-
Snevejr er en fest når man er hund
Sneen har været til stor gene for trafikken i dag, så i stedet for at køre i skoven er vi gået tur på markerne.
Det var der masser af sjov og udfordring i. Nogen steder måtte de franske lige have en hjælpende hånd da de sad fast i sneen. Benene er jo ikke så lange 🙂
-
Et lille drys sne eller noget
Jeg var så kæk i går at ønske mig et lille bitte drys sne… og se så hvad der skete!
Nordjylland blev begravet i sne, trafikken endte i et kæmpe kaos, kunder og ansatte måtte overnatte i Ikea og selv sidder jeg endnu engang på hjemmekontoret fordi jeg ikke magter at grave bilen ud af skolens p-plads.
Indrømmet – jeg er heller ikke skide vild med at køre i sne og slet ikke i en lånt bil, så da min makker på kontoret i dag aflyste sin tur til vores Aarhus afdeling åndede jeg lettet op – han tager kontortjansen alene endnu engang.
I morgen VIL jeg afsted. Der skal jo også pyntes til jul på kontoret… man har vel sine prioriteringer i orden 🙂
Der er julefrokost i firmaet i morgen. Man har fastholdt at holde festen på den betingelse, at alle deltagere viser coronapas ved indgangen. Jeg deltager ikke. Oprindeligt skulle jeg havde været hundepasser, men også det er aflyst pga. corona.
Firmaet har under hele pandemien valgt at rette sig efter de retningslinjer, som er udstukket af sundhedsstyrelsen. Vi er en privatvirksomhed, men alligevel lægger man sig denne gang op ad retningslinjerne for statslige arbejdsplader – medarbejderne skal have et gyldigt coronapas for at møde ind på kontoret. Jeg er klar over, at man godt kan blive smittet alligevel, men forstiller mig alligvel at risikoen er minimeret.
PS: både min Podens testresultater var negative.
-
Det’ sørme – det’ sandt – december
På denne første dag i december ville min mor været blevet 89 år.
På denne første dag i december sidder jeg fortsat på hjemmekontoret.
På denne første dag i december er der varslet snestorm over Nordjylland.
Set fra mit kontorvindue ligner det nu mest regn, der pisser ned over et gråt i gråt Hals. Jeg havde langt hellere set december indhyllet i en lille smule sne. Ikke så meget, at det ville forstyrre trafikken – bare et lille drys så det ville se lidt pænt ud og give en smule lys på de mørke dage.
Julesnapsen trækker smag af de gode krydderier, julegaverne er næsten i hus, pebernøddebagningen er planlagt og der er julepynt i vinduerne og julemusik i højttaleren.
Det’ sørme – det’ sandt – december
-
Kender du det?
Når jeg får den halvårlige indkaldelse til tandlægen synes jeg pludselig, at der er både det ene og det andet i vejen… er der ikke lidt murren i den kindtand? er den tand ikke umådelig følsom overfor koldt vand?
Når jeg så forlader tandlægestolen viser det sig, at der intet som helst er i vejen med mine tænder.
I ventetiden på at få svaret på gårsdagens coronatest synes jeg, at jeg er lidt øm i halsen, at jeg er lidt varm og hvad har vi.
Jeg fejler sikkert ikke en skid!
-
En streg i regningen
Da vi landede i Aalborg i fredags måtte hus-/hundepasseren desværre fortælle mig, at han havde skadet min bil. Den havde været oppe og hænge på en betonklods, som lå skjult i noget højt græs nede ved fjorden.
Den kan sagtens køre, der er ingen mislyde og der drypper ikke noget ud af bunden, MEN – der er tre advarselslamper i displayet, der lyser.
Forsikringen er kontaktet og i morgen tidlig bliver den afleveret på værkstedet, hvor der står en lånebil klar til mig.
Shit happens og det er der bare ikke noget at gøre ved.
De dårlige nyheder stoppede ikke der.
Til morgen var jeg oppe som sædvanlig og klar til at tage på job da mobiltelefonen bimlede… jeg har været i nærheden af en person smittet med Corona, så over middag står den på PCR test i Dronninglund.
Jeg er ‘anden kontakt’, vaccineret og har ingen symptomer, så jeg er ret fortrøstningsfuld, at det blot er af forsigtighedshensyn. Det er ikke nødvendigt med isolering, men jeg bliver alligevel på hjemmekontoret indtil resultatet af testen foreligger.
Shit happens x 2…
-
Cykelby
Amsterdam har omkring 900.000 cykler.
Med et bycentrum hvor gaderne er så smalle giver det rigtig god mening at cykle. Amsterdammerne kører ikke mindre end 2 millioner kilometer om dagen på de over 400 kilometer cykelstier byen har.
Det er vilde tal.
De kører også vildt. Ligesom meget andet i landet betragtes færdselsreglerne meget liberalt og vi har måttet springe for livet utallige gange for at undgå kollision med Vingegaard-typer, der anser enhver gade som en afgørende enkeltstart i Tour de France.
I modsætning til Tour rytterne bruger amsterdammerne ikke cykelhjelm… heller ikke deres børn, som de transportere på cykel, har hjelm på.
Vi mødte også en kendis på cykel. Kendt i hvert fald i strikkeverdenen, Stephen West med den franske bulldog Brioche i kurven.
