Regn og rusk
På en scala fra 0-10, hvor begejstrede tror I så hundene var for udsigten til at skulle ud i regn og storm her til morgen?Som deres ansigter måske antyder var den ikke stor, det kan jeg godt afsløre.
Tidligere på morgenen var der tikket en sms ind fra hundetræneren. Formiddagens træning var aflyst pga. vejret.
Det tror jeg Irma er ret godt tilfreds med selvom hun er varmt klædt på i det dækken, som Bob også brugte som hvalp.
Jeg skal også love for at det rusker derude. Modsat sidste søndag, hvor vinden kom fra vinkel hvor den ikke berørte min matrikel så meget, kommer den denne gang så jeg er helt bange for om vinduerne holder.
Vi fandt et hul i regnen og gik en lang tur i mosen.
Resten af eftermiddagen forventer jeg ro til at drikke kaffe, se film og få det sidste ærme færdig i den lille drenge sweater jeg begyndte på i torsdags.
Det er PetitKnit Seaside Sweater, der er på pindene. Strikket Sandnes Sunday i farverne Wippet Cream med striber af Sailor in the dark og et touch That orange feeling.
Tretten uger
Storm P. har engang sagt: “Når man har læst sin avis og lukket for radioen, trænger man til at tale med sin hund”.
Det er fuldstændig korrekt, og det bedste er, at de altid har tid til at lytte. I en verden, hvor alle styrter fortravlede rundt, er det en kvalitet i sig selv.
Hunden logrer bekræftende, ligegyldigt hvad du siger. Måske er det også den største fare ved at have hund. Der er risiko for voldsom selvovervurdering (:
Irma er tretten uger i dag og er blevet min nye trofaste følgesvend. Bob går gerne sine egne veje, mens hun stadig næsten ikke viger fra mig og ofte kan jeg se hun bliver splittet mellem at følge med Bob eller vente på mig.
Hun er skøn.
De er skønne.
Sammen.
Har du fået ny..?
Spørgsmålet gjaldede gennem Trekantskoven og nåede mig længe før jeg kunne se ham.
En lokal hundeven med en sharpei tæve var fulgt efter os i hestesporet rundt i skoven. En rod siger nogen, men jeg har aldrig mødt andet end imødekommenhed og masser af sjov snak om hvad der rør sig i byen. Og om hunde selvfølgelig.
Jeg kunne være hans mor og har tit undret mig over, at han gider følges med sådan en gammel krage, men hundene gør, at vi er medlem af den samme ‘klub’.
Er min teori.
Hjemme ventede en lækker garnpakke fra Yarnfreak. Fire nøgler garn smukt pakket ind som var det en gave.
I mandags, dagen efter bestillingen, modtog jeg en mail – en af de farver jeg havde valgt, havde hun ikke i samme parti… om jeg var ked af at vente til onsdag.
Jeg er vild med det.
Strikkeriet har ligget stille lige så længe som Irma har boet her. Nu oplever jeg, at der er ro på om aftenen, så jeg kan genoptage det hyggelige arbejde.
De fire nøgler er til en lille drengetrøje. Et overskueligt comeback projekt.
Indlæg nr. 6000 og 5 års jubilæum
Det er helt vildt mange indlæg.
Det første blev skrevet den 14. maj 2008. Jeg husker ikke mine bevæggrunde for at gå i gang, men i dag er det blevet et opslagsværk, en dagbog som jeg selv kan gå tilbage og kigge i. At der så er nogen, der stadig gider følge med i mit lille liv er jeg da utroligt glad for.
Når jeg kigger tilbage kan jeg se, at emnerne har været mange. Indimellem oplever jeg, at der er nye besøgende, der starter bagfra og over længere tid læser sig frem til i dag (det kan jeg se i maskinhuset). Måske skulle jeg selv prøve det en dag.
Jeg er ret sikker på, at jeg ikke har nogen rød tråd, men at jeg gennem de mange indlæg har kastet mig over det, der har fyldt i mit liv lige på det tidspunkt.
Lige nu er det hundene, der fylder mest (de to utyske som jeg lige har måttet hæve stemmen overfor da de var ved at vælte sofabordet i leg).
• • •
Jeg er også sådan en, der noterer mange mærkelige mærkedage i min kalender, som jeg så også bliver reminded om.
Den 12. februar om morgenen bimler flg. besked ind “Mødte (…) 2015”.
