• Mandag igen

    Der er kun én negativ ting at sige om sådan en weekend… den er alt for kort!

    Søndagen blev med en smule sol på og jeg pakkede de franske og kørte til kysten.

    Vi havde taget hende den tiltagende ‘tykke’ med. Og hendes hund.

    Baby Solveig trives og vokser som hun skal og inden længe kan hendes mor ikke klemme sig med i heldragten… ikke hvis den skal lynes i hvert fald.

    Efter lufteturen gik hun hjem med et stor pose mormorstrik som supplement til alt det hun selv har købt til Solveig.

    Hun har været fornuftig nok til at købe tøj på januarudsalg og i tre forskellige størrelser – så baby kommer ikke til at gå ned på bodyer, strømpebukser og natdragter.

    Eller hjemmestrik.

    Jeg har en lille pudderfarvet Erantis cardigan på pindene og bagefter har jeg garn klar til et par Teddy Pants.

    Jeg fristes ofte af opskrifter, som jeg ser på fx. Instagram, køber garn hjem til formålet og så ender det ofte med at garnet bliver brugt til noget helt andet. Det pudderfarvede var fx. købt til striber på en seaside trøje, men er nu endt i en Erantis Cardigan.

  • 4 år som bulldog matte

    Skoven var klædt i nattens glimmer da vi gik vores morgentur – det var både kold og smukt.

    I dag nyder Bob en tur i skoven også selvom det er koldt, men da jeg hentede ham for præcis 4 år siden fulgte et par måneders kamp med at få ham ud af huset.

    Og det er i bogstaveliste forstand.

    Han nægtede ganske enkelt at forlade huset via hoveddøren og end ikke de lækreste godbidder kunne lokke ham.

    Jeg resignerede og den næste tid blev han kun luftet i haven – ud over de dage hvor han blev båret ud i bilen og vi tog en lille tur i skoven eller ved stranden.

    Først da foråret kom ændrede tingene sig.

    Han er stadig stædig og MEGET mageligt anlagt, men også knuselsket.

  • Kongen er død

    Den 14. januar 1972 befandt jeg mig på Aalborg Teater og vi var godt i gang med forestillingen Karlsson på taget da tæppet blev rullet for og teaterdirektøren kom ind og meddelte at Kongen Frederik var død og at forestillingen dermed blev afbrudt.

    Jeg har altid haft billedet af, at det var en skoleforestiling jeg var til, men da Kongen dør om aftenen må det alligevel have været i selskab med min mor.

    Hvad jeg husker helt tydeligt er skuffelsen over den afbrudte forestilling, for hvilken sammenhæng der var mellem Kongen og Karlsson forstod jeg vist ikke helt som 10 årig.

    Mit forhold til kongehuset begrænser sig til at se med til bryllupper og begravelser. Jeg er også fast lytter til Dronningens nytårstaler og ellers er det mest det historiske, der interesserer mig.

    Det tætteste jeg har været på de kongelige var et tilfældigt møde med Kronprinsen under den første Royal Run, men er jeg nu heldig, så kan jeg ende i audiens når jeg på et tidspunkt afslutter mit arbejdsliv – det kan jeg kun håbe bliver mens Dronningen fortsat er regent – hende gad jeg da godt møde.

  • Hun kommer ikke til at fryse

    Jeg har lææænge strikket småt – udnyttet alle rester til at strikke en trøje, en romber eller et par små bukser og det er efterhånden blevet til en anseelig bunke, som snart skal i brug.

    Der er mere end vist på billedet og inden den unge dame er færdigbagt til sommer er jeg sikker på, at der kommer endnu mere til. Måske i lidt mere pigede farver eller i hvert fald i farver, som falder i Nannas smag.

    Der er strik i den helt lille størrelse, men også noget hun kan passe, når hun bliver 1-2 år.

    Det er skønt at skulle være mormor.

