-
Skyderier
Endnu et skoleskyderi i USA. Denne gang med dødelig udgang for fire mennesker.
Gerningspersonen er en 14 årig med navnet Colt (!?!), som havde fået våbnet af sin far i julegave. Det behøver vel ikke nærmere uddybning, hvor syg jeg mener USA’s våbenlov er?!?
I Danmark er det vist kun sket én gang.
Den 5. april 1994 gik 35 årig Flemming Nielsen ind i kantinen på Nordisk Institut på Aarhus Universitet og skød to kvindelige studerende. Efterfølgende skød han sig selv.
Tæt på i samme bygning befandt min mor sig. Hun var på det tidspunt ansat ved Nordisk Institut i en afdeling, der kortlagde jyske dialekter. I afdelingen befandt sig store mængder båndoptagelser af indtalte dialekter i en stor brandboks og min mor fortalte, at da de hørte skudende og den efterfølgende panik gemte de sig i brandboksen.
Jeg har forsøgt – uden held – at genkalde mig min mors oplevelse (det foregår 10 dage inden jeg fødte Nanna – min undskyldning er begyndende ammehjerne.
Flemming Nielsen var selv studerende på Institut for Nordisk Sprog og Litteratur og jeg har hørt en podcast om hændelsen, som forsøger at klarlægge hvorfor det skete. Flemming Nielsen var en ensom mand uden noget socialt liv og uden succes hos kvinderne. Han var vred på sine forældre, vred på kvinder, vred på verden.
I et afskedsbrev skrev han bl.a.: ‘Når dette læses, så har jeg forhåbentlig myrdet et par værdiløse søer, som skal betale for de ar, jeg render rundt med.’
Hvilke svigt skal til, før et menneske kommer så langt ud til at blive en morder? Hvordan kunne han gå på universitetet i otte år, uden at nogen reagerede på hans sindstilstand? Hvad var det, der forvandlede Flemming Nielsen fra menneske til morder? Hvad udløste katastrofen?
Det får vi nok aldrig at vide – ligesom vi sikkert heller ikke finder ud af, hvad der får en 14 årig til at skyde lærere og elever på en skole.
-
Hyggeligt gensyn
Det er næsten blevet en tradition at vi mødes en lille flok nuværende og tidligere kolleger til en frokost på Kystens Perle.
Kystens Perle er en over 100 år gammel beværtning som ligger et spytklat fra Vester Bådehavn og med et bord udendørs havde vi den dejligste udsigt til marinaen og fjorden. Jesper havde lovet både solskin og flyopvisning – det sidste måtte vi dog kigge langt efter i år.
Der blev serveret god mad og velskænket fadøl, som ‘kaffekassen’ betalte og efter knap 3 timer i det hyggeligste selskab gik vi derfra opdateret på hinandens arbejds- og privatliv.
Næste år er det mine kolleger, der må tage initiativet og så håber jeg, at de husker at invitere undertegnede også.
Jeg kan i hvert fald godt den dag!
-
Ting jeg undrer mig over
- Hvordan var en arbejdsdag på et kontor inden computere eksisterede? Mødte man bare op til et tomt skrivebord med en telefon? Hvordan fik man mødeindkaldelser, hvordan fik man beskeder fra ens chef? Hvad gik dagen med?
- Taylor Swift… sikken en hype! Den her boomer kan ikke nævne ét eneste nummer damen har lavet.
- USA har ca 336 millioner indbyggere. Hvordan er det muligt, at man blandt så mange mange mennesker kun kan opstille en konfus oldning og en usympatisk klovn som præsidentkandidater? Nu har man så skiftet oldingen ud en begavet farvet kvinde… men den anden undrer stadig?!?
-
På job i Polen… næsten
Fredag insisterede min VPN klient på at give mig en polsk ip-adresse og hele hjemmearbejdsdagen gik alle søgninger til polske websites…
Jeg har ingen erfaring med polske webshops, men jeg kunne da konstatere, at f.eks. det polariseringsfilter (fototilbehør) jeg søgte på, var det del billigere i Polen.
