• Et øjeblik...

    Jeg går op og lægger mig…

    Efter gårsdagens forskrækkelse over at en ny udlejer dumpede ned fra himlen, er der kommet lidt mere ro på.

    Jeg har modtaget besked fra Nybolig og de beklagede meget, at jeg ikke havde fået besked. Rema havde lovet at informere mig, men det var så ikke sket.

    Jeg hæfter mig ved et par linier i de mails, jeg har fået fra Nybolig:

    Det er korrekt at vi har solgt begge bygninger til Rema, og du dermed har fået en ny udlejer.

    Som det ser ud nu, så kan du ånde lettet op, for den melding vi har fået, er at der ikke bliver bygget på hjørnet, at Rema flytter ind i Aldis lokaler. Rema 1000 har ikke købt de bygninger der ligger rundt om os, så jeg vil mene at det stopper her (ingen garantier gives).

     Jeg tror ikke du skal være nervøs – vi bliver, så du kender dine rolige naboer, og de har faktisk lovet at de vil bruge nogle penge på husene, og det er kun dejligt.

    Ejendomsadministratoren hos Rema svarer ikke hverken på telefon eller mail, så jeg har ikke kunnet få bekræftet Nyboligs oplysninger.

    I sidste uge sagde jeg ja til en lejlighed i Vodskov. En lejlighed præcis magen til den Nanna og jeg havde da vi boede der alene. En lejlighed af den type, som jeg klart vil foretrække, hvis jeg skal flytte retur til Vodskov. En lejlighed, som er ret sjældent udbudt da der ikke er så mange af dem.

    Jeg stod som nr. 30, men et opkald til boligselskabet i dag viste, at jeg foreløbig som den eneste havde sagt ja. Der var stadig 8 foran mig, der ikke havde svaret, så den kan sagtens nå at smutte inden tirsdag kl. 12.

    Nu aner jeg simpelthen ikke hvad jeg gør, hvis den bliver en reel mulighed!?!

    . . .

    Oven i alle boligspekulationerne knækkede jeg en tand på en karamel og måtte akut til tandlægen.

    Kr. 1886,-

    Jeg er stadig i chok!

  • Et øjeblik...

    Nærmest ud af det blå

    I marts 21 modtog jeg den meget omtalte besked fra Aalborg kommune om en ændring af lokalplanen så der kunne etableres en Rema 1000 lige her, hvor jeg bor.

    I over 2 år har vi intet hørt til projektet andet end på rygtebørsen i byen. For en månedstid siden kom der endnu en besked i e-boks, at lokalplanen nu var ude i offentlig høring.

    Høringen slutter den 9. juni, hvorefter lokalplanen forventes endelig vedtaget i byrådet.

    Jeg var sikker på, at jeg havde god tid til at finde alternativ bolig, men i formiddag fik jeg en mail fra ‘Rema Etablering A/S’ med en huslejeopkrævning.

    Jeg har intet hørt fra Nybolig – INTET – og det lykkedes mig heller ikke at komme igennem på telefon til nogen. Meget heldigt måske, for jeg var en anelse vred.

    Et svar fra Rema Etablering A/S bekræfter, at de har købt ejendommen pr. 1. juni, men jeg sender jo ikke bare flere tusinde kroner til et tilfældigt kontenummer uden at have fået bekræftet fra Nybolig at det også er min ny udlejer.

    Nu har jeg måske mere travlt end først antaget 🙁

  • Baby,  Solveig

    Sommermandag

    I stedet for at afskaffe store bededag, kunne de så ikke bare have afskaffet mandage…?

    Fordi vi havde teamdag i onsdags og valgte at holde lukket i fredags efter Kristi Himmelfart blev mandagen helt tosset.

    Det væltede ind med opgaver, kunder og alskens slags udfordringer – jeg måtte sågar havde fat i Nordsjællands Politi for at løse en af de sager, der var havnet på mit bord. GDPR forhindrede umiddelbart politiet i at hjælpe mig, men en umådelig hjælpsom betjent gjorde det alligevel muligt, vel at mærke uden der blev gjort noget kriminelt.

    Heldigvis faldt mandagen efter en afslappende og skøn forlænget weekend med job som barnepige og hele 3 foto-seancer med den lille flæsketerning Solveig.

