Mandagsfri på en fredag…

Jeg har weekend allerede nu. Planer er til for at ændres og min første mandagsfridag blev, efter en hastig beslutning, til en fredagsfridag.

Det er fint nok – jeg har fortsat fri alle aprilmåneds mandage og nogen gange sker der bare ting, som vender op og ned på alting.

Det betød også, at fredag kunne starte med en lang tur i skoven og smukt var det med solen der skinnede genem tågen, morgenfriske fugle og dug i spindelsvæv.

Jeg forbereder mig på at være i godt selskab de næste dage. Gæsteværelset er gjort klar og jeg tænker, at der også er nødt til at skal fyldes noget ekstra i køleskabet.

God weekend til jer.

Tilbageblik

Indimellem dukker der billeder op på Facebook i gruppen Kibbutz Mishmar Hasharon fra den tid, hvor jeg boede på stedet.

Jeg har overhovedet ingen erindring om anledningen til, at vi sidder ved små pænt dækkede borde – til gengæld så er de fleste af ansigterne velkendte og gemt på en helt særlig plads i hjertet.

Selv er jeg hende, der lige stikker hovedet frem over skulderen på fyren i den stribede t-shirt. Han hedder John og boede i nabolejligheden sammen med min engelske kæreste Stephen. Ved siden af ham sidder Penny White, en engelsk pige, som boede i kibbutzen i årevis.

På forreste bænk med ryggen til sidder Lee fra New Zealand, en af de piger jeg delte værelse med, og ved siden af hende Stevan Levy, en unge jødisk amerikaner, som et år efter jeg var kommet hjem kom og boede hos mig i en uges tid.

For en del år siden genoptog jeg kontakten til min kibbutz kæreste og vi mødtes igen i London i 2012. Vi har brevvekslet i mange år indtil julen 2017, hvor kontakten (fra hans side) pludselig ophørte. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg har en teori om, at jeg har sagt noget som han ikke brød sig om.

Story of my life 🙂

Nå, men det skal ikke ødelægge glæden ved disse sporadiske tilbageblik, der dukker op sammen med, at der bliver lagt nye billeder i kibbutzens facebook gruppe.

Stilhed før storm

DMI varsler storm over regionen og forhøjet vandstand i Limfjorden, så inden klokken var 8 tog Bob og jeg en god lang tur i Trekantskoven, mens alting fortsat åndende fred og morgensolen skinnede mellem træerne.

Hjemme fjernede jeg alt, der der kan tænkes at tage en flyvetur og så må vi se hvor slemt det bliver. DMI har det jo med at blæse tingene op.

Det er sidste korte weekend i halvanden måned.

I år har jeg planlagt mandagsfridage i marts/april, juli og december. Det er SÅ skønt.

Jeg har været ved at regne på, hvor meget det vil koste at gøre det til en permanent ordning, men det har jeg desværre ikke råd til. Min pension giver mulighed for at gå på del-pension når jeg bliver 60 og er jeg fortsat i firmaet til den tid, er det absolut en mulighed jeg kunne tænke mig at benytte.

Ikke fordi jeg er træt af at arbejde, men en fordeling mellem arbejdstid og fritid, som gav mere plads til sidstnævnte, kunne da være dejligt. Synes arbejdet har fyldt den del i mit liv og efter 38 år på arbejdsmarkedet er jeg nået dertil, hvor jeg godt kunne tænke mig selv disponere over min tid.

Regnskoven i Randers

Dagens besøg i Randers Regnskov var på ingen måde nogen succes.

Der var for lidt af de fritgående dyr, for mange mennesker, børn og klapvogne og så havde jeg glemt, hvor dårligt jeg får det i den meget fugtige varme.

I slangegrotten kunne jeg se én slange og den slå rullet sammen helt oppe under loftet. Der var ingen blomster, ingen sommerfugle og ingen tudser/frøer. Eneste dyr som var meget synlige var de mange flyvende hunde, nogle aber og en del fugle.

Måske er det bare ikke om vinteren man skal besøge stedet.

Den tur kunne jeg i hvert fald godt ha’ sparet mig og macrofotograferigen må nok afvente, at haven kommer til at vrimle med liv.

Ugen kort

  • Bob tog livet af endnu en hundeseng. Denne gang den (dyre) gule. Fremover er det ‘baljen’, når han er alene hjemme… den indeholder ikke den meget uimodståelige pladevat.
  • ‘Vi’ har fået 10 for endnu en aflevering. Hegel, værklæsning. Jeg forsøgte end ikke at forstå, men læste blot korrektur og lavede et lækkert layout. Forventningen var 4 eller 7, så 10 er ret tilfredstillende for så svær en opgave.
  • Min fototaske er komplet. Sidste investering og det eneste objektiv jeg manglede i tasken var et macro objektiv.
  • Jeg er selvfølgelig noget utålmodig for at få det afprøvet i praksis og derfor overvejer jeg en tur i Randers Regnskov i morgen eller lørdag. Masser af motiver og perfekt ‘vejr’ til macrofotografering.
  • Jeg står overfor sidste korte weekend i det her forår. Fra næste uge har jeg mandagsfri i 5 uger. Jeg glæder mig helt vildt.
  • “Det må da være din mor!” kom det stille fra en af Podens Algade kolleger da jeg trådte ind i forretningen. Jeg kan ikke se, at vi ligner hinanden, man andre må se noget jeg ikke kan se.
  • Til gengæld har jeg – af flere uafhængigt af hinanden – fået at vide, at jeg ligne Ghita Nørby, som i den sidste uge i den grad er kommet i vælten. Jeg ønsker mig at blive sådan en diva, når jeg engang bliver 84.