Vi har stort set haft daglig kontakt siden. Om stort og småt. En enkelt kommentar på messenger eller time lange telefonsamtaler. Bifture, traveture i naturen eller som co. pilot i iGo. Sjove samtaler, alvorlige samtaler, samtaler om dybt personlige ting, faglige ting, men aldrig bare small talk…
Måske lyder det som venskaber du har mange af, men som introvert er det ikke hverdagskost at møde nye mennesker og lade dem komme ind under huden. Efter min ven Jens døde i 2012 var der ikke nogen til at udfylde det tomrum han efterlod før (…) trådte ind på scenen.
Lige som med Jens er vi hinandens venner. Et par særlinge, som finder glæde i det rum vi har skabt sammen. Jeg føler mig omsluttet af ærlig omsorg og interesse for alle aspekter af liv og håber, at jeg giver bare en lille smule af det samme tilbage.
Vi blev enige om i aftes, at Margrethe burde diske op med en fortjenstmedalje for at holde hinanden ud 🙂
Og det gør du også… tak fordi du læser med!
I regn og skud skal hundene ud
Det kræver en del overtalelse at lokke hundene med ud i det møgvejr, vi har i øjeblikket.
Jeg bebrejder dem ikke for jeg gider heller ikke, men vi skal nu ud på en længere tur hver dag. Længere er så ikke så ret langt endnu, men vi kom dog rundt om Præstens Plantage.
Det var efter en arbejdsdag som næsten er var fuldtids. Jeg har stadig tre feriefritimer. I dage brugte jeg den ene og kørte hjem kl. 14. Jeg gør det samme i morgen.
Kontoret holdt flyttedag i dag, så jeg har dårligt haft tid til at følge med på overvågningskameraet, men de gange jeg kiggede var det enten en Irma, der forsøgte at sparke lidt liv i en Bob eller to der snorkboblede. Det går med andre ord præcis som håbet. Ingen der er kede af det, i stedet ser jeg to hunde der trives i hinandens selskab.
Flyttedagen på kontoret gik også godt. Da det første gang kom på tale, at vi skulle flytte i mindre lokaler var vi ikke super positive. De steder vi fik anvist var helt ærligt ikke egnet til at arbejde i, men alt er løst på fineste vis. Vi sidder nu i det gamle smedeværksted, som er lavet om og passer præcis til vores behov.
Alt er godt!
Ting jeg ikke forstår – episode 377
- Trivago og Momondo… jeg har fået billigere flybilletter direkte hos KLM og billigere hotelværelse ved at booke gennem på hotellet til vores tur til Amsterdam. Det samme var tilfældet da vi sidste år var i Berlin. Man skal se sig for.
- Tiltalen BRO. “Hvad så, bro!” – tror de unge mænd, at de er amerikanske gangstere eller hvad sker der for dem? 🙄
- Turen med Hals-Egense færgen tager kun nogle få minutter, men der har altid været tid at billettere alle passagerer på overfarten og det har forløbet gnidningsløst selv på meget travle dage. Nu har Aalborg Kommune opsat en ny bom og billetteringsautomat – i hvert fald på Halssiden. Mon er der en slags udvidet grænsekontrol ved Limfjorden eller er det bare vores kommune, der har fået storhedsvanvid. Det kan ikke have været billigt. Måske kunne de penge have været brugt bedre herude.
- Der går sjældent en uge uden en efterlysning af en eller anden kat på vores lokale Facebook side. Er det ikke hvad man må forvente når katten løber frit: den finder et bedre logi, bliver kørt ned eller på anden måde kommer til skade?
- Og så en genudsendelse som fortsat er uforståelig: Fie Laursen. Den ene dag forsøger hun at begå selvmord, den næste får hun en Brazilian buttlift. Er der ikke en voksen tilstede til at stoppe hende? Hun virker jo ganske forstyrret.
Lørdags zombie
Så kom weekenden og sammen med den et håb om, at få lov at sove bare en time eller halvanden længere.
Det kunne måske også havde været tilfældet, hvis ikke jeg havde været så letsindig at give begge dyr en ‘lamme snack’ i går. Bob lader sig ikke påvirke, men med en lille hvalpemave er det anderledes.
Med cirka en times mellemrum natten igennnem måtte jeg op. Vi klarer turene i haven lynhurtigt, men det er alligevel en nat, som ikke giver meget hvile. Zombie er det ord, der bedst beskiver, hvordan jeg har følt mig idag.
På plus siden så var Anders Agger i Mads og Monopolet og efter en lang strandtur har jeg stenet Wallander på Netflix.