    Først var der ti måneders fotograferingen, derefter en time i skoven (de billeder blev kasseret pga. for mange træer) og til sidst på stranden, hvor indlæggets billeder er fra.

    Skal vi ikke aftale, at tirsdagen bliver mindre hektisk.

  • Baby,  Solveig

    Ti

    Det blev kun til nogle få ti måneders billeder… Solveig synes afgjort ikke, at de ti måneder var værd at fejre og hun endte med at blive temmelig utilfreds med mor, mormor og sidstnævntes kamera.

    Det er også ok – vi fik nogle få billeder i kassen og så satser vi på bedre humør næste gang 🙂

  • Et øjeblik...

    I Kongens København

    Der var trommet til teamdag i hovedstaden, så jeg var oppe før en hvis mand fik sko på for at nå morgenflyveren fra Aalborg.

    Kager, kunst og kærlighed kvæler al besværlighed

    Vi skulle mødes hos La Glace til morgenmad og trods mine betænkeligheder ved at skulle med metroen ind til centrum gik det over al forventning. Jeg havde hentet appen ‘Dot’ og købte min billet der. Nemt. Jeg fandt aldrig ud af, om jeg skulle tjekke ind som de med rejsekort, men jeg gjorde det ikke og jeg rejste begge veje uden at blive antastet.

    Jeg var ikke voldsomt imponeret af La Glace. Bevares, morgenkagerne var virkelig virkelig lækre, men jeg tror bare, at jeg havde forventet noget mere. Af både morgenmaden og stedet. Men så har jeg prøvet det.

    Led, Gud, den rette lære og retfærdighed ind i kong Christian IV’s hjerte.

    Sådan står der i den gyldne rebus øverst på rundetårn.

    Her var jeg anderledes imponeret og blev fyldt med en slags ærefrygt da vi gik op ad sneglegangen.

    Det er bygget i 1642 og tænk på alle de historiske personer, der har gået lige netop her.

    H.C. Andersen var f.eks. fast besøgende i universitetsbiblioteket som lå over Trinitatis kirken og havde adgang via Rundetårn.. Den russiske Zar, Peter den Store, har redet op i tårnet og gad vide om ikke flere af de gamle konger også har bevæget sig op i disse gange.

    Funfact
    Ole Rømer, datidens store videnskabmand, ville i 1690 undersøge, hvor meget en mand kunne arbejde og derfor lod han to mand løbe op op og ned af sneglegangen 60 gange.

    Jeg synes én gang var rigeligt.

    Tårnet havde to lokummer – hvor af det ene er bevaret. Her har Hr. Andersen sikkert også siddet med piben og overvejet, hvad der skulle komme efter ‘der var engang’.

    Lokummerne blev nedlagt i 1921 og fra rummet under tårnet hvor affaldet blev samlet tømte man ni læs formuldet lort. Der har lugtet fantastisk på de lokummer. Eller noget.

    Efter at have nydt en enestående udsigt fra toppen af tårnet gik vi i Tivoli, hvor vi havde en frokostaftale i Grøften.

    Her har vi været flere gange på vores juleture og det er lige hyggeligt hvergang. Maden og øllen er god – og så kan man også møde nogle af de kendte, som man ikke lige møder på gaden i det nordjyske.

    I dag var det Aqua Lene.

    Jeg ved ikke, hvorfor vi to fra Aalborg ikke havde koordineret vores hjemrejseplaner, men i hvertfald skulle jeg hjem længe før min kollega.

    Det passede mig nu fint. Ikke at rejse alene, men at komme tidligere hjem. Det bliver en meget lang dag, hvis man først skal med et fly ved 19-20tiden, som min kollega havde valgt.

    Det betød så også, at jeg igen måtte kaste mig ud i at køre metro alene – og denne gang med skift undervejs.

    Jeg kørte fra centrum i god tid. Troede jeg. Men der var sørme ikke meget ventetid i lufthavnen før chek-in startede.

    Indflyvningen til Aalborg gik gennem Limfjorden og jeg fik det finest view af Hals på vejen.

    Fire fridage vinker forude. Jeg trænger i den grad.

  • Et øjeblik...

