-
Hals Nyt
Der sker ting og sager rundt omkring mig. Stråtaget på naboens hus var efterhånden så tyndslidt at det regnede ind. Der blev lagt en presenning over taget og den har så ligget der de sidste 3-4 år.
Indtil i dag.
Håndværkerne satte stillads op i går og i dag gik de så igang med at pille stråtaget af.
Huset er bevaringsværdigt og mon ikke ejeren er pålagt at lægge et nyt stråtag på.
Det er en af byens ejendomsmatadorer, der ejer huset. Han ejer del andre udlejningshuse i byen, der ikke bliver ofret mange kroner på, men her kunne han nok ikke blive ved med at undslå sig. To huse længe henne af Aalborgvej ligger en skøn hvid villa som blev gennemgribende renoveret af de tidliger ejere. Solgt til ejendomsmatadoren og siden er der den forfaldet mere og mere.
På den anden side af gaden ligger vores nye Rema 1000. Det startede så godt, men har udviklet sig skidt. Butikken er rodet og der mangler konstant varer på hylderne. Jeg går forgæves efter noget stort set hver dag.
Der kommer minium 2 Rema biler dagligt, så det er ikke fordi, at der ikke bliver leveret varer. Jeg tilskriver det dårlig lagerstyring eller dårligt købmandskab.
I dag kom så dødsstødet for min ellers positive holdning til Rema1000 Hals … indførsel af rigide parkeringsregler styret af et af parkeringsregimerne!
Det giver ingen mening for mig, at indføre én times parkering døgnet rundt, året rundt ved en butik, der har åbnet fra kl. 7 – 21 – og slet ikke når jeg kan konstatere, at fra kl. 17 er der meget sparsomt med biler derover.
Her i sommer er der helt sikkert behov for parkeringsbegræsning – særligt om onsdagen, når der er marked i byen, men der er saftsuseme også langt til døgnet rundt, året rundt.
På min arbejdsplads i Aalborg er der også p-regler, men kun fra 7-17 – resten af tiden har de mange beboerne i området mulighed for at benytte p-pladsen. Går der noget fra os af den grund? Ikke det mindste.
Der er også en halsbo, der har fået den fineste lille hundehvalp som afløser for en dejlig labrador, der desværre døde tidligere på året.
Måske er der også ved at ske noget ved den tomme Strandrestaurant og bowlinghal. Måske.
Biblioteket og byens to garnforretninger er værter for en Strikkecafé senere på året – som jeg er tilmeldt.
Jow jow – der sker ting og sager i vores lille by. Både godt og skidt.
-
Holy moly
Fordi jeg nu har bestemt mig for at tage turen Bergen – Kirkenes – Bergen i foråret er jeg begyndt at forberede mig. Det er en del af glæden ved at rejse.
I aften skal jeg f.eks. detage i et webinar ‘Bli kjent med Havila Kystruten’.
En anden ting jeg har gjort er at melde mig ind i to facebook grupper Havila Voyages Official Travellers’ Group og Havila Voyages Solo Travellers’ Group. Her udveksles erfaringer og stilles spørgsmål til turen, skibet, maden, udflugterne…
Det er så fint alt sammen – bortset fra, at jeg også har erfaret, at jeg nok skal forvente, at en stor del af mine rejsefæller er amerikanere. Jeg ved ikke helt, hvilken sten de lever under ‘over there’, men sjældent har jeg oplevet sådan en ignorance og manglende evne/vilje til selv at undersøge, hvad det er for en rejse de skal på og hvad der er for et land de skal besøge.
Det fremgår ret tydeligt af Havilas hjemmeside – også på engelsk – at det er et skib, hvis hovedformål er at fragte post, varer og passagerer mellem de norske kystbyer – IKKE et krydstogtskib.
De spørger ind til ting, som hører til på et typisk cruise; underholdning, aftensnacks, drinks – og undrer sig over de mange og meget korte stops, hvor man dårligt kan nå af skibet.
