Den foretagne gennemgang viser, at den uautoriserede adgang ikke omfatter navne og adresser på personer, som har valgt at lade sig registrere med navne- og adressebeskyttelse.

I dag er jeg ekstra glad for min navne- og adressebeskyttelse, som betyder mine oplysninger – iflg. pressemeddelsen – ikke er blandt de 8,8 millioner navne, adresser og CPR-numre, der er blevet lækket.

Hvad de mange data skal bruges til, ved jeg ikke, men jeg tvivler stærkt på, at det er til et godt formål.

Det anbefales, at man får lavet en kreditadvarsel og det fik jeg gjort inden køen til borger.dk blev for lang og inden jeg så, at mine data ikke er lækket – men hellere gå med både livrem og seler i sådan en sag.

Tilbage i april fik jeg en besked om at mine oplysninger måske var lækket af Motorstyrelsen – også her var jeg beskyttet af min navne- og adressebeskyttelse.

Det er da ikke specielt betryggende, at det offentlige ikke har mere styr på deres ting…

---

Tilbage i 2012 fik misbrugt min identitet – havde politiet holdende udenfor og blev via mail kontaktet af en advokat, som var ret skuffet over mig:

Jeg ringede selvfølgelig straks til det nummer, der var opgivet i mailen – og så snart hun hørte min temmelig nordjyske accent vidste hun godt, at det ikke var den rigtige Mette Bech de havde fat i og bad mig glemme alt om det…

Svineproduktionen i Danmark skal udvikles, ikke afvikles, og velfærden for dyrene skal hæves.

Sådan lyder det på et pressemøde onsdag eftermiddag, hvor blandt andre minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) har præsenteret det kommissorium for den såkaldte grisefirepart.

Det er på tide, at de danske griseproducenter får en pistol for panden.

Alt, alt for længe har vi set og hørt om, hvor ringe dyrene har det i de danske grisestalde. Eller rettere: jeg har hørt om det. Jeg har simpelthen ikke hjerte til at se de forfærdelige udsendelser, som forhåbentlig også er en af grundene til, at politikerne ikke længere kan lukke øjnene for dyremishandlingen.

25.000 smågrise dør hver eneste dag i danske grisestalde.

25.000. Det er jo helt forrykt.

Og mange af dem, der overlever, bliver læsset på store lastbiler og transporteret i mange, mange timer til slagterier i udlandet.

Deres mødre har tilbragt det meste af deres liv fastlåst i bittesmå båse – og som konsekvens fået store sår på kroppen.

At man kan få sig selv til at støtte den produktion og købe en flæskesteg til 10 kroner kiloet, forstår jeg ganske enkelt ikke.

Jeg køber ikke grisekød, medmindre det kommer fra friland eller økologisk landbrug.

Det er faktisk ret nemt at finde, og det behøver heller ikke koste en formue – og så spiser jeg hellere én frikadelle mindre.

Efter en uges ferie var det dejligt igen at være den, der fik lov at hente chefen.

Hun har været i hopla og i sit allerbedste lune – og som det fremgår, holder hun stadig den meget høje standard, når det gælder håndhygiejne.

Det er jo en rigtig god vane og jeg tænker, at den måske er en del af forklaringen på, at hun stort set aldrig er syg.

Alt for mange vasker ikke engang hænder, når de har været på toilettet 😖 – og ja, det gælder også voksne mennesker. Det er ellers en ganske nem og effektiv måde stoppe virus og bakterier i at bliver spredt rundt til andre.

Vi har det dejligste sensommervejr for tiden og det er herligt at pakke bilen med hund og fotogrej og køre en tur i skoven.

Efter trolden er flyttet ind i Trekantskoven er det ikke til at komme til for mennesker. Næsten uanset hvornår jeg kører forbi, er p-pladsen fyldt og folk har tydeligvis gjort turen til en mindre udflugt med både frokost og kaffe, som nydes ved bænkene.

Det er selvfølgelig skønt, at folk finder vej til Hals, men jeg må indrømme, at jeg ikke er helt så begejstret for de mange gæster, når det samtidig er det eneste sted, hvor man må lade sin hund løbe løs.

Det er nu længe siden, at det har været ren hundeskov. De seneste år er der etableret ridesti med store spring – og også mountainbikerne har fået deres egne baner gennem skoven og man skal virkelig være vågen, så man ikke løber ind i en hest eller en cykel.

Heldigvis kender jeg en masse gode steder, som er knap så overrendte. Så vi finder alternativer – og lader trolden og alle dens gæster have Trekantskoven for sig selv.

