• Et øjeblik...

    Sproget forandrer sig

    Jeg græmmes over mange af de nye udtryk, der er begyndt at dukke op.

    Det ligner at
    NEJ, det gør det godt nok ikke. Det ligner at er noget små børn siger, fordi de ikke ved bedre. Du kan sige: Det ligner en elefant. Du kan også sige: Det ser ud, som om det er en elefant. men du kan simpelthen ikke sige: Det ligner, at det er en elefant.

    Det skal nok vinde indpas og blive noget også jeg vænner mig til.

    Om cirka 30 år.

    Noget andet er de deciderede fejl, som også er blevet en del af sproget og som jeg ikke håber bliver acceptable blot fordi mange bruger dem.

    Donald Trump afholdte vælgermøde.
    NEJ, det gjorde han ikke, han afholdt vælgermøde

    Der er massere af vand.
    NEJ, der er masser af vand.

    Selvskab og jeg er nød til er også blandt mine yndlingsaversioner.

    Og så har jeg slet ikke nævnt hvems, som dukkede op i TV2s søndagsfilm.

    Noget er på vej ind og andet på vej ud.

    Sjuft, snu, pule, cowboybukser, brystholder, bolle (forsvandt vist sammen med kollektiverne), charlatan, storartet og le er nogle af de ord, som har været en del af vores vokalbularium, men som nu er på vej på efterløn… ligesom os der bruger dem!

  • Solveig,  Tumling

    Dyg-tig

    Både lørdag og søndag formiddag har jeg været i selskab med Solveig og hendes mor.

    Lørdag inde og søndag på legepladsen.

    20 måneder er hun nu og de første små ord er begyndt at dukke op. Jeg har f.eks adskillige gange fået at vide, at jeg er ‘dyg-tig’.

    Solveig er ikke sådan en pige, der gider sidde stille i ret lang tid af gangen. Hun er næsten konstant i bevægelse og hendes grovmotorik er ret veludviklet, så legepladsen er et skønt sted at brænde noget krudt af.

    Ugen strøg hurtigt – det samme gjorde weekenden og lige om lidt er det igen arbejdsdag. Vi har fået ‘ny’ mand i afdelingen og det har gjort, at jeg igen har fået lidt mere frihed til at arbejde hjemme. Eller jeg har taget mig friheden til igen at arbejde mere hjemme. Jeg har ikke spurgt, men med en kollega, der er indbegrebet at stabilitet er der altid en på kontoret, som var det, der var udfordringen med mine hjemmearbejdssdage.

    Jeg har stadig rengøringshjælp om mandagen, så den kedelige aktivitet har jeg ikke brugt krudt på i weekenden. Istedet har jeg brugt tid på at lave mad, strikke, lege med hundene, fotografere, rydde op i gårdhaven, plante lidt forår i krukkerne, lytte til ‘Mesteren fra Mors’ og alle de andre ting, der gør mig glad.

  • Et øjeblik...

    Ikke nogen god start

    Jeg havde bestilt blomster til levering fredag, men de dukkede aldrig op. Da jeg kontaktede forretningen fik jeg den besked at buddet ikke havde truffet mig hjemme og ikke turde sætte buketten.

    Jeg var på hjemmekontoret i går og var kun væk hjemmefra en time fredag eftermiddag for at trave en tur med hundene. Det er da skide uheldigt, hvis de lige skulle blive leveret der.

    Jeg måtte selv køre til Sæby og hente dem. De er smukke, men det bliver en dyr buket, når der skal lægges benzin til 88 km oven i.

    Det er jeg ikke sikker på, at jeg benytter mig af igen.

    Nå, men jeg lavede selvfølgelig en tur af det. Hundene blev pakket i bilen og på vejen op besøgte vi Lyngså Strand. En kollega har købt sommerhus her, men selv om det ligger forholdvist tæt på Hals har jeg aldrig været der.

    Fin strand, med en meget stejl skrant ned mod vandet. Det kan jeg jo godt li’ for det betyder, at der ikke lige pludselig dukker andre strandgæster op og jeg dermed kan have hundene til at løbe løs.

  • Et øjeblik...