Det var i det hele taget en udfordrende arbejdsdag og da alle brande var slukket havde jeg heldigvis nået fyraften.
I dag er store-rengøringsdag. Hundene er henvist til gårdhaven. En blød plads i solen betragter de ikke som at være blevet forvist i ørådet. Tværtimod.
Den halvt afrevne klo på Bobs tå er faldet af og heldigvis gik det som Mogens Dyrlæge havde håbet… en ny fin lille klo er på vej og han har ikke været generet eller haft ondt. Så fik vi også prøvet det.
Jeg har haft en hund, der brækkede en tå og fik amputeret yderste led og negl, men aldrig en afrevet klo. Det behøver vi ikke prøve igen.
Resten af weekenden bliver af den langsommelige slags – som jeg foretrækker det.
På strikkepindene er en lille bestillingsopgave til Solveig – varme strikkede bukser og på mobilen den dejligste bog skrevet af Mich Vraa, Under en anden himmel.
Jeg klager bestemt ikke over udsigten til to dages fordybelse og ture ud i det blå.
God weekend til dig!
-
Men hvem tæller
De første arbejdsdage efter ferien blev stille – både på kontoret og på motorvejen. Det er tydeligt at mærke, at der fortsat er mange, der holder ferie.
Mine søde kolleger havde gjort deres for at holde min opgavebunke nede – snart er opgaverne deres, så mine tre ugers ferie var en god øvelse.
Jeg har brugt de sidste par dage på at rydde op i skuffer og skabe.
Egne skuffer og skabe.
Min tid lakker mod enden og og de stille dage var oplagte til at gennemgå alt det, der har hobet sig op gennem årene.
Meget kunne kasseres, men jeg fyldte alligevel to bæreposer med ting som skulle med hjem.
146 dage i alt tilbage.
Min teamleder har luftet muligheden for at jeg kan stoppe før – evt. med tilkald. Når mine opgaver er overdraget er der ingen grund til, at jeg sidder og piller næse – så antallet af arbejdsdage er en smule uvist.
Sikkert er det, at jeg afholder det meste af resten af min ferie i december, så der bliver rigtig god tid til alle juleforberedelserne i år. Og til en dejlig tur til London med min yndlings pode.
-
Tversted må vente lidt
Jeg have en plan om at hundene og jeg skulle på tur i dag, men efter en nat med kun nogle ganske få timers søvn besluttede jeg at udsætte den.
Jeg ved ikke, hvad der var efter mig, men kl. 3 lå jeg fortsat og roterede i sengen – og med en tidlig tid hos lægen var der ingen vej udenom at stå tidligt op.
Vi har tilbragt dagen i gårdhaven med strik, kaffe, fotografering og – for hundenes vedkommende – en ordentlig skraber.
Mens jeg sad under parasollen tikkede der et godt tilbud ind på det hotel, jeg har haft kik på til vores jule-London-tur. Det er helt nyt fra 2023, beliggende i Westminster og i gå afstand til Victoria Station – og nu er der reserveret et Deluxe twin værelse – fint skal det fandeme være!
Det er bestilt med mulighed for at afbestille helt op til dagen før ankomst, hvis der skulle komme noget i vejen.
Jeg har kun en enkelt gang bestilt hotel og flybilletter gennem Momondo, Trivago, hotel.com og hvad de nu hedder. Min oplevelse er, at man kan få et bedre og billigere hotelværelse ved at henvende sig direkte til hotellet – og det samme gælder flybilletterne.
Det bliver SAS/Norwegian via Kastrup eller KLM via Amsterdam. Det finder jeg ud af, når vi kommer lidt længere hen på året.
-
Weekenden jeg godt kunne ha’ undværet
Fire dage med feber og absolut ingen appetit kan tage energien fra enhver.
