• I haven

    En kælling fra hver by

    Pinsen har været én lang forlænget arbejdsweekend.

    Dem der i sin tid har lagt fliserne i min lille gårdhave har vist hentet hvad de har kunnet finde af brugte fliser rundt omkring. De er ikke ens hverken i overflade eller størrelse. Udover det har de har længe været fyldt med både alger og mos og på en regnvejrsdag så glatte, at jeg har været ved at falde på halen mere end en gang.

    Jeg gik i gang med højtryksrenseren fredag og gjorde det færdigt lørdag.

    For pokker et svineri det kan lave. Jeg har ved at give op for alt var svinet til, der er ingen afløb i gården jeg kunne fjele vandet ned i og jeg var nødt til at ventet til alt var tørt, før jeg kunne feje alt det løsnede skidt væk.

    Lørdag eftermiddag fik jeg styr på det og søndag kom jeg så langt, at jeg kunne hente fugesand i XL-Byg.

    Sikken en forskel det gjorde. Det er en fornøjelse at gå derud nu.

    Det bliver aldrig fantastisk, men i det mindste er vi gået fra grønne fliser til grå.

    Jeg er mørbanket og træt. I morgen er jeg inviteret på frokost inden i Aalborg og skal ikke røre en finger – det trænger jeg til.

  • Senior livet

    Ethundredeogfemogtyve

    – så mange arbejdsdage har jeg tilbage. Det lyder ikke af meget, men fraregnet weekend og feriedage så er det ikke flere.

    Mine kolleger er ikke alle lige tilfredse med min beslutning. De glædes på mine vegne, men er kede af det på egne og afdelingens.

    De ved også godt, at der sikkert ikke kommer en ny ‘Mette’ – altså en administrativ medarbejder til at holde hånd i hanke med de ting, som ikke er en teknikers spidskompetence… dokumentation, sagsstyring, indkøb, lagerstyring osv.

    Som det ser ud nu skal mine opgaver fordeles ud på eksisterende medarbejdere og jeg bruger derfor en del tid på at lave små vejledninger og lister med nyttige noter.

    229 dage i alt, men altså kun 125 arbejdsdage… det er svært at få armene ned 🙂

  • I haven,  Mormor,  Solveig,  Tumling

    Mors dag

    Min lille gårdhave står nu snorlige … udover de skide fliser, som fortsat ligner noget, der er løgn.

    Jeg besøgte XL-Byg i formiddag da jeg manglede sandpapir til rystepudseren. Jeg var lige ved at lade mig friste af en lille Nilfisk højtryksrenser, men jeg gik hjem uden. Denne gang.

    Mine forældres gamle træmøbler har fået en tur med rystepudseren og står nu nymalede og klar til sommerens udeliv. Også her kunne jeg nemt blive fristet af de vedligeholdelsesfrie havemøbler, der stod uden for XL-Byg, men med en formiddagens indsats med sandpapir og maling er jeg nu ret godt tilfreds med de gamle.

    Der fin gang i mit lille bed og i alle krukkerne. For nogle år siden valgte jeg at plante flerårige stauder i krukkerne og det har vist sig at være en succes. Staudesalvie, hosta, akelejefrøstjerne osv. kommer igen år efter år. Der suppleres med lidt forårs- og sommeblomster, men ellers er det mest gengangere.

    I eftermiddag kom Nanna og Solveig forbi med morsdagsgave – ‘hand made with love’ som altid ♥️

    Solveig var så smart i denim kedeldragt og dynevest, men var overhovedet ikke oplagt til at agere model.

  • Senior livet

    Bergen – Kirkenes – Bergen

    En af de ting der i mange år har stået næsten øverst på min bucketliste er turen ad vandvejen fra Bergen til Kirkenes og retur.

    Den ser sørme ud til at kunne blive krydset af i foråret 2025.

