• Havila,  Seniorlivet

    Nedtællingen er i gang

    Jeg skal snart flyve til Bergen via København. På den billet jeg oprindeligt havde bestilt var der 40 minutters transfertid i Kastrup og jeg har været sådan i tvivl om det var tid nok til at få både mig og min indtjekkede bagage med til Bergen (jeg ser mig selv styrte gennem Kastrup som familien i Alene hjemme filmene).

    Jeg spurgte på Facebook og fik hurtigt svar fra en skolekammerat, der har hele verden som sin arbejdsplads og flyver rundt konstant – med den erfaring han har, mente han at 40 minutter var for stramt. Ved den mindste forsinkelse kunne det være, at jeg kunne nå at løbe fra det ene fly til det andet – noget andet var om min bagage kunne nå med … og 2 uger på et skib uden bagage … skal vi ikke bare sige, at jeg ikke havde en stærk mave nok til at tage chancen.

    Jeg har ombooket og flyver nu dagen før, jeg skal sejle. Det har kostet en hotelovernatning, men giver mig også lejlighed til at nyde byen, tage med Fløibanen, besøge Bryggen, spise Peppes pizza og ved selvsyn opleve om det altid regner i Bergen.

    Jeg er ved at være klar til at rejse til nordpå – det eneste jeg mangler er at booke et hotelværelse på hjemturen. Her bliver det sikkert et af hotellerne i Bergen lufthavn, så jeg på hjemrejsedagen bare skal trække min kuffert over vejen. Nå ja, og så skal jeg finde ud af at komme fra lufthavnen til byen og retur, men der er flere muligheder for både tog og bus.

  • Mormor,  Solveig,  Tumling

    Mormortid

    Det er skønt at have tid til at træde til, når der er brug for en barnepige i nogle timer.

    I dag var en af dem.

    Snart skal vi på en lille vinterferie i Rønbjerg Feriecenter. Solveig er meget glad for vand – og frygtløs – så jeg er sikker på, at stedets badeland bliver et hit.

    Det bliver udenfor den officielle vinterferie. Prisen er her kun en trediedel og så er de fleste vinterferiegæster forhåbentlig taget hjem 😬

  • Et øjeblik...

    Hverdagsdramaer

    Da jeg kom hjem fra gårsdagens tur i mosen sad der en uindbudt gæst på fuglenes foderbræt og mæskede sig i nødder og frø.

    Foderbrættet hænger under naboens udhæng, men den har helt sikkert benyttet sommerfuglebuskens nøgne grene til at komme op ad.

    De er nu klippet af og så håber jeg fuglene får lov at have deres foderplads i fred.

    Jeg fandt dens gemmested – masser af sand var dynget op bag et nedløbsrør – og der har jeg serveret hvad forhåbentlig bliver det sidste måltid.

    Beklager lille mus – men du er flyttet ind det forkerte sted.

    I mosen kiggede jeg forbi jagthytten for at se om uglen fortsat holdt til i skorstenen. Det gjorde den og selvom der var tændt op i hyttes pejs med en masse røg lod den sig ikke forstyrre i middagsluren.

    Fyren fra jagtforeningen fortalte, at der pt. er en krypskytte på spil i mosen. Jeg havde godt observeret et rådyr kadaver, der lå smidt på Kanalvejen og vidste at det ikke er sådan jægerne i området håndterer skudt vildt.

    Han fortalte, at dyret var brækket på stedet og at det kun var ganske lidt af kødet, der var fjernet.

    Alt er nu sat ind på at finde skytten.

  • Biffen

    Tirsdagsbif

    Tirsdag gik turen i biffen for at se Pigen med nålen, som er nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film.

    Den unge fabriksarbejder Karoline kæmper for at overleve i København i tiden lige efter 1. Verdenskrig. Da hun bliver arbejdsløs, forladt og gravid, møder hun Dagmar, en karismatisk kvinde, der driver et undergrunds-adoptionsbureau, hvor hun hjælper mødre med at finde plejefamilier til deres uønskede børn. Da Karoline ikke har andre steder at tage hen, påtager hun sig rollen som amme, og der opstår en stærk forbindelse mellem de to kvinder. Men Karolines verden går i stykker, da den chokerende sandhed går op for hende…

    Filmen er løst baseret på historien om Dagmar Overby, men istedet for beretningen om ”Danmarkshistoriens største seriemorder” retter den opmærksomheden mod de forhold, som fattige kvinder levede under i en tid, hvor abort var ulovligt.

