    Jeg kommer ikke til at kede mig.

    Jeg strikker på en Bellispink mohair drøm til Nanna. En Slofises Flæsebluse. Tåbeligt navn, men blusen er ret sød. Jeg nærmer mig det nederste af ærmegabet – for 2. gang.

    Øverst er den strikket frem og tilbage for at danne en v-udskæring. I første forsøg blev kanten så grim, at jeg kunne se, at der ikke kunne samles masker op uden det blev noget juks. Jeg trævlede hele skidtet op igen og har lavet nogle justeringer. Nu er jeg tilfreds og har indhentet det spildte arbejde.

  • Et øjeblik...

    Dagens 10.000 skridt

    Det er ikke kun mine gamle ben, der er trætte efter halvanden times travetur i mosen.

    Irma starter for fuld knald. Stormer rundt som en øko-ko, der ser græs for første gang om foråret, men efter en timestid går gassen selv af hende.

    Nu er de fodret af og så forventer jeg ikke at se dem før i morgen.

    Det var ikke mange dyr vi mødte derude … et par troldænder, et rådyr, en rytter til hest og to hunde som jeg selv havde medbragt.

    Det bliver spændende om genopretningen af mosen med tiden kan tiltrække en masse insektspisende småfugle, så sommerens flueplage reduceres. I dag var der ikke den store fugleaktivitet, men det kan vel sagtens ændre sig medmindre de to store rovfugle jeg så cirkel højt oppe er nok til at holde dem langt væk.

  • Et øjeblik...

    To-do

    Jeg har lavet en lille to-do liste med praktiske gøremål, som jeg gerne skal nå i påskeferien. Blandt andet har jeg et par stole, der trænger til en omgang maling. Og en ny farve.

    For et par uger siden malede jeg med stor succes en IKEA kommode og i dag kom turen til den gamle FDB stol.

    Den fik en omgang med sandpapir, en omgang grunder og 1. lag maling. I morgen bliver den slebet let og får anden gang maling.

    Det var ikke helt så nemt som kommoden. Jeg kan se, at jeg har været lidt for generøs med malingen på tremmerne, men de løbere fjerner jeg i morgen.

    Jeg har ønsket mig en sjov tuftet siddehynde til den. Ønsket er sendt til min datter, som er hende med tuftepistolen 🙂

    Stolen har været i familien al den tid jeg kan huske og slibningen afslørede, at den har haft et utal forskellige farver gennem tiden.

    Nu er den sort. Igen.

  • Et øjeblik...

    Sproget forandrer sig

    Jeg græmmes over mange af de nye udtryk, der er begyndt at dukke op.

    Det ligner at
    NEJ, det gør det godt nok ikke. Det ligner at er noget små børn siger, fordi de ikke ved bedre. Du kan sige: Det ligner en elefant. Du kan også sige: Det ser ud, som om det er en elefant. men du kan simpelthen ikke sige: Det ligner, at det er en elefant.

    Det skal nok vinde indpas og blive noget også jeg vænner mig til.

    Om cirka 30 år.

    Noget andet er de deciderede fejl, som også er blevet en del af sproget og som jeg ikke håber bliver acceptable blot fordi mange bruger dem.

    Donald Trump afholdte vælgermøde.
    NEJ, det gjorde han ikke, han afholdt vælgermøde

    Der er massere af vand.
    NEJ, der er masser af vand.

    Selvskab og jeg er nød til er også blandt mine yndlingsaversioner.

    Og så har jeg slet ikke nævnt hvems, som dukkede op i TV2s søndagsfilm.

    Noget er på vej ind og andet på vej ud.

    Sjuft, snu, pule, cowboybukser, brystholder, bolle (forsvandt vist sammen med kollektiverne), charlatan, storartet og le er nogle af de ord, som har været en del af vores vokalbularium, men som nu er på vej på efterløn… ligesom os der bruger dem!

  • Et øjeblik...

    Ikke nogen god start

    Jeg havde bestilt blomster til levering fredag, men de dukkede aldrig op. Da jeg kontaktede forretningen fik jeg den besked at buddet ikke havde truffet mig hjemme og ikke turde sætte buketten.

    Jeg var på hjemmekontoret i går og var kun væk hjemmefra en time fredag eftermiddag for at trave en tur med hundene. Det er da skide uheldigt, hvis de lige skulle blive leveret der.

    Jeg måtte selv køre til Sæby og hente dem. De er smukke, men det bliver en dyr buket, når der skal lægges benzin til 88 km oven i.

    Det er jeg ikke sikker på, at jeg benytter mig af igen.

    Nå, men jeg lavede selvfølgelig en tur af det. Hundene blev pakket i bilen og på vejen op besøgte vi Lyngså Strand. En kollega har købt sommerhus her, men selv om det ligger forholdvist tæt på Hals har jeg aldrig været der.

    Fin strand, med en meget stejl skrant ned mod vandet. Det kan jeg jo godt li’ for det betyder, at der ikke lige pludselig dukker andre strandgæster op og jeg dermed kan have hundene til at løbe løs.