Jeg har haft flere småting på min to-do liste som jeg har ignoreret alt for længe.

I dag fik jeg fikset et par stykker af dem og havde både syerske- og elektrikerkaskettet på.

Som noget nyt synes Bob, at vi skal stå op med solen og vinduerne ovenpå har derfor længe kaldt på mørkelægningsgardiner. Materialerne var indkøbt, men at få opgaven klaret har taget meget lang tid.

Nu er det fikset og i morgen søndag står solen ikke op i mit soveværelse. Hørte du det Bob?

Min gamle PFAFF symaskine kan endnu.

Jeg vil tro den er 35 år gammel, men den kører upåklageligt. Da Nanna var lille gik jeg på aftenskole sammen med en kollega og syede en masse.

Nu er den mest til reparationer, oplægning og den slags.

Malerkasketten har jeg stadig ikke fundet og den gamle kommode trænger fortsat til ny maling.

Der skete noget med da jeg holdt op med at arbejde … med fuldtidsjob skulle de lidt større hængepartier altid laves i weekend og ferie – og når jeg bliver tidsmæssigt presset, så glider det nemmere.

Nu har jeg al tid i verden og det, jeg ikke når i dag … det løber ingen steder!

Jeg havde et ærinde i Aalborg i dag, og eftersom Aygo stadig var på værksted, tænkte jeg, at jeg da bare kunne tage bussen. Så slap jeg også for at bruge tid på at lede efter en parkeringsplads.

Vi er heldige, at vi stadig har en bus, der går helt herud. På hverdage og i dagtimerne endda to gange i timen.

Det må være mindst ti år siden, jeg sidst har siddet i en bybus. Rejsekortet havde jeg hentet på mobilen og det fungerede faktisk helt smertefrit. Så langt, så godt.

Det er dog en længere fornøjelse. 49-50 minutter med diverse stop i de små byer på vejen. Sådan må det være og man sidder egentlig ganske godt. Jeg kunne ovenikøbet høre lydbog undervejs, så tiden gik fint.

Da jeg kom hjem, kunne jeg se, at turen havde kostet 48,64 kroner hver vej. Det er immervæk en slat penge, hvis man skulle bruge bussen hver dag til og fra arbejde.

Kan det gøres billigere? Ja, med et pendlerkort – hvilket jeg naturligvis ikke har brug for. Og da jeg begyndte at undersøge det nærmere, opdagede jeg, at jeg faktisk havde fået rabat på begge mine ture, fordi jeg rejste uden for myldretiden.

Havde jeg ventet et par timer, havde prisen været knap 61 kroner hver vej.

Det er saftsuseme mange penge for en bustur.

Da jeg kom hjem, kunne jeg til gengæld se Aygo stå uden for værkstedet, klar til afhentning. Her skal der ikke lyde nogen klage over prisen: 171 kroner for at få lappet et dæk.

Det kan vist kun gøres billigere, hvis jeg selv havde lært at lappe den.

I nat var ham her meget billigt til salg. Han var urolig, kartede rundt i hundekurven og 25 gange var han oppe og kigge om jeg var vågen.

Det var ikke noget, der tydede på, at noget skulle være galt og det er ikke adfærden, hvis han akut har brug for at komme ud. På lufteturen til morgen var der da heller ingen tegn på, at han var mere trængende end han plejer at være.

Det kan også have være mig, der sov uroligt og forstyrrede ham.

I drømme var jeg nemlig i Göteborg og på færgen på vej hjem opdagede jeg, at jeg havde efterladt både min Mac og min vinterfrakke. Det var en noget stressende hjemtur, men jeg trøstede mig med at indholdet af Mac’en er umuligt at komme til medmindre man er mig.

Måske har jeg kartet rundt i sengen og han har tænkt: hvad pokker laver hun?!

For nogen tid siden deltog jeg i en spørgeskemaundersøgelse fra Concito om Lille Vildmose – og i går fik jeg en mail om, at jeg var blevet udtrukket og havde vundet et gavekort til Friluftsland som tak for deltagelsen.

Ikke så ringe, men jeg havde lidt svært ved at finde noget at bruge gavekortet til. Eller rettere – der var masser, men jeg mangler ikke rigtigt noget til udendørs brug.

Til gengæld mangler jeg en lidt større taske, som kan rumme laptop, strikketøj, briller og lignende når jeg henter Solveig. De forhander Fjällräven, bare ikke lige den model jeg ønsker mig. Jeg ringede og fik dem til at bestille en Fjällräven 1960 Tote hjem til mig fra deres afdeling i Aarhus – den kan jeg hente i næste uge.