    Dagmar Overby hjalp unge kvinder af med ”uønskede børn” og fandt familier til dem. Det var i det mindste det, hun fortalte de ulykkelige kvinder. »De gør det rigtige,« siger Dagmar Overby igen og igen. I virkeligheden kvalte hun børnene, smed dem i kloakken, lagde dem på loftet eller brændte dem i kakkelovnen.

    Fri abort blev først indført i Danmark i 1973, og i dag er der mange, som taler for afskaffelse af denne helt afgørende rettighed for kvinder. I Polen, hvor filmen er optaget, er abort forbudt og i USA er der også stærke kræfter, der arbejder for et abortforbud.

    På den måde bliver Pigen med nålen et stærkt og tidsaktuelt politisk indspark i abortdebatten.

    Det er en stærk, mørk og grum film, man ikke kan undgå at blive berørt af.

    Rating: 4.5 out of 5.

    Jeg har i forvejen læste en del om Dagmar Overby, men måtte alligevel hjem og undersøge nogle ting nærmere.

    Jeg faldt bla. ovet et billede af Dagmar Overbys sidste annonce inden hun afsløres i 1920.

    To annoncer under er en, hvor der står ‘Hjem tilbydes’ – det er på den Catrine Booth koloni min mor er født i 1932.

    Det er lidt uhyggeligt med annoncer for diskrete ophold … det har ikke været sjovt, at bliver uønsket gravid den gang.

  • Et øjeblik...

    Det første afskedsshow

    Til min fødselsdag fik jeg en billet til Heino Hansens første afskedsshow på Skråen i Nordkraft og i aftes skulle gaven indløses. Med unummererede pladser skulle vi være vågne for ikke at havne bagerst i salen, så vi spiste inde i Nordkraft og kunne holde øje med køen.

    En halv time inden dørene blev åbnet stod vi klar og var heldige at få pladser på første række.

    Det var show nr. 93 og Heino Hansens turne er slet ikke slut. Det var ikke at mærke på ham, at han har været i gang længe – og en time efter vi var trådt ud af Skråen, skulle gentage det samme igen.

    Det kan godt være, han er en kikset lille fyr fra Næstved. Men torsdag aften fik han – næsten – Berlingskes anmelder til at dø af grin

    skrev Berlingske i september … i aftes fik han en sal nordjyder til – næsten – det samme.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Prismatch uden diskussion

    Bob har fået dårlig mave og vi måtte have gang i Canikur tabletterne. Desværre havde jeg kun til en enkelt dag. Jeg har bestilt en æske hjem fra en webshop, men forventer ikke de lander før en gang i næste uge.

    Jeg måtte omkring Maxizoo efter en pakke, så vi kan fortsætte behandlingen nu.

    Den, der er bestilt på nettet (apoteket), kostede kr. 86 – men i Maxizoo står den til kr. 169,95.

    Det er en ret grov prisforskel.

    Maxizoo har prisgaranti og jeg var noget spændt på, hvor besværligt, de ville gøre det at få den. Det viste sig, at jeg blot behøvede at vise prisen på min mobil og så lavede de rabatten til mig. Og så sparede jeg oven i købet fragten 🤷‍♀️

  • Et øjeblik...

    Det skulle jo ske …

    Onsdag blev af de aktive med frisør- og kontorbesøg fra morgenstunden – med makeup und alles. Det skulle jo ske én gang i denne uge.

    Jeg havde købt Penny Lanes fastelavnsboller med til mine kolleger – 4 forskellige slags, så vi kunne smage lidt forskelligt. De var dyre og ikke pengene værd, hvis du spørger mig. Der var ALT for meget glasur på og det var så sødt, at det overskyggede smagen af fyldet.

    Mine kageglade kolleger – ex-kolleger – spiste med stor fornøjelse, så helt spildt var det ikke.

    Hundene og jeg gik en lang tur i skoven med en afstikker henover klitterne og ned på stranden. Der var virkelig dejligt – næsten vindstille og masser af sol.