Samme dag lagde vi vejen omkring hans garnforretning ‘Stephen & Penelope’. Det var såmænd ikke noget særligt og garnet var hundedyrt, så vi gik derfra kun med lidt strikke nips.
Hans sjaler er fantastiske, men udover at jeg ikke bruger sjal er opskrifterne på engelsk – der er er jeg ikke kommet til i mine genfundne strikkeskills.
-
Amsterdam tur retur
Efter 5 dage i Amsterdam er kufferten pakket ud. Vaskemaskinen kører med snavsetøj og nyindkøb, julegaverne er klar til at blive pakket ind og jeg har en millionmilliard fotos, der skal sorteres.
Sundhedsappen på mobilen viser et enormt antal skridt og vi har da også været fuldstændig drænet om aftenen.
Heldigvis havde vi valgt et skønt hotel, med dejlig ro, gode senge og et dejligt badeværelse – komforten var helt i top og vi kunne hygge os på værelset efter nogle lange dage.
Sir Adam ligger på den nordlige side af floden IJ.
Fra Central Startionen sejler to små færger som ganske gratis fragter folk, hunde, cykler og knallerter over floden til Buiksloterweg. Vi ventede på intet tidspunkt på en færge og med en overfart på 4-5 minutter fungerede det perfekt.
Er din ‘bil’ lille nok kan den også komme med færgen. En lille sjov detalje om det røde køretøj herunder: da færgen nåede Centralstationen sprang føreren ud, åbnede ‘køleren’ og hev i en start snor som var det en plæneklipper inden hun hoppede ind igen og kørte fra færgen. Vi så måbende til (den slags oplevelser var der flere af – mere om det senere)
Morgenmaden blev indtaget i The Butcher og her var alt som hører en god morgenmad til.
Elevator C var en oplevelse for sig selv og opfordrede til et par danse moves 🙂
Alt i alt kunne valget af hotel og beliggenhed ikke have været bedre.
-
Endelig
Tredje gang er lykkens gang, siger man og det er det også for os. ENDELIG kommer vi afsted efter at have fået vores Amsterdamtur aflyst 2 gange pga. covid-19.
Kufferten er pakket (der er masser af plads til indkøb), vi er tjekket ind og kl. 06.00 i morgen tidlig letter vi fra Aalborg lufthavn med kurs mod Amsterdam.
Vi skal være i lufthavnen kl. 04:00 – det er altså først på dagen. FØJ. Men vi skal afsted og den glæde kan en mødetid klokken-lort-om-natten ikke ødelægge. Jeg gætter dog på, at vi finder køjerne temmelig tidligt i morgen aften.
Vi ses på den anden side og indtil da – tjek ind på Instagram, hvor der ganske sikkert bliver postet billeder fra vores tur 🙂
-
To og fire
I mandags blev Irma to år og i dag er det Bob’s tur til at fylde år.
Fire bliver han.
Hvor albevægelseforegåriløb når det gælder Irma, så er Bobben mere mageligt anlagt. Langt mere magelig anlagt.
Ofte må han hives ud fra sengevarmen når det er tid til luftetur. Hans yndlingsplads er i sofaen mellem mine ben, hvor han kan være i fred for Irma – her kan han ligge og koge og lader sig ikke forstyrre af hverken laptop eller strikketøj.
Det er to meget forskellige typer – både i krop og sind.
Bob har fin blød pels, er ret forsigtigt anlagt, men også den, der bevogter matriklen og gør opmærksom på uønskede hændelser. Efter sin egen opfattelse er han er ubetinget Kongen af Aalborgvej. Han er også ret udspekuleret. Hvis de får en ‘politistav’ hver, ligger han og lurer til Irma har blødgjort sit og så snart hun vender ryggen til napper han hendes. Irma lader sig ikke mærke med noget, men går bare i gang med hans i stedet.
Irma er muskuløs, grov i pelsen og en lille bulldozer, der ikke står tilbage for noget eller nogen – undtagen hvis det alligevel bliver lidt for farlig, så er hun hurtig til at søge hen til mig. Hun har en enorm springkraft som indimellem overrasker mig og kan løbe lige så hurtigt som den lille sheltie som vi af og til leger med i hundeskoven.
-
FERIE
Kl. 14 slukkede jeg pcen på kontoret og så ser de mig forresten ikke de næste ti dage.
Meget meget tidligt mandag morgen begynder 5 dage i Amsterdam. 5 dage, hvor jeg har besluttet at være offline – i hvert fald i forhold til nyheder. Slettede SMS’er, minksag og kommunalvalg hænger mig laaangt ud af halsen. En pause er tiltrængt.
Det er sikkert for optimistisk at tro, at snakken er forstummet når vi kommer hjem – medmindre en eller anden træder i spinaten, så det er noget andet de har kastet sig over – men jeg kan da håbe.
Der bliver heller ingen opdateringer herinde i de 5 dage.
Pc’en bliver hjemme, så vil du følge lidt med i, hvad vi foretager os i Amsterdam skal du hoppe over på Instagram – mon ikke der bliver postet et billede eller to der!
De to franske skal underholde mureren, mens vi er væk. Hans 100 årige mor bor på plejehjemmet i Hals og han har planer om at tage dem med på besøg derovre. God fornøjelse siger jeg bare 🙂
