Alt ånder igen fred og ingen fare omkring min matrikel og jeg har sovet som en baby de sidste to nætter.

Jeg har flere steder fra fået lidt på puklen over, at jeg ikke tilkaldte hjælp natten til tirsdag, men når man ser de videoer min dørklokke har optaget, var det tydeligt, at manden ikke evnede at komme ind om så han havde haft en nøgle i hånden.

Onsdag startede ud med et akut tandlæge besøg. Minus 6 havde mistet et hjørne som lige skulle lappes. Tandlægen mente nu ikke det var voldsomt akut, men det er svært at vide, hvor skrøbelig en tand bliver når der ryger et stykke af den og da de går på ferie i 3 uger fra i morgen, så ville jeg meget gerne have det lavet.

Det tog højst 8 minutter, så var der boret rent og sat en plastik prop i.

8 minutter … 800 kr.

I dag kan I finde mig her. Under parasollens skygge med kaffe, strikketøj og Tour de France på computeren. Måske en lille Tourlur inden de når Col de Tourmalet.

Det er SKØNT at være arbejdsfri!

Bob og jeg var omkring Mogens Dyrlæge – medicinbeholdningen var ved at være lav og jeg ville ikke risikere at løbe tør under en evt. sommerferielukning.

Dyrlægen var lige mellem to kunder og det gav mig mulighed for at få Bobben på vægten.

Jeg har i et stykke tid syntes, at han havde tabt sig.

Nyt foder, kombineret med indtagelse af Eltroxin gjorde, at han ganske rigtigt nu kun vejer 9,8-9,9 kg … godt nyt for ham for det betyder, at vi godt kan sætte fodermængden en lille smule op.

Han skal selvfølgelig ikke være tyk – det gavner ingen – men 10,5 passer alligevel bedre til ham. Han er trods alt en bulldog og ikke en chihuahua.

På vejen hjem holdt vi ind ved Teglværkssøerne og gik en tur rundt om dem. Det små regnede, men jeg var i regnjakke, så det var bare forfriskende.

Foran os på stien passerer et dyr, som jeg aldrig har set før. Mørk pels, kattelignende, men med lang snude og busket hale.

Desværre så jeg den for sent til at kunne løfte kameraet, men hjemme har jeg undersøgt sagen og er kommet frem til, at det må have været en skovmår.

Det passer med farve, størrelse og silhuet – og med at Teglværkssøerne præcis er den type område, hvor en Skovmår kan trives, selv om stedet nok er mest kendt for sit rige fugleliv.

Et andet dyr jeg fik øje på var Munken. Jeg har hørt den adskillige gange, men aldrig set den .

Fin lille fugl med sort kalot.

Vi havde udset os tidspunkt, hotel og flybilletter. Jeg havde arrangeret hus- og hundepasser, men så skete der noget, der gør, at vi ikke kan rejse til London i præcis den uge, som vi havde regnet med.

Nye planer måtte til, men det der passede med den ene passede ikke med den anden. Nu bliver det så ikke en juletur, men en forårstur – sandsynligvis i april.

London løber heldigvis ingen steder.

I stedet tager vi så måske en endagstur til Göteborg i december med fika og lussekatte – det kan også noget.

Trods varmen strikker jeg i ren uld.

Jeg har netop strikket en lille cardigan i Filcolana Merci – et lækker blandingsbarn (uld/bomuld), men desværre har jeg meget svært ved at strikke jævnt, så snart der er bomuld med i blandingen. Det hjælper når det får en vask og nogle minutter i tumbleren, men jeg er alligevel ikke helt tilfreds.

Vi holder ud i varmen.

Huset er lukket helt af indtil sent i aften – der er skønt og svalt derinde – hvis man da kan kalde 26-27 grader for svalt.

Min dag er – igen – tilbragt i skyggen under parasollen med strikketøj, lydbog og kaffe. I dag har jeg suppleret med en balje koldt vand til fødderne (og til Bob) og et lille håndklæde, der kan skylles koldt op og lægges omkring nakken eller over ansigtet.

Kl. 15:15 var vi på 35,9 grader – det er mange år siden, at jeg har været i sådan en varme uden at have en svømmepøl tilgængelig.

