• Et øjeblik...

    Et fint farvel til Thomsen

    På den her smukke 5. maj dag var Sankt Marcus Kirke i Aalborg rammen om et farvel til en kollega og kammerat gennem mere end 44 år.

    Fælles omdrejningspunkt var de sidste mange år Bokseklubben AK Jyden, hvor jeg i en lang årrække stod for klubbens hjemmeside og fotograferede til det årlige juleboksestævne og han var formand, bestyrelsesmedlem, træner og motionsbokser.

    Da min opgave for klubben ophørte havde vi stadig kontakt og han var altid klar med en kæk kommentar.

    Sidst jeg hørte fra ham var dagen inden jeg skulle rejse til Norge og her var han helt som han plejede.

    I sidste uge døde han.

    Jeg havde forventet et større opbud fra bokseklubben, hvor han har været en stor drivkraft siden han var ung. Der kom ikke en eneste. Det kan have mange årsager som jeg ikke kender til – jeg undrer mig bare.

    Jeg fandt nogle billeder af ham fra en anden kollegas 30 års fødelsdag – det er 100 år, en madpakke og en masse hår siden. Hvis ikke jeg husker galt, havde jeg vist et crush på ham dengang.

    God vind på rejsen, Thomsen. Jeg vil savne dig.

  • Et øjeblik...

    1. maj

    Torsdag skulle have været en fridag, men blev kun til en halv, for formiddagen blev ret aktiv på den der husmoderlige måde.

    Vi startede lidt over kl. 6 i hundeskoven – det var noget de to franske kunne bruge og det er da også en ret skøn måde at starte dagen på, når jeg nu alligevel var vågen.

    Formiddagen blev blandt andet brugt på at lave årets første rabarbersaft og en af de endnu lune flasker blev langet ud af vinduet til mureren, som havde været i Hals og spille golf og så lige kunne få sådan en lille smagsprøve med hjem. Han er en af de få, jeg kender, der sætter lige så meget pris på rabarber, som jeg gør.

    Bedet henne i den gamle have bugner nu, så der skal helt sikkert laves mere saft, marmelade, grød, kage og hvad har vi inden væksten stopper igen hen på sommeren.

    I morgen skal de unge mennesker til L.O.C. stand-up og jeg skal passe Solveig imens. Jeg har købt både is og popcorn for vi skal fejre at hendes første dag i vuggestuen var gået over al forventning. Hun er så sej og havde været der 2,5 time alene. Legepladsen er besøgt flittig på lukkedage, men hun har kun været indenfor i forbindelse med nogle få tidligere besøg.

    1. Et øjeblik...

      Krydderier og blomster

      Jeg havde et par lammeculotter i fryseren og i dag blev de hovedingrediensen i en skøn indisk simreret – Rogan Josh – med et hav af krydderier. Den stammer oprindeligt fra Kashmir provinsen og er en af deres signaturretter.

      Opskriften er formodentlig tilpasset, så man kan få ingredienserne i Danmark, men den smager ganske forrygende alligevel.

      Søndagen startede i hundeskoven – det er ikke så ofte vi kommer der mere. Efter Bobs mange uheld med øjenskader holder vi os til steder uden alt for mange buske og træer han kan stikke hovedet ind i – men de trængte til at strække ud og løbe frit, så tog jeg chancen.

      Mens den indiske simrede på komfuret nød vi eftermiddagen i gårdhaven. Det varer lidt endnu før alt er grønt og frodigt derude, men det er på vej.

      Det meste derude vokser i krukker og jeg er ret imponeret over, hvor kæmpestor min clematis (Montana Rubens) er blevet med den begrænsede plads den har i krukken. Der er en millionmilliard knopper, som snart springer ud og fylder hegnet ind mod naboen med små lyserøde blomster.

      Da oliventræerne flyttede ud af deres vinterhi flyttede hostaerne ind. Håbet er, at varmen kan fremme deres vækst og det ser ud til at lykkes at snyde dem lidt, for de er godt på vej.

    2. Et øjeblik...

      Dagens gode gerning

      Midt i Pavens begravelse observerede jeg en ung knægt i færd med at forsøge at læsse en stor elevationsseng – to madrasser og to bunde – på en lille cykeltrailer.

      Hans mor stod bare og kiggede på, mens Røde Kors butikkens ældre medarbejder hjalp knægten med at bære sengen ud af forretningen.

      Da han baksede afsted med den første madras, gik hun. Nu skal man jo passe på ikke at dømme – hun kunne jo være handicappet på den ene eller anden måde, men alligevel…

      Jeg kan ikke være passiv tilskuer til sådan noget, så jeg hentede min store trækvogn og stod klar da han kom tilbage. Ved fælles hjælp fik vi de tunge bunde bakset op på vognen, bundet fast og bragt hjem.

      Jeg hjalp med at bære dem ind i huset trods det, at familiens bostøtter var tilstede – unge mennesker, som jeg nok mener kunne have lettet r**** og hjulpet knægten, men måske står det ikke i deres jobbeskrivelse.

      Engang havde huset en af byens fineste haver. Der boede et ældre ægtepar, som passede og plejede den. Huset blev solgt for ikke så længe siden og åbenbart udlejet. Jeg håber ikke, at de ældre mennesker er blevet boende i Hals og kan se det, for i løbet af kort tid ligner haven noget, der er løgn.

    3. Et øjeblik...

      Krukkeri

      Torsdagens to cifrede antal grader og sol var nok til at få hundene til at puste på dagens eftermiddagstur og nok til at Bob måtte have sig en pause i græsset. Det er rent skaberi og jeg mistænker, at han nyder at rulle sig i græsset.