Hvor heldig har man lov at være 🙂

Da jeg flyttede til Hals for efterhånden mange år siden, var jeg vist mest kendt i byen som hende med de to meget store hunde. De var ikke ligefrem diskrete i bybilledet de to.

De mennesker, der genkender mig nu, er højst seks år gamle. I dag lød en høj og meget klar stemme gennem Rema:

“Det er Solveigs mormor!”

Det var en af de lidt større piger fra børnehaven, som nu er startet i skole. Hun vinkede ivrigt og kunne fortælle, at det var rigtig sjovt at gå i skole. Jeg er nu slet ikke utilfreds med mest at være et kendt ansigt i børnehaven.

---

Weekenden er gået med en blanding af sokkestrik og atletik.

Sokkerne er til Solveig, som stikker sine små fødder ud under dynen om natten og så skal der naturligvis være et par bløde og lune sokker at putte dem i.

Jeg har strikket to par. Det første par er i sokkegarn af ren uld. De er fine og varme, men garnet blev lidt hårdt i overfladen, så jeg lavede også et par i to tråde Filcolana Alva, som er ren alpaka og noget af det blødeste og luneste, man kan forestille sig.

Jeg havde faktisk først kastet mig over et par i noget tilsvarende tyndt alpakkagarn, som lå i restekassen. En billigere udgave af Alva, men hvor stor forskel kan der egentlig være?

Åbenbart en hel del.

Jeg kunne virkelig se forskellen på det billige og det dyrere garn. Maskebilledet i det billige garn blev bare grimt og ujævnt, mens Alva lagde sig smukt og jævnt. Måske kunne det billige garn have fungeret fint som følgetråd, men strikket alene i to tråde var det altså noget skod.

Da skaftet var færdigt, væltede jeg en kop kaffe ud over både garn og strømpe. Og så var beslutningen pludselig meget nem. I skraldespanden med det. Nogle gange kommer tilfældet bare med en løsning, man ikke selv havde tænkt på.

---

Fra fredag til søndag konkurrerer verdens bedste atleter i den første udgave af World Athletics Ultimate Championship.

Det er toppen af poppen, der er samlet i Ungarn og konkurrencen er skruet sådan sammen, at alle deltagere får en pengepræmie. Den samlede præmiesum er på 10 millioner dollar. Den individuelle vinder får 150.000 dollar (1 million kroner!), nummer to 75.000 og nummer tre 40.000. Faktisk får alle der stiller op noget med hjem.

Jeg elsker at se atletik, så jeg var nødt til lige at købe en måneds TV 2 Sport for at kunne følge med. Og de første to dage må jeg sige, at jeg har fået masser af fed underholdning for pengene.

Der er kun én lille sten i skoen.

Den medkommentator, som efterhånden har sneget sig ind i stort set alle atletikstudier. Jeg bliver så træt, når jeg hører den konstante kævren og klogen sig på stort set alt. Jeg vil faktisk bare gerne se atletik. Jeg behøver ikke nødvendigvis en længere forklaring på, hvad jeg lige har set med mine egne øjne eller teorier om hvad som helst.

Men bortset fra det har weekenden været ganske glimrende.

Solveigs fødder er sikret varme, verdenseliten har leveret underholdning og jeg har ovenikøbet fået bekræftet, at jeg stadig er genkendelig i Hals. Om end nu mest som Solveigs mormor. Jeg tager det som en opgradering.

Jeg har været så myreflittig lige siden jeg stod op kl. 7, at jeg har fået en tømmerlus … det sker ikke ofte.

Under formiddagens rengøring brød mit tøjstativ sammen da jeg flyttede på det og jeg måtte en tur i Ikea efter noget nyt. Jeg har godt nok en skabsvæg – det bugner – men meget andet end tøj.

Jeg købte noget, som virker mere solidt end det fritstående tøjstativ på hjul og jeg er ret tilfreds med dagens indsats. Altså lige udover tømmerlusen.

Nu mangler der lige at blive sat en enkelt skrue eller to i væggen, så det står mere stabilt, men da det er en ydermur skal jeg have fat i en med en effektiv boremaskine. Sådan en kender jeg heldigvis.

Udover rengøringen og alt det andet, var også Bobs månedlige bad på programmet – og så har jeg en bil fyldt med alverdens ting, der skal på genbrugspladsen. Det bliver først i morgen. Nu gider jeg nemlig ikke mere i dag.