• Et øjeblik...

    200

    I dag er der præcis 200 dage tilbage af året. Og 200 dage til jeg slutter mit aktive arbejdsliv.

    Det var bare lige det 🙂

  • Et øjeblik...

    Selvforkælelse

    Fototasken er blevet opdateret med et nyt teleobjektiv + en teleconverter. Objektivet er købt nyt med en Fuji cashback på kr. 750 og teleconverteren er købt meget lidt brugt på DBA ca. kr. 1300 under nyprisen.

    Valget af objektiv var ikke nemt. Allerhelst ville jeg jo have det bedste af det bedste, men der følger både en meget høj pris og en meget høj vægt med de objektiver.

    Særligt sidstenævnte er en udfordring når jeg helst vil fotografere håndholdt og have udstyret med over alt. Jeg gider simpelthen ikke også slæbe rundt på et stativ. Jeg har brugt timer på at se tests og anmeldelser på YouTube og tilsidst faldt mit valg på FUJINON XF70-300mm og så en Fujinon XF1. 4X TC WR, som giver et ekstra rækkevidde på både det nyindkøbte objektiv og et jeg har i forvejen har i tasken.

    Forhåbentlig bliver det fotovejr, så jeg kan komme ud og teste det nye gear mere end de få skud jeg nåede i dag.

  • Fransk Bulldog,  Irma

    Tandtraume

    Irma har været på operationsbordet i formiddag.

    Efter et hovedspring fra havebænken mistede hun en tand. Den brækkede ikke, men blev slået løs.

    På et tidspunkt havde den sluppet helt og jeg kunne pille den ud.

    Jeg troede vi slap med det – men desværre var de tre andre fortænder i undermunden også slået løs og i dag er de blevet fjernet hos Dyrlæge Mogens.

    Det blev selvfølgelig undersøgt om der kunne være en anden årsag til rokketænderne, men der er overhovedet ingen tegn på pardentose eller anden sygom i tandkød eller tænder.

    Tænderne er smidt ind med et møggreb, men ellers fine og sunde.

    Jeg hentede hende efter et par timer – temmelig omtåget og det bliver vist først i morgen hun vågner helt.

  • Lydbøger

    Mr. Saitos Rejsebiograf

    Hvad er det, der sker, når lyset falder på et menneske?
    Så bliver mennesket helt gennemsigtigt, smukt og fuldt af håb, og alle kan pludselig se det. Lyset opstår oftest ved lydhørhed, anerkendelse og så lige det at få en hestesko fra andre.
    Annette Bjergfeldt

    Jeg fortælleren i Mr. Saitos Rejsebiograf er Lita, som sammen med sin mor Fabiola flygter fra Argentina. De ender helt oppe på den vindblæste ø Upper Puffin i Canada. De bliver langsomt en del af øens forunderlige liv. Fabiola sælger waders og træsko i den lokale skibsproviant, og de får et værelse på sømandshjemmet Betlehem, hvor et udsædvanligt farverigt persongalleri udfolder sig. Lita bliver venner med værtsparrets døve datter, Oona. Da mr. Saito ankommer til øen med film, bliver pigernes fantasi for alvor vakt til live.

    Det er Annette Bjergfeldt, der har skrevet Mr. Saitos Rejsebiograf. Det er en finurlig fabulerende fortælling om livsvilje, hjerterytmer og kaos i kahytten. Om søpapegøjer, en undulat med gyldne vinger og kærlighed. Om at blive set, anerkendt og få en hestesko af andre.

    Har du læst Højsangen fra Palermovej vil du ikke blive skuffet. Og er du til lydbøger, er det dygtige Githa Lehrmann, der er oplæser – heller ikke dét bliver man skuffet over.

    Rating: 5 out of 5.
  • Senior livet

    Med kors og bånd

    Min teamleder stillede mig pludselig nogle lidt uventede og underlige spørgsmål i mandags … der gik ikke længe før det gik op for mig, at han var ved at skrive indstilingen, så jeg (forhåbentlig) kan bliver tildelt belønningsmedaljen.

    Sikke et punktum at sætte på sit arbejdsliv.

    Det betyder også, at man frivilligt kan komme i audiens hos Kongen.

    Om jeg skal det?

    Det kan du bande på, at jeg skal.

    Det bliver jo først i forbindelse med min fratrædelse, at jeg modtager medaljen og derfor først i 2025, at jeg kan besøge Frederik.

    Jeg overvejer, om jeg kan strikke mig et par hvide handsker. Og måske brodere monogram på.

  • I haven

    På en skala fra 1 – 10

    Havde jeg vidst hvor glad og tilfreds jeg ville blive med resultatet af pinsens fliserengøring i gårdhaven, havde jeg gjort det for længe siden.

    Det er en helt anden fornøjelse at være derude nu, hvor ‘bunden’ også er i orden.

    Forrige år købte jeg et tæppe, som jeg har haft liggende under havebordet.

    Inden vinter fik jeg det ikke rullet sammen og pakket væk, så lige som fliserne lignede det også noget, der var løgn. Det var smidt i en pose til lossepladsen, men så langt nåede det ikke.

    Det fik en ekstra chance. Sæbet ind i Rodalon og bagefter spulet med højtryksrenseren er det som nyt. Næsten.

    Jeg er ikke det store havemenneske og lykkes jeg med noget, er det mest held.

    F.eks. så blomstrer min Clematis Montana Rubens i øjeblikket i overflod til glæde for mig og naboen, mens der aldrig har været en eneste blomst i min blåregn og det kommer der heller ikke i år.

