-
Så så Mette, der er jo bare…
Per Lange har taget det smukke foto Det var med en sorgfuld følelse og en klump i halsen jeg så Danbjørn blive trukket af sted bag den lille stærke slæbebåd i går… som var den et stort dyr, der blev trukket til dyrlægen for at blive aflivet fordi ingen ville have det.
En højst uventet følelse.
Meget mærkeligt!
-
Lørdagsfornøjelser
Hjemmebagte slaskeboller til morgenmaden og af resten af gæren blev der 6 kanelsnurrer… mine første. Det var ikke så nemt at snurre som det så ud på videoen på youtube, men som en begyndelse blev de fine.
Største fejl var dog, at jeg også halverede opskriften på remoncen.
DEN fejl begår jeg ikke igen.
Ellers startede lørdagen med lige at afvente besked efter at Solveig havde været ved vagtlægen. Hun har fået noget svamp i munden, som egen læge i går bare synes, at de skulle behandle med danskvand… vagtlægen gik mere grundig til værks i undersøgelsen og hun er nu sat i noget rigtig behandling.
Hun går nu. Hele tiden. Rundt og rundt. Og på hospitalet havde hun også både været på vej i akutmodtagelsen og i kiosken inden det blev deres tur.
Jeg har ikke været ved vagtlæge siden man blev bedt om at komme og så ellers kunne sidde der og blomstre i timevis. Nu får man en tid og de var kommet ind ikke lang tid efter. Det er bedre planlægning end hos lægehuset i Hals.
Nu strikker jeg. I går vidste jeg ikke hvad jeg havde lyst til – i dag har jeg lavet strikkeprøver og endelig slået op til Lene Holme Samsøes ‘Muslinge Sweater’ fra bogen Heatherhill.
-
Mestringsfølelse
Jeg så på Instagram et opslag hvor Kimmi Munkholm er på besøg hos Pia Dyhr i hendes røde sofa på Christiansborg. Mens pindene gløder taler de om stress og strikketøj. Og om mestringsfølelse, som absolut må være dagens ord.
Jeg tror, at det som at lave mad fra bunden, strik og al mulig håndarbejde, ting vi gør med vores hænder, det giver os en mestringsfølelse. Og mestringsfølelser giver en eller anden følelse af, at man lykkes. Det er den fedeste følelse, den der følelse af, at have lært noget nyt eller at stå med et produkt man har lavet med sine hænder.
Kimmi MunkholmNår man strikker falder hjertefrekvensen målbart. De mange mange gentagelser og hænderne der arbejder må virke beroligende. Jeg må nu erkende at strikketøjet også indimellem kan få mig helt op i det røde felt, hvis det ikke arter sig.
Lige nu har jeg ikke noget på pindene. Jeg har garn, men – meget uvant – ingen ideer til hvad jeg skal gøre med det. Jeg håber ikke, at min strikkemojo er for nedadgående.
Til morgen kørte jeg fra Hals i tæt tåge og iflg. Nanna har den på intet tidspunkt været lettet fra byen og tåget er det også stadig.
I Aalborg har solen skinnet hele dagen.
Min far sagde altid… vejret skifter i Holtet.
Og det gør det!
Holtet er en lille by 7,5 km længere inde mod Aalborg og jeg oplever ofte, at vejret ændrer sig netop der. Det må være noget med Hals placering ved havet, der kan gøre den store forskel i et lille område.
-
Efterårsvipes
Første efterårsdag, i det mindste i følge kalenderen.
Jeg elsker seriøst efterår og alt det, der følger med. Uld. Blæsevejr. Simreretter. Mørke. Varme frakker.
Der er vi ikke helt kommet til endnu – faktisk lover de næsten sommer i den kommende uge – men der er masser af tegn på at efteråret ligger lige om hjørnet.
Skovbunden bugner med svampe i alle farver, størrelser og faconer. Korsedderkopperne er talrige om efteråret og lyngen blomstre og ifører landskabet farven lilla.
Den første weekend i september bliver af de stille. Kalenderen er tom så der er plads til lige præcis det jeg har lyst til.
Det er ved at være meget længe siden jeg har været ved Vesterhavet. Måske bliver det denne weekend.
Ellers bliver de noget med en masse strik, ture i nærområdet, en lur, og god tid til læsning.
På lyttelisten ligger ‘De bedste familier’ af Kim Blæsbjerg, skønt oplæst af Morten Rønnelund. En umådelig velskrevet roman om hvordan udviklingen – sammen med Cheminova – kom til til Vestjylland og om de familier, der var afhængige af arbejdet i virksomheden.
-
Top fed søndagsoplevelse
Røde Møllevej i Skørping er en meget smal og snørklet landevej, der ikke gør sig meget bemærket.
Før man byggede museet, der nu ligger i forbindelse med bunkeren Regan Vest, ville du ikke have anet, at her ligger indgangen et 5500 kvm stort underjordisk anlæg beregnet til at rumme 350 VIP’er i tilfælde af en atomkring.
