-
Dagens tal: 0
Det var dét – arbejdslivet er endegyldigt slut. Mit arbejdsliv.
Jeg holder ferie resten af året, en ferie jeg ikke kommer retur fra.
Det har ikke ramt mig endnu, men jeg formoder, at det kommer på et eller andet tidspunkt. Jobbet har fyldt rigtig meget de sidste knap 44 år og det lægger man nok ikke bag sig uden en eller anden form for reaktion.
Foreløbig holder jeg ferie – i en 3-4 måneder og så må vi se, hvad der skal ske 🙂
-
Nedlagt
Det var ikke sådan jeg havde regnet med, at jeg skulle bruge min sidste uge på jobbet … halsbetændelse og hovedet fyldt med snot. Øv.
Hvis ikke det meget hurtigt bliver bedre hænger fredagens julefrokost i en tynd tråd. Lige nu kan jeg overhovedet ikke smage noget, så den gode julemad ville være totalt spildt på mig.
På positiv siden har jeg været syg i julen de sidste to år og jeg kan jo håbe, at det med den her omgang er overstået for i år.
-
Loop Knitting London
Jeg har længe fulgt Loop Knitting London på Instagram, så det gav sig selv, at den skulle besøges på vores London tur.
Butikken ligger i det hyggeligste område i Camden Passage, Islington og kan nemt nås med Tuben, Northern Line.
Besøget var først på programmet torsdag da jeg havde ikke set, at de først åbnende kl. 11:30, men det gav os anledning til at sætte os på en af de små cafeer og drikke en kop varm chokolade i ventetiden.
Det var en iskold dag, så det gjorde godt.
Jeg købte lidt forskellige småting – blandt andet en håndfuld Wooden Chick Knapper, som en dag skal pryde en lille cardigan til Solveig.
Også her blev vi mødt at en sød butiksindehaver, som hilste os med et ‘tusind tak’ da vi forlod forretningen.
-
London 2024
Vi rejste ud med kufferter på omkring 9 kg. og rejste hjem med samme kufferter, som havde taget på og vejede 16-17 kg.
Der er blevet shoppet igennem 🫣
Selvom vi har brugt Tuben flittigt siger min mobil, at vi har gået 65.888 skridt på vores tur.
Det er altså ikke uden grund, at vi har følt os trætte i benene.
Vi mødte et par japanske damer i Primark, som havde fundet en løsning på de trætte ben … nemlig noget der mindede om en kørende el-kuffert.
Vi havde flottet os og boede på Riu Plaza Victoria.
Hotellet er bygget i 2023 og beliggende lige ved Victoria Station. Jeg havde på forhånd ønsket, at vi kom så højt på som muligt – mest for at komme væk fra gadelarmen og som et plus fik vi på 10 sal den mest fantastisk udsigt over byen.
Det var ikke en dårlig bonus at kunne ligge i sengen og se solen stå op over Houses of Parliament, Westminster Abby, London Eye, The Shard, Big Ben …
Der er en milllionmilliard mennesker i London – både på gaden, i butikkerne og i Tuben.
Sidst på eftermiddagen går og står man som sild i en tønde næsten uanset hvor man går hen.
På videoen står vi i krydset Regent Street og Oxford Street og på et kort øjeblik passerer flere mennesker end der bor i Hals.
Forretningerne i Aalborg ville blive grønne af misundelse, hvis de så hvor mange mennesker, der vælger at handle i fysiske butikker i stedet for på nettet.
Torsdag besøgte vi et julemarked ved Tower Brigde. Det behøver du ikke gå efter, hvis du står overfor at skulle til London. Det gav os anledning til at gå turen over Tower Brigde og det var så også det bedste, der var at sige om det.
På turen over broen kan du se det nye London ligge side om side med det gamle. På det første billede herunder ses det nye forretningskvarter og lige nede til højre Tower of London.
Fredag tog vi turen til Battersea Powerstation. Et af de nyere in-steder i London. Det ligger syd for Themsen og her oplevede vi noget så usædvanligt som en en næsten tom togvogn.
Battersea Powerstation er et stort shoppingcenter. Vi gik målrettet efter verdens første og eneste Gurli Gris forretning, som var åbnet kun to dage tidligere. Der skulle lidt med hjem til den søde Solveig.
Da jeg fortalte ekspedienten, at Peppa Pig på dansk hedder Gurli Gris brød hun straks ud i sang ‘Guuurli gris’.
