Han er totalt utilregnelig og dukker op i hver anden artikel i de danske nyhedsmedier.

Jeg er ærligt talt ved at være godt og grundigt træt af at se ham, høre ham og høre om ham.

I ved helt sikkert præcis, hvem jeg mener.

Hvis det ikke er for sent med et nytårsforsæt, så må mit være at holde “hvid januar”. Da jeg ikke drikker alkohol andet end i meget beskeden mængde, bliver min version en pause fra nyhedsstrømmen.

Formålet med hvid januar er at tage en pause, reflektere over sine vaner og mærke, hvordan krop og sind reagerer uden alkohol. Det giver bedre søvn, flere penge på kontoen og mere energi.

Jeg tvivler på, at min udgave ligefrem gør mig rigere, men jeg er ret sikker på, at den vil gøre mig godt. Og ikke mindst få mine spændte kæber til at slappe af, når jeg slipper for at høre om ham hele tiden.

When a clown moves into a palace, he doesn’t become a king. The palace becomes a circus.

Nu vi lige er ved alkoholen, så fik jeg i går årets snaps. Vores julefrokost 2. juledag blev aflyst og i stedet afholdt i går. Jeg havde lavet pæresnaps af pærer fra min nieces have og det smagte overraskende godt, mild og med sødme fra både pære og vanilje.

Udover snaps var der Pripps Folköl på bordet hjembragt fra Sverige. Den udgave vi havde taget med hjem har en lav alkohol procent, men smagte dejligt og var perfekt til frokostbordet.

Bilen har stået stille siden sneen begyndte at falde og det tog sin tid at grave den frem da jeg besluttede, at vi skulle en tur i skoven i dag.

Det var godt lige at få gang i motoren. Heldigvis var der pænt ryddet på Strandvejen og på p-pladsen ved skoven. Kun nogle få steder med åben mark var det begyndt at fyge til.

Bilens termometer viste, at der var 0 grader, men chillfaktoren var uden tvivl mindst 10 grader lavere – vinden nappede godt og grundigt i kinderne. Men hold nu op, hvor var det skønt at få travet en ordentlig lang tur.

Bob er god og varm under trøjen, men hvis man spurgte ham, havde han helt sikkert stemt for at være blevet hjemme under tæppet.

Efter Irmas bortgang er det blevet meget tydeligt, hvem der fyldte mest af de to. Bob er meget meget stille. Når vi går i seng om aftenen ligger han under tæppet i kurven ved siden af min seng og når jeg vågner om morgen ligger han på præcis samme sted. Ingen trippen rundt eller snorken. Jeg har ikke før haft hunde i soveværelset, men jeg synes, at han skulle sove sammen med flokken – som nu kun er mig og det er som sagt helt problemfrit.

Man skal have den helt store tegnebog frem, hvis man vil til Grønland – og i disse dage behøver vi faktisk slet ikke rejse så langt for at få sne ad libitum.

Det blev godt nok ikke til den lovede snestorm i Hals, men hold nu op, hvor har vi fået – og stadig får – sne. Og kulde. Masser af sne og kulde.

Der er dog ingen isbjørne i gaderne. Endnu. Dem har jeg i stedet fået ChatGPT til at indsætte – det var trods alt nemmere end at rejse langt efter dem ;-).

Jeg vil ellers rigtig gerne opleve Grønland, og helst inden det bliver invaderet af yankeer. Men sammenlignet med min tur til Norge, hvor alt var inklusive, så er Grønland en noget dyrere fornøjelse. Fly, ophold – og så kommer eventuelle udflugter oveni.

Bobben er ikke synderligt begejstret for sne. Når jeg dukker op med hans sweater og annoncerer, at vi skal ud, forsvinder han prompte hen i kurven. Når først han er kommet med udenfor, går det fint – men det kræver en vis mængde overtalelse og tålmodighed at komme dertil.

Jeg hentede en frisk Solveig med glade røde kinder i børnehaven i dag. Hun er i hvert fald begejstret for sneen og synes at kælke er verdens sjoveste aktivitet.

Bortset fra afslutningen på året, som jeg godt kunne have været foruden, så blev 2025 et virkelig dejligt år med en dritbra rejse langs den norske kyst, en udvidet og tæt mormor rolle, et besøg hos Kongen og en nyvunden og helt vidunderlig frihed, der viste sig at klæde mig ualmindeligt godt.

Da jeg valgte at sige farvel til arbejdsmarkedet, nåede jeg da lige at overveje, om det var rent galskab at sige farvel til mit gode job. Ville økonomien holde? Og kunne jeg virkelig få tiden til at gå uden møder, processer og frokostordning?

Svaret er blevet et rungende ja!

Som bekymringer nu engang har for vane, så blev de heldigvis gjort grundigt til skamme. Jeg får ganske vist ikke længere fuldtidsløn, men til gengæld har jeg heller ikke haft fuldtidsudgifter. Resultatet er, at mit økonomiske råderum stort set er uændret, mens min livskvalitet har fået et gevaldigt løft.

Tiden er hurtigt blevet udfyldt med andet end arbejde og jeg kan roligt sige, at jeg ikke har kedet mig i 2025 og heller ikke forventer et 2026 med nogen form for ledigang.

– må 2026 bringe lys, glæde og nye eventyr til os alle.