• Er det allerede fredag

    Ugen er lige straks omme – det skete nærmest som et knips i fingrene.

    Den har været travl.

    På jobbet vil opgaverne ingen ende tage. Det er spændende, udfordrende og trættende på samme tid. Når jeg slukker pc’en for at holde fri, summer hovedet og det er skønt at pakke hundene og køre i skoven eller til stranden.

    Hjemme kæmper jeg med min norske genser, hvis bærestykke ikke helt vil, som jeg vil. Der er borter, som er strikket i ribmønster – skiftevis en omgang ret og en omgang rib – det dur bare ikke at tage masker ind i sådan et rib stykke.

    Det blev grimt og jeg måtte trævle 20 cm op. Selvom jeg første tænkte, at det kunne jeg nok leve med… men nej, det ville jeg aldrig blive tilfreds med. Så improviserede jeg – og har også trævlet den del op!

    Jeg kæmper videre og skal nok få det til at lykkes!

    Det er Rauma garn præcis som for 34-35 år siden – det er ren nostalgi.

    I ugen har jeg undret mig over

    1. I episoden 21 af Rejseholdet har Johnny og Fischer hentet takeaway, da der sker noget, så de er nødt til at smide maden fra sig og løbe… eller det vil sige emballagen, for hvor maden blev af i de 5-6 flamingokasser melder historien ikke noget om, men de er i hvert fald tomme da de rammer jorden!?!
    2. Verisure og Spil-Nu tv-reklamerne vinder præmien for tidens mest fordummende reklamer!
    3. Antivaxxere? Hvis man ikke vil vaccineres… så lad da være, men nu har vi så hørt det!!!
    4. Kommer vi til Amsterdam i år?
    +9
  • Godmorgen, godmorgen! sang fuglen på kvist

    Solen skinner ind af ruden meget tidligt om morgenen og det kan end ikke persiennerne skjule. Klokken var kun 05.15 da jeg slog øjnene op på denne fredag morgen, hvor jeg ellers kunne/skulle have sovet mindst en time mere.

    I stedet for at vende mig rundt på den anden side stod jeg op, pakkede hundene og kørte i skoven.

    Knap en time gik vi derude og nød den friske morgenluft og fuglenes aktivitet inden vi vendte retur og jeg kunne gøre klar til arbejdsdagen på hjemmekontoret.

    På papiret ser dagen fredelig ud med kun ét kort møde, men ingen kender dagen før solen går ned… er det ikke sådan man siger!?!

    God dag til dig, hvad end den må byde på!

    +19
  • To døgn senere

    To døgn har jeg ligget underdrejet med feber, hovedpine og en underlig mund, som føles ‘belagt’, men som ikke er det. Jeg var ret sikker på at kunne stå frisk op til morgen, men sådan skulle det ikke gå.

    Det har været som en let influenza og et eller andet sted forventeligt.

    Nu er jeg til gengæld feberfri og klar til at bevæge mig ud i verden – og skal vi så ikke sige, at jeg slipper uden bivirkninger, når jeg skal have stik nr. 2 i juli?

    Gårdhaven har vist sig at være en glimrende legeplads, når det nu ikke har kunnet være anderledes. De franske løber heldigvis ikke på væggene fordi de ikke lige kommer i skoven i to dage. De har hinanden og keder sig ikke.

    Det begynder at ebbe ud med Irmas løbetid. Det blev noget nemmere for hende da jeg fik grønt lys til at give hende en smule smertestillende, men jeg holder alligevel fast i, at det er sidste gang og at hun bliver steriliseret om en måneds tid.

    +17
  • Stærke sager

    Jeg har gjort en opdagelse: hundeurin er særdelses effektivt mod alger på fliserne på terrassen. Langt mere effektivt end den algefjerner jeg købte i sidste år.

    Havde jeg ikke en nedrivning hængende over hovedet, ville jeg have brugt penge på enten en professionel rens eller på en højtryksrenser, men nu nøjes jeg med at lade hundene tisse derude. Det kun så være fint, at de gik lidt systematisk til værks.

    Det var også stærke sager jeg fik sprøjet ind under huden i går. I løbet af aftenen fik jeg influenzalignende symptomer og en smule feber, men det var et eller andet sted forventeligt. Jeg er stadig temmelig mat i betrækket og forventer ikke de store energiudladninger i dag, men jeg tror også, at det er ganske kortvarigt og at jeg er på toppen igen i morgen.

