Lige om lidt har jeg styr på adventsgaverne til begge mine brunøjede piger. Det er en blanding af noget købt og noget hjemmelavet, som jeg håber vil vække glæde de fire søndage op mod jul.

Den første julegave er også i hus og så har jeg fundet nogle småting, som jeg absolut ikke kunne undvære i min julesamling blandt andet den her lille keramik snemand, som jeg dog mest synes ligner Pingu 🙂

Måske er det tidligt, men jeg hygger mig med det og kan godt li’ at være i god tid.

Den årlige juletur er også planlagt og går til Göteborg. Ganske som så ofte tidligere.

London turen som ellers var på tapetet er udsat til foråret, hvor min rejsemakker har nemmere ved at holde fri i en uges tid.

Göteborg er altid dejlig i december og efterhånden kender vi byen så godt, at vi ikke bruger unødig tid på at trave rundt på må og få.

Søndagens lange tur gik til Hammer Bakker. Mit gamle hood. Der er skoven så meget mere varieret, end den er herude i ved den flade kyst.

Op og ned går det – god træning for lår og baller – og så stor at jeg nemt kan fare vild. Der er heldigvis god netdækning deroppe og med hjælp fra mobilen fandt jeg tilbage til bilen uden alt for store omveje.

På vejen begyndte min lille bil at ‘fløjte’ hver gang jeg trådte på koblingen. Det er helt sikkert ikke en god lyd og jeg tænker, at jeg lige stikker hovedet ind til Rasmus Mekaniker, når jeg går med Bob i morgen tidlig.

Jeg har googlet mig til, at det med stor sandsynlighed et defekt udrykkerleje – hvad end det så er for en dims, men fikses skal det!

Jeg læser ‘Struensee – Til nytte og fornøjelse’. Glimrende skrevet af Asser Amdisen og lige så glimrende oplæst af Paul Becker.

Struensee blev bare 34 år, men han må siges at have fået noget fra hånden, inden det hele sluttede brat og blodigt.

Han var dronningens elsker, kongens favorit og landets førsteminister. En mand med store idealer, store ambitioner og begrænset sans for risikoen ved at udfordre magtfulde mennesker.

Han ville reformere samfundet, hyldede friheden og den fysiske nydelse og gik tilsyneladende til livet med en overbevisning om, at det nok skulle gå.

Det gjorde det som bekendt ikke.

I 1772 blev Struensee halshugget, parteret og ligdelene stillet til offentlig skue … eller lagt på hjul og stejle, som man gjorde på den tid.

120 år senere i 1892 finder den sidste danske henrettelse sted i Horsens Statsfængsel.

Mere end 250 år senere er dødsstraf fortsat noget, der er den del af lovgivningen i 54 lande – det der dog kun 17 lande, der udfører aktive henrettelser. Jeg har gået i den vildfarelse, at det var i USA, at man var mest aktive, men det viser sig at være Kina, Iran, Saudi Arabien og Yemen, hvor antallet laaaangt overstiger antallet af henrettelser i USA.

I USA planlægger man nu at livestreame en henrettelse – hvor sygt er det ikke lige!?!

Struensee blev henrettet offentligt og i 1700 tallet var det en begivenhed man stimlede sammen for at se – man tog sågar sine børn med for at overvære henrettelserne.

Jeg havde troet, at vi var kommet længere – jeg tog fejl!

I oktober 2025 skrev jeg at HK på 700 ansattes vegne lagde sag an mod vores tidligere pensionsselskab.

Da vi i 2020 skiftede pensionsselskab, bad mit nye selskab på mine vegne at få flyttet opsparingen. I perioden frem til overførslen blev pengene placeret på en konto uden rente og afkast, hvor de stod i omkring en måned. I den periode fik vi hverken del i afkastet fra investeringerne eller nogen form for rente.

Det drejer sig om rigtig mange penge, som jeg og mine kolleger er gået glip af.

Nu – et år senere – er sagen kørt i Retten i Lyngby og der forventes afsagt dom den 30. november.

Advokaterne oplyser, at alt er gået efter planen … så er det bare at krydse fingre for at vinden blæser vores vej.

Jeg bider mig fast i formuleringen fra vores advokater: XXX lægger op til, at hvis retten finder, at I skal have medhold i sagen, skal retten ikke give medhold til de af jer, der først bad om overførsel efter 1. september 2020 (hvor de øjensynlig skulle have oplyst om 0-rentekontoen).

Det læser jeg som en lille indrømmelse … et forsøg på damage control.

Jeg forestiller mig, at de anker, hvis de taber, man så tager vi den bare i landsretten!

Ingen kvaler … HK betaler.

Den foretagne gennemgang viser, at den uautoriserede adgang ikke omfatter navne og adresser på personer, som har valgt at lade sig registrere med navne- og adressebeskyttelse.

I dag er jeg ekstra glad for min navne- og adressebeskyttelse, som betyder mine oplysninger – iflg. pressemeddelsen – ikke er blandt de 8,8 millioner navne, adresser og CPR-numre, der er blevet lækket.

Hvad de mange data skal bruges til, ved jeg ikke, men jeg tvivler stærkt på, at det er til et godt formål.

