• Et øjeblik...

    Dagens 10.000 skridt

    Det er ikke kun mine gamle ben, der er trætte efter halvanden times travetur i mosen.

    Irma starter for fuld knald. Stormer rundt som en øko-ko, der ser græs for første gang om foråret, men efter en timestid går gassen selv af hende.

    Nu er de fodret af og så forventer jeg ikke at se dem før i morgen.

    Det var ikke mange dyr vi mødte derude … et par troldænder, et rådyr, en rytter til hest og to hunde som jeg selv havde medbragt.

    Det bliver spændende om genopretningen af mosen med tiden kan tiltrække en masse insektspisende småfugle, så sommerens flueplage reduceres. I dag var der ikke den store fugleaktivitet, men det kan vel sagtens ændre sig medmindre de to store rovfugle jeg så cirkel højt oppe er nok til at holde dem langt væk.

  • Et øjeblik...

    To-do

    Jeg har lavet en lille to-do liste med praktiske gøremål, som jeg gerne skal nå i påskeferien. Blandt andet har jeg et par stole, der trænger til en omgang maling. Og en ny farve.

    For et par uger siden malede jeg med stor succes en IKEA kommode og i dag kom turen til den gamle FDB stol.

    Den fik en omgang med sandpapir, en omgang grunder og 1. lag maling. I morgen bliver den slebet let og får anden gang maling.

    Det var ikke helt så nemt som kommoden. Jeg kan se, at jeg har været lidt for generøs med malingen på tremmerne, men de løbere fjerner jeg i morgen.

    Jeg har ønsket mig en sjov tuftet siddehynde til den. Ønsket er sendt til min datter, som er hende med tuftepistolen 🙂

    Stolen har været i familien al den tid jeg kan huske og slibningen afslørede, at den har haft et utal forskellige farver gennem tiden.

    Nu er den sort. Igen.

  • Et øjeblik...

    Sproget forandrer sig

    Jeg græmmes over mange af de nye udtryk, der er begyndt at dukke op.

    Det ligner at
    NEJ, det gør det godt nok ikke. Det ligner at er noget små børn siger, fordi de ikke ved bedre. Du kan sige: Det ligner en elefant. Du kan også sige: Det ser ud, som om det er en elefant. men du kan simpelthen ikke sige: Det ligner, at det er en elefant.

    Det skal nok vinde indpas og blive noget også jeg vænner mig til.

    Om cirka 30 år.

    Noget andet er de deciderede fejl, som også er blevet en del af sproget og som jeg ikke håber bliver acceptable blot fordi mange bruger dem.

    Donald Trump afholdte vælgermøde.
    NEJ, det gjorde han ikke, han afholdt vælgermøde

    Der er massere af vand.
    NEJ, der er masser af vand.

    Selvskab og jeg er nød til er også blandt mine yndlingsaversioner.

    Og så har jeg slet ikke nævnt hvems, som dukkede op i TV2s søndagsfilm.

    Noget er på vej ind og andet på vej ud.

    Sjuft, snu, pule, cowboybukser, brystholder, bolle (forsvandt vist sammen med kollektiverne), charlatan, storartet og le er nogle af de ord, som har været en del af vores vokalbularium, men som nu er på vej på efterløn… ligesom os der bruger dem!

  • Et øjeblik...

    Ikke nogen god start

    Jeg havde bestilt blomster til levering fredag, men de dukkede aldrig op. Da jeg kontaktede forretningen fik jeg den besked at buddet ikke havde truffet mig hjemme og ikke turde sætte buketten.

    Jeg var på hjemmekontoret i går og var kun væk hjemmefra en time fredag eftermiddag for at trave en tur med hundene. Det er da skide uheldigt, hvis de lige skulle blive leveret der.

    Jeg måtte selv køre til Sæby og hente dem. De er smukke, men det bliver en dyr buket, når der skal lægges benzin til 88 km oven i.

    Det er jeg ikke sikker på, at jeg benytter mig af igen.

    Nå, men jeg lavede selvfølgelig en tur af det. Hundene blev pakket i bilen og på vejen op besøgte vi Lyngså Strand. En kollega har købt sommerhus her, men selv om det ligger forholdvist tæt på Hals har jeg aldrig været der.