    Jeg er enormt glad for at have muligheden for at blive vaccineret. Både for være med til at bremse smitten, men også for at få muligheden for snart at kunne leve et mere normalt liv. Covid-19 bliver sikkert en spiller vi skal regne med længe og jeg tror, at vi langt ud i fremtiden skal indstille os på at skulle vise coronapas rigtig mange steder – i hvert fald når man skal rejse.

    +14
  • Så gik den weekend også

    Planen var, at jeg ville have brugt weekenden på bl.a. at montere et solsejl i gården mellem de to huse, som kunne give mig en slags overdækket terrasse.

    Jeg havde lånt værktøjet og købt sejl og kroge. Men jeg kan skuette rigtig greje, hvor jeg skal montere sejlet på mit eget hus, hvor taget på hovedbygning og tilbygning ikke er i samme plan… opgaven er sat på standby.

    Nå men den anden plan jeg havde blev ført ud i livet.

    Havebordet er slebet og malet – men inden jeg kom så langt måtte jeg på jagt efter sandpapiret til min rystepudser. Det endte med at jeg fik endevendt og ryddet op i skuret uden at finde noget, der lignede sandpapir.

    Jeg var ved at give op indtil jeg kiggede i kassen med rystepudseren… behøver jeg at sige mere?!?

    Søndag havde jeg tid til første vaccination med Pfizer-BioNTech. Man kan bestemt ikke klage over ventetid og ineffektivitet – tværtimod kører det efter en snor og en halv time efter ankomst var jeg på vej hjem igen.

    Det er nu ved at være mere end fire timer siden og jeg kan godt mærke påvirkningen af kroppen.

    Jeg har hørt om folk, der absolut intet mærkede og om andre, som i to-tre dage har influenza lignende symptomer. Hvilken kategori tilhører jeg mon?

    +17
  • Take-away og løbetid

    Kantinen har igen lukket op for take-away og selvfølgelig skulle jeg have byg-selv-burger med hjem. I øvrigt som den eneste. Jeg tror ikke informationen er nået ud til alle eller også er de sædvanlige kunder blandt de, der fortsat arbejder hjemme.

    Det betyder nem aftensmad og ekstra god tid til at tage på eftermiddagstur med de franske.

    I dag blev det en tur ad Nordsøstien. Man kan hoppe på ruten rigtig mange steder i området – her er jeg på den del, der går bag golfbanen.

    De trænger til at komme ud og løbe frit i hundeskoven eller ved stranden, men med betterøv i løbetid, så foregår vores ture i snor.

    Vi forstyrrede en træningssession af to ellers meget velopdragene retrivere på turen… den ene kunne altså ikke dy sig og måtte hen og se nærmere på, hvor den dejlige duft kom fra. Jeg forestiller mig, at mange er udfordret med deres hanhunde i området, for sjældent har jeg da oplevet en tæve markere sig mere end hun gør.

    Der er nu sat dato på Irmas sterilisation og fridagene i den forbindelse er bestilt. Dyrlægen mener godt nok, at det er noget hun kommer sig over lynhurtigt, men de første dage vil jeg nu alligevel foretrække at være hjemme. Jeg har noget smertestillende liggende fra Bobs kastration som jeg ikke har brugt og Irma måtte gerne få sådan en halv pille både morgen og aften. Hun fik en straks efter vores samtale og det har været en roligere dag for hende.

    +10
  • Kryds ved den

    Ved mit sidste besøg i Lille Vildmose så jeg ikke andet end en trane. Den var også fin nok, men den var altså elgen jeg var kommet for at se.

    Det område, hvor der er offentlig adgang er kun en lille del af vildmosen så det er ikke uden grund de er svære at spotte

    Pinsens vejr har ikke været motiveret til udeliv, men hundene skal ud og så kunne vi lige så godt tage færgen sydpå at se om jeg ikke kune få den elg krydset af på min liste. Og sørme om ikke det lykkedes at se – ikke bare en, men to og måske tre. Måske en mor med sine kalve. Laaaangt væk, men en elg er det.