    Jeg elsker at gå ved vandet og havde jeg ikke to hunde, som mener at stranden er det store sushi-ta’-selv-bord, så kom jeg der dagligt, men jeg gider simpelthen ikke gå og skælde ud og pille alskens ting ud af deres mund.

  • I haven

    Jeg kigger på fugle…

    Nanna smågriner lidt af min interesse og omsorg for gårdhavens fugle, men jeg synes det er rigtig hyggeligt at fodre og forsøge at lokke flere til.

    I går var begejstring stor da der endnu engang var en lille rødkælk, der havde fundet vej til foderbrættet. Ikke ikke nok med det, den har som den eneste besøgt mit lille nye foderhus. I håb om at holde på den blev der straks fyldt lidt rosiner i huset og bestilt tørrede melorme.

    Mangfoldigheden er langt fra så stor som i min gamle have – her kommer mest skovspurve, musvitter, blåmejser, solsorte og et par fede duer, som får foderbrættet til at vippe. Når der en enkelt gang viser sig en ny art, skal den selvfølglig forkæles.

    Jeg plejer at købe den rigtig lækre foderblanding, men denne gang valgte jeg et andet mærke med det resultat, at de kun gider æde havldelen… måske pga. manglen på variation i arter.

    Jeg tror resten af sækken ryger over til Nanna og så må vi se om de mange flere fugle hun har i haven vil spise det hele.

  • Havila,  Seniorlivet

    Stille søndag, hvor der lægges planer

    Halsen gør ondt og jeg er lidt mat. Det betyder en dag hjemme i nattøj med strikketøj og kamillete. Og håndbold, ikke mindst.

    Den står stadig på lidt sokkestrik, så jeg kan holde fødderne varme på min Norgestur.

    Det er ikke så nemt at pakke til sådan en tur, når rejsen starter i syd, hvor foråret måske er begyndt at vise sig og derefter går så langt nord på, at sne og is stadig præger landskabet. Det bliver noget med lag af uld, som både kan tages af og på.

    Jeg har hentet sejlruten og tidspunkter for hvornår vi lander i de forskellige havne – og mere vigtigt, hvor længe. Nogle havne er det kun 5 minutters stop, hvor der sikkert lige skal smides en postsæk af – andre er det i mange timer, hvor man kan nå at udforske området. Det er så smart tilrettelagt, at de havne vi lægger til ved om natten på turen nord på – dem besøger vi i dagtimerne på vejen sydpå.

    Allerede 2. dag er det muligt at købe sig til en tur til Geirangerfjorden, men jeg er så meget i tvivl. Fra april sejler Havila derind, men det kan de ikke om vinteren. Den er en meget dyr udflugt og jeg har læst flere der skriver, at den ikke er pengene værd.

    I stedet har jeg søgt lidt på, hvad der er værd at se i Ålesund. Og i de andre havne med længere stop.

    Har du været i Bergen, Ålesund, Trondheim, Bodø, Tromsø, Honningsvåg, Kirkenes, Hammerfest, Stokmarkned, Solvær eller Brønnøysund, har du måske et tip om, hvad der er værd at se?

  • Seniorlivet

    Fri som fuglen

    Det en måned siden, at jeg trådte ud af arbejdsmarkedet – og i dag er min første ‘løn’ tikket ind på kontoen.

    Det ser godt ud. Bedre end forventet faktisk – i hvert fald for udbetalingerne i 2025. Udbetalingerne reguleres én gang om året med virkning fra januar i det nye år. Det kan gå begge veje og i år er det så gået min vej.

    Sidst jeg var rigtig på job var 6. december 2024. Det føles allerede som en evighed siden. En evighed, hvor alle bekymringer og job-frustrationer er forsvundet ud af mit liv. Der er ingen processer, der skal følges, ingen underlige beslutninger, der bliver trukket ned over hovedet på mig, ingen tidsplaner, møder og projekter, der fylder.

    Ikke, at jeg ikke var glad for mit job og mine kolleger, men jeg kan også tydeligt mærke nu, hvor meget det har fyldt … på godt og ondt.

    Min bifmakker skrev efter vores sidste biftur – du så dejlig let og levende ud i dag, Mette – og det er præcis sådan jeg føler mig 🙂