• Strik

    Man har en plan indtil…

    Da der blev lukket op efter mit garn-købe-stop købte jeg temmelig meget Alpakka Ull i den tro, at jeg kunne strikke Hanne Rimmens hættetrøje ‘Pilgrim’ i det garn, men uanset hvor mange strikkeprøver jeg har lavet, er min strikkefasthed en helt anden end den både opskrift og garnet lyder på.

    Jeg gider ikke lave et kæmpe stykke arbejde og det så ender med noget, der er helt skævt i størrelsen. Nu bliver det i stedet en Anker Sweater til mig selv. Af det resterende garn (og det bliver der en del af) bliver der også noget til Solveig. Måske også en Anker Sweater, så vi kan flashe vores ens Sunny Lime trøjer i foråret 🙂

    Det er første gang, at jeg strikker i Alpakka Ull, men ikke sidste. Det er superlækkert, let og blødt.

    Jeg er blevet opmærksom på, at det er meget længe siden, at jeg har strikket noget til mit eget barn. Hun er – må jeg beklage – blevet forsømt. Det skal der rettes op på, så næste projekt skal være til hende.

    Hun har frit valg på alle hylder (næsten) når det gælder model og garn – jeg glæder mig til at se, hvad hun finder på.

  • Et øjeblik...

    En uge mere er strøget

    Arbejdet har fyldt allermest den sidste uge.

    Torsdag fyldte det hele dagen eller i hvert fald 13 timer af den. Vi var til teammøde i hovedstadsafdelingen.

    Jeg kørte hjemmefra kl. 06 og var retur i Hals kl. 19. Den effektive flyvetid er noget der ligner 20 minutter, men alt det andet fylder.

    Turen fra Kastrup og til Ballerup tager længere tid end flyveturen fra Aalborg. Det er helt vildt den trafik der er omkring København.

    Der er 30 km. fra lufthavnen til Ballerup. Det er samme antal kilometer jeg har hjemme fra og til jobbet.

    Jeg bruger 25-26 minutter på den tur.

    I tirsdag brugte vi over en time for at få frem til Ballerup og i flg. chaufføren kørte trafikken helt fint den morgen og vi var da også over 80 km. i timen ved få lejligheder. Hvordan man kan leve med det til daglig er mig helt uforståeligt.

    Jeg kørte frontalt ind i sofaen da jeg kom hjem. Eller efter jeg havde fået sendt hundepasseren hjem. Jeg havde fået tilsendt billeder i løbet af dagen. De så ud til at have hygget sig, gået lange ture og ligget i ske i sofaen.

    Heldigvis havde jeg aftalt at arbejde hjemme fredag. Jeg havde forudset, at jeg ville få brug for en dag alene efter den energikrævende teamdag og det havde jeg helt ret i.

    En af de opgaver, der kom ud af teamdagen var en flyer/plakat, der skal informere vores kunder om hvordan de forholder sig, når de skal aflevere deres mobiltelefoner i forbindelse med udskiftning eller fratrædelse. Det var en opgave, jeg skyndte mig at sætte mit navn på. Der har jeg nogle skills, som jeg ikke tror andre i afdelingen har og så kan jeg dimse med noget af det jeg savner i mit nuværende job.

    Lørdag har jeg sovet længe og gået tur med hundene i mosen i det smukkeste solskinsvejr. Bevares det var koldt og krævede både huer og vanter, men solen er altså så livgivende på den her årstid.

    Irma gik – til sin egen store overraskelse – gennem isen og endte med at panikke lidt fordi for hvert skridt hun tog, forsvandt mere af jorden under hende. Og bare rolig… det er bare en stor vandpyt så eneste fare var kolde poter 🙂

  • Et øjeblik...,  Solveig

    Så gik den weekend

    Tiden stryger afsted når jeg er aktiv og samtidig har en god bog i headsettet.