Hvilken type fruit flavored herbal tea tilbydes? Hvad er temperaturen i restauranten? Er der myg på skibet? Er der plads i kahyttens skab til at medbringe sine egne pop-up hylder?
Mon jeg kan håbe på, at det i det mindste ikke er nogle af de der hillbillytrumptyper…
-
200
I dag er der præcis 200 dage tilbage af året. Og 200 dage til jeg slutter mit aktive arbejdsliv.
Det var bare lige det 🙂
-
Selvforkælelse
Fototasken er blevet opdateret med et nyt teleobjektiv + en teleconverter. Objektivet er købt nyt med en Fuji cashback på kr. 750 og teleconverteren er købt meget lidt brugt på DBA ca. kr. 1300 under nyprisen.
Valget af objektiv var ikke nemt. Allerhelst ville jeg jo have det bedste af det bedste, men der følger både en meget høj pris og en meget høj vægt med de objektiver.
Særligt sidstenævnte er en udfordring når jeg helst vil fotografere håndholdt og have udstyret med over alt. Jeg gider simpelthen ikke også slæbe rundt på et stativ. Jeg har brugt timer på at se tests og anmeldelser på YouTube og tilsidst faldt mit valg på FUJINON XF70-300mm og så en Fujinon XF1. 4X TC WR, som giver et ekstra rækkevidde på både det nyindkøbte objektiv og et jeg har i forvejen har i tasken.
Forhåbentlig bliver det fotovejr, så jeg kan komme ud og teste det nye gear mere end de få skud jeg nåede i dag.
-
Tandtraume
Irma har været på operationsbordet i formiddag.
Efter et hovedspring fra havebænken mistede hun en tand. Den brækkede ikke, men blev slået løs.
På et tidspunkt havde den sluppet helt og jeg kunne pille den ud.
Jeg troede vi slap med det – men desværre var de tre andre fortænder i undermunden også slået løs og i dag er de blevet fjernet hos Dyrlæge Mogens.
Det blev selvfølgelig undersøgt om der kunne være en anden årsag til rokketænderne, men der er overhovedet ingen tegn på pardentose eller anden sygom i tandkød eller tænder.
Tænderne er smidt ind med et møggreb, men ellers fine og sunde.
Jeg hentede hende efter et par timer – temmelig omtåget og det bliver vist først i morgen hun vågner helt.
-
Mr. Saitos Rejsebiograf
Hvad er det, der sker, når lyset falder på et menneske?
Så bliver mennesket helt gennemsigtigt, smukt og fuldt af håb, og alle kan pludselig se det. Lyset opstår oftest ved lydhørhed, anerkendelse og så lige det at få en hestesko fra andre.
– Annette Bjergfeldt –Jeg fortælleren i Mr. Saitos Rejsebiograf er Lita, som sammen med sin mor Fabiola flygter fra Argentina. De ender helt oppe på den vindblæste ø Upper Puffin i Canada. De bliver langsomt en del af øens forunderlige liv. Fabiola sælger waders og træsko i den lokale skibsproviant, og de får et værelse på sømandshjemmet Betlehem, hvor et udsædvanligt farverigt persongalleri udfolder sig. Lita bliver venner med værtsparrets døve datter, Oona. Da mr. Saito ankommer til øen med film, bliver pigernes fantasi for alvor vakt til live.
Det er Annette Bjergfeldt, der har skrevet Mr. Saitos Rejsebiograf. Det er en finurlig fabulerende fortælling om livsvilje, hjerterytmer og kaos i kahytten. Om søpapegøjer, en undulat med gyldne vinger og kærlighed. Om at blive set, anerkendt og få en hestesko af andre.
Har du læst Højsangen fra Palermovej vil du ikke blive skuffet. Og er du til lydbøger, er det dygtige Githa Lehrmann, der er oplæser – heller ikke dét bliver man skuffet over.
