Ikke bare gummistøvler

I min verden er der ikke noget, der hedder “bare” gummistøvler.

Jeg færdes ude i al slag vejr og i al slags terræn, så jeg går ikke på kompromis med mit fodtøj.

Jeg har tidligere haft både Ilse Jacobsen og Hunter. Pasformen er helt okay i begge mærker men det er holdbarheden ikke, selvom man betaler en høj pris for støvlerne.

Ilse Jacobsen passer sikkert glimrende til lejlighedsvis at trippe rundt i små vandpytter – men daglige traveture i mosen, ved strande og i skoven… det dur de bare ikke rigtigt til. Snørrehullerne ruster og sammen med de engang hvide snørrebånd, så er de hurtigt færdige med at være pæne.

2_483_eMine første Hunter var der slidt hul i bunden af efter et år og de næste var en ren katastrofe. De var fra starten utætte i hælen begge to og blev sendt retur til England og så var jeg færdig med Hunter.

Henrik – Lillebrors tidligere ejer – foreslog Aigle eller Le Chameau, som han havde god erfaring med.

Det blev sidstnævnte og selvom det er temmelig dyre støvler, så har de været hver en krone værd.

Hvor mange hundrede kilometer de har gået, tør jeg slet ikke gætte på – men det er mange og der fortsat hundredevis tilbage i dem. Masser af ‘slidbane’ og næsten ingen synlig slid.

Forretningen, jeg købte dem i, har ophørsudsalg og da jeg i dag gik forbi stod der minus 40%.

Det var en fristelse, jeg ikke kunne modstå og selvom de kun var tilbage i den grønne version, så kom de med hjem.

Er der egentlig ikke også sådan lidt Nordjysk landadel over den farve? 🙂

0

7 Comments

  • Line

    Jeg er også glade for mine Le Chameau. Jeg har også et par af den model, der hedder Delta Limaille thigh boots. De går hele vejen op til skridtet, og dem bruger jeg, når jeg går med min hund ved stranden efterår / vinter. Så er jeg fri for regnbukser, og for, at regnvand – eller vand fra bølger der skyller ind på stranden – løber ned i mine gummistøvler. Kan jeg varmt anbefale – de er skide praktiske og holder fødderne tørre. Og man behøver ikke holde fokus på hvor langt vandet nu kommer op på gummistøvlen, når bølgerne skyller ind :-). Købt over nettet – tysk webshop.

    • Mette

      De er simpelthen død smarte og ville gøre jeg kunne gå fra ø til ø også selvom det ikke er lavvandet.

      Er skaftet blødt, så de er er til at gå i?

      • Line

        Det er altså bare så rart at gå ved vandet uden at være bange for vand i gummistøvlerne. Ja – de er ligeså lækre som den korte udgave – og rigtig bløde og behaglige at gå i. Man kan også købe den slags skridtstøvler herhjemme, men ikke i samme kvalitet. Dem jeg har set og prøvet minder om et par billige gummistøvler, hvor man har sat et par regnbukser på. Jeg købte mine hos noget der hedder Atlas Jagd i tyskland til 147 Euro – inklusiv fragt, men jeg kan ikke finde dem på deres hjemmeside mere. . Jeg har set dem på engleske hjemmesider, men her koster de over 100£. Men du kan finde dem her http://wasser-laeufer.de/Watstiefel-Le-Chameau-Delta-Limaille–113.html. Fra og med str 39 er de 80 cm høje 🙂 Skal du have sådan nogle..

        • Mette

          Det kunne meget nemt være. Jeg kan kun komme over på sydøen af Nordmandshage, når det er meget lavvandet – eller om sommeren, når jeg har bare ben. Der er helt mennesketomt og det er herligt, når man færdes med en stor hund.

          • line

            Jeg kan kun varmt anbefalde dem og er helt sikker på, at du ikke vil fortryde det. Med mindre du bære dig meget uheldigt ad :-), så er det altså definitivt slut med vand i gummistøvlerne. Jeg kan læse på din blog, at det er sket for dig et par gange ;-). Den fornemmelse at se vandt gå op over kanten, mærke det kolde vand nede i støvlerne, og efterfølgende skulle gå et par kilometer eller 3 for at komme hjem er bare noget jeg hader. Og sådan en stor vesterhavsbølge kan bare have fart på og SÅ går vandet altså hurtigt langt op af støvlerne. Og stressen med at gå ud i vandet og se, at det kommer tæt på kanten og ikke vide om gummistøvlerne nu ER høje nok til at vade ud til en ø og retur er også væk 🙂

    • Mette

      Selvfølgelig vil jeg det – det burde jeg jo også ha’ skrevet. Det er hos Carla F i Nørregade.

      Ærgerligt at de lukker for de har lækre sko og støvler.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *