• Vi tror på det

    Vi holder vejret og håber, at Covid-19 holder sig i ro de næste måneder.

    Vores Amsterdam juletur er tættere på end den har været før. Det gør, at jeg tør begynde at kigge nærmere på byen, på hvad vi skal se, hvordan vi kommer rundt med offentlig transport, hvor vi skal spise og ikke mindst shoppe.

    Vi er ikke den slags storbyturister, der styrter rundt fra den ene turistfælde til den anden, men jeg synes alligevel at vi skal se bare lidt at det byen kan byde på… udover Primark 😉

    Byen huser nogle meget berømte kunstmuseer – jeg har tidligere været i byen og set Rijksmuseum – men jeg er ret overbevist om, at min rejsemakker at temmelig græsk katolsk og i øvrigt ikke aner hvem hverken Rembrandt eller Van Gogh er, så det er ikke den slags jeg leder efter.

    Har du været i byen og kan give os et par tip, så tager vi meget gerne i mod.


    Jeg har læst at man fejre julen anderledes end i Danmark. Hvor vi i Danmark har julemanden, har man i Holland Sinterklaas, eller Sankt Nikolaus, der er forgængeren for vores traditionelle julemand.

    Den hollandske juleaften kaldes for ‘Sinterklaasavond’, og falder allerede d. 5 december, hvor der gives gaver enten om aftenen den 5. eller morgenen den 6. december (det bliver ikke i Amsterdam vi skal købe en julekalender kan jeg regne ud !?!). Der er også noget med en ‘Zwarte Piet‘, som er Sinterklaas hjælper – en tradition der de seneste år har været en del protester mod.

  • Exhale

    To dage er knap tid nok til at restituere efter en travl arbejdsuge.

    Lørdag var jeg SÅ træt. Orkede ingenting. Sov midt på dagen OG gik tidligt i seng. Måske er det alderen eller også har jeg bare ualmindeligt meget om ørene i øjeblikket.

    I modsætning til lørdag, har søndagen været en af de aktive. Især har jeg været flittig i gården.

    Stauder og blomster er efterhånden blevet en smule trætte at se på, så nu er de sat til side i håb om at de vil skyde igen til foråret.

    Desværre har jeg kun et mørkt skur at overvintre planterne i – det bedste jeg kan gøre er at sætte dem tæt på muren under et udhæng og evt. pakke dem ind i bobleplast når vinteren kommer.

    Sommerfuglebusken og prydløgene tiltrækker fortsat store mængder sommerfugle og bier.

    Jeg har gjort foderbrættet klar og så håber jeg også at kunne tiltrække lidt fugle til gården. Sidste år havde jeg en fast gæst i form at en sangdrossel – i år må den gerne tage familien med.

  • Se, hvilken morgenstund

    Inden jeg gik i seng i aftes havde jeg besluttet, at jeg ville køre til Vesterhavet, hvis jeg vågnede tidligt.

    Og det gjorde jeg.

    Der var mørkt og klokken knap 6 da iGo kørte ud fra p-pladsen med destinationen Ejstrup Strand

    Vi var ikke alene på stranden. Militæret var ved at sætte afspæringer op fordi der senere på dagen skulle være øvelse i det militære terræn. Vi fik lov at passere… krigen (med signalpistol, kanonslag og observationsrøgbombe) skulle ikke starte før et par timer senere.

    Hundene var ikke tilfredse med at bliver hevet ud af køjen så tidligt på en lørdag, men destination var de ikke utilfredse med.

    Klitterne ved Vesterhavet kan noget som stranden ved Hals ikke kan. Til gengæld er vandet vest på for vovet til dem – det er skønt at have begge muligheder inden for rækkevidde.

    Der blev brændt noget krudt af og slæbt noget sand med hjem, men vi havde en skøn morgen og må tage de ulemper med der følger med.

  • Den sejeste jeg kender

    Jeg havde ventet med spænding hele formiddagen på resultatet og kl 11.43 kom de forløsende ord:

    “Vi fik 10 Mette”

    Vi og vi… men jeg sætter da pris på at blive inkluderet for min beskedne indsats i det kandidatspeciale, som i dag er blevet forsvaret til et 10 tal.

    Den murer er fanjensme den sejeste, jeg kender!

  • Hvis jeg hører…

    ordet ‘nyansættelse’ springer jeg i havnen.

    Sådan har jeg haft det den sidste uge. Det vælter ind og med chipset mangel i verden er det et kæmpe problem at skaffe udstyr til de mange nye medarbejdere.

    Vi gør vores bedste inden for de rammer og muligheder vi har. Det er ikke altid nok og så står vi i skudlinjen. Det er opslidende og trættende.

    Hovedet er fyldt og efter en lang dag er det skønt at slukke maskinen og køre hjem.

    Min plads i verdensfirmaet

    Torsdag har været en af de bedre dage, med positive kunder og gode historier.

    En af vores indiske kolleger har sat sig for at lære dansk og holdt stolt to fingre i vejret med et: “jeg går på modul 2”. Han taler et fint forståeligt dansk (om end fortsat med et begrænset ordforråd) og var synligt stolt da jeg sagde det. Jeg forestiller mig det er svært at lære, så jeg tager hatten af for hans indsats. De fleste indiske ansatte er her kun 6 måneder, men måske har han tegnet en længere kontrakt og dermed synes han vil kunne begå sig på andet end bollywood engelsk.

  • Det var den pause

    6 dages pause var hvad hænder og skuldre fik – så må det også være restitution nok!

    Mine mange strikkeplaner hober sig op sammen med det garn jeg køber til. Også i dag har jeg handlet. På tilbud, så det kunne jeg ikke modstå.

    Der er ikke dukket nyt op i mit strikkefeed. som jeg bare MÅ strikke til mig selv, så alle planer er mindre projekter, til hjemmet, til gaver eller til mormorkassen. Mine – både store og små – projekter bliver færdige, så jeg må godt købe garn… er min undskyldning overfor mig selv.

    Da vi var i Tversted købte jeg lidt Isager Highland Wool, som et supplement til noget, jeg havde i forvejen og i dag har jeg taget hul på en lille bitte cardigan med tilhørende bukser. Jeg skeler til strikkeopskriftens modelopbygning, men har min egen ide om, hvordan det færdige resultat skal se ud.

    Det er et nemt lille projekt, som hurtigt kan være færdigt og så fik jeg brugt det ene nøgle Highland Woll, som ellers bare lå til ingen verdens nytte.

  • Siden sidst

    Onsdag aften døde Gunvald Larsson i mit tv. Skudt i hovedet. Jeg gik i seng med en trussel om aldrig at stå op mere. Beck bliver aldrig det samme igen.

    Men arbejdet kaldte og jeg forestiller mig ikke, at jeg ville finde forståelse for min ‘sorg’ over, at en æra er slut. I mit tv.

    Dagene på kontoret stryger af sted. Vi har rygende travlt. Særligt med nyansættelser. Vi har rundet 100 nyansættelser til 1. august og 1. september og fortætter den trend skal firmaet vist snart udvide bygningerne også. Min chef kalder det ‘Per effekten’. Vores nye CEO har åbenbart helt andre planer end den tidligere. Det er positivt.

    Nu er det weekend – tiltrængt – og med udsigt til efterårsvejr har jeg tænkt mig igen at finde strikkepindene frem. Jeg købte garn hos Isager i Tversted og det skal forvandles til et par små trøjer og bukser til mormor-/gavekassen.

    Jeg ville gerne kunne sige, at jeg også skal sove længe, men det formår jeg desværre ikke længere. Bliver den syv er jeg glad, men ofte er jeg forlængst ude af fjerene på det tidspunkt. Og sikkert også i morgen.

    God weekend til dig!

  • Aftenstrikk

    Da jeg modtog kassen med 24 nøgler Rauma finull fra Yarnfreak så det lidt voldsomt ud og jeg tvivlede på om jeg ville nå i mål.