-
Med kors og bånd
Min teamleder stillede mig pludselig nogle lidt uventede og underlige spørgsmål i mandags … der gik ikke længe før det gik op for mig, at han var ved at skrive indstilingen, så jeg (forhåbentlig) kan bliver tildelt belønningsmedaljen.
Sikke et punktum at sætte på sit arbejdsliv.
Det betyder også, at man frivilligt kan komme i audiens hos Kongen.
Om jeg skal det?
Det kan du bande på, at jeg skal.
Det bliver jo først i forbindelse med min fratrædelse, at jeg modtager medaljen og derfor først i 2025, at jeg kan besøge Frederik.
Jeg overvejer, om jeg kan strikke mig et par hvide handsker. Og måske brodere monogram på.
-
På en skala fra 1 – 10
Havde jeg vidst hvor glad og tilfreds jeg ville blive med resultatet af pinsens fliserengøring i gårdhaven, havde jeg gjort det for længe siden.
Det er en helt anden fornøjelse at være derude nu, hvor ‘bunden’ også er i orden.
Forrige år købte jeg et tæppe, som jeg har haft liggende under havebordet.
Inden vinter fik jeg det ikke rullet sammen og pakket væk, så lige som fliserne lignede det også noget, der var løgn. Det var smidt i en pose til lossepladsen, men så langt nåede det ikke.
Det fik en ekstra chance. Sæbet ind i Rodalon og bagefter spulet med højtryksrenseren er det som nyt. Næsten.
Jeg er ikke det store havemenneske og lykkes jeg med noget, er det mest held.
F.eks. så blomstrer min Clematis Montana Rubens i øjeblikket i overflod til glæde for mig og naboen, mens der aldrig har været en eneste blomst i min blåregn og det kommer der heller ikke i år.
Hvorfor ved jeg ikke rigtig for den er ellers i temmelig kraftig vækst, men altså kun grøn vækst.
Dagens tal … 224 dage/121 arbejdsdage tilbage 🙂
-
En kælling fra hver by
Pinsen har været én lang forlænget arbejdsweekend.
Dem der i sin tid har lagt fliserne i min lille gårdhave har vist hentet hvad de har kunnet finde af brugte fliser rundt omkring. De er ikke ens hverken i overflade eller størrelse. Udover det har de har længe været fyldt med både alger og mos og på en regnvejrsdag så glatte, at jeg har været ved at falde på halen mere end en gang.
Jeg gik i gang med højtryksrenseren fredag og gjorde det færdigt lørdag.
For pokker et svineri det kan lave. Jeg har ved at give op for alt var svinet til, der er ingen afløb i gården jeg kunne feje vandet ned i og jeg var nødt til at ventet til alt var tørt, før jeg kunne feje alt det løsnede skidt væk.
Lørdag eftermiddag fik jeg styr på det og søndag kom jeg så langt, at jeg kunne hente fugesand i XL-Byg.
Sikken en forskel det gjorde. Det er en fornøjelse at gå derud nu.
Det bliver aldrig fantastisk, men i det mindste er vi gået fra grønne fliser til grå.
Jeg er mørbanket og træt. I morgen er jeg inviteret på frokost inden i Aalborg og skal ikke røre en finger – det trænger jeg til.
-
Ethundredeogfemogtyve
– så mange arbejdsdage har jeg tilbage. Det lyder ikke af meget, men fraregnet weekend og feriedage så er det ikke flere.
Mine kolleger er ikke alle lige tilfredse med min beslutning. De glædes på mine vegne, men er kede af det på egne og afdelingens.
De ved også godt, at der sikkert ikke kommer en ny ‘Mette’ – altså en administrativ medarbejder til at holde hånd i hanke med de ting, som ikke er en teknikers spidskompetence… dokumentation, sagsstyring, indkøb, lagerstyring osv.
Som det ser ud nu skal mine opgaver fordeles ud på eksisterende medarbejdere og jeg bruger derfor en del tid på at lave små vejledninger og lister med nyttige noter.
229 dage i alt, men altså kun 125 arbejdsdage… det er svært at få armene ned 🙂
