• Et øjeblik...

    Sensommer

    Det er blevet sensommer i naturen. Grøftekanterne står med vissen ukrudt, lyngen blomstre og de lyse nætter er lagt bag os.

    Det passer mig glimrende, at det går den vej. Noget sommermenneske er jeg nemlig ikke og skulle jeg rangere de 4 årstider ville sommeren komme på sidstepladsen.

    Jeg glæder mig til igen at kunne være iklædt uld, at kunne gå i skov og mose uden at være generet af insekter og varme og at kunne tage en tur til stranden uden at skulle vade i badegæster.

    Måske ligner jeg meget godt hundene på det punkt – når temperaturen kommer over 25 grader foretrækker de at ligge i skyggen og al aktivitet skal helst foregå tidligt morgen og sen aften.

    Det gjorde den i dag – kom over 25 grader – vi kørte til stranden og hoppede i havet allesammen. Nogen med mere entusiasme end andre, men uanset var det godt at få kølet de fede kroppe 🙂

  • Baby,  Solveig

    Hverdagen er tilbage

    Hele ‘butikken’ er nu kørende efter ferien og både kantinen og p-pladsen ved firmaet var fyldt.

    I løbet af sommeren har vi kunnet møde lidt senere, gå lidt tidligere og stadig passe vores job.

    Nu er det alvor, kalenderen er igen fyldt med møder og opgaverne triller ind i en lind strøm.

    . . .

    Hjemme ventede et lille besøg af Solveig og hendes mor.

    I dag var den unge dame til en afveksling vågen og vi fik vendt den lille verdenssituation.

    I morgen er hun tre uger gammel og virker som om hun er ret tilfreds med tilværelsen.

    Hun er blevet god til at fastholde øjenkontakten og da hundene skabte sig, var det tydeligt, at hun var interesseret i hvor lyden kom fra.

    Behøver jeg at sige, at jeg er vild med Solveig?

  • Et øjeblik...

    Sømand for en dag

    Kl 13:00 påmønstrede jeg det nederlandske skib Oosterschelde, en tre-mastet skonnert bygget i 1918. Fra 1939 – 1954 var skibet på danske hænder og hed Fuglen ll. Det fungere de som fragtskib af mursten, sild og bananer.

    Det var kun for tre timer jeg var sømand, men jeg fik saltvand og vind i håret og tovværk mellem hænderne.

    The tall ships races besøgte igen byen og Aalborg har summet af liv på havnen. I aftens sluttedes festlighederne af med Danmarks største fyrværkeri og i dag sejlede de smukke skibe så ud af Limfjorden – mange for sejl – et fantastisk syn.

    Jeg var ombord på Oosterschelde og fik set Parade of sails fra vandsiden. Oosterschelde vandt i øvrigt kapsejladsen for skibene i A-klassen.

    Denne gang manglede nogle af de helt store skibe fra Mexico og Columbia. Russerne, som også plejer at deltage med et af de meget store, var ikke inviteret.

  • Lydbøger

    Jeg læser…

    Kirstine er ud af en magtfuld adelig familie, Hvideslægten. Faderen dør, og moren gifter sig igen. Kirstine bliver derefter anbragt på det nærliggende Stubber Kloster ved Vinderup, hvor handlingen foregår i årene 1275 til 1287.

    Lars Frederiksens roman om den unge Kirstine, der snart bliver priorinde på Stubber kloster formidler fint middelaldersamfundet og dets mange spændinger mellem adelen, kirken, storbønderne, kongemagten og klostrene.

    Kirstine leder klostret med omtanke og vestjysk handelstalent, og uden at ville det bliver hun og klostret inddraget i den lange kæde af dramatiske hændelser, der leder frem til mordet på Erik Klipping.

    Hvor mordet præcist finder sted er ikke afgørende, men der er ikke langt til Vinderupgård, hvor rigets tidligere marsk Jens Kalf og hans søn spiller en hovedrolle i kampen om kongemagten, men også i forhold til den unge priorinde fra Stubber Kloster.

    Midt imellem Holstebro og Skive, ved Sevel, lå Stubber Kloster, som er omdrejningspunktet i romanen Kirstine skrevet af Lars Novrup Frederiksen.

    Vi følger den unge kvinde fra hun – mod sin vilje – bliver anbragt på klostret og til hun vælges som priorinde, hvordan hun tjener penge til klostret, og hvordan hun er i evige stridigheder med bispen i Ribe, og så har hun en forbudt romance til en herremand på Vinderupgård

    Det er 25 timer og 3 kvarters oplæsning og selvom det lyder voldsomt, så er det ikke et sekund for meget.

    Det er en storslået middelalderroman og jeg har været fanget fra side et. Fanget i en grad, at jeg påtænker at besøge resterne af klostret og egnen omkring, som er en vigtig del af historien.

    Thomas Gulstad læser op og det kunne ikke have været gjort ret meget bedre.

  • Baby,  Solveig

    Hvad hjertet er fuld af

    Det er ikke helt sunket ind endnu, at jeg er blevet mormor, at min datter blevet mor – og alt det nye bruger fortsat en stor del af min energi. Jeg kunne se det på jobbet i dag… i går havde jeg haft hovedet under armen og i dag måtte jeg rette op på nogen af de fejl, jeg havde lavet.

    Måske kan en mormor også få ammehjerne!

    Vi har haft en lille fotoseance med Solveig, som netop i dag er 2 uger gammel.

