-
Aftentur i ZOO
Med et årskort i lommen er det lige så nemt at smutte en tur i zoo, som hen efter en liter mælk – om det så kun er for en time.
Lørdag sidst på eftermiddagen kom jeg forbi Mølleparken, jeg havde kameraet med og godt en time før haven lukkede, smuttede jeg en tur derind.
Jeg styrede lige ned mod abehuset, hvor Ruti og hendes unge Nusa holder til.

Nusa er Aalborg Zoo nye darling og det er ikke svært at forstå – hun er lige knap 3 måneder gammel og sikken en lille charmetrold.



Lørdag aften kl. 18 var der ikke mange besøgende i haven og det gav mig fin lejlighed til at få et uforstyrret øjeblik sammen med mor og datter.
Ruti er ikke typen, der lige smider babyen frem foran kameraet – hun er mere sådan en “vi tager et tæppe over hovedet og vender ryggen til”-mor. Men fordi der var helt stille, fik jeg lov at komme tættere på, end jeg havde turdet håbe.
Og dér sad jeg så – helt betaget!
Nogle bruger deres lørdag aften på fest, farver og cocktails. Jeg til et eksklusivt backstage-møde i abehuset – og det bliver ikke sidste gang 🙂

-
Torsdagstur til Aalborg Zoo
Nu er jeg sådan en, der har årskort til Aalborg ZOO.
Efter et par timer derude, hvor det meste af tiden gik med at holde trit med Solveig, besluttede jeg at konvertere indgangsbilletten til et årskort.

Indgangsbilletten for en voksen koster kr. 249 og man skal kun tre gange i ZOO, så er pengene for årskortet tjent hjem.
Jeg havde kameraet med, men den unge dame lod mig ikke dvæle ret længe ved de forskellige dyr, så det blev småt med fotograferingen og sådan skal det selvfølglig være når Solveig er med.
Med et årskort kan jeg tillade mig at tage af sted mange gange uden at blive ruineret.
Jeg var der mest for at se den lille nye orangutangunge haven har fået.
I har sikkert allerede set historien om den unge mor Ruti, der ikke anede, hvordan hun skulle amme den lille unge og at den derfor var tæt på at dø.
Insisterende dyrepassere prøvede alverdens ting og til sidst fik de en af havens gæster til at sidde og amme sit eget barn foran ruden ind til Ruti og ungen.
Ruti så interesseret til og lagde så sin egen unge til brystet og herefter er det kun gået godt og ungen vokser fint.
Ungen var ikke nem at få lov at se. Ruti sad det meste af tiden under et tæppe eller med ryggen til, men det lykkedes alligevel at fange et billede af den lille unge.
Anderledes fotogen var Lemuren, som man kan få lov at gå ind til, vortesvinet og den japanske trane.
Det skal ikke vare længe før jeg tager turen igen.
-
De bliver vel færdige
I sidste uge begyndte de at grave lige på hjørnet ved mit hjem. Vist noget fiber, der skulle lægges ned. Lige foran mit stuevindue holdt en bil parkeret med en eller anden slags kompressor, der larmede uafbrudt – det lød seriøst som om, jeg sad klods op ad en kæmpemæssig tørretumbler, som aldrig blev færdig.
Tørretumbleren er nu erstattet af en stor jernplade, sikkert for at dække et hul i vejen. Den er placeret sådan, at bilerne, der drejer til højre, kører direkte op på den – og så siger det BANG hver gang. Det har jeg lyttet til hele weekenden og igen i dag.
I morges begyndte de så at grave endnu et sted – denne gang lige foran skolens p-plads, så jeg ikke kunne få min bil ud …


Heldigvis er byen så lille, at man kan nå de fleste steder på gå-ben på omtrent 5 minutter – jeg trængte til noget fred og ro, så jeg gik ned til fjorden og en meget lang tur på Nordsøstien.
-
Fra plænearbejde til pindearbejde
Vi kunne sagtens have valgt en dag med mindre end 28 grader til at grave ledningen ned på svigersønnens nye robotplæneklipper… det havde ovenikøbet været langt mere fornuftigt, men han var på job, Solveig sov middagslur og så gik Nanna og jeg i gang.
Jeg gravede og hun lagde ledningen. Det tog omkring 2,5 time og fy fabian, det var varmt.
Jeg måtte hjem og have et bad og er nu landet hjemme i gården under parasollen og flytter jeg mig ikke fra før 15. etape af Tour de France er slut.
På strikkefronten er jeg ved at forberede mig på efteråret og strikker på en Sekura Open Vest i Tosh Merino Light og Filcolana Tilia til mig selv.