Alle steder er vi blevet mødt af stor venlighed og hjælpsomhed.
Næsten uanset hvor du er og hvilket spørgsmål du har, er der hjælp at hente. På samtlige Tubestationer står der personale som kan hjælpe, i forretningerne er der vagter, som også kan vise vej til prøverummene og de almindelige Londonere er også umådelige gæstfri og hjælpsomme.
Og så kunne jeg sagtens vænne mig til at blive kaldt love, darling og ma’am 🙂
-
Sne og frost
Lørdagen var som skabt til både en tur i mosen og på kælkebakken.
En times travetur i solskin var en fornøjelse for både to og firbenede. Hundene nød at kunne løbe frit det meste af turen og med frost og et fint snelag behøver jeg ikke have fokus på hvad de ruller sig i eller putter i munden.
Efter Solveigs lur blev jeg inviteret med på kælkebakken. Den unge dame endte med højrøde kinder og var bestemt ikke tilfreds med at vi skulle hjem igen da mørket begyndte at sænke sig.
-
Den første af de sidste
I dag har jeg taget hul på den første af de sidste feriedage.
Hvis man kan sige det.
Næste gang jeg skal på kontoret er 2. december og så lakker det for alvor mod enden for mit arbejdsliv med kun 5 dage tilbage.
Vi var inviteret til bedsteforældrehygge i dagplejen denne fredag, men det der med æbleskiver, saftevand og juledekorationsfremstilling interesserer ikke Solveig en pind.
Hun ville hellere spille bold, så det gjorde vi.
Den STORE julekasse er fundet frem og julen er begyndt at titte frem her og der.
Juletræet med rod står udenfor og kommer først ind når temperaturen ude er steget igen. Jeg tænker, at et skifte fra minus 10 til plus 23 grader vil kunne tage livet af selv det mest robuste træ.
Søndag og mandag stiger temperaturen betydeligt og så tænker jeg, at det skal ind.
Der er ret langt til julestemningen, men mon ikke en tur i det julepyntede London kan gøre noget ved det? Det er lige om lidt.
-
Syv
I fredags blev Irma fem og i dag fylder Bobben syv. Der vanker et godt ben i aften. Til dem begge.
Jeg sad på en trappe i en butik i London og ventede på at Nanna skulle bliver færdig med at shoppe, da der tikkede en besked ind fra Miriam om at hvalpene var født og at der også var en lille hanhvalp til mig.
I næste uge rejser jeg til London igen, men venter ingen glade nyheder. Ikke af den slags i hvert fald. Hundene bliver hjemme. Jeg har hyret mureren til at passe både dem og huset – de skal nok få det hyggeligt.
-
Vinterens første
Vinterens første sne faldt tungt over Hals i dag. I Aalborg skulle der efter sigende ikke være faldet så meget som et fnug.
Så snart arbejdsdagen var slut tog vi det varme tøj på og gik ud i det.
De første dage med sne er hundene helt udstyrlige og vi gik derfor over på en mark, hvor de kunne få lov at tonse rundt uden snor.
-
Der skydes
Der blevet skudt i mosen i går. Meget.
Jagtforeningen holdt fællesjagt – skudene bragede løs og fasanerne fløj forvildet omkring.
Bob var kold som jordbæris og da Irma opdagede, hvor roligt vi andre tog det, gjorde hun også.
Dyrene havde gemt sig eller var forduftet til det nye område – vi så ihvert fald ingen, hverken rå- eller dådyr.
Nå ja, de kan også være blevet skudt!!!
En lille flok halemejser i selskab med musvitterne var alt liv jeg så udover fasanerne. Jeg har aldrig set halemejser før og prøvede febrilsk at komme tæt nok på til at tage et foto – det lykkedes desværre ikke ret godt, så dette er det eneste brugbare, jeg fik ud af det.
Taget på lang afstand, men det ændrer ikke på, at den er super cute.
-
Allerede fem
I dag bliver min søde blide Irma 5 år.
Min og Bobs tro følgesvend.
Det er to meget forskellige bulldogs jeg har, både i krop og psyke.
Bob er spinkel, har en silkeblød pels, er frygtløs og umådelig egensindig.
Irma er af krop en bulldozer. Hun muskuløs, grovpelset, frygtsom og en pleaser.
Hun læner sig op ad Bob og han lægger sig imellem ved enhver interesse fra andre hunde.
