• Resocialisering

    Min dag er startet langsomt og foregået i nattøj på sofaen, med strikketøj og computeren inden for rækkevidde. Samfundet er i færd med at lukke mere og mere op, men det gør ikke det store forskel for mig – og slet ikke på en lørdag i nattøj.

    Jeg er en af dem, der har haft gavn af pandemien og er blevet endnu mere bevist om mit behov for fordybelse det sidste år. Der er rigtig mange, der har mistet, mens jeg synes at have vundet.

    ”Jeg er stortrives faktisk,” sagde jeg på et tidspunkt til en, der spurgte, hvordan jeg klarede det under nedlukningen. Den lille forandring Corona pandemien har medført i mit liv har været positiv og jeg frygter en smule at vende tilbage til normale arbejdsdage. Misforstå mig ikke – jeg savner også at være på kontoret og at være sammen med mine kolleger, men tiden og roen herhjemme har kun gjort noget godt for mig.

    Arbejdsboblen

    Da det i en sen alder gik op for mig, at jeg ikke er helt ‘forkert’, gav jeg slip på den forestilling, at jeg partout skal være udadvendt og det gør, at jeg ikke længere føler mig hverken kejtet og forkert. Presset om at skulle være social har været pakket væk det seneste år.

    Heldigvis har jeg fået carte blanche til at fortsætte med et par ugentlige hjemmearbejdsdage – også efter corona og efter den vaccination, der venter lige om hjørnet, men skal jeg igen finde min plads i højhastighedssamfundet så kan jeg også det.

    +14
  • Frihed

    Jeg drømte i nat, at jeg trådte ud af firmaet for sidste gang, vente ansigtet mod solen og mærkede en fantastisk frihedsfølelse. Det er for tidligt, at gå på pension, så jeg må ha’ vundet i Lotto… jeg har tog det som et tegn og har lagt et par lodder til aftenens Eurolotto trækning.

    Det kan også bare være fredagsfridagen, der har udløst drømmen og frihedsfølelsen.

    I aftes kørte vi en tur i Lillevildmose. To gange har poden rapporteret, at hun har set elge – den ene gang meget tæt på. Jeg vil også gerne se dem. Eller bare én!

    Det mest eksotiske jeg oplevede i aftes var en hejre trane og en flok køer. Ingen elge og ingen vildsvin. Området er smukt og stort – 76 km² – så de der elge kan jo være hvor som helst.

    Lille Vildmose ligger lige syd for Hals, så det var helt naturligt at tage via vores egen lille Limfjordsforbindelse, Hals-Egense færgen.

    På turen hjem kom jeg på afveje (læs: for lidt vild) og jeg endte med at køre gennem Kongerslev, Komdrup og Lundby mod Aalborg. Jeg kørte forbi Lundby Krat for første gang i 100 år. Her tog min familie ofte på udflugt da jeg var barn med madpakke eller kaffe. Jeg husker også, at vi tog derud og slog villateltet op inden vores årlige ture til Italien, så vi var sikre på at komme af sted med et intakt telt.

    På vejen passerede jeg også det nye Universitets hospital og var imponeret over hvor langt man er kommet med det. Det bliver godt for både personale, patienter og pårørende at komme ud af den trange by, hvor parkering omkring begge hospitaler er komplet umuligt.

    +8
  • Rampen, strik og Kristi himmelfart

    ▪️ Endnu en stærk, medrivende og vedkommende bog er læst i nærmest en mundfuld. Jesper Steins Rampen. I bogen får man et indblik i Jesper Steins opvækst med en fraværende far og en omklamrende og fortvivlet mor, og i deres skilsmisse og misbrug, som trækker tråde langt ind i både hans og broderens voksenliv.

    ▪️ Jeg har forudbestilt Lærke Bagger Strik, som udkommer i starten af august. Hun binder knuder, hvor andre hæfter ender, ser stort på småfejl og er stærkt inspirerende i sin tilgang til at strik ikke nødvendigvis behøver være perfekt for at være smukt. Bogen indeholder 15 opskrifter i alle sværhedsgrader og jeg glæder mig helt vildt til at kaste mig over en af hendes opskrifter. Jeg ved godt, hvilken jeg håber, der er opskrift på. Måske skulle jeg sørge for at gemme rester nok.

    ▪️ Vi har fået lov at lukke afdelingen på fredag og det betyder 4 herlige fridage. Jeg har kun løse planer, som meget nemt kan ændres hvis noget mere interessant viser sig. Jeg drømmer f.eks lidt om at stå meget tidligt op en af dagene, pakke fotogrejet og køre i vildmosen… men måske forsvinder lysten når vækkeuret ringer kl. 5.

