Da jeg for nylig var til seniorkomsammen i firmaet kunne jeg høre, at der var igen var gang i en masse i kulisserne uden nogen vidste præcis, hvad der skulle ske.

Det kom så frem i pressen i går. I løbet af i dag mister 180 kolleger jobbet. Tidligere kolleger.

150 i Danmark og 30 i Polen.

Det er en hæslig tid. Man befinder sig i sådan en slags Limbo… tiden før, under og efter en fyringsrunde er hverken rar eller produktiv.

Alt går i stå.

Først når udmeldningen om fyringer kommer. Knuden i maven vokser sig større og større, man snakker i hjørnerne og tjekker chefens kalender for at se om man kan udlede noget af den. Så på selve dagen, hvor man nærmest ikke tør trække vejret og igen bagefter, mens man prøver at finde sig til rette i tingenes nye tilstand.

For første gang kan jeg se til med ro i maven og nøjes med at være urolig på mine kollegers vegne.

Jeg ville ønske, at jeg kunne minde dem om, at the show og livet går videre. Både for de der bliver og de der ryger.

Keep Calm
it’s
just
a job

Det er i dag præcis 11 år siden, jeg kørte min iGo ud fra Toyotas salgslokale i Nørresundby.

Den lille bil har tjent mig virkelig godt gennem årene og har været pålideligheden selv. Det er den sådan set stadig, når man ser bort fra nogle irriterende punkteringer de seneste måneder.

Indtil fornylig havde jeg faktisk kun én punktering tilbage i 2018, og derefter kørte den helt problemfrit indtil februar 2026, hvor jeg pludselig opdagede en kæmpe skrue i dækket, som langsomt lod luften sive ud.

I starten af sidste uge måtte dækket lappes igen efter et møde med et søm – og jeg var dårligt nok nået hjem før jeg endnu engang måtte køre den over til Mekaniker Rasmus, fordi lampen for lavt dæktryk endnu en gang lyste og ja, endnu et søm havde fundet vej til dækket.

Inden den blev synet i marts 2025 fik bilen ellers fire spritnye Michelin dæk, så det er ikke fordi, jeg kører rundt på gamle slidte gummidæk. Jeg må bare være havnet i en virkelig træls stime. Eller også er det sabotage.

Heldigvis er jeg ikke afhængig af bilen i hverdagen, så det eneste jeg har måttet undvære, er de daglige skovture. Til gengæld findes der heldigvis masser af dejlige steder at gå tur i nærområdet, så Bobben er bestemt ikke blevet forsømt.

Tre punkteringer på meget kort tid … skal vi ikke sige jeg har opfyldt min kvote nu?

Jeg plejer ellers gerne at småbrokke mig lidt over, hvor stille der er i Hals Mose, at man kunne næsten tro fuglene var taget på ferie, men i dag gik jeg en tur i den østlige del, hvor der er lidt mere variation i træerne, og pludselig var der gang i pippen, som om nogen havde trykket på “play”.

Min fugleapp gik helt i selvsving og mente at kunne høre: Gærdesmutte, Sortkrage, Vindrossel, Blåmejse, Løvsanger, Rødhals, Sortmejse, Hvid Vipstjert, Bogfinke, Gransanger, Solsort, Skovsanger, Gøg, Kernebider og Træpiber. Jeg stod bare og nikkede anerkendende, som om jeg selv kunne høre forskel.

Jeg så faktisk også en gøg for første gang og fik taget et enkelt billede inden småfuglene jagede den væk – godt nok på så lang afstand, men dog et foto.

Og så var der Bob. Hans månedlige bad stod egentlig først på programmet næste weekend, men efter han kastede sig hovedkulds i noget, der lugtede af død, blev planen fremskyndet ret kraftigt.

Badene er ordineret af Dr. Dyr. Jeg er normalt ikke typen, der overbader mine hunde, men efter to omgange furunkulose blev der ordineret månedlige afvaskninger og jævnlige fodbade.

Bob tager det hele i stiv arm. Heldigvis.

I morgen er det Store Bededag og traditionen med hveder aftenen før skal holdes i hævd – også selvom om Store Bededag er ‘afskaffet’.

Jeg startede bagningen allerede i går og hvederne hævede natten over i køleskab. Den bradepande jeg havde lagt dem i var bare ikke stor nok og da jeg alligevel skulle i Ikea fra morgenstunden købte jeg en større – og det var nok meget godt.

Efter damphævning og bagning blev de meget store … eller rettere gigantiske!

Næste år tror jeg godt, at jeg kan nøjes med en halv portion dej – eller i det mindste dele den i mere en 10 hveder.

Bemærk lige smørvæggene 😬

Dem jeg bagte sidste år smagte ikke af ret meget, så der skulle prøves en anden opskrift. Dette års opskrift kommer fra Anna Skarum og jeg fandt den på Twitter eller X, som det vist hedder nu, kort efter Store Bededag 2025 og gemte den.

Selvom de er gigantiske smager de rigtig godt!

For nogle dage siden efterlyste jeg ideer til brug af min fars mange mange QSL kort.

Min egen første ide var at lave frimærker af dem og sætte dem i ramme.

Jeg er ret godt tilfreds med første udkast, som er sat i en lille 24 x 24 cm ramme fra Søsterne Grene.

På næsten alle ‘frimærker’ er der en lokation nævnt, som var det jeg gik efter.

Det var svært fange i det lille 2×3 cm format, så jeg kunne rigtig godt tænke mig at lave noget meget større og med dobbelt så store ‘frimærker’.

Jeg købte et standsejern til formålet og det fås også i 6,4 x 5,3 cm – det er jeg nok nødt til at investere i.

