-
Hot hot
Juli kom da ret varmt fra start – først på eftermiddagen var der 30,7 grader under parasollen i min lille gårdhave.
Vi trak indenfor, hvor der ‘kun’ var 25,7.
Onsdag blev en uventet fridag fra mormorjobbet. Farmand havde fri i dag og kunne selv hente Solveig, så i stedet blev det til lidt praktisk og et besøg på onsdagsmarkedet i Hals.
Markedet er skrumpet gevaldigt de sidste par år. Der er også gået lidt for meget Hjallerup marked i det, hvis du spørger mig.
Strømper, fake parfumer og smykkeboder har efterhånden mere plads end de rigtige kræmmere.
Jeg fik mig dog et enkelt gammelt Christian VIII “Berlinois” rødvinsglas til samlingen og en lille håndfuld fine håndlavede porcelænsknapper.
Det var en ældre dame, som solgte knapperne og hun fortalte at hun brugte vinteren på at lave dem.
Der var rigtig mange fine farver og jeg tænker, at jeg skal forbi igen næste onsdag, når jeg lige får lidt styr på, hvad jeg kunne tænke mig at strikke til efteråret.
Jeg drømmer f.eks. om en Sakura Open Vest, som har ikke mindre end 15 små knapper – og det må da gerne være fine porcelænsknapper.
Jo jo, jeg er i gang igen efter 3 måneders strikkepause.
-
Turist i egen by
Det er ikke så ofte man er turist i sin egen by, men i dag har jeg været på rundvisning i Jens Bang Stenhus og i Apoterkersamlingen på loftet.
Det var arrangeret af Nordjyllands Historiske Museum. Jacob fra samme sted viste sig at være en glimrende fortæller og underholdt med historier om husets historie og beboere.
I næsten 350 år lå Svane Apoteket i stueetagen. Siden 1671 var det den samme apotekerfamilie, som ejede huset enten via arv eller giftemål, og hver gang en ny generation af apotekerfamilien ryddede op, blev det gamle inventar – skabe og skuffer, krukker og eksotiske medikamenter – sat på loftet.
I 1665 oprettede Johannes Frederik Friedenrich Svaneapotekt og på den tid var det mest populære medikament Theriacca Andromacchi, som bestod af 70 forskelllige ingredienser, bl.a. safran, myrra, rabarberrod, kamfer, moskus, hugormekød og en pæn mængde opium. Apotekersamlingen har fortsat den store orginale beholder til medikamentet.
Alt er i det hele taget originalt og vi måtte højtideligt love ikke at røre noget – tønder, glas og skuffer er stadigvæk fyldt med de originale råvarer.
I glasset på billedet herunder er f.eks. nogle 300 år gamle grønne biller/fluer (Lytta Vesicatoria), som sammen med smeltet voks blev sat på huden som et plaster. De skulle efter sigende lave en større blære på huden og det skulle så være dokumentationen for at behandlingen havde effekt og kunne drive sygdom ud af kroppen. Gudskelov at vi er kommet lidt længere i lægevidenskaben.
Desværre mente Sundhedsstyrelsen i 2013, at der var for mange apoteker i Aalborg og det gik ud over det ældste i byen og et af de ældste i Danmark, Svane apoteket. Selvfølgelig er det et gammelt hus og udvidelsesmulighederne var lig nul – men der ligger så meget historie i bygningen og i apoteket, at man alene af den grund skulle have ladet det leve – om ikke andet så som et apotekerudsalg. Men det blæste sundhedsstyrelsen på og efter 347 år på samme plads blev det lukket.
Jacob kunne fortælle, at der indimellem stadig møder folk op med en recept og tror de kan få den ekspederet i museumsbutikken, som nu ligger i lokalerne.
I dag er Jens Bang Stenhus fortsat et hus, der lever. Udover at læger og speciallæger har til huse i bygningen, er der jo også Duus Vinkælder, som absolut er et besøg værd, hvis du er i byen – til en øl eller en bid mad.
-
Ingen planer
Lige om lidt er det 6 måneder siden jeg forlod arbejdsmarkedet, men firmaet er ikke helt færdig med mig endnu. Jeg har fået lønseddel 3-4 gange siden med reguleringer, feriepenge og i dag med besked om udbetaling af bonus – så længe det giver penge på kontoen, skal de da bare blive ved.
Jeg får også stadig nyhedsmail fra Havila, selskabet som jeg rejste til Norge med i marts. Jeg kan konstatere, at det var godt jeg tog beslutningen og rejste kort inde i mit seniorliv. Det er blevet langt dyrere og mindre attraktivt for solorejsende. Jeg fik f.eks. 50% rabat – den er nu nedsat til 40% og på en ret dyr rejse kan det hurtigt løbe op i mange penge.