      Irma ruller sig i stedet midt på vejen eller fortovet – flere gange på en gåtur – jeg forestiller mig, at jeg er en smule til grin i byen 🤷‍♀️

      På turen kom vi også forbi Hals Børnehave og derinde var Solveig i gang med at lege med en bold og lille dreng.

      I næste uge er det alvor – 1. maj starter hun i institutionens vuggestue. I dag var bare et besøg og det havde været en succes.

    4. Et øjeblik...

      Hvad skal jeg vælge?

      Mens jeg arbejdede for firmaet var det med betalt mobil og internet. For nemhedsskyld overtog jeg begge abonnenter da jeg stoppede – så behøvede jeg ikke bøvle med fuldmagter, nummeroverførsler og hvad har vi.

      Jeg har så fundet ud af at Telenor er rasende dyrt i forhold til hvad jeg kan finde af priser på nettet.

      Mit mobilabonnement er flyttet til Oister og jeg har fået et langt bedre abonnement til 100 kr. mindre om måneden.

      Nu vil jeg også gerne flytte mit internetabonnement – men til hvad? Det er en jungle derude.

      Der er fiber indlagt i mit hus, men jeg tror, at jeg vil foretrække en 5G routerløsning. Det kender jeg flere der har, og det fungerer rigtig fint – også til streaming, som jeg gør en del i.

      Hvad har du af internet abonnement? Hvordan fungerer det?

    5. Et øjeblik...

      Konklave

      2. påskedag blev en begivenhedsrig dag… Prinsesse Isabella fyldte 18, paven døde og min skolekæreste gennem 4 år blev 65 🫣 – kors vi er ved at være gamle. Vi var kolleger i rigtig mange år og har stadig en lille kontakt på vores respektive fødselsdage.

      Pavens død fik mig til at bruge et par regnvejrstimer på at se filmen Konklave fra 2024. Dramaet er selvfølgelig fiktion, men jeg tror alligevel, at den gav et fint indblik i de ritualer, der nu er gået i gang i Rom.

      Jeg er altid fascineret af den slags. Jeg er ateist, men ritualer og traditioner, uagtet om de er religiøse eller ej, synes jeg er meget spændende og så blev filmen jo pludselig ret aktuel.

    6. Et øjeblik...

      Klokken 19:02

      Havde jeg nu formået at klemme ballerne sammen, havde Nanna haft fødselsdag sammen med Dronningen – den gamle!

      Ikke den ringeste dag at have fødselsdag, for der flages alle steder… men den fredag aften for mange siden synes jeg ærlig talt, at det havde trukket så rigeligt i langdrag og udsigten til yderligere 5 timer, var nok mere end jeg på det tidspunkt havde fundet acceptabelt.

      Det havde været en lang dag og da hun endelig havde fundet vejen ud var klokken 19:02 og da havde vi været i fødsel siden kl. 6 om morgenen.

      I dag fejrer vi hendes 31 års fødselsdag. Voksen og selv mor, men stadig min lille pige. Den følelse forsvinder nok ikke, uanset hvor gammel hun bliver.

      Hun er tilbage i Matas på Vejgård Torv og på job i dag – så derfor skal vi først fejre hende på fredag.

    7. Et øjeblik...

      Torsdagsfri og rundtosset

      En kontrol i lægehuset var dagens eneste aftale i kalenderen. Det gav masser af tid til at køre nordpå og gå en tur i hundeskoven ved Asaa, hvor skovbunden nu er et stort hvidt tæppe af anemoner.

      Besøget i lægehuset resulterede også i en ny tid … siden jeg kom hjem fra min lange sejltur har jeg i bogstaveligste forstand sejlet rundt. Eller det vil sige, at følelsen kun er der, når jeg ikke er i bevægelse. Jeg får af samme grund kun strikket ganske ganske lidt for både strikketøjet og computeren gør mig lidt rundtosset.

      Det er en kendt ‘bivirkning’ og holder som regel op kort efter, men nu er det snart 14 dage siden jeg gik i land og det er kun blevet ganske lidt bedre. Det synes sygeplejersken klart skulle undersøges.

      Man kan sige, at jeg har fået noget for mine penge 🙂

    8. Et øjeblik...

      Nyt job, ny chef, ny årstid

      I går startede jeg i mit nye job og med nedenstående nye chef, som er ret insisterende i sin kommunikation og som tramper i jorden, hvis ikke hendes ordre udføres prompte.

      Nej, det er gas … hun er både sød og nem.

      I dag måtte jeg droppe at få hende til at sove middagslur. En time efter jeg havde lagt hende, var der stadig fuld gang i damen – i morgen er jeg mere tålmodig for hun har stadig et stort behov for et par timers lur midt på dagen.

      Da min far fyldte 60 i januar 1990 var vi hele familien inviteret til Gran Canaria. Vi forlod mørke, kolde januar Danmark og landede i solvarme Spanien nogle timer senere. Mine niecer har ikke været så gamle dengang og på et tidspunkt i løbet af ferien noterede den yngste sig, at hun skulle hjem og have fundet sit strandtennis frem!!!

      Jeg har det lidt på samme måde lige nu, blot med omvendt fortegn og er klædt lidt for varmt på. Det er ikke ret længe siden jeg kørte hundeslæde hen over den frosne fjord i Nordnorge og på bare to uger, mens jeg har været væk, er det for alvor blevet forår i Danmark.

      Da jeg havde fri kørte jeg en tur i skoven med hundene og så både anemoner, citronsommerfugle og en bøg, der står på spring … jeg kan vist godt hænge vinterfrakken til side.