I nat og i morgen bliver bedre. Håber jeg.
Cirkus Bech hos Dr. Dyr
Kl. 9 havde vi en aftale hos Sulsted Dyreklinik.Til henholdsvis 12 ugers og 2 år eftersyn og vaccination.
Da Bob blev kastreret i starten af december blev det konstateret, at han havde taget 500-600 gram på i forhold til hans idealvægt, som ligger på 10,5 kg.
En tommelfingerregel er, at hvis hunden vejer 15 % over sin optimale vægt, er den overvægtig.
Det lyder som en bagatel, men på en hund i den størrelse er det en del. Han blev sat på kur, 25 gram mindre mad om dagen og i dag, 2 måneder senere, vejede han så kun 10,1 kg.
Der skal igen justeres lidt på foderet. Positivt denne gang. Sikkert til stor glæde for Bob.
Ellers var der ingenting at bemærke. Fin hud og pels, pæne tænder, rene ører og helt ubesværet vejrtrækning.
Irma vejede 4,3 kg på dyrlægens vægt. Helt sikkert et mere pålideligt tal end mine forsøg med at veje hende på køkkenvægten.
Hun havde en lillebitte navlebrok, som han ikke mente ville give anledning til nogen som helst problemer, men selvfølgelig skulle jeg holde øje med det – og lidt ørevoks, men det er der råd for.
Udover det blev hun også vaccineret og godkendt og er nu klar til søndagens første hundetræning, hvor hun skal ud og stå på egne ben og uden at have Bob at læne sig op ad.
For eller imod
På vej hjem fra jobbet diskuterede man på P4 for og imod at tage sine børn ud af skolen uden for de fastlagte skoleferier.
Da jeg gik i skole var min far, som ansat i IBM, ofte på længerevarende kurser i udlandet. Af og til var min mor og jeg med, så jeg oplevede også at blive taget ud af skolen i utide. Flere gange var det i forbindelse med skolesommerferien og af så lang varighed, at min klasselærer ikke kunne godkende, men måtte bringe ansøgningen videre.
Så vidt jeg husker, gav det ikke anledning til problemer, men det var bestemt ikke normen på det tidspunkt, at man holdt fri i utide.
I 5. klasse tog vi Nanna ud af skolen i en uge. Vi skulle på hundeudstilling i Frankrig. Kun med Dogue de Bordeaux. Den absolut største og vigtigste udstilling hele året. Alle, der var noget inden for racen, var tilstede.
Nanna skulle have emneuge i ugen efter med frit tema og da vi også skulle til Paris valgte hun temaet ‘Fransk mode gennem tiden’. Vi synes, at det var alletiders på den måde at kunne samle materiale til projektet i modens mekka. Hun var fint med i alle fag og ellers aldrig fraværende, så vi så ingen problemer.
Hendes klasselærer var på ingen måde enig og lod de næste mange måneder Nanna mærke sin utilfredshed fordi vi – hendes forældre – havde valgt at tage hende ud af skolen i en uge.
Det blev så grelt og Nanna var så ked af det, at hendes far måtte ringe til klasselæreren og bede hende stoppe denne ubehagelige og barnagtige behandling af Nanna, som jo intet havde med vores beslutning af gøre.
Heldigvis skulle klassen deles efter 5. og hun fik ny klasselærer i 6, for det gode forhold, vi ellers havde oplevet, blev aldrig genoprettet, hverken til Nanna eller os.
Det kunne have været så godt
Fire timers arbejde og så hjem på strandtur i det fineste solskin. Ikke en vind rørte sig og Kattegat var nærmest blikstille.
Det kunne have været den dejligste tur, hvis ikke Bob havde rullet sig i en død skarv, ædt vingen på en anden (hans mave er ikke for god i forvejen pt.) og fyldt sig med krappeklør og alskens andre uhumskheder på stranden.
Han var IKKE i kridthuset og inden vi nåede hjem var han helt klar over, at han var i bad standing.
Hjemme måtte han i bad for at vaske stanken af død skarv af og når jeg var i gang fik Irma også sit første bad. Det var hun ikke vild med, men til gengæld synes hun ret godt om at blive tørret bagefter og fik en fest ud af det.
Nu sover det begge to tungt.
Jeg fandt 5 stykker rav på den lille tur så når mørket falder på tager jeg afsted med lygten. Der må være noget at hente.
Og det bliver UDEN de to møgkøtere 🙂
