• Dag 2 på hjemmekontoret

    Det stigende smittetal har igen sendt os tilbage på hjemmearbejdspladserne.

    De næste 14 dage er planlagt, så vi altid er én på kontoret. I Aalborg er vi tre, der skal skiftes til at møde ind, i København fire og i Odense én, som så må skiftes med sig selv 🙂

    Hundene nyder at døren til gården kan stå åben og mens jeg spiste frokost i døråbningen fik de brændt noget krudt af.

    De har en dejlig seng under skrivebordet og herfra lyder indimellem tilfreds snorken.

    Bob sover let og det mindste jeg rør på mig vågner han. Irma derimod sover tungt (oven på Bob) og lader sig ikke forstyrre af noget som helst.

    Det skulle lige være, hvis jeg åbner køleskabet.

    Mit hjemmekontor har vinduer ud mod Aldi og Aldi’s parkeringsplads og det er ret så underholdende.

    Skråt overfor bor en mand, som kommer ud af sit hus i et eller andet ærinde 15-20 gange om dagen. Lige nu har han hentet én banan i Aldi. Han møder ofte nogen at snakke med og jeg har en klar fornemmelse af, at det er formålet med alle besøgene i Aldi og Byens Kiosk.

    Apropos sidstnævnte så er det ikke et sted, jeg er i kridthuset. Lige overfor kiosken og klods op ad Aldi’s p-plads er to p-pladser, som er offentlige og uden regler tilknyttet. De ligger fint i forhold til mit hus og derfor har jeg formastet mig til at parkeret der, når den ene har været ledig, når jeg er kommet hjem.

    DET er ikke faldet i god jord og jeg har to gange fået stukket – ikke særligt venlige – henstillinger under min vinduesvisker.

    Ejeren mener butikkens omsætning er afhængig af de to pladser.

    Nu kan jeg så sidde her og følge med i, hvor ofte der faktisk holder to biler på de to pladser. Eller rettere hvor sjældent.. for der er ret langt imellem og når der gør drejer det sig om et minut eller to.

    Nevermind, jeg parkerer ved skolen fremover medmindre jeg har noget tungt, der skal læsses af og på.

    13+
  • Sensommermorgen

    Skoven er et helt anderledes syn en diset sensommermorgen.

    Skovbunden er næsten dækket af spindelsvæv og i træerne har korsedderkopperne spundet deres sirlige net, hvor duggen hænger som fine perler.

    Mens jeg var optaget af at fotografere forsøgte Irma at fange myg. Om hun fik lidt frisk kød skal jeg ikke kunne sige. Den anden dag var det en lille humlebi hun ville smage på. Om den stak hende eller bare var ubehagelig at have i munden ved jeg ikke helt, men hun opførte sig helt tosset og efterlod bien død på fliserne.

    Jeg holdt selvfølglig øje med en evt. hævelse i og omkring munden, men der skete ikke noget.

    Jeg holder fri i dag. De praktiske ting blev klaret i går og søndagen står på strik og cykelløb. Det er sidste etape og sprint i Touren.

    Mit manager hold er med i to puljer i år. Jeg ligger nr. 1 i den ene og nr. 2 i den anden. To første pladser er ikke uopnåeligt, men jeg er fint tilfreds med den ene, hvor jeg blandt andet har lammetævet min chef.

    Om det er karriererfremmende adfærd vil tiden vise 🙂

    15+
  • To skridt frem og et tilbage

    Til morgen kom der mail fra chefen. Efter Mette F’s pressemøde i går er det helt ventet, at vi igen skal arbejde hjemmefra. Dog skal vi, fordi vi er en support afdeling, møde ind på skift så kontoret er bemandet hverdag.

    Forestiller mig, at det bliver med reduceret åbningstid i Aalborg ligesom sidst. Kunderne var ganske få og så er der ingen grund til at sidde der og glane i 8 timer.

