Jeg havde håbet at Madhåndværk havde åbent i formiddag, men nu hvor turisterne er rejst hjem, er det igen kun tirsdag og fredag, man kan handle lækre slagterivarer, salater og specialiteter.

Der var ellers rigeligt med besøgende på havnen – jeg blev noget overrasket hvor mange autocampere, der havde fundet vej til Asaa – alle med danske nummerplader.

Vi gik en tur ved vandet og nød en stund på en af de nye bænke, der er sat op. Her kunne kunne jeg snildt sidde og spise æbler med lommekniv i solen. Når jeg bliver gammel.

Asaa havn er en charmerende blanding af nyt og gammelt – man er ikke faldet i den gryde, at man har revet de gamle røde huse ned.

I et af de røde huse ligger Havnemuseet, i et andet Turistinformationen og på selve havnen ligger Asaa Sup.

Jeg bemærkede Asaa Sups hundevandpost… de havde bare glemt at hælde frisk vand i skålen.

Endnu et skoleskyderi i USA. Denne gang med dødelig udgang for fire mennesker.

Gerningspersonen er en 14 årig med navnet Colt (!?!), som havde fået våbnet af sin far i julegave. Det behøver vel ikke nærmere uddybning, hvor syg jeg mener USA’s våbenlov er?!?

I Danmark er det vist kun sket én gang.

Den 5. april 1994 gik 35 årig Flemming Nielsen ind i kantinen på Nordisk Institut på Aarhus Universitet og skød to kvindelige studerende. Efterfølgende skød han sig selv.

Tæt på i samme bygning befandt min mor sig. Hun var på det tidspunt ansat ved Nordisk Institut i en afdeling, der kortlagde jyske dialekter. I afdelingen befandt sig store mængder båndoptagelser af indtalte dialekter i en stor brandboks og min mor fortalte, at da de hørte skudende og den efterfølgende panik gemte de sig i brandboksen.

Jeg har forsøgt – uden held – at genkalde mig min mors oplevelse (det foregår 10 dage inden jeg fødte Nanna – min undskyldning er begyndende ammehjerne.

Flemming Nielsen var selv studerende på Institut for Nordisk Sprog og Litteratur og jeg har hørt en podcast om hændelsen, som forsøger at klarlægge hvorfor det skete. Flemming Nielsen var en ensom mand uden noget socialt liv og uden succes hos kvinderne. Han var vred på sine forældre, vred på kvinder, vred på verden.

I et afskedsbrev skrev han bl.a.: ‘Når dette læses, så har jeg forhåbentlig myrdet et par værdiløse søer, som skal betale for de ar, jeg render rundt med.’

Hvilke svigt skal til, før et menneske kommer så langt ud til at blive en morder? Hvordan kunne han gå på universitetet i otte år, uden at nogen reagerede på hans sindstilstand? Hvad var det, der forvandlede Flemming Nielsen fra menneske til morder? Hvad udløste katastrofen?

Det får vi nok aldrig at vide – ligesom vi sikkert heller ikke finder ud af, hvad der får en 14 årig til at skyde lærere og elever på en skole.

1. Hvordan var en arbejdsdag på et kontor inden computere eksisterede? Mødte man bare op til et tomt skrivebord med en telefon? Hvordan fik man mødeindkaldelser, hvordan fik man beskeder fra ens chef? Hvad gik dagen med?
2. Taylor Swift… sikken en hype! Den her boomer kan ikke nævne ét eneste nummer damen har lavet.
3. USA har ca 336 millioner indbyggere. Hvordan er det muligt, at man blandt så mange mange mennesker kun kan opstille en konfus oldning og en usympatisk klovn som præsidentkandidater? Nu har man så skiftet oldingen ud en begavet farvet kvinde… men den anden undrer stadig?!?

De første arbejdsdage efter ferien blev stille – både på kontoret og på motorvejen. Det er tydeligt at mærke, at der fortsat er mange, der holder ferie.

Mine søde kolleger havde gjort deres for at holde min opgavebunke nede – snart er opgaverne deres, så mine tre ugers ferie var en god øvelse.

Jeg har brugt de sidste par dage på at rydde op i skuffer og skabe.

Egne skuffer og skabe.

Min tid lakker mod enden og og de stille dage var oplagte til at gennemgå alt det, der har hobet sig op gennem årene.

Meget kunne kasseres, men jeg fyldte alligevel to bæreposer med ting som skulle med hjem.

146 dage i alt tilbage.

Min teamleder har luftet muligheden for at jeg kan stoppe før – evt. med tilkald. Når mine opgaver er overdraget er der ingen grund til, at jeg sidder og piller næse – så antallet af arbejdsdage er en smule uvist.

Sikkert er det, at jeg afholder det meste af resten af min ferie i december, så der bliver rigtig god tid til alle juleforberedelserne i år. Og til en dejlig tur til London med min yndlings pode.

Jeg have en plan om at hundene og jeg skulle på tur i dag, men efter en nat med kun nogle ganske få timers søvn besluttede jeg at udsætte den.

Jeg ved ikke, hvad der var efter mig, men kl. 3 lå jeg fortsat og roterede i sengen – og med en tidlig tid hos lægen var der ingen vej udenom at stå tidligt op.

Vi har tilbragt dagen i gårdhaven med strik, kaffe, fotografering og – for hundenes vedkommende – en ordentlig skraber.

Mens jeg sad under parasollen tikkede der et godt tilbud ind på det hotel, jeg har haft kik på til vores jule-London-tur. Det er helt nyt fra 2023, beliggende i Westminster og i gå afstand til Victoria Station – og nu er der reserveret et Deluxe twin værelse – fint skal det fandeme være!

Det er bestilt med mulighed for at afbestille helt op til dagen før ankomst, hvis der skulle komme noget i vejen.

Jeg har kun en enkelt gang bestilt hotel og flybilletter gennem Momondo, Trivago, hotel.com og hvad de nu hedder. Min oplevelse er, at man kan få et bedre og billigere hotelværelse ved at henvende sig direkte til hotellet – og det samme gælder flybilletterne.

Det bliver SAS/Norwegian via Kastrup eller KLM via Amsterdam. Det finder jeg ud af, når vi kommer lidt længere hen på året.