Jeg forstår sagtens at antallet af solobilletter er stærkt reduceret i højsæsonen, men i marts hvor jeg rejste var der kun 270 ombord – der er plads til 640. Det må da være bedre, at der er solgt én seng i en kahyt end ingen.
I dag starter skolesommerferien og der bliver talt sommerferieplaner alle steder. Solveig holder først ferie i august og da hun er chefen følger jeg samme plan 🙂
Jeg har ikke rigtig nogen udlængsel og charterrejser ned til varmen gider jeg ikke – det længste væk jeg kommer bliver nok med Hals-Egense færgen sydpå til Lille Vildmose. Det kan også noget.
-
T som tirsdag
Jeg mødte pædagog Mette på vej mod garderoben da jeg hentede Solveig i dag.
Hun skulle hente et par tørre strømper til Solveig, som havde hoppet i legepladsens eneste vandpyt.
Dem overtog jeg og da jeg fandt hende ved rutsjebanen stod det hurtig klart, at det ikke gjorde det med tørre strømper.
Da jeg fik gummistøvler og regnbukser af hende kunne jeg konstatere, at hun vist ikke havde nøjedes med at hoppe i den vandpyt, men også havde badet i den.
Det eneste, der ikke var vådt, var bleen.
Heldigvis var der regnslag på klapvognen for hun blev fragtet hjem i jakke og ble og intet andet.
Hun havde haft en fest.
Hun elsker at bruge sin krop og i vuggestuen/børnehaven får de lov uanset vejr og vind. Det er så skønt selvom det slider en del på tøj og sko. Strømperne som hænger over bukserne var rosa da hun fik dem på til morgen 😬
Tirsdagen bød også på en nyhed, som godt nok var ventet, men ikke velkommen. Jeg er blevet klippet af Hanne i 32 år – nu stopper hun! Hun har været en af de eneste grunde til, at jeg de sidste mange år har bevæget mig ind midt i Aalborg – da håret var kort ca. hver 5. uge – nu hvor det er blevet langt er der tilsvarende længere mellem besøgende. Nu er det så slut.
Nu skal jeg have fundet mig en ny frisør. Måske en lokal.
-
Midsommer søndag
Marinerede jordbær med sukker, vanille, peber og timian … det bliver spændende at smage dem med en lille snas is.
De jordbær jeg fik i går manglede sødme – det håber jeg marineringen ændrer lidt på.
Opskrift fra Valdemarsro Jeg har haft en af de nætter, hvor jeg har roteret rundt som en grillkylling uden rigtig at få sovet. Det var ikke varmen, så årsagen er ukendt.
Heldigt at søndagen er sådan en, hvor jeg kan nusse lidt rundt og lave lidt eller ingenting. Sidde i haven, lytte til en bog, drikke kaffe.
Foreløbig har jeg marineret jordbær og vasket sengetøj, som hænger i solen i gården – det må være nok aktivitet for formiddagen.
-
Status på dyret
Jeg er ikke dyrlæge, men jeg tør godt tro, at Irmas skade ikke er MEGET alvorligt.
Videoen er fra i aftes.
Fra at stå og gå stift bevæger hun sig nu næsten lige så frit, som hun plejer.
Hun er stadig på smertestillende, men havde det været noget alvorligt i skelettet, tror jeg alligevel ikke, at hun nu to dage efter den opstod havde ligget og rullet på gulvet og havde spurtet afsted på lufteuren og derfor tror og håber jeg, at det er en muskelskade som ‘bare’ skal have ro.
Jeg krydser fingre for, at jeg har ret!
-
Stakkels Irma
Alle planer for de næste dage er skrinlagt. Irma har ondt i ‘bevægeapparatet’ og har i dag været ved dyrlæge.
Jeg håber, at det er en akut opstået skade, så hun bare skal have lidt ro, men som hundeejer tror jeg altid man frygter det værste.
Indtil videre har hun fået laserbehandling, smertestillende og Cartrophen – og så skal hun holdes i ro de næste mange dage. Kun små lufteture i snor og ingen spring op og ned af noget.
Vi har en tid til 2. Cartrophen behandling om 14 dage og til røntgen om 3 uger, hvis det bliver nødvendigt.
Hun har fået behandling så hatten passer og jeg gætter på, at hun sover tungt resten af dagen.
-
Der er andet end elg og kongeørn
Der holdt igen en perlerække af biler ved træerne, hvor kongeørnen holder til. Ingen så eller hørte den fine lille Blåhals, som sad på en pæl lige bag dem og sang lystigt.
Jeg har aldrig før set en blåhals, men sådan er det med mange af de fugle, som jeg støder på i Lille Vildmose.