    Det kunne nemt været endt i kurven som et ufærdigt projekt, men fordi jeg har modstået fristelsen til at kaste mig ud i flere samtidige strikkeprojekter blev mit tæppe i dag færdigt.

    Det har fået tværstriber, en tur i dampmaskinen og ligger nu klar til at varme mig på kolde vinteraftener.

    Som nævnt i forrige indlæg har jeg strikket 192.864 retmasker. Det har taget 78-79 timer + de timer, som jeg har brugt på at væve tværstriberne på.

    Hænder og skuldre trænger til en pause og selvom garnet til næste projekt ligger klar – et langt mindre af slagsen – bliver det først når kroppen melder klar.

  • Er det allerede…

    Om man kalder det sensommer eller efterår ved jeg ikke, men jeg kan konstatere, at mørket kommer tidligere og en uldtrøje på ingen måde er for meget på de tidligt lufteture. Og heller ikke på de sene.

    Mig passer det glimrende. Hundene puster når temperaturen kommer over 20 grader, selv kan jeg ‘tåle’ op til 25, så vi stortrives i det køligere vejr.

    Og så kan jeg jo også snart få brug for al mit hjemmestrik igen, både gammelt og nyt. Og støvler. Og tykke strømper. Jeg er vild med det hele.

    Mit tæppe kan jeg også snart iføre mig. Det mangler blot to striber for at være færdigt. Eller det vil sige, så skal der væves/sys tværgående striber på, men det tager næppe så lang tid som at strikke tæppet.

    Det består af 672 retpinde strikket på pind 3,5. Hver pind tager ca. 7 minutter at strikke, så der ligger en 78-79 timers strik i det. Da jeg strikkede mit halstørklæde og regnede ud at jeg havde strikket 97.000 masker synes jeg, at det var mange… i tæppet ligger der 192.864 retmasker når det er helt færdig.

    Det har været et kæmpe arbejde, men jeg er vild med resultatet af anstrengelserne og jeg forestiller mig, at det bliver lækkert at have liggende i sofaen til de kølige vinteraftener, der venter.

  • Vilde nætter

    Det var lige før jeg ikke overlevede natten.

    Min ex-mands ex-kæreste truede mig på livet fordi jeg for 27 år siden lod deres fælles schæfer hund aflive.

    Hun kimede på min dør og gennem dørspionen kunne jeg se hende sammen med to bøller. Jeg hørte dem snakke om hvordan de ville sprænge min lejlighed i luften. Jeg ringede selvfølgelig til politiet da jeg i den grad følte mig truet. De kom og satte en masse overvågning op, kæmpe tv-skærm på væggen og noget parabol halløj udenfor. Derudover blev jeg bevogtet af bevæbnet politi.

    Jeg vågnede dog helt uden politibeskyttelse.

    . . .

    Det var i øvrigt en træls historie med den hund, men ikke en jeg har tænkt på i mange år, så hvordan den pludselig dukker op i drømmene skal Guderne vide.

    Det var en schæfer. Gammel og ret ulækker. Min ex-mands og hans ex-kæreste havde haft den sammen. Da jeg lærte ham at kende var den hos hans bror. Under hvilket påskud den var havnet i pleje der, ved jeg ikke, men i hvert fald så skulle vi ‘passe den’, mens familien skulle holde konfirmation. Set i bakspejlet er jeg ret sikker på, at det ikke var aftalen, men at min ex-mand ikke turde sige det til mig. Da konfirmation var over ville de i hvert fald ikke have dyret tilbage.

    Jeg var højgravid, boede på 4. sal og havde selv hund. Da Nanna blev født havde vi den fortsat. Alene med to hunde (den ene uønsket) og et spædbarn på 4. sal…

    DET GIK BARE SLET IKKE.

    Den var som sagt både gammel og ulækker – jeg pressede på for at den skulle tilbage til broderen, men uden held. En dag gjorde jeg kort process, smed den i bilen, kørte til dyrlægen og fik den aflivet.

    Jeg husker ikke reaktionen fra ex-manden og familien, men at ex-kæresten bærer nag så mange år efter, er altså for galt 😉