Jeg har haft feber, en smule hovedpine og så har jeg sovet mange mange timer, både lørdag, søndag, mandag og tirsdag.
Først i dag onsdag er jeg igen feberfri og har været på kontoret.
Meget underligt forløb i øvrigt. Feberen har været eneste symptom. Jeg er ikke forkølet eller andet der kunne være årsag til feberen … mystisk.
Efter en dag på kontoret føler jeg mig som Mark Cavendish efter en tur op ad Col du Galibier.
Man bliver altså ret afkræftet efter sådan 4 febrile dage og der går endnu et par dage før energidepoterne er fyldt op igen.
-
Det er sommer, det er sol og det er onsdag
Lige om lidt er der for mit vedkommende et halvt år tilbage af arbejdslivet. I dag virker det som en ørkenvandring. Heldigvis er der også en sommerferie, der skal afholdes, en lille ferie i London og en forhåbentlig lang juleferie at se frem til.
Jeg passer mit job, men jeg kan sagtens mærke at min motivation er dalene og mine tanker er et helt andet sted. Alligevel vil jeg rigtig gerne slutte ordentligt af, så ingen kommer til at stå uforberedte på at skulle overtage mine opgaver.
Min ene makker har allerede overtaget nogle opgaver og i dag lavede jeg revision af de sider, som jeg er ansvarlig for på vores intranet og overdrog herefter indholdsansvaret til min chef.
Der er lavet miniguides til resten af mine opgaver og skulle der ske det, at tiden går uden der bliver taget initiativ til overdragelse, så er ingen efterladt uden hjælp. Og de kan jo altid ringe … mod behørig timebetaling 😉
Det eneste jeg ikke kan overdrage er viden, kultur, erfaring og netværk, som er opbygget gennem knap 44 år. Det må del de klare selv.
Der er knald på sommeren i dag. Der var god plads på motorvejen, folk møder ind i shorts og jeg kan bliver noget så misundelig på de, der har valgt at holde tidlig sommerferie.
Ikke at kvaliteten af min ferie er afhængig af sol og varme, men for søren hvor er det alligevel lækkert at gå en tidlig morgetur med hundene i sommerkjole og spise en skål jordbær på terrassen under parasollen.
Jeg har fortsat 2½ uge tilbage inden jeg går på sommerferie. I tre hele uger. Det er første gang i 44 år jeg skal holde en fuld sommerferie.
Det bliver en ferie som det plejer: hvad har jeg lyst til i dag? Og så pakker jeg hundene, starter iGo’en og drager ud i landet.
Jeg tager som altid med kyshånd mod forslag til steder, som kan nås på en dagstur fra Hals. Gemmer der sig f.eks. lækre garnforretninger, gårdbutikker eller lopper ude i landet, som jeg bare må besøge?
-
200
I dag er der præcis 200 dage tilbage af året. Og 200 dage til jeg slutter mit aktive arbejdsliv.
Det var bare lige det 🙂
-
Selvforkælelse
Fototasken er blevet opdateret med et nyt teleobjektiv + en teleconverter. Objektivet er købt nyt med en Fuji cashback på kr. 750 og teleconverteren er købt meget lidt brugt på DBA ca. kr. 1300 under nyprisen.
Valget af objektiv var ikke nemt. Allerhelst ville jeg jo have det bedste af det bedste, men der følger både en meget høj pris og en meget høj vægt med de objektiver.
Særligt sidstenævnte er en udfordring når jeg helst vil fotografere håndholdt og have udstyret med over alt. Jeg gider simpelthen ikke også slæbe rundt på et stativ. Jeg har brugt timer på at se tests og anmeldelser på YouTube og tilsidst faldt mit valg på FUJINON XF70-300mm og så en Fujinon XF1. 4X TC WR, som giver et ekstra rækkevidde på både det nyindkøbte objektiv og et jeg har i forvejen har i tasken.
Forhåbentlig bliver det fotovejr, så jeg kan komme ud og teste det nye gear mere end de få skud jeg nåede i dag.