• Et øjeblik...

    Kongeligt møde

    I dag har jeg mænget mig med en fra den allerallerallerøverste hylde.

    KONGEN

    Inden jeg kom så langt var dagen startede en anelse hektisk. Jeg ved ikke lige, hvad jeg tænkte på, da jeg planlagde morgenen, men det endte med, at jeg ankom til lufthavnen i sidste øjeblik og gik direkte fra sikkerhedskontrol og ud i flyet. Ikke fordi jeg gik og sløsede med tiden – den havde jeg nemlig masser af, troede jeg – men jeg havde bare ikke tænkt mig om i forhold til hvornår jeg skulle køre hjemmefra.

    Men jeg nåede det og resten gik glat. Sådan da.

    Metroen kom 1,5 minut efter jeg ankom til perroen og mindre end et kvarter senere stod jeg på Kongens Nytorv, nogle få minutters gang fra Christiansborg, hvor dagens audiens skulle finde sted.

    Jeg havde medaljen i tasken og spurgte en af de ansatte om han ville hjælpe mig med at sætte den korrekt. Nu bliver det helt ‘matadorsk’ for han endte med at stikke mig og ikke nok med det – nålen havde fået fat i huden også. Det opdagede jeg da jeg ville rette lidt på den… den sad meget fast!

    Også det fik jeg løst og så gik resten glat. Sådan da.

    Da det blev min tur blev jeg kaldt ind i et forlokale. Her ligger et antal hvide handsker i forskellige størrelse man kan låne, når man ikke har sine egne og så er der to ansatte, der fortæller hvordan man gebærder sig og hvad man siger.

    DET var glemt sekunder senere da jeg stod over for Kongen. Jeg fik godt nok nejet og givet hånd, men derefter fik jeg vist mest sagt ‘du’ og da vores samtale var slut var min udgangsreplik ‘hej igen’.

    Heldigvis var det sidste adjudanten sagde inden jeg gik ind: nu har du hørt, hvordan du kan/bør gøre og så gør du som du vil – alt der foregår i det lokale er mellem Kongen og dig.

    Og det er vores samtale også 🙂

    Billederne er taget i Drabantsalen – det første foran Mikael Melbys portræt af Dronning Margrethe. Der var ingen officielle fotografer tilstede da jeg gik, men den unge mand, der tog mod jakker og serverede kaffe, havde heldigvis også tid til at fotografere.

    Personalet var i det hele taget ualmindelig imødekommende og gjorde alt for, at vi skulle føle os godt tilpas i den lidt uvante situation.

  • Et øjeblik...

    Det er snart

    Jeg er tjekket ind på flyet, jeg har styr på metroen, støvlerne er pudset og medaljen er fundet frem – jeg er SÅ klar til mandagens møde med Kongen. Højtidelige møde. Jeg har ‘mødt’ ham før, da han var Kronprins, men det var under langt mere afslappede former til Royal Run.

    De sidste dage har været præget af tøjkrise og sommerfugle i maven, men man siger, at han er skide sød og der er kun ham og jeg, så jeg skal ikke præstere noget. Det skal nok gå.

    Jeg har ingen anelse om i hvilken rækkefølge man kommer ind – måske er det rent tilfældigt. Det starter kl 9:30 og forventes at være afsluttet kl. ca. 13.30 og så må man jo bare pænt vente.


    Til morgen lidt over 7 fik jeg besøg af Nanna og Solveig, Sidstnævnte var stået op ved 4 tiden, så for dem var det allerede langt op ad formiddagen. Selv var jeg også oppe og havde været ude med hundene, så jeg var helt klar til et par timers leg og snak.

    De kom med blomster og morsdagsgave. Lækre cremer og et fint lille maleri som Solveig have lavet. Det er skønt igen at være mor til en Mataspige 🙂

  • I haven

    Majs søde milde

    I går morges måtte jeg have gang i isskraberen inden vi kørte på morgenluftetur i skoven. Så koldt var det ikke i dag, men køligt nok til, at jeg var glad for, at jeg havde en hættetrøje på under jakken.

    Det vender heldigvis hurtigt og til middag kunne jeg arbejde i gården i t-shirt. Den har længe været vintertræt, men i dag fik den en ordentlig overhaling.

    Køn bliver den aldrig med grimme fliser, ødelagt murværk og træværk som fra udlejers side ikke bliver vedligeholdt. Jeg gør mig bedste, men vil ikke ofre en formue på et lejet hus, så jeg sætter noget grønt, som kan dække det grimme.

    Fuglebadet har fået en tur med højtryksrenseren og venter nu på at GLS kommer med et nyt springvand. Jeg har købt et lidt bedre denne gang med indbygget batteri – dvs. det også fungerer selvom en sky går får solen – håber jeg.

