• Fredagsfri

    Ugen peakede fredag med en fridag, et besøg hos frisøren, nye briller og frokost med Poden.

    Håret blev klippet og farven frisket op med en skyllefarve for at få de kølige toner frem i det grå. Det må have gjort en forskel, for et besøg kort umiddelbart efter hos en guldsmed resulterede i et: hvor er dit hår altså flot 🙂

    Jeg mødtes med Poden hos Profiloptik så hun kunne hjælpe mig med at vælge et brillestel. Det var ikke mange jeg prøvede for det første jeg havde fat i viste sig, at være det absolut bedste til mig og det jeg endte med at vælge. Det er mit tredie Lindbergstel. Har man først haft sådan et par tror jeg det er svært at vænne sig til noget andet. Mine skærmbriller er sådan et stift stel og dem ville jeg nødigt gå med hele tiden.

    Mine tidligere stel har været sådan nogle som man knap ser i ansigtet og jeg besluttede, at jeg denne gang skulle være lidt mere modig. Med alderen og det grå hår er jeg blevet så farveløs og et par mørke runde briller skabe lidt karakter i ansigtet.

    Jeg glæder mig til, at de kan hentes om et par uger.

    Frokosten blev spist på en af Aalborgs cafeer. Udendørs. Fish and chips til mig og sandwich til Poden.

    Det blev den dejligste start på weekenden.

    +12
  • Fine læseoplevelser

    Første del af 2021 har været fyldt med fine læseoplevelser.

    Jeg har netop afsluttet Fruen af Malene Lei Raben, som er fortællingen om hendes intelligente og ekstremt besværlige mor, kaldet Fruen.

    Før den har jeg læst:

    Shuggie Bain af Douglas Stewart – en uforglemmelig fortælling om drengen Shuggie og hans opvækst i et nedslidt minearbejderkvarter i firsernes Glasgow med en mor, som bruger det meste af understøttelsen på Guldøl.

    Rampen af Jesper Stein – en selvbiografisk roman oplæst af forfatteren selv. Den giver et indblik i Jesper Steins opvækst med en fraværende far og en omklamrende og fortvivlet mor, og i deres skilsmisse og misbrug, som trækker tråde langt ind i både hans og broderens voksenliv. Stærk og vigtig roman.

    Jorden under mig af Helle Vincentz – endnu en fin og stærk selvbiografisk roman oplæst af forfatteren selv om hvordan barndommen og det liv vi udsættes for sætter uslettelige spor langt ind i voksenlivet. Kan varmt anbefales.

    Tegner der sig en tendens 🙄? Det gør dig vist og nu trænger jeg også til et genreskifte og næst på læselisten befinder, der sig en kriminalroman fra feel-good afdelingen.

    +12
  • One of a kind

    Den er helt sikkert mere speciel end køn min revivalstrik af Husflidens nr. 497, men der ligger så mange minder og låååve gemt i det mønster og de farver, at jeg er ganske græsk-katolsk.

    Jeg er tilbage på fjeldet ved Åndalsnes, jeg dypper mine bare tæer i det iskolde vand i Rauma elven og jeg forsøger at greje det nynorske, der bliver talt på egnen. Det var en tid med multebær, pinnekjøtt, kvikk lunch og mine første ubehjælpelige ture på ski. Lange bilture, små kahytter og stormende forelskelse. Og garn og strikketøj… masser af det.

    Jeg har strikket efter en opskrift på en trøje med rundt bærestykke, men nogenlunde fulgt original mønstrets borter med lidt justeringer her og der for at få det til at passe i samlingen ved ærmerne.

    Jeg er veldig fornøyd 🙂

    +25
  • Er det allerede fredag

    Ugen er lige straks omme – det skete nærmest som et knips i fingrene.

    Den har været travl.

    På jobbet vil opgaverne ingen ende tage. Det er spændende, udfordrende og trættende på samme tid. Når jeg slukker pc’en for at holde fri, summer hovedet og det er skønt at pakke hundene og køre i skoven eller til stranden.

    Hjemme kæmper jeg med min norske genser, hvis bærestykke ikke helt vil, som jeg vil. Der er borter, som er strikket i ribmønster – skiftevis en omgang ret og en omgang rib – det dur bare ikke at tage masker ind i sådan et rib stykke.

    Det blev grimt og jeg måtte trævle 20 cm op. Selvom jeg første tænkte, at det kunne jeg nok leve med… men nej, det ville jeg aldrig blive tilfreds med. Så improviserede jeg – og har også trævlet den del op!

    Jeg kæmper videre og skal nok få det til at lykkes!

    Det er Rauma garn præcis som for 34-35 år siden – det er ren nostalgi.

    I ugen har jeg undret mig over

    1. I episoden 21 af Rejseholdet har Johnny og Fischer hentet takeaway, da der sker noget, så de er nødt til at smide maden fra sig og løbe… eller det vil sige emballagen, for hvor maden blev af i de 5-6 flamingokasser melder historien ikke noget om, men de er i hvert fald tomme da de rammer jorden!?!
    2. Verisure og Spil-Nu tv-reklamerne vinder præmien for tidens mest fordummende reklamer!
    3. Antivaxxere? Hvis man ikke vil vaccineres… så lad da være, men nu har vi så hørt det!!!
    4. Kommer vi til Amsterdam i år?
    +11
  • Godmorgen, godmorgen! sang fuglen på kvist

    Solen skinner ind af ruden meget tidligt om morgenen og det kan end ikke persiennerne skjule. Klokken var kun 05.15 da jeg slog øjnene op på denne fredag morgen, hvor jeg ellers kunne/skulle have sovet mindst en time mere.