    Jeg rydder op og rydder ud. Lige nu i skuret. Der tages billeder og sættes ting på både DBA og vores gratis side Værsgo Hals. Sidstnævnte er der klart mest gang i. Folk henter de utroligste ting. Alt jeg satte på siden i dag er væk. Også en stor kasse vin og øl af tvivlsom alder og oprindelse.

    Hundenes eftermiddagsskovtur blev kortere end planlagt. Helt uden grund gav Irma et hvin fra sig og var pludselig trebenet. Efter at have hvilet lidt kunne hun gå igen, men vi listede ud til bilen og kørte hjem så hun kan få lidt ro. Der er ikke noget at se mere, så jeg tror/håber vi slap med skrækken.

    I fredags var skovturen uden hunde, men med kamera og i selskab med mine to brunøjede piger.

    Begge dele kan noget.

    Nanna er aldrig blevet fotograferet af en professionel fotograf andet end de håbløse billeder, der blev taget i skolen – og så længe jeg kan holde kameraet og stille nogenlunde skarpt, tror jeg heller ikke, at Solveig bliver det.

    Det er så nemt – endnu – hun flytter sig ikke ud af stedet. Vælter højst. Når vi til sommer skal på legepladsen bliver jeg mere udfordret, men billeder taget under leg er altså langt at foretrække fremfor de opstillede fotografbilleder. Efter min mening.

    Forude venter weekendens højdepunkt… VM finalen i håndbold mellem Danmark og Frankrig. Må man godt håbe på, at Dika Mem har en lille smule ondt et eller andet sted?!?

  • Strik

    Sunny Lime

    Jeg vild med farven og har stor lyst til at strikke noget til mig selv i Sunny Lime.

    Farven findes i et utal af kvaliteter – alle fra Sandnes – så det burde være nemt at finde en opskrift.

    Og det er det, men at bestemme sig for en, er en helt anden sag.

    Jeg har kig på Hanne Rimmens hættetrøje ‘Pilgrim‘ fra Filcolanas nye kollektion ‘Udlængsel’. Den er strikket i 3 tråde – 1 Saga og 2 Alva – og jeg tror, at jeg måske med 1 tråd Alpakka Ull kan ramme samme strikkefasthed.

    Der er også Abby Genser i Sunday og Tynn Mohair – sort og sunny lime stribet. Ellers er en Anker trøje i Peer Gynt et sikkert valg – men måske også lidt kedeligt.

    Jeg hækler videre på mit Rauma Finull restetæppe indtil jeg har besluttet mig.

  • Et øjeblik...

    Midtuge status

    Vi kan konstatere, at Danmark spiller langt bedre håndbold end fodbold.

    Birgithe med th, roman af Katrine Marie Guldager er en lille perle. Alle kvinder burde stave deres navn med TH. Kh. Methe.

    I 2016 kunne man se denne på en netavis:

    Det kan så undre, at man i Meny i Hals stadig kan finde buræg. Svaret jeg fik fra Meny på min undren er: Det er sådan at vores butikker ikke længere kan bestille det via Dagrofa. Dog er vores butikker ejet af selvstændige købmænd, hvorfor butikkerne godt kan lave aftaler udenom Dagrofa i forhold til levering af varer.

    Krist!?!

    Der er nu kun én uge tilbage af mit januargarnkøbestop. Jeg kan jo godt.

    Jyllandsposten har lukket for kommentarer på deres Facebook artikler. Jeg håber, at de kun er de første.

  • Et øjeblik...

    Open AI

    Chatbots er det nye. Open AI taler oven i købet dansk og da jeg bad den skrive om en naturoplevelse i Hals Mose fik jeg følgende

    Hals Mose er et smukt og varieret naturområde beliggende i det nordøstlige Danmark. Det er et unikt sted med en række forskellige biotoper, inklusiv søer, moser, engarealer og skov.

    En naturoplevelse i Hals Mose kan være at gå en tur langs de små stier, der fører gennem området. Det er en rolig og afslappende oplevelse at vandre gennem denne smukke natur, hvor man kan nyde de forskellige planter og dyr, der lever i området.