    Problemet med den slags rejser er ofte, at der skal betale omtrent det dobbelte fordi man rejser alene, men Havila sælger solo billetter med 50% rabat 100 dage inden en given afrejsedato.

    Skulle der være udsolgt på den ene dato, så er der måske plads på den næste… det er ikke afgørende for mig om det bliver den ene eller den anden måned … jeg får jo tiden til det.

    Havila sejler med spritnye færger, hvor der er gjort alverden ud af at beskytte miljøet. Drivkraften er el og naturgas, som udover at det gør noget godt for miljøet, så giver det også næsten lydløs sejllads.

    Turen varer 12 dage og man besøger 34 havne.

    Ruten bruges til transport af post, gods og passagerer mellem de 34 havne og er ikke det typiske cruise med larm og underholdning. Faktisk forestiller jeg mig, at det er så kedeligt, at det ikke er en tur børnefamilierne vælger – hvilket passer mig aldeles glimrende 🙂

    Havila har et stort udflugtsprogram, meget afhængig af årstiden Nogle er af så lang varighed, at man står af i en havn og hopper på i næste.

    I marts/april kan man bla. deltage i vintercruise til Geiranger, hundeslæde kørsel på arktis, fuglesafari nær Norkapp og en tur ad Atlanterhavsveien (herunder) – og det er dem jeg forestiller mig, at jeg absolut må deltage i.

    Billederne er ‘lånt’ hos https://www.havilavoyages.com/

  • I haven,  Senior livet

    Oldenborreår

    I dag dukkede mit navn op på listen fra HR over medarbejdere, der har ansættelsesophør i 2024. Allersidst, da min dato hedder 31.12.24.

    Jeg har håndteret i 1000vis af ansættelsesophør i løbet af de sidste 10 år – og når vi kommer længere hen på året, skal jeg håndtere mit eget.

    Det er ikke helt gået op for mig endnu, men mon ikke det synker ind når vi nærmer os december.

    Det er meget af min tid jeg har brugt på det der arbejde … man siger at et årsværk er 1924 timer – minus ferie er vi på 1665 timer x 44 år.

    Det skal man vist ikke give sig til at regne på.

    Noget af det, jeg skal bruge nogen af de mange timer på fremover, er fotograferingen. Ligesom alt andet skal det trænes og holdes vedlige og jeg kan se på mine resultater, at det ikke er noget jeg dyrker så meget i øjeblikket.

    I formiddag måtte jeg dog ud med kameraet – en sjælden oldenborre var landet på fliserne i min lille gårdhave. Den er bygget som en kampvopgn og inden jeg fik den reddet op på havebordet og i fotohøjde havde Irma trådt på den… uden den så ud til at have taget skade af det.

    Da jeg var barn kørte jeg hvert år med min familie til Italien. Vi camperede ved Adriaterhavet min. 3 uger hvert sommer. Hvert 4. år var oldenborreår og jeg kan huske at billene i et kæmpeantal forlod jorden og sværmede brummende rundt.

    Måske er det oldenborreår i år siden den pludselig fandt min vej.

  • I haven

    Sæby tur-retur

    Møllerne og hans kone har længe været et fast sommerindslag i min lille gårdhave.

    Det eneste sted jeg har set planten er på Planteskolen i Sæby. Hundene og jeg lavede en udflugt ud af det og fik, udover besøget i planteskolen, gået en lang tur syd for Aasaa omkring hundeskoven.

    Jeg tabte mine nøglers Airtag, men før jeg opdagede det var vi næsten retur ved bilen. Hundene – eller rettere Bob – var ikke begejstret da jeg vendte rundt og gik tilbage ad den rute vi lige var kommet, men jeg kunne se, at Airtag’en lå 800 meter fra hvor vi var, så tilbage måtte vi.

    Udover at plante de nyindkøbte planter har også mine hostaer fået mere plads til rødderne – tiltrængt som det ses.

    Min lille gårdhave har ikke meget jord, så det meste må vokse i krukker.