    I stedet for at vende mig rundt på den anden side stod jeg op, pakkede hundene og kørte i skoven.

    Knap en time gik vi derude og nød den friske morgenluft og fuglenes aktivitet inden vi vendte retur og jeg kunne gøre klar til arbejdsdagen på hjemmekontoret.

    På papiret ser dagen fredelig ud med kun ét kort møde, men ingen kender dagen før solen går ned… er det ikke sådan man siger!?!

    God dag til dig, hvad end den må byde på!

    +19
  • To døgn senere

    To døgn har jeg ligget underdrejet med feber, hovedpine og en underlig mund, som føles ‘belagt’, men som ikke er det. Jeg var ret sikker på at kunne stå frisk op til morgen, men sådan skulle det ikke gå.

    Det har været som en let influenza og et eller andet sted forventeligt.

    Nu er jeg til gengæld feberfri og klar til at bevæge mig ud i verden – og skal vi så ikke sige, at jeg slipper uden bivirkninger, når jeg skal have stik nr. 2 i juli?

    Gårdhaven har vist sig at være en glimrende legeplads, når det nu ikke har kunnet være anderledes. De franske løber heldigvis ikke på væggene fordi de ikke lige kommer i skoven i to dage. De har hinanden og keder sig ikke.

    Det begynder at ebbe ud med Irmas løbetid. Det blev noget nemmere for hende da jeg fik grønt lys til at give hende en smule smertestillende, men jeg holder alligevel fast i, at det er sidste gang og at hun bliver steriliseret om en måneds tid.

    +17
  • Stærke sager

    Jeg har gjort en opdagelse: hundeurin er særdelses effektivt mod alger på fliserne på terrassen. Langt mere effektivt end den algefjerner jeg købte i sidste år.

    Havde jeg ikke en nedrivning hængende over hovedet, ville jeg have brugt penge på enten en professionel rens eller på en højtryksrenser, men nu nøjes jeg med at lade hundene tisse derude. Det kun så være fint, at de gik lidt systematisk til værks.

    Det var også stærke sager jeg fik sprøjet ind under huden i går. I løbet af aftenen fik jeg influenzalignende symptomer og en smule feber, men det var et eller andet sted forventeligt. Jeg er stadig temmelig mat i betrækket og forventer ikke de store energiudladninger i dag, men jeg tror også, at det er ganske kortvarigt og at jeg er på toppen igen i morgen.

    Jeg er enormt glad for at have muligheden for at blive vaccineret. Både for være med til at bremse smitten, men også for at få muligheden for snart at kunne leve et mere normalt liv. Covid-19 bliver sikkert en spiller vi skal regne med længe og jeg tror, at vi langt ud i fremtiden skal indstille os på at skulle vise coronapas rigtig mange steder – i hvert fald når man skal rejse.

    +14
  • Så gik den weekend også

    Planen var, at jeg ville have brugt weekenden på bl.a. at montere et solsejl i gården mellem de to huse, som kunne give mig en slags overdækket terrasse.

    Jeg havde lånt værktøjet og købt sejl og kroge. Men jeg kan skuette rigtig greje, hvor jeg skal montere sejlet på mit eget hus, hvor taget på hovedbygning og tilbygning ikke er i samme plan… opgaven er sat på standby.

    Nå men den anden plan jeg havde blev ført ud i livet.

    Havebordet er slebet og malet – men inden jeg kom så langt måtte jeg på jagt efter sandpapiret til min rystepudser. Det endte med at jeg fik endevendt og ryddet op i skuret uden at finde noget, der lignede sandpapir.

    Jeg var ved at give op indtil jeg kiggede i kassen med rystepudseren… behøver jeg at sige mere?!?

    Søndag havde jeg tid til første vaccination med Pfizer-BioNTech. Man kan bestemt ikke klage over ventetid og ineffektivitet – tværtimod kører det efter en snor og en halv time efter ankomst var jeg på vej hjem igen.

    Det er nu ved at være mere end fire timer siden og jeg kan godt mærke påvirkningen af kroppen.

    Jeg har hørt om folk, der absolut intet mærkede og om andre, som i to-tre dage har influenza lignende symptomer. Hvilken kategori tilhører jeg mon?

    +17
  • Take-away og løbetid

    Kantinen har igen lukket op for take-away og selvfølgelig skulle jeg have byg-selv-burger med hjem. I øvrigt som den eneste. Jeg tror ikke informationen er nået ud til alle eller også er de sædvanlige kunder blandt de, der fortsat arbejder hjemme.

    Det betyder nem aftensmad og ekstra god tid til at tage på eftermiddagstur med de franske.

    I dag blev det en tur ad Nordsøstien. Man kan hoppe på ruten rigtig mange steder i området – her er jeg på den del, der går bag golfbanen.

    De trænger til at komme ud og løbe frit i hundeskoven eller ved stranden, men med betterøv i løbetid, så foregår vores ture i snor.

    Vi forstyrrede en træningssession af to ellers meget velopdragene retrivere på turen… den ene kunne altså ikke dy sig og måtte hen og se nærmere på, hvor den dejlige duft kom fra. Jeg forestiller mig, at mange er udfordret med deres hanhunde i området, for sjældent har jeg da oplevet en tæve markere sig mere end hun gør.

    Der er nu sat dato på Irmas sterilisation og fridagene i den forbindelse er bestilt. Dyrlægen mener godt nok, at det er noget hun kommer sig over lynhurtigt, men de første dage vil jeg nu alligevel foretrække at være hjemme. Jeg har noget smertestillende liggende fra Bobs kastration som jeg ikke har brugt og Irma måtte gerne få sådan en halv pille både morgen og aften. Hun fik en straks efter vores samtale og det har været en roligere dag for hende.

    +10