    En anden mulighed er at tage en kano eller kajak ud på søerne og sejle rundt og nyde den rolige og afslappende atmosfære. På søerne kan man se en række forskellige vandfugle, såsom ællinger og skarver, samt fiskearter som aborre, gedde og ål.

    Hals Mose er også et godt sted at besøge for at opleve den danske sommer, med temperaturer og lysforhold, der er ideelle til at nyde naturen. Det er også et populært sted for at campere eller tage en picnic, og der er flere faciliteter tilgængelige for besøgende, herunder toiletter og borde og bænke.

    Alt i alt er Hals Mose et smukt og varieret naturområde, der byder på en række spændende oplevelser for naturelskere og dem, der søger ro og afslapning. Det er et sted, som man ikke bør gå glip af, hvis man besøger det nordøstlige Danmark.

    Open AI

    Jeg har endnu tilgode at finde de søer, hvor man kan sejle rundt i Kajak og toiletterne er jeg heller ikke faldet over – måske er det fri ‘fantasi’ eller også findes de i en del af mosen, hvor jeg ikke kommer. Udover det er det da meget godt.

    Smukt var der i dag. Hundene og jeg gik den rute som er nyetableret og havde en skøn, men kold tur.

  • Baby,  Solveig

    Seks måneder

    Solveig kan sidde selv nu og det gør fotograferingen lidt nemmere når hendes mor kan bevæge sig bag kameraet og lave sjove fagter og lyde.

    Månedens vægt kg. 9,3.

  • Et øjeblik...

    Onsdags opstød

    Til morgen tikkede der et tilbud om en bolig ind i min indbakke.

    I samme område som vi kom fra i Vodskov. Jeg stod som nr. 4, så jeg er ret optimistisk i forhold til at få noget at bo i, når jeg en dag bliver sagt op her.

    Og det gør jeg!

    Selvom Rema 1000 har købt Aldi, som ligger på den anden side af gaden fortsætter de planen om at bygge på modsatte hjørne fremgår det af en artikel i Nordjyske – altså her hvor jeg bor.

    Under arbejdet med planerne har Rema 1000 overtaget Aldi-kæden, og da sidstnævntes afdeling i Hals ligger lige på den anden side af gaden, har der været spekuleret i, om Rema 1000 ikke ville rykke herind i stedet for, når Aldi trækker stikket.

    – Jeg har haft en opmærksom på, at Rema har købt Aldi, og om Rema så ville udnytte den Aldi, der ligger i Hals og etablere sig der, men vi har spurgt dem, og der er ingen ændringer. De fortsætter med det her som planlagt, siger Jan Nymark Thaysen.

    Nordjyske

    I maj 21 fik vi en orienterende folder fra Aalborg Kommune om planerne for en ny lokalplan for området. Siden har ingen har orienteret hverken mig eller de andre beboere i området. Vi ved kun det, som vi kan læse rundt omkring på nettet.

    Det er stærkt kritisabelt – vi står til at miste vores bolig og alligevel holdes vi hen i uvidenhed. Når der er tale om nedrivning har man kun krav på 3 måneders opsigelse og ingen kompensation overhovedet.

    Nå, men det tager jeg som det kommer. Som sagt er jeg optimistisk i forhold til at få noget andet at bo i. Jeg ville helst blive her i byen, men de boliger jeg er interesseret i er for dyre, har lange ventelister og enten må man ikke have hund eller også må man kun have én.

    Det er fint for mig at vende retur til Vodskov. Det eneste jeg er ked af er, at Nanna og resten af min lille familie så ikke længere bor lige om hjørnet.

  • Baby,  Solveig

    Stik mig lige det der kamera

    Solveig kom forbi til 6 måneders fotografering og ville slemt gerne have fat i det der spændende apparat jeg holdt op foran ansigtet.

    Kaj var også inviteret og fik en lille smil frem hos den unge dame, som ellers bliver så stille på udebane.

    Mere end 200 fotos er reduceret til 27 og sendt til hendes mor.