Det er fra en designer, som jeg ikke har strikket noget fra før. Det er altid spændende for det er altså ikke alle der mestrer at skrive en opskrift. Denne her er bøvlet fordi mønsterdiagrammerne til højre og venstre side befinder sig på hver sin side i opskriften – og på en tredie side befinder symbolforklaringen sig.
Heldigvis har jeg værktøjet til at samle det hele på én side, og det gør det meget mere overskueligt. Jeg overvejer faktisk at sende min version til designeren – det kan jo ikke kun være mig, der bliver frustreret over at skulle bladre frem og tilbage hele tiden.
Pæn bliver den – og maskebilledet er så fint og jævnt, at jeg er helt ked af at Tosh Merino Light nu udgår fra Yarnfreaks sortiment. Havde jeg nu været rig, havde jeg købt en masse af det nedsatte garn.
-
Der er sådan en dag
Solen stod allerede højt på himlen, da jeg vågnede til morgen. Jeg kunne mærke, at det ville blive en af de dér dage, hvor tiden går langsomt på den helt rigtige måde.
Jeg læste en artikel om nødvendigheden af at give sine børn en ‘tøffedag‘ i sommerferien – sådan en hvor der ikke sker ret meget og hvor man bare nusser rundt hele dagen.
Sådan en har jeg i dag.
Hundene flader ud i skyggen under parasollen – den ene med hovedet hvilende på mine fødder, den anden halvvejs inde under bordet, hvor det er køligt og rart.
Jeg har sat mig til rette i havemøblerne med strikketøjet i skødet. I dag gælder det Tour de France og den første store bjergetape med afslutning på Hautacam.
En kop kaffe til, et par centimeter mere på strikketøjet, hunde der snorker og bjergene i Pyrenæerne som dagens finale. En dag, der føltes som en lille ferie midt i hverdagen.
Mere behøver jeg ikke.
-
Hot hot

Juli kom da ret varmt fra start – først på eftermiddagen var der 30,7 grader under parasollen i min lille gårdhave.
Vi trak indenfor, hvor der ‘kun’ var 25,7.
Onsdag blev en uventet fridag fra mormorjobbet. Farmand havde fri i dag og kunne selv hente Solveig, så i stedet blev det til lidt praktisk og et besøg på onsdagsmarkedet i Hals.
Markedet er skrumpet gevaldigt de sidste par år. Der er også gået lidt for meget Hjallerup marked i det, hvis du spørger mig.
Strømper, fake parfumer og smykkeboder har efterhånden mere plads end de rigtige kræmmere.
Jeg fik mig dog et enkelt gammelt Christian VIII “Berlinois” rødvinsglas til samlingen og en lille håndfuld fine håndlavede porcelænsknapper.
Det var en ældre dame, som solgte knapperne og hun fortalte at hun brugte vinteren på at lave dem.
Der var rigtig mange fine farver og jeg tænker, at jeg skal forbi igen næste onsdag, når jeg lige får lidt styr på, hvad jeg kunne tænke mig at strikke til efteråret.
Jeg drømmer f.eks. om en Sakura Open Vest, som har ikke mindre end 15 små knapper – og det må da gerne være fine porcelænsknapper.
Jo jo, jeg er i gang igen efter 3 måneders strikkepause.
-
Turist i egen by
Det er ikke så ofte man er turist i sin egen by, men i dag har jeg været på rundvisning i Jens Bang Stenhus og i Apoterkersamlingen på loftet.
Det var arrangeret af Nordjyllands Historiske Museum. Jacob fra samme sted viste sig at være en glimrende fortæller og underholdt med historier om husets historie og beboere.


I næsten 350 år lå Svane Apoteket i stueetagen. Siden 1671 var det den samme apotekerfamilie, som ejede huset enten via arv eller giftemål, og hver gang en ny generation af apotekerfamilien ryddede op, blev det gamle inventar – skabe og skuffer, krukker og eksotiske medikamenter – sat på loftet.


