• Et øjeblik...

    Fredagsfri

    Nyt hår og nye briller stod der på dagens fredagsfridag.

    Sidst garnet blev trimmet stod der september i kalenderen. I dag var det tid igen. Der er nok røget tiltrængte 8-10 cm og er alligevel stadig skulderlangt.

    Desværre har jeg mistet mine næsten nye og meget dyre briller, og jeg måtte derfor igen omkring Profiloptik. Jeg medbragte et tidligere brugt Lindbergstel, som jeg håbede de kunne sætte nye glas i for i det mindste at spare de 4000-4700 sådan en smule metal koster.

    Min fornemmelse var, at de selvfølgelig helst ville sælge mig helt nye briller, men da de hørte min historie kunne der sagtens sættes nye glas i. Glas i en anden facon så det føles som nye briller.

    Jeg er glad.

    Det er sjældent jeg kommer inde i Aalborg og der er altid sket noget nyt. Oplevelsen denne gang var bestemt ikke af den positive slags.

    Jeg parkerer altid omkring Løkkegade – en lille smule uden for centrum og alligevel i super fin gå afstand til midtbyen. Ikke langt derfra begynder gågaden.

    Jeg var noget rystet over at se hvor meget de sidste års krise har betydet for forretningerne. Der er tomme forretningslokaler over alt. Billederne er fra det lille stykke af gågaden, der hedder Nørregade. Hveranden butik er lukket og lokalerne står tomme. Frisør Hanne kunne fortælle, at det ser sådan ud i det meste af byen. Det er en trist udvikling.

  • Lydbøger

    Pelé, Paven og ‘pigen’

    – det er nogle af de store vi har mistet inden for kort tid.

    Lise Nørgaard havde ellers set frem til at fejre sine tvillingedøtres 80 års fødselsdag i februar… det vidner lidt om at man har levet et langt liv.

    Og fantastisk liv tror jeg.

    Allerede i 1940’erne gjorde hun op med de kønsrollemønstre, som de fleste andre kvinder på den tid levede under… ægteskabet og den hjemmegående husmor. Vi skal vel næsten 30 år længere frem før det blev almindeligt at kvinder kæmpede for egne rettigheder.

    Det er mange år siden jeg har læst ‘Kun en pige´, så det var nærliggende at hente den til et genlyt på Mofibo.

    Historien er både levende og fængslende.

    Lydbogen er fra 2006 og selvom om det lyder som om det var i går, så kan man sagtens høre at sproget har ændret sig. Det er Puk Schaufuss der læser og det er meget højtideligt. Jeg er sådan lidt ambivalent for på den ene side passer det ret godt til historien og til tiden hvor bogen er skrevet og på den anden side, så virker det i dag lidt kunstigt.

    Jeg er snart færdig, så mere har det ikke generet mig 🙂

  • Et øjeblik...

    Hvor kommer det fra?

    Jeg drømte i nat at min ex-mand og jeg havde købt en stor campingvogn og vi var på tur ved den franske middelhavskyst. Da jeg skal børste tænder om aftenen er der et dyr, der stikker hovedet ind af et hul i badeværelsesvæggen – først troede jeg det var en stor skildpadde med nøgen hals, men på den anden side af væggen var der et skab og her sad ‘dyret’ – en papegøje, som sagde, at den hed Pilou Asbæk.

    Jeg må fejle et eller andet for hvem drømmer dog om sin ex-mand?

  • Toyota

    Fristet – næsten over evne

    Havde min boligsituation ikke været så usikker som den er, så havde jeg købt – eller i hvert fald bestilt – denne her i går.

    Igo var til serviceeftersyn og syn. Det sidste eftersyn på min servicekontrakt. De næste to år er den dækket af Toyota Relax og det er bestemt bedre end ingenting.

    Som altid er der chauffør service på hos værkstedet, der både kører mig på job og henter mig igen. På udturen i den nye Aygo X.

    Da jeg hentede bilen igen måtte jeg lige studere den nye model nærmere. Toyota har sørme opgraderet Aygo så den er svær at kende. Kun bagpå kan man finde elementer, der ligner de tidligere modeller.

    Toyota Henrik gav en pris på min gamle og jeg skal indrømme, at jeg er fristet. Meget fristet. Havde det altså ikke lige været for min boligsituation.

    Den ‘gamle’ er 8 år og nu også nyserviceret og nysynet – så det er ikke fordi jeg ikke er ordentligt kørende, men for pokker jeg gad godt trille rundt i sådan en rød sag.

  • Et øjeblik...

    Fredag

    Heldigvis var DMIs advarsel om snestorm stærkt overdrevet. Masser af regn og blæst indtil fredag kl. 13 – hvor jeg skulle møde på Aalborg Sygehus Nord til mammografiscreening – men ingen sne overhovedet.

    På vej ud fra hospitalet måtte jeg følge en læge op i kantinen på 14. etage før turen igen gik ned med et enkelt afhentning på 13., hvor en far fra neonatal ville med ned for at ryge. Han virkede synligt berørt og jeg kunne heller ikke sig mig fri for lige at synke en klump ved synet af indgangen til intensiv.

    Læsehesten er en af de forretninger de fleste Aalborgensere kender – den ligger i Reberbansgade ved siden af Sygehus Nord og det var nærliggende at kigge ind da jeg gik forbi.

    Læsehesten åbnede i 1971. Dengang lå butikken på den anden side af gaden. I 80’erne flyttede forretningen over på den nuværende side af gaden. Den 300 kvm store forretning er fyldt til randen med spil, bøger, blade og film.

    Jeg er ved at opbygge et lille mormorbibliotek og i dag fandt jeg par Jørgen Clevin ‘Jacob og Joachim’ børnebøger til en femmer stykket.

