-
Jeg lugter af kostald
Hundene fandt mig rasende interessant da jeg i eftermiddag vendte hjem fra et besøg på en gård i Asaa. Jeg synes også selv, at jeg kan fornemme lugten af ko.
Det var en flot konventionel gård, der i år lagde hus til Åbent Landbrug. Rent og pænt og med fine forhold for de mange mange jersykøer i alle størrelser.
Det var også et MEN … de helt små kalve, stadig med synlig navlestreng, som allerede var taget fra deres mor. Deres kald var hjerteskærende. Der er sikkert argumenter (økonomiske) for hvorfor det er praksis, men at blive taget fra sin mor efter 12 timer må da stresse både mor og kalv.
Solveig var ikke de mindste interesseret i køerne, men var i stedet optaget af gulvet med de store revner … køerne derimod fandt Solveig særdeles spændende.
-
Det var den sommer
Om det bare er årstiden eller om det er den sidste uges store temperaturfald, der har taget livet af mosens fluer ved jeg ikke, men det var en fornøjelse at gå derude i dag uden en irriterende sværm omkring ansigtet.
Efter en lang uge på jobbet trængte vi til en længere tur og travede alle 7 km rundt om mosen. Vi blev passeret af en cyklist ellers mødte vi ikke et øje på hele turen.
Hjemme pakkede jeg sommeren væk. Havestole og parasol er parkeret i skuret indtil næste år.
Det bliver en ny slags sommer næste år med masser af tid at tilbringe under parasollen.
Torsdag skulle jeg have haft et fysisk møde med Velliv, men desværre blev rådgiveren ramt at sygdom. Håbet var at få lidt ro i maven omkring min økonomiske situation fra januar, men den ro kan nu ikke falde over mig før den 30. september.
På positiv siden er det en rådgiver som – iflg. sig selv – er 100 meter mester i opstart af pensionsudbetalinger. Det venter jeg gerne på.
Bliver det for stramt har jeg muligheden for at flytte i noget mindre til en lavere husleje. Til morgen tikkede der et tilbud ind fra Bo-i-nord på et lille rækkehus i Vester Hassing til 2000 kr. mindre i husleje. Sådan noget kunne jeg sagtens overveje.
Dagens tal: 109/57
-
Asaa
Jeg havde håbet at Madhåndværk havde åbent i formiddag, men nu hvor turisterne er rejst hjem, er det igen kun tirsdag og fredag, man kan handle lækre slagterivarer, salater og specialiteter.
Der var ellers rigeligt med besøgende på havnen – jeg blev noget overrasket hvor mange autocampere, der havde fundet vej til Asaa – alle med danske nummerplader.
Vi gik en tur ved vandet og nød en stund på en af de nye bænke, der er sat op. Her kunne kunne jeg snildt sidde og spise æbler med lommekniv i solen. Når jeg bliver gammel.
Asaa havn er en charmerende blanding af nyt og gammelt – man er ikke faldet i den gryde, at man har revet de gamle røde huse ned.
I et af de røde huse ligger Havnemuseet, i et andet Turistinformationen og på selve havnen ligger Asaa Sup.
Jeg bemærkede Asaa Sups hundevandpost… de havde bare glemt at hælde frisk vand i skålen.
-
Skyderier
Endnu et skoleskyderi i USA. Denne gang med dødelig udgang for fire mennesker.
Gerningspersonen er en 14 årig med navnet Colt (!?!), som havde fået våbnet af sin far i julegave. Det behøver vel ikke nærmere uddybning, hvor syg jeg mener USA’s våbenlov er?!?
I Danmark er det vist kun sket én gang.
Den 5. april 1994 gik 35 årig Flemming Nielsen ind i kantinen på Nordisk Institut på Aarhus Universitet og skød to kvindelige studerende. Efterfølgende skød han sig selv.