    Onsdag blev min dag

    Jeg har fået gode nyheder i dag – ræddi go’e.

    Det er unfair med sådan en cliffhanger, jeg ved det godt, men jeg havde altså lige brug for at lave en Kermit …

  • Et øjeblik...

    Siden sidst

    Jeg har arbejdet hjemme i dag og har fra arbejdspladsen udsigt direkte til byens nye Rema.

    De fleste håndværkere har forladt stedet og nu handler det om butiksindretning og vareopfyldning. Store lastbiler med inventar, indkøbsvogne, reklameskilte og hvad har vi, har kappedes om pladsen på parkeringepladsen og i dag kørte så også de 3 første Rema biler fyldt med varer forbi mine vinduer.

    Butikken åbner torsdag i næste uge.

    Bobbens øje er stort set helet. Det løber fortsat en lille smule i vand, men ikke noget som hverken skal behandles eller er bekymrende.

    Nu er kunsten så at undgå en gentagelse uden at tage det gode hundeliv fra ham. Skal der løbes frit bliver det steder, hvor der ikke er buske og krat som han skal mosle igennem og den slags steder er der heldigvis masser af heromkring.

    Er det forresten ikke meget længe siden, at vi har været ved Vesterhavet? Måske skal det indgå i weekendplanerne.

    Min strikkemojo er for nedadgående – måske fordi jeg har kastet mig over at strikke i Sandnes Tynn Line.

    Sikke noget lort at strikke i.

    Jeg synes ellers at jeg strikker pænt og jævnt, men der er ikke den mindste elasticitet i det garn og alt ses … det skulle ende i en sommerkjole til Solveig, men med det resultat ved jeg ikke om jeg gider gøre den færdig. Det er ikke ofte jeg opgiver et projekt helt, en det her bliver måske et af dem.

  • Hals

    Huset i Hals

    Den anden aften så jeg Rane Willerslev (eller var det Eske) i tv fortælle om digitaliseringen af Det kongelige Biblioteks billede materiale og jeg måtte selvfølgelig straks se om jeg kunne finde mit lille hus og sørme jo – et foto fra 1956 dukkede op.

    Det kunne se ud som om det dengang har haft adresse i Midtergade da jeg forestiller mig, at det har haft indgang gennem havelågen på sydsiden af huset.

    Over butiksvinduet står der ‘Krogh’ og iflg. mange kommentarer fra på billedet på den lokale Hals FB side var det en skomager og sko butik, som senere kom til at hedde ‘Ditte Sko’ da datteren Edith overtog forretningen.

    Det forlyder også, at der har været solgt køkkener fra forretningen.

    I nabohusetvar der knallert og cykel forretning.

    Herover ses huset sydfra i 1958 op langs Midtergade. Det hvide hus for enden af Midtergade eksisterer også endnu. I forretningen i stueetagen har der angiveligt både været maler- og radio/tv forretning.

  • Et øjeblik...

    Hvil i fred lille mus

    Nu ligger den derude og er død. Det har også holdt hårdt og kostet mange tiltag før jeg greb til det ultimative: gift!

    Jeg har hygget mig med at holde øje med dens aktiviteter under foderbrættet, men jeg ved jo godt, at en dag er der ikke kun den ene, så har den stiftet familie eller fundet vej ind i huset.

    Jeg startede med at give den den chance. Jeg købte en fælde som den kunne gå i og så kunne den fragtes ud i skoven og slippes løs.

    Den gik ikke i fælden. Hvergang den var lukket var det enten hundene eller vinden, der havde fået klappen til at lukke.

    Så købte jeg en kasse med en smækfælde i. Jeg prøvede med alverdens lokkemad, men den har siddet ovenpå kassen, løbet rundt omkring den, men gå ind i den … ikke tale om.

    Der var ingen vej udenom gift og nu få timer efter jeg dryssede en smule musekorn i det hul den kommer op ad ligger den derude og er død.

    Ikke med min gode vilje, men sådan må det være, når den ikke tog min første fremstrakte hånd.

  • Et øjeblik...