Der er knyttet mange sjove historier til min fars hobby.

Han kunne komme valsene ud fra sit værelse og sætte sig til middagsbordet med ordene: jeg har lige talt med Jesus. Og det havde han … kan jeg nu se på QSL kortene.

Og når naboerne klagede over, at deres tv havde sådan nogle underlige rytmiske forstyrrelser, der sjovt nok kom i forbindelse med at min far morsede, var han uskyldigheden selv.

En af de mindre sjove var, at han få dage efter min konfirmation ødelagde mit stereoanlæg, som jeg lige havde fået i gave. Højttalerne stod med præcis den afstand, der gjorde, at de fungerede som antenne og modtog radiosignalerne med det resultat, at de sprang.

Så måtte han til lommerne 🙂

Jeg havde den underligste drøm i nat: en meget gammel flamme mente åbenbart, at min stue manglede to rærlige lædersofaer. Så dem købte han, flyttede dem ind og sad med det mest tilfredse smil og nød sit “mesterværk”.

Og jeg? Jeg brugte resten drømmen på at regne ud, hvordan i alverden jeg kunne få dem fjernet igen uden at såre hans følelser.

Det er altså en lettelse at vågne og opdage, at indretningen stadig er intakt.

Ellers startede dagen i den tidlige ende. Jeg havde en aftale i Gandrup og var ude af døren allerede kl. 7.30. Det føles næsten ulovligt, når man ellers har fri.

Solveig var i topform efter børnehaven og efter frokost rykkede vi ud i haven. Da hendes far dukkede op 2,5 time senere, var vi stadig i fuld gang med at lege, samle pinde, jage humlebier og klemme lidt myrer mellem fliserne.

Termometeret sagde 19 grader i skyggen på terrassen og i et stille hjørne kunne man faktisk sidde i t-shirt og nyde det. Ikke værst på en ganske almindelig onsdag.

Et QSL-kort er et bekræftelseskort, som radioamatører sender til hinanden for at dokumentere, at de har haft kontakt over radio.

QSL betyder: “Jeg bekræfter modtagelsen” eller som spørgsmål  “Kan du bekræfte modtagelsen?

Min far var telegrafist i marinen, så han kunne selvfølgelig sine morsekoder. Efter sin tid dér fik han en nogle år senere stor interesse for radioamatørverdenen – også gennem morse – og i mange år talte han med mennesker fra hele verden. Når han havde haft en “samtale”, udvekslede de adresser, og der gik næsten ikke en dag, uden der lå et af de her spændende QSL-kort i postkassen fra eksotiske steder.

I dag foregår det meste elektronisk, så vidt jeg kan se – og det er jeg ret sikker på, at min far ville have haft en holdning til 😉

Da min far døde, fandt jeg hans radioamatørdiplomer og en stor samling QSL-kort. Jeg nænnede ikke at smide dem ud. Alle de timer og samtaler… måske er jeg alligevel lidt sentimental for jeg gemte det hele.

Nu har jeg fundet samlingen frem igen og er begyndt at tænke i, om de mange flotte kort kunne bruges til noget kreativt. Der er hundredvis af dem, og de har alle postkortstørrelse.

Hvis du har en god idé til, hvad de kunne bruges til, må du meget gerne give mig et pip 🙂

Lørdag er ugens eneste mulighed for at lave absolut ingenting og det skal udnyttes. Vi har sovet længe – til kl. 7 – og dagen skal mest tilbringes i det bløde tøj.

På morgenmorgenturen havde jeg en lille skovl med og gik på vintergækkemol. Overfor skolen ligger en tilgroet grund, som nu er sat til salg. Der er et større område med fine vintergækker og inden bulldozerne kommer og rydder det hele, har jeg tænk mig at redde nogle af forårsbebuderne.

Fredag fik jeg besked fra Motorstyrelsen om, at de har videregivet oplysninger om mig til private virksomheder i perioden fra 2021 – 2025. Det er da ikke specielt betryggende, at det offentlige ikke har mere styr på deres ting… og slet ikke, når jeg har navne- og adressebeskyttelse. Og hvorfor har de opdaget det så sent og hvorfor får jeg først besked nu?

Nu er der så ikke sket noget for mit vedkommende, men der er mange årsager til at have beskyttet adresse og lækket kan sagtens have været alvorligt for nogen.

Der var inviteret til seniorkomsammen i firmaet i dag.

Flere af deltagerne er tilbage fra den tid, hvor jeg startede som 18-årig. I dag er mange af dem blevet ældre mænd med høje tindinger, høreapparater og et par skavanker her og der – men bag det hele er de stadig de samme varme og imødekommende mennesker, som tog så godt imod mig for mere end 45 år siden.

Jeg kom lidt før tid og gik en tur ned i min gamle afdeling for at hilse på. Der er igen gang i en masse i kulisserne, og snart bliver tingene vendt op og ned, uden at nogen helt ved, hvor de lander.

Den type uro, der ofte hang som en sky over hverdagen, er noget af det, jeg er allermest taknemmelig for at have lagt bag mig, men først når det er væk bemærker man, hvor meget det har fyldt.

Der er faldet sådan en dejlig ro over min verden og mine største udfordringer er…

Jeg synes lige det var i går, at vi sad der i sofaen og Nanna var 4 år, spiste chips, sang Godmorgen Sol og var forarget over at Rune tissede udenfor på græsset.

Det var ikke i går, for i dag bliver hun 32 år og snart har hendes egen lille Solveig samme alder, som hun har i videoen.

Jeg synes også godt, at jeg kan se, at jeg er blevet lidt ældre. LIDT!