Tæt på i samme bygning befandt min mor sig. Hun var på det tidspunt ansat ved Nordisk Institut i en afdeling, der kortlagde jyske dialekter. I afdelingen befandt sig store mængder båndoptagelser af indtalte dialekter i en stor brandboks og min mor fortalte, at da de hørte skudende og den efterfølgende panik gemte de sig i brandboksen.
Jeg har forsøgt – uden held – at genkalde mig min mors oplevelse (det foregår 10 dage inden jeg fødte Nanna – min undskyldning er begyndende ammehjerne.
Flemming Nielsen var selv studerende på Institut for Nordisk Sprog og Litteratur og jeg har hørt en podcast om hændelsen, som forsøger at klarlægge hvorfor det skete. Flemming Nielsen var en ensom mand uden noget socialt liv og uden succes hos kvinderne. Han var vred på sine forældre, vred på kvinder, vred på verden.
I et afskedsbrev skrev han bl.a.: ‘Når dette læses, så har jeg forhåbentlig myrdet et par værdiløse søer, som skal betale for de ar, jeg render rundt med.’
Hvilke svigt skal til, før et menneske kommer så langt ud til at blive en morder? Hvordan kunne han gå på universitetet i otte år, uden at nogen reagerede på hans sindstilstand? Hvad var det, der forvandlede Flemming Nielsen fra menneske til morder? Hvad udløste katastrofen?
Det får vi nok aldrig at vide – ligesom vi sikkert heller ikke finder ud af, hvad der får en 14 årig til at skyde lærere og elever på en skole.
-
Hyggeligt gensyn
Det er næsten blevet en tradition at vi mødes en lille flok nuværende og tidligere kolleger til en frokost på Kystens Perle.
Kystens Perle er en over 100 år gammel beværtning som ligger et spytklat fra Vester Bådehavn og med et bord udendørs havde vi den dejligste udsigt til marinaen og fjorden. Jesper havde lovet både solskin og flyopvisning – det sidste måtte vi dog kigge langt efter i år.
Der blev serveret god mad og velskænket fadøl, som ‘kaffekassen’ betalte og efter knap 3 timer i det hyggeligste selskab gik vi derfra opdateret på hinandens arbejds- og privatliv.
Næste år er det mine kolleger, der må tage initiativet og så håber jeg, at de husker at invitere undertegnede også.
Jeg kan i hvert fald godt den dag!
-
Ting jeg undrer mig over
- Hvordan var en arbejdsdag på et kontor inden computere eksisterede? Mødte man bare op til et tomt skrivebord med en telefon? Hvordan fik man mødeindkaldelser, hvordan fik man beskeder fra ens chef? Hvad gik dagen med?
- Taylor Swift… sikken en hype! Den her boomer kan ikke nævne ét eneste nummer damen har lavet.
- USA har ca 336 millioner indbyggere. Hvordan er det muligt, at man blandt så mange mange mennesker kun kan opstille en konfus oldning og en usympatisk klovn som præsidentkandidater? Nu har man så skiftet oldingen ud en begavet farvet kvinde… men den anden undrer stadig?!?
-
På job i Polen… næsten
Fredag insisterede min VPN klient på at give mig en polsk ip-adresse og hele hjemmearbejdsdagen gik alle søgninger til polske websites…
Jeg har ingen erfaring med polske webshops, men jeg kunne da konstatere, at f.eks. det polariseringsfilter (fototilbehør) jeg søgte på, var det del billigere i Polen.
Det var i det hele taget en udfordrende arbejdsdag og da alle brande var slukket havde jeg heldigvis nået fyraften.
I dag er store-rengøringsdag. Hundene er henvist til gårdhaven. En blød plads i solen betragter de ikke som at være blevet forvist i ørådet. Tværtimod.
Den halvt afrevne klo på Bobs tå er faldet af og heldigvis gik det som Mogens Dyrlæge havde håbet… en ny fin lille klo er på vej og han har ikke været generet eller haft ondt. Så fik vi også prøvet det.