    Danmarkshistorie og gummistøvler

    Asser Amdisen er historiker og forfatter til en del bøger om danmarkhistorien … bøger skrevet i et ikke-akademisk sprog.

    Jeg har netop læst ‘Skurke og helte – Fem udskælte danske statsledere’ og har slet ikke fået nok af Amdisen og danmarkshistorien, så nu ligger ‘En ualmindelig og kortfattet danmarkshistorie’ på lyttelisten. Her bliver man taget med på en hæsblæsende tur gennem 15.000 års danmarkshistorie på 7 timer.

    Det er sjovt, oplysende og helt uden fodnoter og lange videnskabelige udredninger.

    Kritikere af bogen mener, at den indeholder for mange faktuelle fejl, men jeg tænker det er dem, der i stedet skulle læse en af de lange videnskabelige udredninger med mange fodnoter.

    Godt underholdt af Amdisen kørte vi en tur i mosen. Vi ville gå af den nye sti, men den var oversvømmet og iført gummistøvler* med hul i, var det ikke den rute, jeg havde lyst til. Vi gik i stedet af Kanalvejen og her er så fint udsyn, at hundene kan løbe frit.

    Det trængte især Irma til.

    * Hvis du har fulgt med herinde vil du vide, at det endnu ikke er lykkedes mig at finde korte neopren gummistøvler, der kan holde til mit brug. Disse sidste fra H2O Fagerholt er fra oktober 21. Overlæderet på den ene har længe været sprækket og nu er der også hul i bunden. Jeg har snart prøvet alle mærker og modeller, men intet kan holde til daglige gåture ved skov i strand.

    Jeg må på jagt igen…

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Status på øjet

    Vi er nu 2 uger på den anden side af Bobs øjenoperation og endelig tør jeg sige, at det går godt. Vi var til kontrol i fredags og også Dr. Dyr var af den opfattelse, at vi er på vej til normale tilstande.

    Bobs skade var ret stor, så det blev et større indgreb og han nævnte, at 2-3 uger var helt normalt for øjet at være påvirket.

    Han er i behandling med Terraxin øjendråber frem til tirsdag og så håber jeg, at det er slut. Helt slut.

    Ikke mindst for Bob’s skyld.

    Han har været SÅ tålmodig. Jeg tvivler på at det var gået lige så nemt med den yngre model, der bor her i huset … hun hader at blive pillet ved, altså medmindre man gider klø hende på maven.

  • Hals

    Der knokles

    Fra tidlig morgen til sen aften er der håndværkere af alle typer hos genboen – byens nye Rema1000.

    Der er revet ned, bygget op, pudset og malet, lagt fiber ind, monteret reoler og kølediske og hvad har vi … de skal aflevere en færdig forretning i uge 9, så deadline begynder at nærme sig.

    Det er de samme håndværkere dag efter dag. Tømmerfirmaet Struer A/S har to unge fyre på stedet. Den ene let genkendelig og han er mødt når jeg åbner persiennerne tidligt om morgenen og er stadig på job når jeg går i seng.

    De fleste har arbejdsdage på 12 timer – det kan ikke være helt billigt for Rema1000 at ombygge og åbne så mange forretninger.

    Jeg fornemmer byen glæder sig til åbningen og med den rigitge købmand og det rigtige personale har den også alle muligheder for at bliver en succes.

    Vi har i dag valgmuligheden mellem Meny og 365. Meny har stort set alt, men er i den dyre ende. 365 er discount og det er deres udvalg også, hvis der overhovedet er noget på hylderne. Tidligere har byen vist sig at være for lille til 3 dagligvarebutikker, så det bliver spændende at se om det lykkes denne gang.

    Ganske vist har vi mange turister i sommermånederne, men i Hals sogn bor der kun 3420 og det er dem er skal holde butikkerne kørende resten af året.

    For sjov nørdede jeg lidt statistik på Hals sogn

    2023 tal:
    Fødte – 19
    Døde – 66
    Tilflyttede – 277
    Fraflyttede – 296

    Grafen viser aldersfordelingen pr. 1. januar 2024 i postnummer 9370

    Vi skal vist have udvidet det lokale plejehjem inden for de næste 20 år 🙂