Den lille, der sidder i hegnet, ved jeg ikke hvad er (måske en blåhals unge) og fætter Rødben ved siden af har jeg heller ikke set før. Landsvalen kender jeg derimod godt. Den ser lidt træt ud – måske er den lige fløjet ind fra Afrika.
Rovdyret herunder mener jeg er en musvåge, men jeg er overhovedet ikke sikker.
UPDATE: Det er det så IKKE – det er derimod en rørhøg ungfugl får jeg at vide i min øresnegl 🙂
Jeg tog fra Hals med første færge kl. 08.00. Pay-by-plate virkede ikke, så prisen for overfarten var kr. 75 i stedet for de sædvanlige kr. 36. Det havde færgemanden Thomas heldigvis en løsning på – han stemplede min billet og skrev ‘Gratis tur’ bagpå, så på min tur hjem skulle jeg bare køre udenom betalinganlægget!
Tror I lige jeg følte mig som en tyv da jeg istedet for at køre frem mod betalingsautomaten lige smuttede udenom? Pay-by-plate virkede heller ikke på turen hjem kunne jeg se og har sikkert ikke gjort det hele dagen. Tænker, at der er rigtig mange, der har en gratis tur til gode.
-
Det koster det hele
I dag betaler jeg prisen for fredagens fotoworkshop.
Jeg er fuldstændig drænet og skal lave mindst muligt i dag. En stille tur i skoven med hundene senere er vist, hvad energien rækker til i dag, men det var absolut det værd.
Jeg har set nogle af de billeder flere af de andre deltagere har taget og jeg kan se, at mit udstyr slet slet ikke rækker til den type naturfotografering jeg gerne vil … det kribler i fingrene for at købe et objektiv, som matcher dem de havde.
En anden slags pris at betale 🙄
Indtil 30/6 er der kr. 1000 rabat på det, som jeg har kig på … så jeg har lidt tid at overveje det i. Ærgerligt at jeg ikke kan købe i UK efter Brexit – der kunne jeg ha’ sparet kr. 5000.
I aftes gik jeg med en lille lyst til at tage tilbage til mosen i dag – den lyst var væk her til morgen.
Måske i morgen.
-
En dag i mosen – med kameraet som følgesvend
Klokken var knap blevet 7, da jeg sammen med 11 andre morgenfriske deltagere stod klar i det bløde morgenlys i ved molen i Dokkedal. Luften var frisk, duggen lå stadig over landskabet, og stemningen var fuld af forventning. Vi skulle på fotoworkshop – en hel dag i naturens stille rum med kameraet i hånden.
Der var morgenmad ved molen og lidt forskellige øvelser inden vi samlet kørte til Lille Vildmose, hvor resten af workshoppen skulle foregå.
Vores underviser, Mads, lagde roligt ud med de grundlæggende fotoprincipper. For nogle var det nyt; for andre en kærkommen genopfriskning. Vi dykkede ned i sammenhængen mellem lukketid, blænde og ISO – de tre magiske indstillinger, som styrer, hvordan vi fanger lys og øjeblikke.
Helt nyt er det ikke for mig og jeg kender ganske godt sammenhængen, men at bruge den i praksis er nyt for mig, som foretrækker at stole på kameraets autofunktioner.
Det var ikke en dag med næsen i bøger eller øjnene på slides. Det meste af tiden tilbragte vi ude i selve mosen, hvor der var tid og rum til at prøve det hele af i praksis. Mads gik rundt og gav personlig feedback, hjalp med indstillinger og delte tips om komposition, dyreliv og hvordan man fanger det særlige ved et sted som Lille Vildmose.
Der var fuld forplejning – god mad, kaffe og snacks hele dagen – og det var med til at holde energien oppe. Vi fik mulighed for både fordybelse og for at dele oplevelser og billeder med hinanden undervejs.
Hvad Mads ikke kunne levere var dyr. Han havde et par kammerater til at agerer spottere og vi strøg af sted da vi hørte at kongeørnen var i sit sædvanlige træ … da vi nåede stedet var fuglen fløjet.
Lidt mere held var der ved ‘pynten’, hvor et svane par svømmede rundt med 7 dunede svaneunger og på vej derfra spottede jeg et par brune ører stikke op af sivene og ganske rigtigt … der stod den gamle elgtyr og gumlede. Vi ventede længe, men den havde ikke til sinds at vise sig yderligere og vi gik lidt slukørede derfra.
Da vi sluttede klokken 18, var vi godt trætte – men også fyldt op med ny viden og en stærk fornemmelse af, at vi fremover kommer til at tage bedre – og mere bevidste – natur- og dyrefotos.
Alt i alt en helt fantastisk dag. Jeg glæder mig allerede til næste besøg i mosen og have tid til at afprøve min nye viden i praksis.
