-
Mens vi venter
Der er ingen tegn i sol og måne på, at hende Solveig har travlt med komme ud og vi kan ikke gøre andet end at vente tålmodigt til, at hun er klar.
Hendes mor kunne man lave en aftale med – hun er blandt de 4%, der bliver født på terminsdatoen 🙂
Regnen har de sidste dage med jævne mellemrum stået ned i lårfede stråler – ikke det fedeste vejr at være hundeejer i, men det er lykkes os at finde huller i regnen, så hundene er blevet luftet i tørvejr. Noget de helt sikkert har sat stor pris på.
På torsdag får vi besøg af kolleger fra både København og Odense.
Vi skal have teamdag med et både fagligt og socialt indhold. Vi skal være ude en del af dagen og det ville være så dejligt, hvis det ville holde tørt.
Og hvis Solveig så ville vente til fredag med at tjekke ud, skal jeg ikke bede om mere 🙂
-
Lyden af sommer
I fredags var planen for weekenden: strikketøj, bøger, Tour de France, gårdhave, grill og hunde.
Og sådan blev den.
Jeg har undgået andre nyheder indtil nu. Særligt de dårlige og de der omhandler minkkommisionen, som allerede hænger mig langt ude af halsen. Jeg er så træt af politikere. Dem allesammen. Den ene har ikke noget som helst at lade den anden høre for – og hvis de tror, at min grundlæggende politiske holdning bliver ændret pga. ‘møgsager’, så tager de fejl.
Tour de France har fyldt så meget i medierne, at det har været nemt at ignorere resten af verden.
Danmark har vist sig fra den allersmukkeste side, danskerne har været eksemplariske tilskuere og så er der jo Magnus Cort… at se hans glæde over den prikkede trøje har fået de små hår til at rejse sig.
MAGNUS MAGNUS MAGNUS
-
Hørt hos bageren
Foran mig står en ældre mand i cowboybukser (jeans bruger vi ikke i Hals) med seler og i træsko. Det er helt sikkert en lokal.
Han beder om et hjemmebagt rugbrød skåret i skiver.
Det er det for varmt til at blive skåret, siger den unge pige bag disken.
Jo, men jeg plejer at få endeskiven og så henter jeg det senere, svarer han.
Pigen måber som kun en teenager kan.
Ud fra baglokalet kommer en af de mere erfarne piger, som hurtigt forklarer, at det er helt normal procedure. Hun skal bare skære endeskiven af, give manden den og så henter han det skiveskårene rugbrød senere på dagen.
Hun beder om hans navn.
Det er Stines farfar, svarer han og forlader butikken.
Pigen bag disken måber for alvor, mens resten af butikken klukker.
Det er kun i Hals, det kan ske!
-
Jeg kigger på fugle
I år er det lykkedes mig at lokke andet til gårdhaven end en enkelt solsort eller to.
Jeg fodrer med en luksus menu bestående af både fedtkugler med insekter og frø med melorme. Der kommer dagligt en musvit familie på tre, en lille flok skovspuve, et par fede duer, en rødhals og de sædvanlige solsorte.
Sidstnævnte havde et barn med i går og den druknede desværre i en balje jeg havde stående, hvor jeg vandede en nyindkøbt lavendel. Da jeg ville tage planten op efter en halvtimes tid lå den druknet i baljen.
-
For h****** frk. Bech
Man har en plan indtil man lægger en ny – eller indtil man opdager, at man har glemt sin pc på kontoret og derfor ikke kan arbejde hjemmefra.
Lige indtil det øjeblik havde det ellers været en dejlig morgen. Jeg var vågnet før vækkeurets kimen, gået tur i skoven med hundene, hentet morgenbrød og ville så lige starte pc’en og lade den gå gennem sin start-op process.
Lige der blev den dejlige morgen forvandlet til en travl en af slagsen. Morgenrutinerne blev klaret i en ruf og knap en time efter sad jeg på kontoret.
Hjemmearbejdsdagen er flyttet til mandag 😁
-
Catrine Booth-Koloniens Mødrehjem
I starten af juni kontaktede jeg Frelsens Hærs Eftersøgningstjeneste, som gerne ville se hvad de kunne grave frem i deres journaler om min mors anbringelse på Catrine Booth-Koloniens Mødrehjem i 1932/33.
I dag er de vendt tilbage med billeder og journalkortet vedr. min mors ophold. Desværre er der ikke så meget at hente, men der er dog to ting, der undrer mig. To nye ting.
Manden, der her er udlagt som barnefader hedder Carl Jørgensen og ikke Poul Fynbo Jørgensen, som jeg ellers har fået oplyst – så her er noget nyt, der skal undersøges nærmere.