Jeg har haft en hund, der brækkede en tå og fik amputeret yderste led og negl, men aldrig en afrevet klo. Det behøver vi ikke prøve igen.
Resten af weekenden bliver af den langsommelige slags – som jeg foretrækker det.
På strikkepindene er en lille bestillingsopgave til Solveig – varme strikkede bukser og på mobilen den dejligste bog skrevet af Mich Vraa, Under en anden himmel.
Jeg klager bestemt ikke over udsigten til to dages fordybelse og ture ud i det blå.
God weekend til dig!
-
Men hvem tæller
De første arbejdsdage efter ferien blev stille – både på kontoret og på motorvejen. Det er tydeligt at mærke, at der fortsat er mange, der holder ferie.
Mine søde kolleger havde gjort deres for at holde min opgavebunke nede – snart er opgaverne deres, så mine tre ugers ferie var en god øvelse.
Jeg har brugt de sidste par dage på at rydde op i skuffer og skabe.
Egne skuffer og skabe.
Min tid lakker mod enden og og de stille dage var oplagte til at gennemgå alt det, der har hobet sig op gennem årene.
Meget kunne kasseres, men jeg fyldte alligevel to bæreposer med ting som skulle med hjem.
146 dage i alt tilbage.
Min teamleder har luftet muligheden for at jeg kan stoppe før – evt. med tilkald. Når mine opgaver er overdraget er der ingen grund til, at jeg sidder og piller næse – så antallet af arbejdsdage er en smule uvist.
Sikkert er det, at jeg afholder det meste af resten af min ferie i december, så der bliver rigtig god tid til alle juleforberedelserne i år. Og til en dejlig tur til London med min yndlings pode.
-
Tversted må vente lidt
Jeg have en plan om at hundene og jeg skulle på tur i dag, men efter en nat med kun nogle ganske få timers søvn besluttede jeg at udsætte den.
Jeg ved ikke, hvad der var efter mig, men kl. 3 lå jeg fortsat og roterede i sengen – og med en tidlig tid hos lægen var der ingen vej udenom at stå tidligt op.
Vi har tilbragt dagen i gårdhaven med strik, kaffe, fotografering og – for hundenes vedkommende – en ordentlig skraber.
Mens jeg sad under parasollen tikkede der et godt tilbud ind på det hotel, jeg har haft kik på til vores jule-London-tur. Det er helt nyt fra 2023, beliggende i Westminster og i gå afstand til Victoria Station – og nu er der reserveret et Deluxe twin værelse – fint skal det fandeme være!
Det er bestilt med mulighed for at afbestille helt op til dagen før ankomst, hvis der skulle komme noget i vejen.
Jeg har kun en enkelt gang bestilt hotel og flybilletter gennem Momondo, Trivago, hotel.com og hvad de nu hedder. Min oplevelse er, at man kan få et bedre og billigere hotelværelse ved at henvende sig direkte til hotellet – og det samme gælder flybilletterne.
Det bliver SAS/Norwegian via Kastrup eller KLM via Amsterdam. Det finder jeg ud af, når vi kommer lidt længere hen på året.
-
Weekenden jeg godt kunne ha’ undværet
Fire dage med feber og absolut ingen appetit kan tage energien fra enhver.
Jeg har haft feber, en smule hovedpine og så har jeg sovet mange mange timer, både lørdag, søndag, mandag og tirsdag.
Først i dag onsdag er jeg igen feberfri og har været på kontoret.
Meget underligt forløb i øvrigt. Feberen har været eneste symptom. Jeg er ikke forkølet eller andet der kunne være årsag til feberen … mystisk.
Efter en dag på kontoret føler jeg mig som Mark Cavendish efter en tur op ad Col du Galibier.
Man bliver altså ret afkræftet efter sådan 4 febrile dage og der går endnu et par dage før energidepoterne er fyldt op igen.