Men vi holder ud og jeg glæder mig til nattens eller morgenens forløsende tordenvejr – jeg håber, at det også rammer Hals.

I dag toppede temperaturen ved 16 tiden på 32,9 grader.

I skyggen.

Ved kysten.

Jeg tør slet ikke tænke på hvor ulideligt, det har været inde midt i landet.

Jeg har lavet absolut ingenting, udover at bikse en tzatziki sammen – selvfølgelig med hjemmedyrkede agurker.

Ellers har jeg bare siddet i gårdhaven under parasollen, med strikketøj, en lydbog og kolde drikke.

Chattet lidt med en kollega og fået det sidste nye fra firmaet og forsøgt at lade som om varmen ikke går mig på. Desværre var det ret triste nyheder han kunne dele med mig og der går nogle bekymrede tanker til et par af mine tidligere kolleger.

Bob har flyttet sig rundt mellem sol og skygge og er nu trukket indenfor på de kølige klinker.

Det burde jeg også, for der skal jo lidt mad til den tzatziki … måske et par deller, salat og lidt brasede kartofler. En kold øl kunne jeg dæleme også godt bruge til – jeg har Pripps Blå Folköl på køl.

Og selvfølgelig jordbær og Hansen is til dessert.

Jeg tror, at det bliver nogenlunde samme opskrift i morgen!

Når man har jordbær- /kartoffelbonden på speed dial på mobilepay, så er det helt sikkert fordi man har købt mange jordbær og kartofler.

Jeg har stadig kolde kartofler i køleskabet fra mit sidste besøg, men jordbærrene var forlængst væk så en ny forsyning måtte til.

Sammen med Hansen vaniljeis og lidt smeltet chokolade er det efter min mening sommerens absolut bedste dessert.

Hals har ikke nået de vilde temperaturer endnu (kun 29,7 °C), og heldigvis hjælper lidt vind med at gøre varmen til at holde ud.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg gør de næste dage. Om dagen er der altid muligheden for at køre til stranden, men om natten … jeg finder det meget svært at sove, hvis temperaturen er for høj.

Jeg har fundet den tynde silkedyne og blæseren frem og så må vi se om det er nok.

Derudover forsøger jeg at efterligne det, som de gør sydpå – køler huset ned i de køligere morgentimer med pivåbne vinduer og når varmen kommer lukker jeg vinduer og ruller persiennerne ned og håber, at det kan holde på køligheden. Heldigvis er mit hus velisoleret og det betyder, at det er både er lunt om vinteren og køligt om sommeren.

Mit soveværelse er på 1. sal og er ét stort rum, så selvom jeg har lyst til at køre i Elgiganten og købe et mobilt klimanlæg, så er jeg bange for, at det slet ikke ville kunne slå til i det store rum.

Jeg elsker den danske sommer
Den danske sommer den danske sommer
Du’ for smuk til du ender en dag i september
Jeg elsker dig danske sommer

På instagram fandt jeg en sød boxy cardigan – den så ud til at være af en type man kan bruge inde når det bliver køligere, så jeg besøgte profilens websted.

Det viser sig så, at man ikke kan købe opskrifen, men kun kits og i meget begrænsede (4) farver.

Nå.

Jeg kiggede lidt mere rundt og der er var mange søde modeller, men igen kun kits og nogle ikke engang med alt garnet – dvs. at man ved siden af indkøbet alligevel selv skal ud og købe f.eks. mohair i flere farver.

Det bliver så ikke derfra, at jeg skal strikke noget til vintergarderoben.

I dag behøver jeg ikke tænke på vintergarderobe.

Allerede for morgenstunden var der dejligt i gårdhaven.

Eneste udfordring er larmen fra Aalborgvej. I weekenden er det langt bedre, men på hverdage foretrækker jeg at benytte mig af mine Airpods med noisecancelling. De gør, at jeg kan sidde og føle mig som Palle alene i Hals.

Om lidt når solen mit hjørne og jeg skal have fundet parasollen frem for første gang i år. Jeg bryder mig ikke om at blive stegt. Bob flytter ind og ud af solen. Han elsker varmen, men det kan åbenbart også blive for meget for ham og så trækker han ind i skyggen.

