Torsdagens to cifrede antal grader og sol var nok til at få hundene til at puste på dagens eftermiddagstur og nok til at Bob måtte have sig en pause i græsset. Det er rent skaberi og jeg mistænker, at han nyder at rulle sig i græsset.

Irma ruller sig i stedet midt på vejen eller fortovet – flere gange på en gåtur – jeg forestiller mig, at jeg er en smule til grin i byen 🤷‍♀️

På turen kom vi også forbi Hals Børnehave og derinde var Solveig i gang med at lege med en bold og lille dreng.

I næste uge er det alvor – 1. maj starter hun i institutionens vuggestue. I dag var bare et besøg og det havde været en succes.

2. påskedag blev en begivenhedsrig dag… Prinsesse Isabella fyldte 18, paven døde og min skolekæreste gennem 4 år blev 65 🫣 – kors vi er ved at være gamle. Vi var kolleger i rigtig mange år og har stadig en lille kontakt på vores respektive fødselsdage.

Pavens død fik mig til at bruge et par regnvejrstimer på at se filmen Konklave fra 2024. Dramaet er selvfølgelig fiktion, men jeg tror alligevel, at den gav et fint indblik i de ritualer, der nu er gået i gang i Rom.

Jeg er altid fascineret af den slags. Jeg er ateist, men ritualer og traditioner, uagtet om de er religiøse eller ej, synes jeg er meget spændende og så blev filmen jo pludselig ret aktuel.

Havde jeg nu formået at klemme ballerne sammen, havde Nanna haft fødselsdag sammen med Dronningen – den gamle!

Ikke den ringeste dag at have fødselsdag, for der flages alle steder… men den fredag aften for mange siden synes jeg ærlig talt, at det havde trukket så rigeligt i langdrag og udsigten til yderligere 5 timer, var nok mere end jeg på det tidspunkt havde fundet acceptabelt.

Det havde været en lang dag og da hun endelig havde fundet vejen ud var klokken 19:02 og da havde vi været i fødsel siden kl. 6 om morgenen.

I dag fejrer vi hendes 31 års fødselsdag. Voksen og selv mor, men stadig min lille pige. Den følelse forsvinder nok ikke, uanset hvor gammel hun bliver.

Hun er tilbage i Matas på Vejgård Torv og på job i dag – så derfor skal vi først fejre hende på fredag.

En kontrol i lægehuset var dagens eneste aftale i kalenderen. Det gav masser af tid til at køre nordpå og gå en tur i hundeskoven ved Asaa, hvor skovbunden nu er et stort hvidt tæppe af anemoner.

Besøget i lægehuset resulterede også i en ny tid … siden jeg kom hjem fra min lange sejltur har jeg i bogstaveligste forstand sejlet rundt. Eller det vil sige, at følelsen kun er der, når jeg ikke er i bevægelse. Jeg får af samme grund kun strikket ganske ganske lidt for både strikketøjet og computeren gør mig lidt rundtosset.

Det er en kendt ‘bivirkning’ og holder som regel op kort efter, men nu er det snart 14 dage siden jeg gik i land og det er kun blevet ganske lidt bedre. Det synes sygeplejersken klart skulle undersøges.

Man kan sige, at jeg har fået noget for mine penge 🙂

I går startede jeg i mit nye job og med nedenstående nye chef, som er ret insisterende i sin kommunikation og som tramper i jorden, hvis ikke hendes ordre udføres prompte.

Nej, det er gas … hun er både sød og nem.

I dag måtte jeg droppe at få hende til at sove middagslur. En time efter jeg havde lagt hende, var der stadig fuld gang i damen – i morgen er jeg mere tålmodig for hun har stadig et stort behov for et par timers lur midt på dagen.

Da min far fyldte 60 i januar 1990 var vi hele familien inviteret til Gran Canaria. Vi forlod mørke, kolde januar Danmark og landede i solvarme Spanien nogle timer senere. Mine niecer har ikke været så gamle dengang og på et tidspunkt i løbet af ferien noterede den yngste sig, at hun skulle hjem og have fundet sit strandtennis frem!!!

Jeg har det lidt på samme måde lige nu, blot med omvendt fortegn og er klædt lidt for varmt på. Det er ikke ret længe siden jeg kørte hundeslæde hen over den frosne fjord i Nordnorge og på bare to uger, mens jeg har været væk, er det for alvor blevet forår i Danmark.

Da jeg havde fri kørte jeg en tur i skoven med hundene og så både anemoner, citronsommerfugle og en bøg, der står på spring … jeg kan vist godt hænge vinterfrakken til side.

Det er snart to døgn siden jeg igen fik fast grund under fødderne, men det har mit hoved ikke helt fundet ud af endnu. Det føles fortsat som om jeg sejler, selv når jeg sidder helt stille i sofaen. Det er lidt småubehageligt.

Ellers er det dejligt at være hjemme igen.

Vaskemaskinen kører med det sidste rejsetøj, og kuffert og rygsæk er sat tilbage på lageret.

Der er ikke flere rejser på programmet – lige bortset fra en kort afstikker til København i maj, hvor jeg jo skal besøge ham Frederik, men det kræver hverken kuffert eller rygsæk.

Min eneste souvenir er brunosten og den har jeg taget hul på sammen med en hjemlig kop kaffe, mens hundene koger ved siden af mig.

De har haft det godt og været lidt en pestilens for Nanna, som har måttet hegne deres store buskbed inde fordi – særligt Bob – har været helt besat af at være derinde. Nanna var ret sikker på, at der var noget klamt derinde som trak hundene derind – og de endte da også begge med at måtte have en canikur. Det var dog hurtigt overstået og tilsidst lykkedes det at holde dem ude derfra.

Jeg tror, at de sover den næste ugens tid 🙂

Det er sikkert, men på ingen måde udbytterigt at have penge i banken.

Jeg tror, at min bank giver mellem 0,50 og 0,75 % på deres opsparingskonti og det flytter absolut ingenting.

Jeg har lidt penge i overskud, som jeg godt gad sætte til at arbejde.

Min erfaring med investering er = NUL, så for ikke at kaste pengene ud af vinduet, er jeg startet ud med at oprettet en månedsopsparing hos Nordnet og dermed overladt investeringerne til de (forhåbentlig) dygtige folk derinde.

Jeg har brugt nogle aftener på at se Nordnets webinarer om investering for begyndere og føler mig tryg ved at sætte lidt af min opsparing hos dem.

Selvom der på denne måde bliver investeret i fonde og pengene dermed bliver spredt, er der selvfølgelig altid en risiko, men tager man ikke den, vinder man heller ingenting.

Man kan investere så lidt som 100 kr. så det er bare med at komme igang, hvis man har lyst til at lege lidt med sine penge.

Hvis jeg ‘vinder’, skal du nok høre om det 🙂

I dag så jeg en pige i t-shirt og bare fødder i klipklapper – selv var jeg i termodragt. Vi var helt sikkert ikke enige om, hvad der var passende påklædning på denne første forårsdag.

Vi gik tur ad Nordsø Stien og vinden var skide kold. Det har så heller ikke hjulpet, at kommunen har fældet en masse træer langs stien, så der ikke er det mindste læ.

Nanna har ønsket sig et par nye balaclavere til Solveig i lidt tyndere uld her til foråret.

Jeg har valgt en opskrift af Lene Holme Samsøe. Den første blev for stor, så nu speedstrikker jeg en mindre 🙂