  • Kald mig bare mormor

    Jeg har været ved at boble over af den dejlige hemmelighed, jeg har båret på alt for længe – jeg skal være mormor!

    Til en lille Solveig

    Det er et helt lille mirakel, at det er kommet dertil allerede.

    Nanna har PCOS og var i sommeren 21 blevet tilknyttet Fertilitetsklinikken i Aalborg, fordi man fra lægeligside ikke mente, at hun ville kunne blive gravid på naturlig vis.

    Når man har en underliggende sygdom (her PCOS) er der ingen ventetid og efter de indledende undersøgelser var hun og kæresten klar til projekt baby. Hun skulle melde sig til klinikken ved næste periodes første dag og så ville de gå i gang med hormoner, ægudtagning og hvad har vi.

    Det blev en lille skuffelse da den tid kom – de ikke havde flere pladser på det tidspunkt. De måtte vente til næste periode.

    Der blev så ikke nogen næste periode for i starten af november viste en test, at hun var gravid. På to dage tog hun 4 graviditetstests (bare for at være sikker) – alle positive!

    Til juli bliver familien bliver beriget med et lille nyt medlem… og altså endnu en pige! Tilsyneladende kan vi ikke finde ud af andet.

    Jeg glæder mig helt usigeligt på deres vegne, ikke mindst over at det – mod alle odds – gik så nemt.

    Kald mig bare mormor ❤

  • Bad standing

    Et stk. vasket og tørret Selma Sovedragt til mormorkassen. Strikket i Peruvian Highland Wool i farven Oatmeal.

    Men hvorfor er der kun to knapper på, vil du måske spørge!

    Det er fordi de to elendige køtere jeg bor sammen med har tygget dem i stykker 🤬

    Om det var fordi vi ikke delte smag i knapper eller de bare var for fristende skal jeg ikke kunne sige, men i hvert fald havde de fået fat i dragten, der hvor den lå til tørre og simsalabim var de 4 knapper væk.

    De er i bad standing.

    Og de ved det.

    Heldigvis var det KUN gået ud over knapperne.

    Havde de ødelagt dragten kunne I have fundet dem billigt til salg på Den Blå Avis.

    MEGET billigt.

  • Så er weekenden i gang

    Jeg blev så optaget af afslutningen på lydbogen ‘Byens spor 3’, at jeg glemte at dreje af ved et af vores sædvanlige hundeluftesteder.

    I stedet greb jeg chancen til at opdage et nyt sted. Jeg blinkede af mod det første og bedste sted med offentlig adgang til stranden og fandt endnu en vidunderligt plet mellem Hals og Hou.

    Der er så mange fine steder herude og på denne årstid, hvor sommerhusene for de flestes vedkommende står tomme, er her ekstra dejligt.

    Den første hverdagsuge i 2022 blev som forventet rigtig travl. Nye medarbejdere og masser af opgaver, som havde hobet sig op, mens afdelingen var ferielukket.

    Jeg var på kontoret i mandags, men kun fordi jeg ikke kendte mine kollegers planer. Indtil der er ro på smitten, arbejder jeg hjemmefra og kører kun ind på kontoret, hvis mine to kolleger af den ene eller anden årsag er fraværende.

    Man siger godt nok, at vi skal forvente at blive smittet med Corona alle sammen på et tidspunkt, men så længe jeg kan gøre noget for at udsætte det, er det målet.

    Hovedparten af vores kolleger/kunder arbejder hjemmefra. Jeg vil tro, at der dagligt møder 30-40 mennesker (ud af omkring 590) ind på kontorene i Aalborg.

    De mest ekstroverte er ved at blive skøre af at sidde alene på hjemmekontoret. Vi talte om det ved frokostbordet, hvor jeg spiste sammen med en af dem. Jeg bød ham velkommen i den verden, jeg havde levet i det meste af mit liv… at forsøge at tilpasse mig den meget ekstroverte verden, som er den dominerende. Han forstod det heldigvis godt.