Det er den dag på året, hvor jeg fyldes med stille taknemmelighed over at være her endnu.

Den prikker mig på skulderen og minder mig om, at intet i den her verden er en selvfølge.

Heller ikke det liv jeg lever eller de mennesker, jeg omgiver mig med.

I dag er det 18 år siden jeg blev ramt af blodpropper – i det ene ben og i begge lunger og blev hastet på sygehuset.

Det første år fyldte det dagligt, men tiden går og nu tænker jeg ikke på det længere. Undtagen lige denne dag.

Det der fylder nu, er ikke helbredsrelateret. Heldigvis.

Det handler mere om, hvad jeg skal strikke næste gang nu hvor ingen har plads til mere strik i skabet og hvorfor mine agurker ikke vokser i samme tempo som svigersønnens.

Som du nok kan forstå er det VIRKELIG store ting, der fylder i mit liv lige nu 🙂

I går lavede jeg et nøgle på 10 gram af nogle mohairrester og strikkede et nyt ‘cover’ til en defekt hårbøjle, så nu kan de grå lokker holdes på plads, mens jeg sidder udenfor drivhuset og hepper på mine agurker.

Måske skulle jeg strikke nogle flere – jeg kan se, at sådan en håndstrikket sag rask væk bliver solgt for kr. 495 på nettet … jeg kunne strikke dem i julefarver, måske med pallietter og havde dem med på årets julemarked – selvfølgelig ikke til kr. 495, så ville halsboerne ryste på hovedet af mig, men mindre kan også gøre det.

På vores eftermiddagstur mødte vi 86-årige Evy, som kom trillende forbi os med rollatoren og straks kastede sin interesse på Bob.

Det viste sig hurtigt, at Evy havde levet et liv med masser af historier på lager. Det, der skulle have været et hurtigt hej og et klap på Bobs hoved, udviklede sig til en snak på tre kvarter om alt mellem himmel og jord: hunde, børn, hofteoperationer, sangkor, demens, tvillinger, ægteskaber, rejser, religion og sikkert et par emner mere, som jeg har glemt undervejs.

Evy havde meget på hjerte, jeg havde god tid, og jeg fik fornemmelsen af, at det var en af de samtaler, der betød noget for hende.

Tidligere på dagen, mens Solveig var i børnehave, var Nanna og jeg til Sissel Edelbo POP-up-salg i Aalborg. Jeg fik mig en ret fed jakke, det samme gjorde Nanna og så havde vi en vest og en sommerjakke med hjem til Solveig.

Det er et tilløbsstykke og jeg kunne forstå på snakken, at mange køber stort ind og videresælger det på de digitale platforme – og ganske rigtigt, kan jeg nu se mange nye Sissel Edelbo varer på platformen Vinted uploadet indenfor de sidste 10 timer og til langt højere priser end de blev solgt for tidligere i dag. Smart måde at tjene penge på.

I går eftermiddag var Bobben og jeg endnu engang på tur med Mikkel, en af Aalborg Kommunes naturvejledere. Sidst var på Nordsøstien ved Normandshage og denne gang i Hals Mose.

To timer rundt med mange fortællinger om hvordan man forsøger at genoprette mosen fra at være opdyrket jord til at genskabe den oprindelige mose med al den flora og fauna, der hører til.

Der blev også denne gang fortalt med stor entusiasme og vi fik også vendt sidste tur, hvor byrådet samme dag havde besluttet, at der der ikke igen bliver udsat køer ved Nordsøstien.

Jeg kunne så fortælle Mikkel (som var samme som viste rundt ved Nordsøstien), at jeg kort efter turen var blevet kontaktet af en journalist fra Dansk Naturfredningsforening og talte med ham i en time og at vi sikkert ikke har hørt det sidste i den sag. Det glædede ham og de havde da heller ikke skyndt sig med nedtagningen af hegnspælene dernede.

I området vi gik på i går, er der også udsat kvæg til afgræsning og på en mark lige ved siden af, hvor der ikke går dyr var det tydeligt at se forskellen og hvad de store dyr kan gøre af gode ting ved et område.

Turen bliver gentaget til september, hvor vi skal se på, hvad der sket i løbet af sommeren.