    Hvorvidt mine to kontorfæller har set mailen ved jeg ikke og derfor starter jeg ud med at arbejde hjemme mandag, så må vi aftale hvad vi gøre de næste 14 dage.

    Kontoret er klar til det og jeg glæder mig over en hjemmearbejdsplads, som er langt bedre end det lille hjørne på reposen, der var indrettet i mit gamle hus.


    Det var lidt for tidligt, at vi begyndte at glæde os til juletur til Amsterdam. Lige nu er Holland ‘orange’ og det betyder, at udenrigsministeriet fraråder rejser til området. Vi håber, at de når at få styr på det dernede, så vi ikke igen behøver udsætte.

    13+
  • Så blev det onsdag

    Forleden nat drømte jeg, at jeg gik forgæves rundt til en masse dyrlæger med et marsvin på armen, som havde en knude på det ene bagben uden nogen ville behandle det og næste nat, at jeg lige stod klar til at farve mit hår solgult og at det eneste, der stoppede mig var, at jeg blev forstyrret i mit forehavende af en tidligere kollega.

    Virkeligheden er knap så farverig

    Faktisk lever jeg lige nu et stille liv med job, traveture i skoven, gode samtaler, bøger, strik og Tour de France.

    Og mere behøves ikke for at give mig en dyb tilfredshed med det hele.

    I dag er jeg på mit nye hjemmekontor for første gang og det fungerer over al forventing. Det hele.

    Under bordet har hundene fået en plads og herfra har lydt en stille snorken det meste af min arbejdsdag.

    Bob elsker den seng med ‘lommen’ han kan kravle ind i… men mest elsker han den, når ikke også Irma synes, at hun skal være der 🙂

    20+
  • September strik

    Strikketøjet har ligget stille hele sommeren.

    Jeg manglede kun ca. 15 cm på sidste ærme på den artiskok grønne Ballonsweater da den havnede ufærdig i strikkekurven. Om 5-6 cm rib er den færdig.

    Det er snart sweatervejr og det er stærkt motiverende for at få gjort den færdig og lægge nye planer.

    Jeg har kig på både en cardigan og en baskerhue, som helt sikkert skal på pindene de næste måneder.

    Men først ufo’erne fra kurven.

    Ballonsweater og champignonrosa Erantistæppe… og så har jeg også garn til at forsøge mig ud i sokkestrik. PetitKnit har lavet en opskrift, hvor dygtige Kimmi Munkholm har lavet hjælpevideoer til, hvilket helt sikkert bliver nødvendigt.

    Jeg har ikke strikket sokker siden jeg gik i skole, hvor det var obligatorisk i håndarbejde. Så vidt jeg husker nåede jeg kun at strikke den ene. Nu prøver jeg igen.

    14+
  • Tak fordi du spurgte

    Er du ok?

    Jeg lå på knæ på skovstien i færd med at fotografere en skarnbasse da der pludselig stod en mand med en stor schäfer og kiggede ned på mig.

    Fuldstændig opslugt af mit eget havde jeg ikke hørt ham, så jeg blev i bogstaveligste forstand taget med r**** i vejret.

    Han kunne se, at der ‘lå en dame’ og jeg kunne være kommet til skade eller lå måske og gemte mig for en farlig øksemorder, så det var rigtig pænt af ham at tage kontakt.

    Jeg viste ham kameraet og undskyldte min underlige opførsel.

    Skarnbassen?!? Den nåede at løbe sin vej.

    24+
  • Er du begyndt at drikke papvin?

    Forargelsen/bekymringen i stemmen var ikke til at tage fejl af i det korte øjeblik, der passerede, indtil det gik op for hende, at Rødkløverekstrakten kommer i papkarton med tappehane.

    Desværre har hun haft alholmisbrug alt for tæt på det meste af sit liv, så antennerne er altid ude.

    Antenne-mennesker kan afkode andre ved blot at se på dem. Jeg er selv et af dem.