    Den korte uge

    Jeg havde selvfølgelig hørt om lastbilchaufførblokaden, men ikke hørt bedre efter end at tidspunktet var gået min næse forbi.

    Det var derfor ikke bevidst, at jeg havde langt mandagens arbejde hjemmekontoret, men da der begyndte at tikke billeder ind fra det kaos blokaden skabte, glædede jeg mig over at sidde ved skrivebordet med varm kaffe istedet for i kø i min bil.

    Frokosten spiste jeg i solen på trappestenen, mens solsorten tog et bad som tømte vandskålen.

    I dag har jegværet tilbage på kontoret for en enkelt dag i denne uge.

    Fredag holder vi lukket.

    I morgen skal jeg en tur til København til en teamdag, som denne gang bliver ren hygge.

    Vi skal mødes på La Glace og efterfølgende besøge rundetårn. Der har jeg ikke været, så det ser jeg frem til.

    Frokosten indtages i Grøften inden turen går tilbage til det nordjyske.

    Jeg rejser alene denne gang og skal for første gang køre metro. Det stresser mig lidt.

    Hvor holder den? Hvordan betaler jeg? Hvor skal jeg stå af?

    Møder i en gråhåret midaldrende kvinde, der ser ud som om hun lige er kommet ind med firetoget så spørg enelig om der er noget I kan hjælpe med 😉

  • Et øjeblik...

    Nyt liv i armen

    Jeg har en Keiser Idell bordlampe – en gammel svend – hvis arm helt havde tabt pusten med det resultat at lampehovedet langsomt men sikkert havde kurs mod vindueskarmen. Armen starter med et kugleled og det var her problemet lå.

    Jeg har købt lampen hos Klaus i Habengutt i Hjørring og jeg kontaktede ham og spurgte om noget kunne gøres.

    I dag troppede jeg så op i butikken og i løbet af no-time havde han fikset både armen og andre løse ting i min lampe.

    Butikken bugner af ting og man mister helt pusten efter en tur rundt. Det er en skønsom blanding af rariteter og smukke (og dyre) designerting.

    Bagefter gik jeg lidt op ad Østergade og ind i en baggård, hvor Tidernes Ting ligger.

    Det er slet ikke den kvalitet som man finder hos Habengutt og bærer mere præg af genbrugsbutik, men alligevel et besøg værd.

    Jeg kørte af bagvejen derop og var ude på nogle små snoede og hullede landeveje – men for søren hvor er Danmark smukt, når man giver sig god tid og bevæger sig væk fra hovedvejene.

    Lige nu er landskabet domineret af gule sennepsmarker og ret meget smukkere bliver det vist ikke.

  • Baby,  Solveig

    Tiden løber

    Som sand mellem fingrene løber tiden og selvom foråret er fyldt med fridage, så synes jeg slet ikke, at jeg når alt det, som jeg gerne vil.

    For et par aftener siden var jeg på et spændende webinar arrangeret af Velliv – mit pensionsselskab.

    Webinaret var delt i to. Først præsenterede en rådgiver den økonimiske del og bagefter var tv-lægen Peter Qvortrup Geisling vært for en samtale mellem to mennesker, som havde valgt hver deres måde at gå på pension på. Det var ret spændende, for det er ikke kun økonomien, der skal overvejes, men også hvilket type tilværelse man ønsker.

    Selvom jeg har mistet en del de sidste par år på min opsparing, har jeg alligevel en del mere end de 6-7 årslønninger man anbefaler at have opsparet, så jeg er ret fortrøstningsfuld for mit seniorliv.

    Og så får jeg tid nok!

    Jeg vil jo slemt gerne have mulighed for at være sådan en ‘rigtig’ mormor med tid og overskud til at være noget for Solveig.

    Hendes tid går også alt for hurtigt og om lidt skal hun i dagpleje. Der viste sig ikke en kommunal dagpleje, hvor hendes forældre havde lyst til at aflevere hende, så i stedet bliver det lidt uden for byen i en privat pasningsordning.

    Det er på en gård med et større dyrehold af køer, grise, geder, katte, heste, hunde, høns, kaniner, gæs, marsvin og hvad har vi…

    Hun er helt klar til at bevæge sig væk fra mors trygge favn og blive en del af en lille børneflok med al den læring, der ligger i det.