    Det er bøger jeg husker fra både egen og Nannas barndom, som jeg leder efter. Jeg har stadig nogle af mine egne godt slidte børnebøger, hvorimod jeg desværre nok har solgt eller foræret de fleste af Nannas væk. Det er i hvert fald den foreløbige teori – måske dukker de op et sted når jeg engang skal flytte herfra.

    Tidligt hjemme blev det en tur til stranden med hundene. Igen blev jeg mindet om hvorfor jeg ikke længere bruger stranden ret meget. På denne årstid må hundene løbe løs på stranden og det udnytter vi selvfølgelig. Irma blev optaget af at slikke på et eller andet og da jeg kom tættere på kunne jeg se det var en stor brandmand.

    Dét skulle hun nok ikke ha’ gjort. Hun var tydeligt påvirket og kastede op. Jeg nåede, at få fat i dyrlægen inden lukketid, men jeg behøvede ikke være bekymret. Nok var det ubehagelig for hende, men ikke farligt.

    I løbet af aftenen fik hun det meget bedre. Har hun lært noget? Næppe.

  • Et øjeblik...

    Årets…

    Bedste oplevelse: det kommer nok ikke bag på nogen, der læser med herinde, at det er min nye rolle som mormor, der har været årets helt store oplevelse. Og ikke bare den umiddelbare kærlighed man føler til sådan en lille størrelse, men også den kæmpe glæde det er at se min datter i rollen som mor. Hun gør det SÅ godt.

    Sværeste: den sorte sky, der i mere end et år har hængt over mit hoved: hvornår bliver der truffet en beslutning vedr. området, hvor jeg bor og hvornår skal jeg kigge mig om efter ny bolig. Lokalplanen er på dagsordenen ved mødet den 5. januar i  By- og Landskabsudvalget 🙁

    Vigtigste erfaring gjort: at have fundet den der work-life-balance, hvor jeg trives i mit liv og i mit job. Måske også fordi jeg begynder at kunne ane enden på work-delen… det der arbejde tager sgu så meget af ens tid.

    Ønske for 2023: det tænker jeg lige over…

    Pas på jer selv derude i aften/nat og husk… gå aldrig tilbage til en fuser!

  • Jul

    Tilbage i kassen

    Jeg er ikke utilbøjelig til at mene, at de her dage mellem jul og nytår er årets bedste fridage. Der sker noget særligt når roen sænker sig efter travle dage med stor selskabelighed.

    Køleskabet bugner af julefrokostrester og til aften har jeg nydt både en sildemad, fiskefilet og ribbenssteg. Det er skønt og det varer et par dage før jeg er nødt til at købe ind igen.

    Resten af julen er pakket i kasser og de sidste grannåle er fjernet. Eller næsten. Juletræet står der stadig, men det ryger ud i morgen, men SÅ er de sidste grannåle også væk.

    Glædelig bagjul!

  • Et øjeblik...

    Det var så den jul

    Solveig tog sin første juleaften i stiv arm.

    Vågen og opmærksom på det meste omkring hende. Der var selvfølgelig mange gaver med hendes navn på… både sjove og praktiske.

    Onsdag før jul fik jeg konstateret en slem omgang bronkitis og jeg havde håbet, at det ville være ovre inden jul.

    Det var det så ikke.

    Jeg var slet ikke frisk da vi nåede juleaften, men klarede mig gennem.

    Nu to dage efter har jeg det bedre, men er fortsat ikke helt frisk.

    I dag har jeg haft hele familien til julefrokost og klarede mig også gennem denne dag med de unge menneskers kæmpe hjælp med både mad, borddækning og oprydning.


    De næste dage har jeg fri og skal bruge tiden på at blive rigtig rask, strikke, hygge med hundene – og så har ‘vi’ de absolut sidste to opgaver, der skal afleveres 2. januar inden ham P.H.Thomsen kan kalde sig Cand.mag. i anvendt filosofi med speciale i organisationskultur.

    Det har taget sin tid at nå hertil, men der har været helt særlige omstændigheder, der har gjort at det har trukket ud – og når en ‘gammel’ mand/murer kaster sig ud i sådan et projekt, så tager ting den tid, ting tager – jeg synes stadig, at det er p**** sejt.

    Jeg har været med hele vejen. Læst korrektur, designet figurer og lavet layout på samtlige afleveringer. Vi talte i telefon den anden dag og det kom bag på mig, hvor meget hjælp, det har været for ham. Jeg tror, at jeg herefter vil kaldes Master of fine layout 🙂

  • Et øjeblik...

    Så er dagen kommet

    Vi tænder lys og håb. Vi rykker sammen, finder lyset, latteren og livsglæden indenfor i det rette selskab og skærmer os mod kulden udenfor.

    Vi går amok i konfekt, hygge og gaver.

    Måske vi bare for en stund skal se os omkring og sende en tanke til dem der ikke nåede med, til de der sidder alene frivilligt eller ufrivilligt, til de der arbejder og til dem vi har mistet.

    Bare en tanke!

    Rigtig glædelig jul til dig og dine fra mig og mine – må din juleaften blive lysende og magisk ❤️

  • Baby,  Solveig

    5 måneder

    Solveig 5 måneder. I mormorstrikkede Teddy Pants. De er skide gode over en body. De er varme på de rigtige steder og kravler ikke hverken op eller ned. Gad vide om ikke hun kunne bruge flere af dem.

    Lige nu bliver der ikke strikket noget. Jeg er stadig nedlagt af en gedigen forkølelse og orker absolut ingenting. Jeg har hovedpine, hoster, nyser og sover dårligt… og hvor kommer al den snot forresten fra? Jeg kan lige have pudset næsen og et øjeblik efter er der igen fyldt op.