    Fin strand, med en meget stejl skrant ned mod vandet. Det kan jeg jo godt li’ for det betyder, at der ikke lige pludselig dukker andre strandgæster op og jeg dermed kan have hundene til at løbe løs.

  • Et øjeblik...

    Onsdag blev min dag

    Jeg har fået gode nyheder i dag – ræddi go’e.

    Det er unfair med sådan en cliffhanger, jeg ved det godt, men jeg havde altså lige brug for at lave en Kermit …

  • Et øjeblik...

    Siden sidst

    Jeg har arbejdet hjemme i dag og har fra arbejdspladsen udsigt direkte til byens nye Rema.

    De fleste håndværkere har forladt stedet og nu handler det om butiksindretning og vareopfyldning. Store lastbiler med inventar, indkøbsvogne, reklameskilte og hvad har vi, har kappedes om pladsen på parkeringepladsen og i dag kørte så også de 3 første Rema biler fyldt med varer forbi mine vinduer.

    Butikken åbner torsdag i næste uge.

    Bobbens øje er stort set helet. Det løber fortsat en lille smule i vand, men ikke noget som hverken skal behandles eller er bekymrende.

    Nu er kunsten så at undgå en gentagelse uden at tage det gode hundeliv fra ham. Skal der løbes frit bliver det steder, hvor der ikke er buske og krat som han skal mosle igennem og den slags steder er der heldigvis masser af heromkring.

    Er det forresten ikke meget længe siden, at vi har været ved Vesterhavet? Måske skal det indgå i weekendplanerne.

    Min strikkemojo er for nedadgående – måske fordi jeg har kastet mig over at strikke i Sandnes Tynn Line.

    Sikke noget lort at strikke i.

    Jeg synes ellers at jeg strikker pænt og jævnt, men der er ikke den mindste elasticitet i det garn og alt ses … det skulle ende i en sommerkjole til Solveig, men med det resultat ved jeg ikke om jeg gider gøre den færdig. Det er ikke ofte jeg opgiver et projekt helt, en det her bliver måske et af dem.

  • Et øjeblik...

    Hvil i fred lille mus

    Nu ligger den derude og er død. Det har også holdt hårdt og kostet mange tiltag før jeg greb til det ultimative: gift!

    Jeg har hygget mig med at holde øje med dens aktiviteter under foderbrættet, men jeg ved jo godt, at en dag er der ikke kun den ene, så har den stiftet familie eller fundet vej ind i huset.

    Jeg startede med at give den den chance. Jeg købte en fælde som den kunne gå i og så kunne den fragtes ud i skoven og slippes løs.

    Den gik ikke i fælden. Hvergang den var lukket var det enten hundene eller vinden, der havde fået klappen til at lukke.

    Så købte jeg en kasse med en smækfælde i. Jeg prøvede med alverdens lokkemad, men den har siddet ovenpå kassen, løbet rundt omkring den, men gå ind i den … ikke tale om.

    Der var ingen vej udenom gift og nu få timer efter jeg dryssede en smule musekorn i det hul den kommer op ad ligger den derude og er død.

    Ikke med min gode vilje, men sådan må det være, når den ikke tog min første fremstrakte hånd.

  • Et øjeblik...

    Danmarkshistorie og gummistøvler

    Asser Amdisen er historiker og forfatter til en del bøger om danmarkhistorien … bøger skrevet i et ikke-akademisk sprog.

    Jeg har netop læst ‘Skurke og helte – Fem udskælte danske statsledere’ og har slet ikke fået nok af Amdisen og danmarkshistorien, så nu ligger ‘En ualmindelig og kortfattet danmarkshistorie’ på lyttelisten. Her bliver man taget med på en hæsblæsende tur gennem 15.000 års danmarkshistorie på 7 timer.

    Det er sjovt, oplysende og helt uden fodnoter og lange videnskabelige udredninger.

    Kritikere af bogen mener, at den indeholder for mange faktuelle fejl, men jeg tænker det er dem, der i stedet skulle læse en af de lange videnskabelige udredninger med mange fodnoter.