    Jeg har stauder i krukker, som villigt kommer år efter år og op ad hegnet ind mod naboen har jeg en clematis Montana Rubens, også i krukke.

    Lige nu venter i hundredevis af små rosa blomsterknopper på at folde sig ud.

    Det grønne er ved at være på plads – nu mangler bare det kedelige arbejde med at få slebet og malet havemøblerne.

    Derudover overvejer jeg at købe en højtryksrenser, så jeg kan få gjort noget ved de grimme grimme fliser. Det ville pynte så gevaldigt at få dem renset.

  • Et øjeblik...

    Kryds ved den

    Efter 11 år i hugormeland lykkedes det i fredags endelig at møde en – eller rettere to.

    Det var Irma, der opdagede dem og jeg blev en smule skinger da hun kredsede nysgerrigt omkring dem. Havde hun allerede været i nærkontakt med en af dem?

    De var langt mindre end jeg havde forventet – hovedet er kun på størrelse med en to-krone.

    Et bid skulle dog være ganske ubehageligt – og for hundene potentielt farligt.

    Det viste sig heldigvis, at vi alle slap uskadte fra mødet.

  • Et øjeblik...

    Er det?

    Ja, det ér fredag!

    Jeg ved ikke hvad der skete med den her uge – vi har haft så rygende travlt, at jeg helt har mistet fornemmelsen for tid.

    Vi er to mand nede på kontoret og det kan selvfølgelig sagtens mærkes, at jeg skal passe to mands arbejde. Jeg klager ikke for det betyder også lidt afveksling i arbejdsdagen.

    I dag har jeg dog siddet på hjemmekontoret. Det er langt mindre hektisk og her kan jeg kun tage de mere administrative opgaver – resten må vente til mandag, hvilket det sagtens kan.

    I løbet af dagen indløb der et par beskeder fra kunder på Sjælland, som af hver deres grund takkede for den fine og hurtige hjælp, de havde fået … sådan gider jeg godt afslutte en travl uge.

    Jeg håber vejrudsigten holder så det kan blive udevejr i weekenden.

    Min lille gårdhave trænger gevaldigt til en overhaling efter vinteren og jeg har en bænk og et havebord som trænger til en tur med rystepudseren og en frisk gang maling.

    Weekend er det i hvert fald og uanset hvad den kommer til at indeholde, bliver den god.

    God weekend til dig.

  • Senior livet

    Breaking news

    Daisy skal ikke være alene om at abdicere i 2024, så i sympati med hende har jeg besluttet at stoppe på arbejdsmarkedet med udgangen af året efter knap 44 år på tronen.

    Vi (min teamleder og jeg) besluttede det allerede den 6. marts, men at få hele aftalen forhandlet på plads har taget lidt tid og derfor er det først nu, at jeg med sikkerhed kan sige, at jeg har indgået en gensidig frivillig fratrædelsesaftale og abdicerer den 31.12.2024.

    Jeg har så sikkert både ferie og feriefritimer, der skal afvikles – så jeg forestiller mig, at det bliver en tidlig juleferie – en juleferie, som jeg ikke vender tilbage fra.

    Det er svært at få armene ned. Efter knap 44 år underlagt en masse regler og processer bliver jeg pludselig min egen chef og kan disponere over mine dage præcis som jeg vil.

    Det er mere end en weekend. Mere end en ferie. Det er faktisk 1672 ekstra timer jeg som et trylleslag får forærende hvert år, som nu ikke skal bruges på arbejde og transport.

    Jeg glæder mig vildt og er samtidig skræmt fra vid og sans.

    Jeg har begyndt en ‘jeg-vil-liste’ med ting, som jeg kunne tænke mig at fylde i resten af mit liv, men først vil jeg planlægge den rejse, som jeg længe har drømt om – turen langs den norske kyst ad søvejen – så kan jeg sidde der på dækket og glæde mig til alle de muligheder, der har åbnet sig for mig 🙂