    Jeg har købt algefjerner og så skal fliserne også have en omgang.

    Jeg kiggede på nye havemøbler i XL byg. Jeg har en bænk, et par stole og et bord, men drømmer om noget, der er mere behageligt at sidde i/ligge på… jeg har jo nået en alder, hvor en ‘morfar’ er på sin plads og den vil jeg gerne kunne tage i skyggen i gården 🙂

  • Et øjeblik...

    Et fint farvel til Thomsen

    På den her smukke 5. maj dag var Sankt Marcus Kirke i Aalborg rammen om et farvel til en kollega og kammerat gennem mere end 44 år.

    Fælles omdrejningspunkt var de sidste mange år Bokseklubben AK Jyden, hvor jeg i en lang årrække stod for klubbens hjemmeside og fotograferede til det årlige juleboksestævne og han var formand, bestyrelsesmedlem, træner og motionsbokser.

    Da min opgave for klubben ophørte havde vi stadig kontakt og han var altid klar med en kæk kommentar.

    Sidst jeg hørte fra ham var dagen inden jeg skulle rejse til Norge og her var han helt som han plejede.

    I sidste uge døde han.

    Jeg havde forventet et større opbud fra bokseklubben, hvor han har været en stor drivkraft siden han var ung. Der kom ikke en eneste. Det kan have mange årsager som jeg ikke kender til – jeg undrer mig bare.

    Jeg fandt nogle billeder af ham fra en anden kollegas 30 års fødelsdag – det er 100 år, en madpakke og en masse hår siden. Hvis ikke jeg husker galt, havde jeg vist et crush på ham dengang.

    God vind på rejsen, Thomsen. Jeg vil savne dig.

  • Seniorlivet,  Solveig,  Tumling

    Piger og penge

    Tilbage i marts satte jeg lidt penge i en fond og det er gået overraskende godt.

    Altså jeg har jo ikke tjent millioner, men kurven er i det mindste hovedsagelig opadgående trods alle de negative økonomiske nyheder medierne er fyldt med.

    Pengene ligger hos Nordnet og er investeret i en Nordnet One fond … den mindst risikable investering og dermed heller ikke den største gevinst.

    Man skal jo starte et sted.

    Jeg kan forstå, at det er weekend nu. Dagene løber lidt sammen, når jeg ikke skal på job – det er mest afhentningen af Solveig, der gør, at jeg har en lille smule styr på, hvilken dag i ugen det er.

    I går var jeg med Nanna over i vuggestuen og hente hende, så jeg lige kunne blive introduceret til stedet og den elektronisk tavle, der viser aflevering og afhentning.

    Hun var på legepladsen og bestemt ikke tilfreds med de færdselsregler Pædagog Mette forsøgte at forklare hende.

    Åbenbart må man kun bruge ‘køretøjer’ foran børnehaven og ikke køre på den sti, der går hele vejen rundt om bygningen. Der er helt sikkert en grund til det, men det havde Solveig ikke den store forståelse for.

    Heldigvis skulle vi hjem og hun glemte hurtigt, at hun var edderspændt rasende.

    I aftes var der ingen ballade og vi hyggede os gevaldigt, mens mor og far var i byen.

  • Et øjeblik...

    1. maj

    Torsdag skulle have været en fridag, men blev kun til en halv, for formiddagen blev ret aktiv på den der husmoderlige måde.

    Vi startede lidt over kl. 6 i hundeskoven – det var noget de to franske kunne bruge og det er da også en ret skøn måde at starte dagen på, når jeg nu alligevel var vågen.

    Formiddagen blev blandt andet brugt på at lave årets første rabarbersaft og en af de endnu lune flasker blev langet ud af vinduet til mureren, som havde været i Hals og spille golf og så lige kunne få sådan en lille smagsprøve med hjem. Han er en af de få, jeg kender, der sætter lige så meget pris på rabarber, som jeg gør.

    Bedet henne i den gamle have bugner nu, så der skal helt sikkert laves mere saft, marmelade, grød, kage og hvad har vi inden væksten stopper igen hen på sommeren.

    I morgen skal de unge mennesker til L.O.C. stand-up og jeg skal passe Solveig imens. Jeg har købt både is og popcorn for vi skal fejre at hendes første dag i vuggestuen var gået over al forventning. Hun er så sej og havde været der 2,5 time alene. Legepladsen er besøgt flittig på lukkedage, men hun har kun været indenfor i forbindelse med nogle få tidligere besøg.

    1. Seniorlivet

      Blandt de gamle

      Det blev til rasende hyggelige gensyn i firmaet i dag.

      Der var trommet til pensionist komsammen og for sørste gang deltog jeg som ‘pensionist’ og ikke bare som en kollega, der var mødt op for at hilse på.