    Jeg holdt længe i vejkanten i håb om at de ville bevæge sig min vej, men desværre.

    Før dette møde havde vi gået turen til Kællingebjerget og mens vi gik der tænkte jeg på, hvad jeg ville gøre, hvis jeg mødte en elg… at jeg rent faktisk havde været tæt på vidste jeg heldigvis ikke.

    +16
  • En snegl på vejen

    Regnen trommede på loftsvinduet da jeg vågnede og der var helt stille nedenunder i hundekurven. Ingen grund til at stå tidligt op. Hundene kan alligevel ikke fordrage at blive slæbt ud i regnen, så jeg blev liggende en time ekstra.

    Over middag var der et længere ophold i regnen. Vi kørte ud til Ølandsvej og gik os en tur. Det er såden en tre-i-en tur. Skov, strand og hede på en og samme tur. Og ikke ret mange mennesker på en regnvejrsdag.

    Jeg havde håbet på en Pinse med masser af udeliv. I stedet har vi mest været inde. Jeg har gang i ikke mindre end tre strikkeprojekter, så på den vis er regnen velkommen. Mens jeg strikker, har jeg gang i at gense ‘ Rejseholdet’, som er fint strikke tv.

    Irma er i løbetid og det er desværre ikke nogen bedre oplevelse end første gang.

    Jeg har haft tæver i løbetid før og det har aldrig været noget de har været påvirket af på den måde.

    Jeg tænker, at der står sterilisation på programmet i min sommerferie til august. Jeg har hørt fra de mennesker, der har hendes mor og kan forstå, at også hun havde det svært med sine løbetider… måske kan sådan noget være arveligt!? Hun blev steriliseret efter Irma og Hans blev født.

    +15
  • Corona hår

    23. november 2020 var sidste gang jeg sad i frisørstolen og nu har jeg endelig taget mig sammen til at bestille en tid til den helt store tur, men først om 4 uger. På det tidspunkt er første vaccination overstået og jeg har dermed et gyldigt coronapas, som jeg kan vifte med ved indgangen.

    Mit hår er den ondelyneme også blevet langt. Hvor meget Hanne får lov at klippe af har jeg ikke besluttet. Måske kun det nødvendige. Måske til skulderen.

    Kan man ikke godt have langt hår, selvom man for længst har rundet de 50, eller kommer man til at ligne en heks?

    For bare ti år siden var det ikke så almindeligt, at midaldrende kvinder lod håret været gråt og langt.

    Jeg har haft kort hår, endda meget kort, det meste af mit voksenliv og føler mig meget anderledes med mit lange hår. Måske endda lidt mere feminin – i hvert fald når jeg også tager kjole og makeup på (og guder skal vide, at jeg er aldrig har været feminin).

    +24
  • Gårdhaveliv

    Jeg nåede en halv time med ansigtet vendt mod solen, mens jeg spiste min frokost og drak en kop kaffe. Skyerne ødelagde kort efter fornøjelsen og det begyndte at tordne mod vest, hvor også himlen var mørk og ildevarslende.

    Der er dejligt i min gård og når først det grønne bliver dominerende er jeg sikker på, at det også bliver den lille oase jeg drømte om, hvor jeg blot skal vande lidt, pille et par visne blade eller blomsterhoveder af og ellers bare sidde i skyggen med kaffe, lydbog og strikketøj.

    Jeg har forskellige krydderurter i en kurv. Min tidligere nabo forærede mig en solbærbuskaflægger, som kommer fint og ser ud til at give en lille smule bær i år.

    Op ad hegnet mod syd vokser en Clematis Montana Rubens, og op ad hegnet mod nord – ved siden af sommerfuglebusken – en Blåregn. Blåregnen skulle have en ‘aggressiv’ vækst og den aggressivitet gider jeg godt snart begynder at vise sig… sådan lidt a la eventyret om bønnestagen… tak! Længe troede jeg, at jeg havde købt katten i sækken, men nu kommer der små grønne blade.

    Jeg tvivler mere på mine to bornholmske figener. De er blevet afskrevet før og har alligevel pludselig vist sig med smukke grønne blade og fine frugter. De plejer at være sprunget ud på dette tidspunkt, men foråret har været køligt så de får en chance for at bevise, at der er liv endnu.

    +11