    Der er allerede mange herlige ansigtsudtryk og nogle øjne, der stadig er lidt svære at styre 😉

    Da de ankom var hun i mormorstrik. En lille trøje som jeg strikkede før vi vidste Solveig var på vej. Det er så dejligt at se de små trøjer og huer i brug.

    I aftes måtte jeg hurtigt strikke en ny lille djævlehue til hende. De to jeg havde strikket på forhånd er lige i det mindste, men hvem havde også lige regnet med hun var sådan en lille flæsketerning 🙂

  • Solveig

    Atypisk ferie

    Det har afgjort ikke været den typiske sommerferie, men nogle gange sker der ting som man ikke selv er herre over og så tilpasser man sig til de anderledes omstændigheder.

    Jeg har kørt mange gange mellem Hals og Sygehus Nord, har bragt vasketøj til og fra samme sted, har gået mange mange ture med tre hunde, har arbejdet en time her og en time der, været tidligt oppe og gået i seng helt tømt for energi.

    Jeg trænger til ferie, men efter weekenden starter hverdagen igen. Mandag starter jeg lidt forsigtigt ud med 4 timers arbejde. Tirsdag arbejder jeg hjemme og herefter skulle min lille verden igen gerne blive normal.

    Eller helt som det var bliver den ikke. Jeg er blevet nogens mormor og selvom hun ser temmelig skeptisk ud, så skal vi nok blive gode venner ❤

    Jeg kommer til at savne mit nye frokoststed, Azzurra. Da jeg trådte ind af døren i dag, sagde manden bag disken ‘sandwich’ med et smil og et spørgende blik… jeg hader at være forudsigelig, så i dag tog jeg en frokostpizza med hjem 🙂

  • Fransk Bulldog,  Strik

    Den franske liga

    Jeg skulle slet ikke holde ferie nu, men med en utrolig fleksibilitet og velvilje fra både manager og kolleger kunne jeg fremrykke min ferie 2 uger og dermed støtte den lille nye familie og passe deres hund under deres indlæggelse.

    Det er noget af en mundfuld med tre hunde.

    Ikke når vi er herhjemme, hvor de leget og hygger sig sammen, men når de skal luftes bliver det indimellem lidt en udfordring.

    I dag holder jeg helt fri – også fra besøg på hospitalet.

    Nattøj, kaffe, flow-tv og strikketøj passer fint på en dag, hvor regnen siler ned over Nordjylland.

    Jeg strikker på en Parfait Jakke fra bogen ‘Børnestrik, mere kærlighed på pinde’. Jeg havde tre nøgler Filcolana Pernilla på hylden og sammen med Rauma Alpaca Silk – også fra hylden – bliver det den lækker blød og varm jakke til en 2-3 årig Solveig.

    Jeg døjer ret meget med, at jeg kun får fat i en af trådene og i ret strik er det ret svært at lade en maske falde og samle alle tråde op igen. I hvert fald for mig.

    Måske bruger jeg de forkerte strikkepinde… skal de være spidse eller mere afrundede når man strikker med to tråde? Har du nogen erfaring med det?

  • Baby,  Solveig

    En Ingrid til Solveig

    På Instagram går der ikke en dag uden jeg ser adskillige Ingrid Sweatre i alle størrelser.

    Jeg vil sørme ikke stå tilbage for nogen og med 4 projektløse nøgler Filcolana Highland Wool i kurven var der ikke langt fra tanke til handling.

    Jeg er ikke voldsomt imponeret. Måske kunne jeg have sagt mig selv, at den dobbelt rib trækker sig meget sammen og havde jeg det, havde jeg freestylet på de stykker og fået et pænere resultat.

    Tror jeg.

    Det er som det er – og så blev jeg så klog.

    Modellen, der skal i sweateren er der til gengæld ikke noget i vejen med. Her er der også indbygget rib i form af elastikker på de småfede lår, men det er anderledes charmerende.

    Begge mine piger fik en lidt hård medfart under fødslen tirsdag nat. De er derfor fortsat indlagt og bliver puslet om af det dygtige personale på neonatal.

    Lige om lidt skal hun ikke bruge sonden mere for hendes mor lægger rigelig mælk ned – hun skal bare lige lære at tage ordentligt fra og også det får de hjælp til.

    ♥♥♥

  • Familie

    Skønnet etnicitet

    Til min store overraskelse er der ikke meget tysker at finde i mine DNA resultater. Til gengæld er der irer, skotte og waliser i mit DNA – med en høj grad af pålidelighed.

    Med lav pålidelighed er der Mormoner i Utah, Idaho, Californien, Arizona, Wyoming og i Colorado og noget Grønlandsk Inuit i mit DNA.

    Jeg matcher med 5977 personer i hele verden – testede personer. Det kan bliver noget af en fætter kusine fest.

    Den viser også to nære slægtninge. Den ene er vores egen Sofie, mens den anden er en 40 årig kvinde, som har samme efternavn som min biologiske morfar.

    Der er i det hele taget masser af information at dykke ned i.

    HUSK at støtte borgerforslaget om at give politiet mulighed for at benytte denne type DNA resultater i deres efterforskning.

  • Baby,  Solveig

    Kald mig bare mormor

    Solveig må have hørt, at de havde tænkt sig at tvinge hende ud for meget tidligt mandag morgen gik vandet og da mandagen netop var blevet til tirsdag og supermånen hang stor og orange over byen kom den fineste lille pige til verden.

    4042 gram og 54 cm

    Mor, far og barn har det godt.

    Ja, og også mormor’en.