    Jeg skulle f.eks. fotografere til et skolejubilæum. Ind i skolegården træder en person, som jeg kendte som ganske ung. Så snart jeg så ham, tænkte jeg: han er alkoholiker. Og ganske rigtigt. Der var en mere i den klasse, som jeg kunne udpege uden problemer.

    Jeg er altid hyper-opmærksom på kropssprog og stemninger hos de mennesker jeg omgiver mig med. Det tænker jeg, er en ‘kompetence’ man naturligt udvikler, når man har levet i en familie, hvor alkoholen ofte satte dagsordenen.

    Poden har samme evne og alarmklokkerne ringede i det øjeblik hun fik øje på ‘papvinen’ i køleskabet.

    Hun kan nu tage det helt roligt. Det eneste jeg drikker er postevand og kaffe, med mindre der er en særlig anledning.

    Jeg er lidt over en uge inde i Rødkløver projektet og har indtil videre ikke registreret nogen forskel. Spændende om de prøver, der skal tages sidst i projektet viser om der ér sket en ændring.

    17+
  • Det er ikke en leg, vi bare kan stoppe, fordi vi ikke gider mere…

    Mine kolleger i både København og Odense er sendt hjem til hjemmearbejdspladsen efter man i de to områder har set en stigning i Corona tilfældene.

    Det er smadder ærgerligt når der nu ellers var styr på det.

    Måske er der lukket for meget op og her tænker jeg specielt på nattelivet. Måske er der bare gået ‘hverdag’ i den for alt for mange.

    Og så er der sikkert også dem, der bare har fået nok af restriktioner og isolation, men det er ikke en leg, vi bare kan stoppe, fordi vi ikke gider mere…

    14+
  • Flammkuchen

    Den tyske udgave af pizza hedder flammkuchen og toppes traditionelt med cremefraiche, rødløg og bacon.

    I kantinen fik vi for nylig en variant hvor toppingen var suppleret med tynde kartoffelskiver.

    Det smagte overraskende godt.

    Til én person har jeg brugt en klat af kantinens hjemmelavede pizzadej og toppet den med 1 dl cremefraice (38%), 1 stort rødløg i skiver, 1 stor kartofler i papirtynde skiver og 200 g tørsaltet bacon skåret i tern.

    Den bages på en rygende varm plade i ovnen på 250 grader i 10 minutter eller indtil bunden er sprød og gylden.

    Note til mig selv: bag bunden lidt (4-5 minutter) først.

    14+
  • Så kom jeg så langt

    Lørdag fik jeg monteret lys i mit klædeskab. Når jeg åbner er mit tøj belyst – ligesom maden i et køleskab.

    Hvor lækkert er det ikke lige?

    Toplækkert, hvis du spørger mig.

    Fem af de billige billedhylder fra Ikea har givet plads til de gamle familiebilleder.

    I dag har jeg malet den nye dør og indgang til skuret.

    Sort.

    Det var den maling/træbeskyttelse jeg havde på hylden.

    Også det er jeg skide tilfreds med. Der er også en grim mur i den del af gården, så jeg håber, at jeg kan lokke ham mureren til at pynte på den.

    Også arbejdsværelset begynder at tage form. Der er stadig ting derinde, der ikke har fundet deres endelige plads, men jeg kan sidde der og arbejde og så kommer resten.

    Mine forældres gamle egetræsbord, stole jeg har transkriberet mig til, en gammel FDB stol, min fars skuffedarium og en ny Billy vitrine fra Ikea udgør spiseenden af stuen.

    Jeg har købt kunstige stearinlys (Uyuni) – både krone, blok og et enkelt fyrfadslys. Når der er lys i om aftenen, er det svært at se, at det ikke er rigtige lys.

    På gulvet i stuen ligger et stort tæppe – også fra mine forældres hjem – og her nyder hundene at lege eller ligge i en solstråle.

    Køkkenet er ikke meget brugt. Endnu. I aften står den på hjemmelavet flammkuchen og det bliver første gang jeg tænder ovnen…

    19+