Indgangen til bunkeren ligger bag en ret almindeligt gulstens villa og du ville aldrig få øje på den, hvis du blot kørte forbi.
Jeg tror altid, at vi har vist, at der lå ‘noget’ i skoven… men hvad og præcis hvor, har været en velbevaret hemmelighed.
Bunkeren blev bygget i 1962 og nedlagt i 2012. Herefter har man brugt tid på at planlægge, at den skulle åbnes som museum.
Alt i bunkeranlægget er autentisk. Man har fra museets side lagt stor vægt på at intet, der ikke oprindeligt var i bunkeren har måttet tilføres. Rundviseren havde sågar fået nej til at sætte en krog op til sin regnjakke.
Herover. Regeringsrummet hvorfra Danmark skulle styres i tilfælde af en atomkring.
Herunder. Kantine og opholdsstue. Hele bunkeren er fyldt med designermøbler, som i 60’erne har været både billige og allemandseje. Jeg har aldrig set så mange 7’er stole på et sted.
Herunder er det regentens gemakker. Ikke meget luksus udover et tæppe på gulvet og original kunst på væggen. Da Margrethe overtog styringen af landet i 1972 åbnede man ind til badeværelset ved siden af, så hun fik private bad og toilet – det havde ikke været på tale, da det var hendes far, der var regent.
Der var plads til Regenten og 5 stabsmedarbejdere. Det blev diskuteret om der også var plads til Prins Henrik, men man tvivlede. Anlægget er ikke bygget for at beskytte nogen, men for at landet kunne have en fungerende regering under en atomkrig. Regenten er en del af den funktion i tilfælde af at der skulle underskrives love.
Det var rasende interessant at se og rundviseren Flemming var eminent. Fakta krydret med anekdoter gjorde hele oplevelsen både interessant og sjov.
Rundvisningen tager ca 1,5 time og selvom de ikke anbefaler det til gangbesværede, så vil jeg nu mene at man skal være meget gangbesværet for ikke kunne klare sådan en tur rundt. Der er ganske få og korte tapper og masser af ophold, mens der fortælles.
Det er ikke nemt at få billetter. Lige nu er det f.eks. kun muligt at bestille billetter frem til udgangen af november og kun hvis du kommer alene. Alt andet er udsolgt.
Men det er afgjort værd at vente på.
-
Ugen jeg godt kunne have undværet
Den første uge efter en sommerferien er altid lidt sej at komme igennem, men jeg havde ikke forestillet mig, at min første uge skulle være fyldt med så mange udfordringer.
Næste år vil jeg nok prøve at insistere på, at alle tre teknikere IKKE skal holde sommerferie på samme tid…
Jeg har været presset, små irritabel og træt når vi har nået fyraften – og det er ikke engang slut endnu.
Også mandag og tirsdag er jeg alene på kontoret i en uge, hvor endnu flere kunder er retur fra ferie og hvor der med kort varsel – meget kort varsel – er tikket en stor opgave ind, som skal løses mandag.
Jeg er allerede træt.
Heldigvis bliver weekenden fyldt med gode ting, jeg har nyt og udfordrende strik på pindene og det kan forhåbentlig få mig til at glemme jobbet for en stund.
Lørdag står den på familie fødselsdag og søndag skal jeg i Regan Vest – et besøg jeg har set frem til i månedsvis. Billetten blev købt tilbage i marts og 6. august var første ledige rundvisning.
God weekend til dig – jeg ved min den bliver.
-
Med på beatet
For en måneds siden investerede jeg i sådan en Google TV dims og nu har jeg taget springet og opsagt min tv-pakke og rykket over på ren streaming.
Selvom jeg kun havde den lille pakke betalte jeg en del for en masse programmer, som jeg ikke gider se.
Jeg har tegnet abonnement på TV2 Play og for færre penge kan jeg se flere af TV2s programmer (incl. C more), som sammen med DR fuld ud dækker mit tv behov.
På C more er der også adgang til Britbox og her er mange af de kanon gode engelske serier, som jeg er så vild med… Shetland, Broadchurch, Vera, Uforglemt, Line of Duty osv.
Jeg bøvler dog stadig med teknikken …
Blandt andet får jeg tekster på f.eks. TV2 News og skal manuelt ind og slå det fra når jeg besøger kanalen. Den gemmer ikke mit valg og jeg har ikke fundet et sted jeg kan slå det permanent fra.
DR appen kræver ofte en genstart af Chromecasten, en aktiveringskode og hvad har vi.
Mon jeg skulle have ofret et Apple TV i stedet? Er det mon mere stabilt?
Udover bøvlet mangler jeg en TV oversigt. Her skal jeg nok bare lige vænne mig til at bruge den, der ligger online.
-
Noget der minder om efterårsferie
Det føles efterhånden mere som efterårsferie end sommerferie jeg har haft de sidste par uger.