    +10
  • Der kom brev fra Søren og Henrik

    Til morgen tikkede den længe ventede invitation ind til Covid-19 vaccination. Jeg er helt sikkert ikke den eneste, der har fået brev i dag for der var mere end 12.000 i kø før mig på vacciner.dk.

    På samme måde som når man venter på at se sin årsopgørelse, har sundhedstyrelsen et velfungerende kø-system .

    Da jeg kom i gennem kunne jeg kun vælge vaccinationssteder i hovedstadsområdet?!?

    Det var igen min adressebeskyttelse, der spændte ben for mig. Det var der en løsning på og der er nu bestilt tid til både første og andet stik, som betyder, at jeg er færdigvaccineret med Pfizer-BioNtech midt i juli.

    Det er svært at få armene ned – der er håb forude om et normalt liv.

    +19
  • Weekend efter mit hoved

    Weekenden blev lige efter mit hoved… altså bortset fra at vækkeuret ringede kl. 5:30 lørdag morgen. Jeg havde lykkeligt glemt, at det var lørdag. Nu var jeg vågen og så kunne lige så godt pakke hundene og nyde at hundeskoven på det tidpunkt ligger øde hen.

    Solen var stået op knap en time tidligere, men endnu ikke højere på himlen end strålerne stadig legede mellem træerne.

    Over middag kom Nanna belæsset med vasketøj, blomster, morsdagsgave og ikke mindre end 16 par nye sorte strømper til erstatning af strømpeskuffens beholdning af slidte og umage par.

    I dag sov vi en time længere og lod dagen starte langsomt med kaffe, strik og morgen tv.

    Jeg havde noteret mig at vandstanden i Hals ville blive meget lav i løbet af formiddagen og det betyder nem adgang til de sydligste øer på Nordmandshage. Det benyttede vi os af. Der er adgang forbudt på den sydligste af øerne i fuglenes ynglesæson selvom fuglelivet efterhånden er meget begrænset.

    Da jeg flyttede til Hals og begyndte at kommer herude var der en kæmpe koloni af måger, men nu er der stort set ingen og de få der sad i vandkanten fik Irma jaget væk.

    Jeg mødte et ældre par, som var på ravjagt – ingen andre og sådan er det som regel. Det er ikke et sted der kommer ret mange. Heller ikke på en varm sommerdag, hvor stranden mellem Hals og Hou fyldes med badegæster.

    Hjemme igen måtte de begge have et bad for at få skyllet både sand og saltvand ud af pelsen og bagefter tage en lur, som indtil videre har varet dobbelt så længe som strandturen.

    I morgen er det hverdag igen, men kun tre dage. Kristi Himmelfartsdag falder torsdag og vi lukker afdelingen fredag – det bliver en skøn lang weekend. Hvad skal jeg mon fylde i den?!?

    +15
  • Fredags farvel og polske pudsigheder

    Vi har aldrig mødt hinanden, men de sidste par år har vi talt i telefon mindst et par gange om dagen, både fagligt og privat. Vi har haft et fantastisk samarbejde og været hinandens livliner i hver vores virksomhed. Dagens samtale bliver den sidste. Hun skal videre ud i verden. Jeg bliver, hvor jeg er… jeg render jo ikke sådan bare fra min plads (40 år… så ved man et og andet ;-)).

    Jeg havde sendt hende blomster med et ønske om alt det bedste og vi blev begge lidt rørstrømske da hun ringede og sagde tak. Vores allersidste samtale. I hvert fald i det her regi. Man ved jo aldrig om vi støder på hinanden igen.

    Fredag bød også på en times introduktion til “The Polish way of working”. Vi har en polsk kollega – dansk talende, dansk gift, dansk uddannet, men nu igen bosat i Polen og den helt rigtige til at introducere os til polsk arbejdskultur. Det gav en del AHA oplevelser.

    Kort efter introduktionen havde jeg et ugentligt møde med netop Polen. En polsk leder og en ditto medarbejder. De var begge på med webcam, men man skulle se godt efter om der virkelig var livebillederne af medarbejderen. Kun øjnenes blinken afslørede, at der var liv.

    Vi have så lige hørt, at hierakiet i Polen forhindrer medarbejderen i at åbne munden når en overordnet er til stede. På disse møder oplever jeg også, at den polske leder ikke henvender sig til mig, men til min leder og det er der så en grund til.

