De nye støvler

IMG_7744-2Som nævnt i et tidligere indlæg endte jeg med at købe franske støvler denne gang og indtil videre er jeg super tilfreds med valget. Her tænkes først og fremmest på pasformen, som er suveræn.

Holdbarheden kan jeg af gode grunde ikke sige noget om endnu, men de omtales som gummistøvlernes Rolls Royce – og jeg håber dæleme, at kvaliteten lever op til både forventninger og pris!

Le Chameau Country Lady, hedder modellen. De er uden varmt foer, men med en sål og et par uldsokker er de alligevel tilstrækkelig varme til en lang tur i mosen i snevejr.

Da Le Chameau startede i 1927 talte kunderne kun bønder og jægere, som i den grad har brug for slidstærkt fodtøj, men i dag, 85 år senere, står brandet for meget mere end dét. Le Chameau byder nemlig på lækre styles til mænd og kvinder, der har sans for kvalitet, et klassisk look samt underspillet luksus. Og med dets fantastiske kvalitet og gennemførte stil er brandet blevet en del af både det danske og internationale modebillede og tæller blandt andet Kronprinsesse Mary, Prins Harry, Kate Middleton og Stella McCartney blandt sine tilhængere.

Selv om man bor i Hals kan man jo godt være hip med de kendte og de kongelige (:

Om lidt skal de testes ved stranden. Polen bliver meget snart pakket med hunde og kamera og så går turen nordpå.

God lørdag til dig!

0

5 Comments

  • Kristine

    Husk at skylle og tørre gummistøvlerne udvendigt, hvis de har været i salt-, brakvand eller saltet sne/is, og iøvrigt give dem silicone af og til, hvis de skal holde. God fornøjelse med støvlerne og hvor du bringer dem hen.

  • Karin Abildhauge

    Krydser fingre for du bliver glad for dit valg.

    Jeg købte Hunter, de er tætte, men et minus for mig er, jeg kan mærke alt hvad jeg træder på, er der huller, skævheder, grene, sten. (må tilkendegive – mine trædepuder har det som prinsessen på ærten). Der er desværre ikke plads til en sål, prøvede 1nr. større, de var for store. (Hunter købt i Bilka). Næste gang jeg skal have gummistøvler, bliver de købt i specialbutikken, og prøvet med såler, sokker etc. Måske følger jeg dit fodspror, måske ikke.

    • Mette

      Jeg var også glad for mine første Hunter’s – indtil jeg havde gået hul i bunden 🙂

      Jeg bruger gummistøvler hver eneste dag året rundt og har ikke tal på de kilometer jeg traver i dem – så kvalitet og pasform er meget vigtig for mig. Skulle jeg blot have gummistøvler til haven eller til at trippe rundt i vandpytter i kunne jeg sagtens nøjes med mindre end det bedste (:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *