• 40 år

    Om præcis en måned har jeg 40 års jubilæum i firmaet.

    Det er helt vildt, at det er så længe siden, at jeg som 18 årig for første gang viste mit id-kort til vægteren som krydsede alle medarbejdere af – både morgen og eftermiddag.

    Han er nu erstattet af et digitalt adgangssystem, men firmet er det samme.

    Jubilæet skulle selvfølgelig have været fejret, men jeg har ingen som helst forhåbning om, at det ville være muligt at samle 50 mennesker til reception om en måned og det er bare sådan det er.

    Min tanke havde været at holde det privat og at invitere alle de mennesker som har betydet noget for mig i mit arbejdsliv, helt tilbage fra chefen der ansatte mig.

    Det gør mig enormt ked af det, at det ikke bliver, som jeg havde tænkt det. Jeg ville have elsket i et par timer at være omgivet af alle de skønne mennesker, der gennem de 40 år har krydset min vej… og nej, der kommer ikke et jubilæum mere. Så længe bliver jeg ikke på arbejdsmarkedet.

    (billedet er fra i morgenturen ved stranden – minus 9 grader og alligevel synes Irma at hun skulle bade)

    +4
  • Årets første færdige projekt

    885 gram Hyrdegarn forvandlet til en Sweater No. 9 på 8 dage 😬

    Den er strikket i den største størrelse og med ekstra længde på både ærmer og krop. Bare fordi jeg ku’ og fordi jeg godt gad en sweater, som jeg kan ‘gemme’ mig i.

    Det er det blevet.

    Hyrdegarnet er tungt og tykt og huset har lugtet af vådt får siden jeg vaskede den i går og lagde den til tørre.

    Jeg økonomiserede med monteringen og sørgede for at hæfte ender undervejs… jeg gider ikke den del af arbejdet og på denne måde havde jeg kun den sidst tråd på ribben, der skulle hæftes da jeg var færdig.

    Næste projekt

    I 2007 løb den danske krimi Forbrydelsen over skærmen i alle danske hjem og der var rigtig mange, der faldt for Sara Lunds stjerne sweater. Også jeg, selvom jeg på det tidspunkt havde mistet min strikke mojo. Jeg købte garn og opskrift, men gav op hen ad vejen. Jeg kan ikke døje strik, der sidder tæt på kroppen og det gjorde den her model. I hvert fald i den opskrift jeg havde købt.

    Jeg har flyttet rundt med de 550 gram råhvid og 150 gram grå pladegarn siden og nu vil jeg prøve at lave noget af det…

    +12
  • Bob D

    I dag er det 3 år siden vi hentede Bob D hos Miriam i Vejle og dermed 3 år siden, at jeg blev bulldog ejer.

    Vi overvejede lidt at skifte navnet Bob D ud med Yoda da vi så det her billede.

    Den første tid var ikke uden udfordringer. Vi begyndte vores liv sammen med en mave-parasit i form af en giardia, som det tog mange uger at slippe af med.

    Dernæst oplevede jeg en hvalp, som ikke ville ud. Jo, i haven, men han nægtede hårdnakket at gå ud af fordøren.

    Først en gang i marts, hvor han var 4 måneder gammel, oplevede jeg, at han faktisk nød vores ture ud i verden.

    På et tidspunkt var jeg bange for, at jeg aldrig ville få en hund, der ville nyde en tur i skoven og ved stranden, men i takt med at temperaturen steg gjorde lysten det også.

    Han er stadig tyndpelset og går med frakke når det er rigtig koldt – og man kan altid finde ham under en dyne eller længst inde i ‘soveposen’.

    Billedet øverst giver et meget godt billede af hvordan han er i dag.

    Han går sine egne veje og altid forrest (mener vist selv, at han er chefen), og læg mærke til ørene… enten vil han sikre sig, at flokken følger med eller også lytter han faktisk når jeg kalder. Sandsynligheden for det første er nok størst.

    Han er en rigtig god storebror for Irma. Hun har været noget af en mundfuld for ham, men alligevel stortrives de nu i hinandens selskab – selvom han vist stadig af og til synes hun er en pestilens og vil sove alt for tæt 🙂

    +11
  • Nærmest lykkelig

    Nattens store snefald kom ret meget bag på mig. Jeg må ikke have hørt ret godt efter under vejrudsigten.

    Mikkel Vinduespudser kunne fortælle om 5 biler i grøften på Omfartsvejen, så jeg var ret tilfreds med at jeg ikke skulle ud og køre til morgen.

    Vagten på kontoret var efter planen min i morgen, men det flaskede sig sådan, at min kollega bad om at overtage vagten, så det passer mig ganske glimrende for de truer med mere sne.

    Hundene synes turen i skoven var det fedeste. Jeg har savnet den knirkende sne under støvlerne og havde svært ved at løsrive mig og køre hjem igen.

    Det må meget gerne blive liggende i skoven weekenden over.

    +12
  • Det går jo godt

    Foråret var katastrofalt for min pensionsopsparing – jeg kiggede ind i april/maj 2020 og kunne konstatere, at jeg allerede på det tidspunkt havde mistet kr. 269.000.