    Godt underholdt af Amdisen kørte vi en tur i mosen. Vi ville gå af den nye sti, men den var oversvømmet og iført gummistøvler* med hul i, var det ikke den rute, jeg havde lyst til. Vi gik i stedet af Kanalvejen og her er så fint udsyn, at hundene kan løbe frit.

    Det trængte især Irma til.

    * Hvis du har fulgt med herinde vil du vide, at det endnu ikke er lykkedes mig at finde korte neopren gummistøvler, der kan holde til mit brug. Disse sidste fra H2O Fagerholt er fra oktober 21. Overlæderet på den ene har længe været sprækket og nu er der også hul i bunden. Jeg har snart prøvet alle mærker og modeller, men intet kan holde til daglige gåture ved skov i strand.

    Jeg må på jagt igen…

  • Et øjeblik...

    8 dage og 43 år

    Efter 8 dage på hjemmearbejdspladsen viste tørretumblerens indhold med al tydelighed, hvad jeg har været iført … indholdet var blødt tøj og ikke en eneste BH 😁

    I eftermiddag skal jeg dog klædes lidt anstændigt på – vi skal til Dr. Dyr til kontrol med Bobben og udfaldet af den kontrol vil vise om noget af næste uge også bliver i de komfortable gevanter.

    Bobs øje er klart vigtigst, men lige så meget som jeg elsker hjemmearbejdet, lige så meget savner jeg noget pingpong med mine kolleger udover vores daglige morgenmøde, så jeg håber Bob er klar til at smide skærmen, så jeg kan komme på kontoret – bare et par dage i næste uge – så har jeg sikkert igen fået nok.

    Jeg er ved en genlæse Anna Skyggebjergs bog ‘ Introvert – stå ved dig selv’. Jeg kunne godt tænke mig, at den var en del af pensum på firmaets lederkurser. Jeg mangler pt. forståelse for min personlighed og mit behov for ro og fordybelse i mit job.

    Jeg kan ikke have en medarbejder, der sidder og nuldre med sine egne ting, lød ordene. Jamen, det er sådan en medarbejder du har og hvad vil du så gøre ved det, havde jeg lyst til at spørge tilbage.

    Det har ikke altid været sådan – det skifter med mine skiftende ledere og med et 43 års jubilæum på arbejdsmarkedet – netop i dag – har jeg kunnet være i det og brugt mine mange års øvelse i at være i den altdominerende ekstroverte verden.

  • Et øjeblik...

    Siden sidst

    Jeg var super optimist da jeg i fredags mødte op hos Dr. Dyr med Bob. Jeg synes, at det gik skide godt efter vi havde fået lov til at dryppe øjnene med Spersadex.

    En farvning af øjet viste desværre noget helt andet. Næste kontrol er 2. februar. Er det ikke bedre – MEGET bedre – skal han opereres mandag den 5. februar. Det er så synd for ham, men vi gør hvad vi kan for ham.

    Solveig har det heller ikke for godt. Hun har mellemørebetændelse med et infektionstal på 60 og op mod 40 i feber. Lægen har nu ordineret antibiotika og mon så ikke det vender.

    Det lille pus.

    . . .

    På strikkefronten er der gang i at få brugt noget af alt det garn, jeg har i kurven. Den gule på billedet er strikket i CamaRose Yaku og Midnatssol købt sidste år på tilbud hos min lokale garnpusher Kreativiteket.

    Modellen er Knitting for Olives ‘Daisy sweater’ og så har jeg broderet tekst på brystet i stedet for de små blomster som opskriften foreskriver. Det er str. 4 år og der er brugt i alt 172 g garn – så det er ikke fordi der bliver gjort noget alvorligt indhug i garnbeholdningen.

    I kurven lå også 5 nøgler chokoladebrun Pernilla. Det fortaber sig i glemslen, hvad de er indkøbt til, men nu bliver 3 af nøglerne til endnu en sweater til Solveig. Også str. 3-4 år. Opskriften er en af Hanne Rimmens, som jeg har fundet på Filcolanas hjemmeside. Det bliver helt min egen udgave, men jeg kunne rigtig godt li’ den måde ribkanterne var konstrueret på og så freestyler jeg finishen 🙂