    Hvorfor ved jeg ikke rigtig for den er ellers i temmelig kraftig vækst, men altså kun grøn vækst.

    Dagens tal … 224 dage/121 arbejdsdage tilbage 🙂

  • I haven

    En kælling fra hver by

    Pinsen har været én lang forlænget arbejdsweekend.

    Dem der i sin tid har lagt fliserne i min lille gårdhave har vist hentet hvad de har kunnet finde af brugte fliser rundt omkring. De er ikke ens hverken i overflade eller størrelse. Udover det har de har længe været fyldt med både alger og mos og på en regnvejrsdag så glatte, at jeg har været ved at falde på halen mere end en gang.

    Jeg gik i gang med højtryksrenseren fredag og gjorde det færdigt lørdag.

    For pokker et svineri det kan lave. Jeg har ved at give op for alt var svinet til, der er ingen afløb i gården jeg kunne feje vandet ned i og jeg var nødt til at ventet til alt var tørt, før jeg kunne feje alt det løsnede skidt væk.

    Lørdag eftermiddag fik jeg styr på det og søndag kom jeg så langt, at jeg kunne hente fugesand i XL-Byg.

    Sikken en forskel det gjorde. Det er en fornøjelse at gå derud nu.

    Det bliver aldrig fantastisk, men i det mindste er vi gået fra grønne fliser til grå.

    Jeg er mørbanket og træt. I morgen er jeg inviteret på frokost inden i Aalborg og skal ikke røre en finger – det trænger jeg til.

  • Senior livet

    Ethundredeogfemogtyve

    – så mange arbejdsdage har jeg tilbage. Det lyder ikke af meget, men fraregnet weekend og feriedage så er det ikke flere.

    Mine kolleger er ikke alle lige tilfredse med min beslutning. De glædes på mine vegne, men er kede af det på egne og afdelingens.

    De ved også godt, at der sikkert ikke kommer en ny ‘Mette’ – altså en administrativ medarbejder til at holde hånd i hanke med de ting, som ikke er en teknikers spidskompetence… dokumentation, sagsstyring, indkøb, lagerstyring osv.

    Som det ser ud nu skal mine opgaver fordeles ud på eksisterende medarbejdere og jeg bruger derfor en del tid på at lave små vejledninger og lister med nyttige noter.

    229 dage i alt, men altså kun 125 arbejdsdage… det er svært at få armene ned 🙂

  • I haven,  Mormor,  Solveig,  Tumling

    Mors dag

    Min lille gårdhave står nu snorlige … udover de skide fliser, som fortsat ligner noget, der er løgn.

    Jeg besøgte XL-Byg i formiddag da jeg manglede sandpapir til rystepudseren. Jeg var lige ved at lade mig friste af en lille Nilfisk højtryksrenser, men jeg gik hjem uden. Denne gang.

    Mine forældres gamle træmøbler har fået en tur med rystepudseren og står nu nymalede og klar til sommerens udeliv. Også her kunne jeg nemt blive fristet af de vedligeholdelsesfrie havemøbler, der stod uden for XL-Byg, men med en formiddagens indsats med sandpapir og maling er jeg nu ret godt tilfreds med de gamle.

    Der fin gang i mit lille bed og i alle krukkerne. For nogle år siden valgte jeg at plante flerårige stauder i krukkerne og det har vist sig at være en succes. Staudesalvie, hosta, akelejefrøstjerne osv. kommer igen år efter år. Der suppleres med lidt forårs- og sommeblomster, men ellers er det mest gengangere.

    I eftermiddag kom Nanna og Solveig forbi med morsdagsgave – ‘hand made with love’ som altid ♥️

    Solveig var så smart i denim kedeldragt og dynevest, men var overhovedet ikke oplagt til at agere model.

  • Senior livet

    Bergen – Kirkenes – Bergen

    En af de ting der i mange år har stået næsten øverst på min bucketliste er turen ad vandvejen fra Bergen til Kirkenes og retur.

    Den ser sørme ud til at kunne blive krydset af i foråret 2025.

    Problemet med den slags rejser er ofte, at der skal betale omtrent det dobbelte fordi man rejser alene, men Havila sælger solo billetter med 50% rabat 100 dage inden en given afrejsedato.

    Skulle der være udsolgt på den ene dato, så er der måske plads på den næste… det er ikke afgørende for mig om det bliver den ene eller den anden måned … jeg får jo tiden til det.

    Havila sejler med spritnye færger, hvor der er gjort alverden ud af at beskytte miljøet. Drivkraften er el og naturgas, som udover at det gør noget godt for miljøet, så giver det også næsten lydløs sejllads.

    Turen varer 12 dage og man besøger 34 havne.

    Ruten bruges til transport af post, gods og passagerer mellem de 34 havne og er ikke det typiske cruise med larm og underholdning. Faktisk forestiller jeg mig, at det er så kedeligt, at det ikke er en tur børnefamilierne vælger – hvilket passer mig aldeles glimrende 🙂

    Havila har et stort udflugtsprogram, meget afhængig af årstiden Nogle er af så lang varighed, at man står af i en havn og hopper på i næste.

    I marts/april kan man bla. deltage i vintercruise til Geiranger, hundeslæde kørsel på arktis, fuglesafari nær Norkapp og en tur ad Atlanterhavsveien (herunder) – og det er dem jeg forestiller mig, at jeg absolut må deltage i.

    Billederne er ‘lånt’ hos https://www.havilavoyages.com/