Derudover er der i journalen anført, at hun ‘rejste til sit hjem’ og anbragt ‘hos moderen’. Det undrer mig for jeg ved jo, at hun er opvokset hos sin mormor og morfar. Måske er man bare ikke gået så højt op i den slags i starten af 30’erne. Måske er hun bare blevet indlemmet i familien og jeg derfor kan lede forgæves efter en evt. anden forklaring.
Det er mere end 100 år siden Frelsens Hær åbnende ’Catherine Booth Kolonien’, et hjem for ugifte og vordende mødre, på den gulkalkede ’Svendebjerggaard’ i Hvidovre. Stedet eksisterer stadig og Frelsens Hær driver to børneinstitutioner og et krisecenter på stedet.
. . .
I punkt 13 på første side står der: Timaanedersd(agen). Frederikshavn.
10 månedsreglen blev indført 1844 for børn født uden for ægteskab. Med fattigloven af 1803 var disse forsørgelsesberettigede i fødekommunen, men da kommunerne begyndte at transportere de vordende mødre over sogneskellet blev det lov, at moderens opholdskommune 10 måneder før fødslen var forsørgelsespligtig for barnet. For at hitte rede på opholdsstederne fik præsterne pligt til at notere dette ved fødslen.
-
Exhale
Ikke engang den temmelig højgravide mave kunne holde Nanna hjemme da L.O.C. gav koncert fredag aften i Tivoli Friheden i Aarhus. De unge mennesker besluttede at kombinere koncerten med et weekendophold i Aarhus – det sidste inden de lige om lidt bliver en lille familie på tre.
Imens har Jack været hos os. Det er altid en fest og man bliver totalt overflødig som hundeejer, når der er tre til at underholde hinanden. Kun når jeg bevæger mig hen i køkkenet er jeg interessant.
Nu er han afhentet igen og så snart døren blev lukket bag ham, gik de to fastboende franske direkte i seng. Jeg vil tro, at jeg ser dem igen, når maven begynder at knurre ved 16:30 tiden.
-
Skeletter i skabet
Vi har andet til fælles end jobbet, min kollega i Odense og jeg. Begge er vi interesseret i både historie og slægtsforskning. I dag sendte hun mig et link til et nyt tiltag fra Rigsarkivet: Link-Lives
Jeg blev straks grebet af det og når en gren af familien hedder Leismann er meget nemt at finde noget brugbart.
Jeg har tidligere fortalt om min mors søskende, om cykeltyverier, uægte børn, nazi-elskerinder og hvad har vi… og har tænkt, at deres mor må have været et tolerant og rummeligt menneske, og nu har jeg en fornemmelse af hvorfor.
Meget hurtigt fandt jeg nemlig oplysningen om, at hun – Maren Undine Jensine Leismann – allerede som 19 årig fik et barn med en mand, som jeg aldrig har hørt om. Maskinarbejder Svend Asp i New York Amerika, er udlagt som barnefader.
Den lille pige nåede ikke at få et navn inden hun døde nogle få måneder gammel.
Også barn nr. 2 – en dreng – blev født uden for ægteskab og døde kort efter fødslen – her er det dog min oldefar, der er udlagt som barnefader.
Med sådan en bagage tror jeg, at man måske bedre kan forstå, når ens børn havner i tilsvarende prekære situationer.
Meget apropos dumpede der i dag et DNA testsæt ind i min postkasse.
Jeg har længe været nysgerrig på, om det kunne afsløre nye sider af min slægt – som åbenbart gemmer på mange hemmeligheder – og da der så blev kørt tilbud på det (det gør der i øvrigt ofte) så slog jeg til. Eller det vil sige at det lå i min indkøbskurv et par dage indtil de også tilbød gratis fragt (en metode jeg bruger i rigtig mange webshops med succes).
Prøven er udført og sendt retur til laboratoriet i Tyskland.
Så må vi se om der er andet end skandinav og tysker i mig.
-
Daisy Cardigan
Strikket i str. 2 år.
Den vejer sølle 118 gram, som er fordelt på 76 g merino og 42 g mohair – begge fra Knitting for Olive i farverne Havregryn og Hør.
Blomsterne er broderet med rester i merino.
Blomsterknopperne skal efter opskriften strikkes ind efter den mest bøvlede metode. Efter ét forsøg valgte jeg at ignorere det og har i stedet efterfølgende broderet franske knuder.
Jeg har tidligere øffet om at KFO’s opskrifter er unødigt komplicerede og bøvlet beskrevet, men denne var ret nem at gå til… altså efter jeg droppede blomsterknopperne.
Nu skal den have et bad og så er den klar til mormorkassen.
-
wub wub
Lønforhøjelse og masser af ros for arbejdsindsats, hjælpsomhed og bidraget til den positive stemning på kontoret… det er da ikke så ringe at gå på weekend med 🙂