    En af de spøjse ting jeg har bidt mærke i er deres profilbilleder på Skype og Teams. Billederne er top stylede med det resultat, at når man ser dem på webcam kan det være svært at tro, at der er tale om samme person.

    +13
  • First Mover

    Jeg kan se, at jeg har været first mover, når det gælder gallerivægge. Og hæklede veste.

    Billedet er taget på Jyttevej i Aalborgforstaden Vejgaard. Vi flyttede inden min konfirmation, så jeg er vel 12-13 år.

    Jeg var så heldig at have en 11 år ældre søster, som – udover at hækle veste – flyttede tidligt hjemmefra, så jeg havde to værelser; et til at sove i og så dette enormt hippe opholdsrum. Møblerne er af denim og det var det vildeste på det tidspunkt.

    Vi var en flok, som altid hængte på gaden og det skabte lidt utilfredshed i kvarteret. Så vidt jeg husker blev dette værelse indrettet, så vi kunne være hos mig i stedet – og det var vi så. Der blev drukket oceaner af kopper kaffe med store mængder sukker. Min mor gav på et tidspunkt udtryk for, at det var lidt dyrt at holde os med kaffe og sukker, så en aften kom ‘Bette’ og overrakte min mor både kaffe og sukker, som de havde samlet ind til.

    Det var en herlig flok knægte og da vi flyttede fra gaden var det samme flok, der stillede op og hjalp med flytningen.

    Ovenpå i stuen, så der bla. andet sådan ud. Bag ‘skibet’ befinder soveværelset sig.

    Mit hjem skilte sig ud fra mine kammeraters. I dag ville man ikke just kalde det minimalistisk, men i forhold til de meget overlæssede hjem familie og kammerater boede i, var det.

    Det var mens vi boede her, at vi fik farve tv – som de første – og også fik mulighed for at se svensk tv og dermed havde hele 3 kanaler. Det var vildt.

    +15
  • Regndans

    Altså jeg ved godt, at jeg ønskede mig en lille smule regn til indvielse af min regnvandstønde… men at der skulle komme så meget vand fra oven, at tønden var fyldt til randen på én dag havde jeg ikke forestillet mig.

    Tilløbsslangen er monteret på nedløbsrøret på tilbygningen på huset, så det er et forholdsvist lille tag, der er opsamles fra og alligevel opbevarer jeg nu 220 liter regnvand.

    +9
  • Jorden under mig

    Jeg er ved at være færdig med en af årets fineste læseoplevelser: Jorden under mig af Helle Vincentz

    Helle er vokset op på en gård på Sydsjælland i 1980’erne. Moren er skolelærer, faren er landmand. Helle er på sin fars hold, hendes søster på mors hold. Helle forstår ikke alt hvad der sker omkring hende. Men hun ved i hvert fald at statsministeren er ond. Det er ham som er skyld i kartoffelkuren, som gør livet svært for landmændene. Far og mor skændes oftere og oftere, far bliver mere og mere underlig. Og en dag skyder han sig i sine forældres kælder. En dag får Helles mor cancer og dør. Er hendes slægt mon fordømt? Helle begynder at konfrontere barndommens spøgelser. Hvad skete der egentlig? Hun kommer på sporet af familiens dybeste hemmeligheder og finder en uventet sandhed om sig selv. Jorden under mig, er en smuk roman om skyld og skam – og om modet til at møde de mørkeste og fineste dyb i en familie.

    Jeg har nærmest hørt den i en køre. Eller måske to. Historien er autentisk, ærlig og svær… også svær at lægge fra sig.

    Bogen er oplæst af forfatteren selv og det gør hun aldeles glimrende.

    +6
  • Burger challenge

    Torsdag startede kantinen en burger challenge.

    Hver torsdag giver vores 6 kokke på skift deres bud på en burger.

    I torsdags var det Mathias’ bud – en pulled chicken burger (billedet til venstre). Den var lidt tam i smagen og den jeg fik var desværre også lidt tør, så et blev kun til tre stjerner fra mig.

    Murereren ville også være med i den challenge, så efter at han i formiddag havde monteret min regnvandstønde gik han i køkkenet.

    Det endte i en burger (billedet til højre) med langt mere saft og kraft end torsdagens lidt tamme oplevelse.

    Jeg ville give fem stjerner ud af 6 mulige.

    Det var en perfekt dag regnvandstønden kom op for straks efter begyndte det at regne og vi kunne konstatere, at vores indsats resulterede i vand i tønden. Jeg er glad.

    +13