Det anbefales, at man får lavet en kreditadvarsel og det fik jeg gjort inden køen til borger.dk blev for lang og inden jeg så, at mine data ikke er lækket – men hellere gå med både livrem og seler i sådan en sag.

Tilbage i april fik jeg en besked om at mine oplysninger måske var lækket af Motorstyrelsen – også her var jeg beskyttet af min navne- og adressebeskyttelse.

Det er da ikke specielt betryggende, at det offentlige ikke har mere styr på deres ting…

Tilbage i 2012 fik jeg misbrugt min identitet – havde politiet holdende udenfor og blev via mail kontaktet af en advokat, som var ret skuffet over mig:

Jeg ringede selvfølgelig straks til det nummer, der var opgivet i mailen – og så snart hun hørte min temmelig nordjyske accent vidste hun godt, at det ikke var den rigtige Mette Bech de havde fat i og bad mig glemme alt om det…

Svineproduktionen i Danmark skal udvikles, ikke afvikles, og velfærden for dyrene skal hæves.

Sådan lyder det på et pressemøde onsdag eftermiddag, hvor blandt andre minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) har præsenteret det kommissorium for den såkaldte grisefirepart.

Det er på tide, at de danske griseproducenter får en pistol for panden.

Alt, alt for længe har vi set og hørt om, hvor ringe dyrene har det i de danske grisestalde. Eller rettere: jeg har hørt om det. Jeg har simpelthen ikke hjerte til at se de forfærdelige udsendelser, som forhåbentlig også er en af grundene til, at politikerne ikke længere kan lukke øjnene for dyremishandlingen.

25.000 smågrise dør hver eneste dag i danske grisestalde.

25.000. Det er jo helt forrykt.

Og mange af dem, der overlever, bliver læsset på store lastbiler og transporteret i mange, mange timer til slagterier i udlandet.

Deres mødre har tilbragt det meste af deres liv fastlåst i bittesmå båse – og som konsekvens fået store sår på kroppen.

At man kan få sig selv til at støtte den produktion og købe en flæskesteg til 10 kroner kiloet, forstår jeg ganske enkelt ikke.

Jeg køber ikke grisekød, medmindre det kommer fra friland eller økologisk landbrug.

Det er faktisk ret nemt at finde, og det behøver heller ikke koste en formue – og så spiser jeg hellere én frikadelle mindre.

Efter en uges ferie var det dejligt igen at være den, der fik lov at hente chefen.

Hun har været i hopla og i sit allerbedste lune – og som det fremgår, holder hun stadig den meget høje standard, når det gælder håndhygiejne.

Det er jo en rigtig god vane og jeg tænker, at den måske er en del af forklaringen på, at hun stort set aldrig er syg.

Alt for mange vasker ikke engang hænder, når de har været på toilettet 😖 – og ja, det gælder også voksne mennesker. Det er ellers en ganske nem og effektiv måde stoppe virus og bakterier i at bliver spredt rundt til andre.

Vi har det dejligste sensommervejr for tiden og det er herligt at pakke bilen med hund og fotogrej og køre en tur i skoven.

Efter trolden er flyttet ind i Trekantskoven er det ikke til at komme til for mennesker. Næsten uanset hvornår jeg kører forbi, er p-pladsen fyldt og folk har tydeligvis gjort turen til en mindre udflugt med både frokost og kaffe, som nydes ved bænkene.

Det er selvfølgelig skønt, at folk finder vej til Hals, men jeg må indrømme, at jeg ikke er helt så begejstret for de mange gæster, når det samtidig er det eneste sted, hvor man må lade sin hund løbe løs.

Det er nu længe siden, at det har været ren hundeskov. De seneste år er der etableret ridesti med store spring – og også mountainbikerne har fået deres egne baner gennem skoven og man skal virkelig være vågen, så man ikke løber ind i en hest eller en cykel.

Heldigvis kender jeg en masse gode steder, som er knap så overrendte. Så vi finder alternativer – og lader trolden og alle dens gæster have Trekantskoven for sig selv.

Jeg har haft flere småting på min to-do liste som jeg har ignoreret alt for længe.

I dag fik jeg fikset et par stykker af dem og havde både syerske- og elektrikerkaskettet på.

Som noget nyt synes Bob, at vi skal stå op med solen og vinduerne ovenpå har derfor længe kaldt på mørkelægningsgardiner. Materialerne var indkøbt, men at få opgaven klaret har taget meget lang tid.

Nu er det fikset og i morgen søndag står solen ikke op i mit soveværelse. Hørte du det Bob?

Min gamle PFAFF symaskine kan endnu.

Jeg vil tro den er 35 år gammel, men den kører upåklageligt. Da Nanna var lille gik jeg på aftenskole sammen med en kollega og syede en masse.

Nu er den mest til reparationer, oplægning og den slags.

Malerkasketten har jeg stadig ikke fundet og den gamle kommode trænger fortsat til ny maling.

Der skete noget med da jeg holdt op med at arbejde … med fuldtidsjob skulle de lidt større hængepartier altid laves i weekend og ferie – og når jeg bliver tidsmæssigt presset, så glider det nemmere.

Nu har jeg al tid i verden og det, jeg ikke når i dag … det løber ingen steder!