Og så for at binde en sløjfe til mit nyeste skæve loppefund (glashovedet af John Lennon på dagens billede) synes jeg vi skal slutte ugen med Imagine

Jeg slås stadig med ‘kineserne’

Den sidste måned har jeg oplevet et massivt antal pageviews fra de samme 4-5 ip-adresser. Ud fra skriftegnene vil jeg mene ‘angrebet’ er kinesisk, koreansk eller i hvert fald fra den del af verdenen. (Kirsten som har boet i den del af verdenen oplyser det er koreansk.)

Uanset herkomst så har jeg forsøgt alverdens krumspring for at slippe af med dem og blokere deres ip-adresser. Sidst med et plugin som endte med at forhindre mig selv i at logge på administratormodulet.

Hvor smart var det lige!?!

Det er svært at vide om de har onde hensigter, men under alle omstændigheder så jeg dem gerne fise af.

Har du en ide, så sig gerne frem.

De kan endnu

Det var i 80’erne mine danseben havde deres storhedstid og de har bestemt ikke glemt det.

Brugsens højttaleranlæg spillede The Communards – Don’t Leave Me This Way og jeg måtte lige snige mig til et par dansetrin mellem rengøringsartikler og toiletpapir…

Endnu en uge og endnu en weekend

  1. Weekenden bød på Retro Guld i Aalborg kongres- og kulturcenter (billedet stammer derfra). Der var rigtig mange fine – og mærkelige – ting og jeg gik da også hjem med en lækker Kaiser Idell bordlampe. Den kommer fra Habengutt i Hjørring og var i super fin stand og med ny el, så den ikke risikerer at brænde huset ned. Samtidig lavede jeg en aftale med indehaveren om et besøg i Hjørring på fredag, hvor han han en særlig genstand stående, som jeg nok er nødt til at eje.
  2. Huset har også fået ny vaskemaskine. Jeg var så træt af den skrabede model, der for tre år siden blevet leveret af husejeren. Den kunne ikke slynge når der var for lidt i og heller ikke hvis noget i maskinen var for tungt af vand (en Ikea bademåtte fx.) og den havde ikke noget ordentligt uldprogram, så nu har jeg ofret en ordentlig maskine, som jeg jo så har glæde af i den tid jeg bor her. Jeg har allerede afprøvet nærmest alle programmer og har ikke så meget som en snavset sok tilbage.
  3. Jeg læser fortsat Hjorth og Rosenfeldt. Og med samme store fornøjelse som hidtil.
  4. På strikkepindende er et Triangulært tæppe fra Spetakelstrik. Jeg strikker i Mini Alpakka fra Sandnes, et af flere garnalternativer opgivet i opskriften. Til min store undren kommer jeg til at bruge dobbelt så meget garn som angivet i opskriften!?! Mini Alpakka er tosset blødt og varmt, og den baby, der bliver pakket ind i det tæppe kommer i hvert fald ikke til at fryse.
  5. Det sidste objektiv, der manglede for at fuldende min fototaske er på vej fra England. Det har været i restordre så længe, at jeg var bange for, at jeg ikke nåede at få det billigt inden Brexit, men nu er det på vej.
  6. Som tusinder af andre har jeg siddet i kø hos skat.dk og konstateret, at jeg igen har betalt for meget i skat. En slags opsparing, som kan være med til at financiere ugens dyre indkøb.

Sleeping my day away

… er et nummer af D.A.D., men også en beskrivelse af de sidste dage her.

Tirsdag var jeg lidt små sløj og natten til onsdag vågnede jeg med feber og ondt i både hals og hoved.

Jeg har stort set sovet siden og er nu på den anden side af feberen. Tilbage er en radbrækket krop og et hoved som føles meget meget tungt.

Fredag i sidste uge var jeg sammen med en som i løbet af weekenden lagde sig med influenza og jeg tænker, at det er der, jeg har hentet mig ugens sygedage.

Sådan gik kvindernes internationale kampdag med at være aldeles ukampdygtig!

Aalborgs Manhattan

Aalborgs Manhatten kalder de det nye høje byggeri, der skyder op på Aalborgs havnefront.

Jeg synes mere det ser ud til at være et projekt, der handler om at proppe flest mulig mennesker ind på det forholdsvis lille areal.

Har du købt en lejlighed med fjordudsigt, eller bare udsigt, kan du næsten være sikker på, at den et halvt eller helt år efter er forsvundet sammen med en ny bygning, der er skudt op og som så er det eneste du har udsigt til.

Det bliver bygget helt enormt i Aalborg i øjeblikket. Antallet af ungdomsboliger er eksploderet, hvilket så også gør, at der er mindre og billige lejligheder at få i byen.

Til maj flytter min Pode ud i vestbyen i en af de charmerende gamle lejligheder, med afhøvlede gulve, højt til loftet og et hyggeligt gårdmiljø.

Selv kunne jeg ikke bo inde i byen. Jeg har brug for, at der er højt til himlen og uden nabo larm. Allerhelst ville jeg bo i klitterne oppe ved Vesterhavet, f.eks. i et af de sommerhuse, der ligger næsten helt for sig selv på Ejstrup Strandvej.

Det må blive, når jeg engang er færdig på arbejdsmarkedet.