    Til morgen stod jeg op til en hund, der havde kastet en del op – deriblandt benene på et af deres tøjdyr (jeg har konstateret at bemeldte tøjdyr ikke mangler andre lemmer).

    I forvejen er den anden hund på smertestillende og øjendråber efter endnu en rift på hornhinden. Han skal snart udstyres med sikkerhedsbriller.

    Jeg satser på søndag bliver bedre!

  • Jubilæum

    Det er ikke kun Dronningen, der i år har 50 års jubilæum – verdensfirmaet har også.

    Efter nogle indledende øvelser blev firmaet officielt stiftet den 27. januar 1972 af danske kommuner og regioner.

    Jeg har meget snart været ansat i 41 år og deltog dermed også i fejringen af 10 års jubilæet.

    Det er jo helt crazy at tænke på.

    Billedet er fra et firmablad, som udkom hver måned i en årrække. Det er mig, der svinger de store magnetbånd – året er 1984. Magnetbåndene indholdt svimlende 160Mb data – data indberetninger fra kommuner og regioner.

    Jeg var den ene af tre piger, der blev ansat som et eksperiment i maskinstuen (nogle vil sikkert hævde, at min ansættelse fortsat er et eksperiment ;-)).

    Det var en ren mandeverden og det ville man gerne bløde lidt op på ved at ansætte en pige på hvert af de tre skiftehold. Til at begynde med var det nogle meget korte kontrakter vi fik, men jeg endte med at være ansat i det job i 11 år før jeg søgte og fik job andet sted i firmaet.

    Det er et stort firma og jeg har gennem årene haft flere og meget forkelligeartede jobs. Hvis ikke det var fordi, at jeg havde alderen mod mig, tog jeg gerne 60 års jubilæet med også.

  • Dag 1, 2022

    Det var en meget stille nytårsaften i Hals.

    Om det er coronaen, der har lagt en dæmper på festlighederne eller om Halsboerne var taget udenbys, skal jeg ikke kunne sige, men før midnat var der ikke meget larm i byen.

    Det betød, at hundene uden problemer kunne få tisset af inden det store midnatsbrag.

    En rundtur i byen til morgen afslørede, at der trods alt havde været folk i byen.

    Sidste år var alle mine vinduer smurt ind i barberskum og ovenpå sat wc-papir så huset på forunderligvis havde fået matterede ruder. I år slap jeg med tegnede tissemænd på alle ruder. Heldigvis med noget som umiddelbart lod sig tørre af.

    Et er nytårsløjer, det har jeg ikke noget imod, men jeg så desværre også decideret hærværk. Belært af erfaring har jeg fjernet postkasse og andre løse genstande. En lille indsats, som sparer mig for mange ærgelser.

    Dagen derpå skal bruges til stille nydning i selskab med de to franske. Jeg strikker ben på Selmas sovedragt, mens jeg ser Mare of Easttown på HBO Max – tosset god krimiserie med en fremragende Kate Winslet i hovedrollen.

    Samtidig lakker juleferien mod enden. Det har været 12 skønne skønne fridage.

  • Kom bare 2022

    Julen er kommet og gået. Det samme er året. Næsten.

    Jeg har aldrig brugt krudt på at reflektere og gøre status, når året er gået… hvorfor skulle jeg?

    Der er helt sikkert mange ting, jeg kunne ha’ gjort anderledes, mange ting jeg kunne ha’ undladt at sige, undladt at gøre… men den der undo knap… den har jeg endnu ikke fundet og intet tilbageblik kan ændre ved det passerede.

    Det begynder typisk smukt og nyt – året – men når det er slut, er der samlet både sorger og glæder i massevis. Sådan gik det også med 2021.

    Der gode og glædelige ting i vente i det nye år. For mig. For dig. Og for verden. Det MÅ vi tro på.

    Pas på jer selv derude i aften/nat.