I 1665 oprettede Johannes Frederik Friedenrich Svaneapotekt og på den tid var det mest populære medikament Theriacca Andromacchi, som bestod af 70 forskelllige ingredienser, bl.a. safran, myrra, rabarberrod, kamfer, moskus, hugormekød og en pæn mængde opium. Apotekersamlingen har fortsat den store orginale beholder til medikamentet.
Alt er i det hele taget originalt og vi måtte højtideligt love ikke at røre noget – tønder, glas og skuffer er stadigvæk fyldt med de originale råvarer.
I glasset på billedet herunder er f.eks. nogle 300 år gamle grønne biller/fluer (Lytta Vesicatoria), som sammen med smeltet voks blev sat på huden som et plaster. De skulle efter sigende lave en større blære på huden og det skulle så være dokumentationen for at behandlingen havde effekt og kunne drive sygdom ud af kroppen. Gudskelov at vi er kommet lidt længere i lægevidenskaben.

Desværre mente Sundhedsstyrelsen i 2013, at der var for mange apoteker i Aalborg og det gik ud over det ældste i byen og et af de ældste i Danmark, Svane apoteket. Selvfølgelig er det et gammelt hus og udvidelsesmulighederne var lig nul – men der ligger så meget historie i bygningen og i apoteket, at man alene af den grund skulle have ladet det leve – om ikke andet så som et apotekerudsalg. Men det blæste sundhedsstyrelsen på og efter 347 år på samme plads blev det lukket.
Jacob kunne fortælle, at der indimellem stadig møder folk op med en recept og tror de kan få den ekspederet i museumsbutikken, som nu ligger i lokalerne.
I dag er Jens Bang Stenhus fortsat et hus, der lever. Udover at læger og speciallæger har til huse i bygningen, er der jo også Duus Vinkælder, som absolut er et besøg værd, hvis du er i byen – til en øl eller en bid mad.
-
Midsommer søndag
Marinerede jordbær med sukker, vanille, peber og timian … det bliver spændende at smage dem med en lille snas is.
De jordbær jeg fik i går manglede sødme – det håber jeg marineringen ændrer lidt på.

Opskrift fra Valdemarsro Jeg har haft en af de nætter, hvor jeg har roteret rundt som en grillkylling uden rigtig at få sovet. Det var ikke varmen, så årsagen er ukendt.
Heldigt at søndagen er sådan en, hvor jeg kan nusse lidt rundt og lave lidt eller ingenting. Sidde i haven, lytte til en bog, drikke kaffe.
Foreløbig har jeg marineret jordbær og vasket sengetøj, som hænger i solen i gården – det må være nok aktivitet for formiddagen.
-
Det koster det hele
I dag betaler jeg prisen for fredagens fotoworkshop.
Jeg er fuldstændig drænet og skal lave mindst muligt i dag. En stille tur i skoven med hundene senere er vist, hvad energien rækker til i dag, men det var absolut det værd.
Jeg har set nogle af de billeder flere af de andre deltagere har taget og jeg kan se, at mit udstyr slet slet ikke rækker til den type naturfotografering jeg gerne vil … det kribler i fingrene for at købe et objektiv, som matcher dem de havde.
En anden slags pris at betale 🙄
Indtil 30/6 er der kr. 1000 rabat på det, som jeg har kig på … så jeg har lidt tid at overveje det i. Ærgerligt at jeg ikke kan købe i UK efter Brexit – der kunne jeg ha’ sparet kr. 5000.

I aftes gik jeg med en lille lyst til at tage tilbage til mosen i dag – den lyst var væk her til morgen.
Måske i morgen.
-
Pop-up

Vi startede tidligt fra Hals og havde kurs mod Sissel Edelbo’s pop-up salg i Aalborg.
Nanna havde favnen fuld da vi gik derfra med bluser og vatterede jakker til sig selv og til Solveig.
Selv fandt jeg kun en enkelt bluse – sort med hvidt broderi.
Det er flot og specielt tøj, men jeg er altså ikke så god til vilde farver, flæser og sløjfer.
Nanna ser skøn ud i sådan noget tøj, mens jeg føler mig ‘klædt ud’ – sådan er æblet faldet meget langt fra stammen.
Der var masser af mennesker, men de ville løbende fylde op i løbet af dagen, så alt var ikke væk da vi kom en time efter åbningstid.
Eftermiddagen har været brugt i gården. ENDELIG har vejret været til, at jeg har kunnet sidde ude i mine nye havemøbler.
Det bliver så godt her i sommer. Når Tour de France begynder skal jeg sidde derude under parasollen, drikke kaffe og se årets fight mellem Vingegaard og Pogačar. Eller læse og finsove lidt.
Der er desværre lidt meget trafikstøj på sådan en hverdag, men med Airpods og noise cancellation slået til føles det som at sidde alene langt fra byen.