    Covid-19 var helt sikkert den store pengesluger, men jeg tror også, at uroen omkring Trump har stækket aktiemarkedet.

    I efteråret blev det hele hentet igen. Godt og vel endda. I november steg afkastet lige ind i himlen, december var fin og de første dage i 2021 tegner lovende.

    Er det tendensen fremover, så ser det godt ud for senioren Mette.

    Rigtig godt.

    Ydermere lugter det af, at jeg bliver en af dem, der får glæde af ‘Arne modellen’ – den hvor folkepensionsalderen nedsættes fordi jeg har været så længe på arbejdsmarkedet.

    Man kan ikke sige, at jeg er nedslidt, hverken fysisk eller psykisk, men om godt en måned har jeg været på arbejdsmarkedet konstant i 40 år (kun afbrudt af et halvt års barsel) og synes faktisk, at jeg snart har aftjent min værnepligt og bidraget mit til den fælles kasse.

    Wulffmorgenthaler
    +14
  • Dagens skridt

    Dagens 10.000 skridt blev taget i mosen, mens kuglerne fløj om ørerne på os.

    Nå okay, det var måske en smule overdrevet, men ihvertfald var der jagt i mosen, men da det første skud blev løsnet var vi allerede halvvejs på vores tur og så kunne vi lige så godt fortsætte.

    Der var vådt og mudret i mosen og hundene trængte bagefter til en undervognsvask. Det blev til det helt store shampoo bad under bruseren og nu er de så lækre begge to selvom der sikkert går lidt inden de helt har tilgivet mig den behandling.

    +13
  • Lykken er…

    I går modtog jeg en lille pose lykke… garn fra Hjelholt’s Uldspinderi og der kom gang i pindene igen efter de et par dage har ligget uvirksomme hen.

    Jeg kender ikke garnet, så hvordan det opfører sig efter vask, kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om endnu – men det er smukt og rustikt og ikke for de uldsarte – så er det sagt.

    Den kategori tilhører jeg heldigvis ikke og glæder mig til at iføre mig det færdige resultat.

    Sweater No.9 er strikket på pind 7, men på KnitPro Cubics, som er firkantede, føles pind 7 ikke for stor. De er fra P&P på Vejgaard Torv, hvor Poden arbejder – når hun nu ikke længere kan levere skønhedsprodukter, er garnbranchen ikke den værste hun kunne skifte til. Synes hendes mor.

    Jeg har valgt at forkorte halsribben, for det er altså kun smukt med 14 cm rib når man har svanehals… den kategori tilhører jeg heller ikke og må konstatere at ‘åben’ halsudskæring klæder kategorien ‘kort hals, flankeret af basunkinder’ meget bedre.

    (IKKE sponsoreret)

    +9
  • Fantastiske Toyota

    Jeg leverede en møgbeskidt bil – både udvendig og indvendig – til Toyota til morgen.

    Efter et sikkerhedstjek, skift af bremser for, diverse filtre og en ny forrudevisker kunne jeg hente den nyvasket og støvsuget og køre den direkte til syn, hvor den blev godkendt på kort tid.

    Den er aldrig blevet undervognsbehandlet og Toyota bemærkede på rapporten, at det ville de anbefale.

    Synsmanden var af en anden mening – selvfølgelig afhængig af hvor længe jeg ville køre i den. Hvis jeg forventer at skifte den om et par år, max tre – og det gør jeg – så synes han hellere, at jeg skulle bruge de penge på en god bøf og vin 🙂

    +11
  • Vesterhavet

    Jeg kan ikke huske, hvornår vi var her sidst… måske så langt tilbage som i maj 2020.

    Vesterhavet bliver jeg aldrig træt af og hundene trængte til en tur hvor de kunne bruge noget af den energi de har opsparet ved kun at være blevet luftet i snor de sidste mange dage.

    Flere hunde er blevet efterlyst i Hals henover nytåret – stukket af i panik over pludselig larm fra batterier og raketter, så her blev ikke taget chancer.

    Vi holdt til oppe ved klitterne, hvor der var lidt læ for den bidende kolde vind.

    Det passer de to franske godt. De synes det er sjovt at tosse op og ned af hvad der må være hundeverdenens svar på Mount Everest – uanset hvor meget de kæmpede nåede de ikke toppen.

    +24
  • Mens jeg venter

    Jeg havde stor lyst til at strikke en af Hanne Rimmens smukke sweatre i Lett Lopi.

    Jeg fandt et sted, hvor det så ud til at de havde garnet på lager, men blev kort tid efter bestillingen ringet op – de farver jeg have valgt var udsolgt (måske udgået) – og det sammen var alle de alternativer jeg kunne finde på.

    Min bestilling er sat på hold og så må vi se om det kan lykkes, at få de rigtige farver hjem.

    Det bliver simpelthen for mærkeligt at strikke flere vanter, så mens jeg venter vil jeg strikke endnu en Sweater no. 9.

    Jeg har allerede en i Okker, strikket i originalgarnet. Denne gang har jeg bestilt uldgarn fra Hjelholts Uldspinderi på Fyn i den der grå farve, der matcher håret så smukt og som jeg aldrig går fejl af 🙂

    +9