Der er lidt småkoldt og til morgen er jeg oven i købet vågnet op både snottet og med en smule ondt i halsen.
Min glæde ved at holde fri er som sådan ikke afhængig af vejret. Jeg trives fint i lidt dårligere vejr, men jeg synes alligevel, at 14 dage uden en eneste hel tørvejrdag er lige i overkanten.
I går blev vi kort fanget midt på heden under et træ og bag paraplyen, mens regnen stod med i stænger og vinden føg omkring os. Til gengæld havde vi Stubber Kloster og området omkring helt for os selv – det var ikke sket på en sommerdag.
I dag er der lidt praktiske ting, der skal klares, mens bygerne driver forbi og hundene tager en slapper ovenpå gårsdagens udflugt.
Fredag lover yr.no tørvejr og så tænker jeg, at vi tager på tur.
Måske til Molslap. Jeg vil gerne vil selvsyn se om de der vilde heste virkelig er døde/døende som demonstranterne siger. Ikke langt derfra ligger Ebeltoft, som altid er et besøg værd.
-
Claustrum Stubbetorp
– sådan blev Stubber Kloster første gang benævnt i 1268.
Sidste år læste jeg Lars Novrup Frederiksens bøger, ‘Kristine’ og ‘Priorinden’, hvor vi følger en kvinde fra hun – mod sin vilje – bliver anbragt på klostret og til hun vælges som priorinde, hvordan hun tjener penge til klostret, og hvordan hun er i evige stridigheder med biskop Tyge i Ribe, og så har hun en forbudt romance til en herremand på Vinderupgård.
Siden har jeg haft lyst til at besøge Stubber Kloster og engen omkring, hvor romanerne foregår. Det blev på den her regnvejrsonsdag.
Den enlige klosterbygning, der er bevaret i dag, er en lille del af et oprindeligt større og firefløjet anlæg. Den udgjorde den nordlige del af klosterets vestfløj. Det var oprindeligt en højere bygning, formentlig to etager over kælderen. Det, vi ser i dag, er kælderetagen, som givet har fungeret som forrådskælder.
I middelalderen var det et nonnekloster af benediktinerordenen under Bispen i Ribe. Efter reformationen i 1536 overtog kronen klostret, og i 1538 fik herremanden Ivar Juel det i forlening. Nonnerne måtte blive boende, og lensmanden skulle forsørge dem, så længe de levede.
De sidste rester af klostret – undtagen den lille bygning, der er tilbage i dag – blev revet ned i 1870’erne.
Ligesom ved besøget i rundetårn blev jeg fyldt med ærefrygt da jeg stod i bygningen. Nonner har levet på stedet, betrådt stenene i kælderen, sejlet på søerne og dyrket jorden. Det samme har historiske personer. Måske.
Lars Novrup Frederiksens bøger er selvfølgelig fiktion, men det kan dokumenteres, at Stubber Kloster, Jens Kalf på Vinderupgaard og de dømte for mordet på Erik Klipping, i en eller anden udstrækning har kendt hinanden, har familieskab til fælles, og til en vis grad har skulle omgås rent arbejdsmæssigt.
At resten er ren fiktion gør ingenting.
-
Den første uge
Den første uge af min ferie er gået. Det noget omskiftelige vejr har ikke tillskyndet til en masse udeliv, men jeg har alligevel stornydt fridagene.
Fredag var planen, at turen skulle gå til det nordtyske. Der var bestilt både hotel og hundepasning og kort før middag trillede vi ind i Kiel efter knap 4 timers gnidningsfri kørsel.
Hjemturen trak derimod tænder ud.
Kø både i Tyskland og Danmark gjorde at hjemturen blev næsten 3 timer længere end udturen. Først da afkørslen mod Odense var passeret gled trafikken igen.
De 7 timers hjemrejse var så incl. et besøg hos Fleggaard i Harislee, men alligevel føltes turen som en ørkenvandring.
Havde jeg vidst at Kiel var så kedelig en by som den viste sig at være, så tror jeg, at vi var stoppet i Flensburg og sparet de sidste 100 km kørsel.
Altstadt var slet ikke det, som den var talt op til på nettet.
Lurvede og dødsyge forretninger. Ingen caféer, hvor vi havde lyst til at sætte os og nyde en kop kaffe. Havnen var en rigtig industrihavn og ikke engang aftenens musikalske indslag ved havnefronten kunne bløde op på det.
Vi var indlogeret på The Niu Welly. Super fint hotel med god beliggenhed i forhold til Altstadt og lørdag aften fandt vi en lækker italiensk restaurant. Ellers var det altså så som så med det positive.
Ovenpå weekendens lange tur skal der slappes af i dag.
Sidste etape i Tour de France, kaffe og strikketøj.
Et ufærdigt projekt har alt for længe ligget i strikkekurven, men lige om lidt er jeg færdig med ærme to og inden søndagen er slut har jeg hæftet ender, vasket og kan dermed sætte kryds ved Fjære Genser strikket i Rauma Fivel.