      Jeg synes, at jeg hørte, at der var 130 deltagere og jeg vil tro, at jeg genkendte de 128.

      Der var kolleger helt tilbage til min start som 18 årig … det var eddermame hyggeligt. Det er nu for manges vedkommende ‘gamle’ mænd med høje tininger, høreapparater og alverdens skavanker, men stadig de samme søde mennesker, som tog så godt i mod mig for lidt over 44 år siden.

      Jeg håber, at de gentager arrangementet næste år!

      I morgen er det 1. maj og den har jeg genindført som en hel fridag her hos mig. Jeg skal ikke en skid andet end måske benytte det smukke vejr til at tørre sengetøj i gårdhaven.

    2. Slægtsforskning

      Øh nå…

      MyHeritage har opdateret mine etnicitetsresultater og væk er irerne, skotterne og waliserne – og ind kom hollændere og tyskere. Det giver langt mere mening i forhold til ham Adolph Eduard Leismann, der kom til Danmark fra Tyskland engang i 1700 tallet.

      MyHeritage forklarer det med, at den nye version af etnicitetsskønnet benytter et andet og større referencepanel.

      Etnicitetsskøn v0.95 er 8 år gammel. Det blev udviklet ved hjælp af et mindre referencepanel og bruger en mere forenklet algoritme. Etnicitetsskøn v2.5, er baseret på en ny algoritme udviklet fra bunden af MyHeritage Science Team. På baggrund af to års forskning og finjustering har v2.5 en bedre opløsning med 79 etniciteter sammenlignet med 42 i v0.95. For eksempel vil personer, hvis DNA-resultater tidligere viste skandinavisk etnicitet, nu modtage resultater, der angiver etnicitetsprocenter for svensk, norsk og dansk etnicitet.

      Mindre etniciteter kan blive mere eller mindre fremtrædende eller endda helt forsvinde fra resultaterne. Nogle etniciteter kan flytte til nærliggende regioner på grund af en ny geografisk fordeling af etniciteterne.

    3. Et øjeblik...

      Krydderier og blomster

      Jeg havde et par lammeculotter i fryseren og i dag blev de hovedingrediensen i en skøn indisk simreret – Rogan Josh – med et hav af krydderier. Den stammer oprindeligt fra Kashmir provinsen og er en af deres signaturretter.

      Opskriften er formodentlig tilpasset, så man kan få ingredienserne i Danmark, men den smager ganske forrygende alligevel.

      Søndagen startede i hundeskoven – det er ikke så ofte vi kommer der mere. Efter Bobs mange uheld med øjenskader holder vi os til steder uden alt for mange buske og træer han kan stikke hovedet ind i – men de trængte til at strække ud og løbe frit, så tog jeg chancen.

      Mens den indiske simrede på komfuret nød vi eftermiddagen i gårdhaven. Det varer lidt endnu før alt er grønt og frodigt derude, men det er på vej.

      Det meste derude vokser i krukker og jeg er ret imponeret over, hvor kæmpestor min clematis (Montana Rubens) er blevet med den begrænsede plads den har i krukken. Der er en millionmilliard knopper, som snart springer ud og fylder hegnet ind mod naboen med små lyserøde blomster.

      Da oliventræerne flyttede ud af deres vinterhi flyttede hostaerne ind. Håbet er, at varmen kan fremme deres vækst og det ser ud til at lykkes at snyde dem lidt, for de er godt på vej.

    4. Et øjeblik...

      Dagens gode gerning

      Midt i Pavens begravelse observerede jeg en ung knægt i færd med at forsøge at læsse en stor elevationsseng – to madrasser og to bunde – på en lille cykeltrailer.

      Hans mor stod bare og kiggede på, mens Røde Kors butikkens ældre medarbejder hjalp knægten med at bære sengen ud af forretningen.

      Da han baksede afsted med den første madras, gik hun. Nu skal man jo passe på ikke at dømme – hun kunne jo være handicappet på den ene eller anden måde, men alligevel…

      Jeg kan ikke være passiv tilskuer til sådan noget, så jeg hentede min store trækvogn og stod klar da han kom tilbage. Ved fælles hjælp fik vi de tunge bunde bakset op på vognen, bundet fast og bragt hjem.

      Jeg hjalp med at bære dem ind i huset trods det, at familiens bostøtter var tilstede – unge mennesker, som jeg nok mener kunne have lettet r**** og hjulpet knægten, men måske står det ikke i deres jobbeskrivelse.

      Engang havde huset en af byens fineste haver. Der boede et ældre ægtepar, som passede og plejede den. Huset blev solgt for ikke så længe siden og åbenbart udlejet. Jeg håber ikke, at de ældre mennesker er blevet boende i Hals og kan se det, for i løbet af kort tid ligner haven noget, der er løgn.