• Søren og Mette er den

    Formiddagene på hjemmekontoret kræver sin mand.

    Jeg skal arbejde, deltage i telefonmøder og samtidig holde styr på et par hunde, som er i hopla efter en lang nats søvn.

    Jeg mente selv, at jeg var skide smart i dag og lod terrassedøren stå åben. Det endte med, at jeg måtte hæve stemmen for at få dæmpet gemytterne igen. Og samtidig kan jeg se, at den ide kommer til at kræve en gulvvask. Endnu en gulvvask.

    Nu er klokken knap 11 og de sover sødt begge to.

    Poden er sendt hjem helt frem til 1. maj. Det samme er hendes kolleger. Om vores ordre om hjemmearbejde kommer til at vare lige så længe aner jeg ikke.

    Men gør den, så er det sådan det er.

    Det er Søren og Mette, der bestemmer. Og Dronningen.

    Du skal gå på arbejde, hvis du er nødvendig for samfundet, og i øvrigt ikke har skyggen af symptomer. Du skal anskaffe dig noget mad, så du kan overleve. Og ellers blive hjemme.

    That’s it!

    Få ryddet strikkekurven for UFOer, spil wordfeud med dine venner, se noget tv, Netflix eller Pornhub, bag en kage, læs en af de bøger, du aldrig fik tid til at læse, eller få lavet nogle af de opgaver, der har ventet alt for længe. Og glæd dig til måske at komme ud igen snart, hvis dine medborgere også har taget sig sammen og taget deres ansvar seriøst!

    Søren og Mette gør det skide godt og det tror jeg de fleste vil synes, uanset politisk overbevisning.

  • See scout sleep

    Irma er næsten vokset ud af Bobs hvalpehalsbånd og er nu iført sit fine røde voksen-Irma halsbånd fra See Scout Sleep.

    Det er spænder i super kvalitet og jeg er vild med deres karabinhager, som ikke svigter på samme måde som dem med en almindelig med fjeder. Når man kommer meget ved stranden er det et problem. Om det er sand eller saltvand, der ødelægger fjedermekanismen ved jeg ikke, men disse holder til hvad som helst.

    Mandagen har været med arbejde fra hjemmekontoret og i stedet for at holde frokostpause gik jeg en tur i skoven med hundene. Der er ikke meget at lave lige nu. Det er en usædvanlig tid og behovet for it-udstyr er begrænset.

    Jeg keder mig nu ikke. Indimellem arbejdsopgaverne kan jeg finde et par puslespilsbrikker imellem de 2000, der er spredt udover spisebordet. Det er det sidste af de puslespil jeg har lånt af Daniels farmor. Godt jeg havde gemt det.

    Det var dag 2 i mit forebyggende hjemmeophold.

  • Stay home – stay safe

    Søndag formiddag skulle have været brugt på hundetræning. Det blev aflyst og nu er de timer så i stedet blevet brugt på rengøring.

    Noget skal de næste 14 dage jo bruges på.

    Jeg skal selvfølgelig arbejde på hjemmekontoret i et vist omfang, men jeg forventer ikke, at der er opgaver til at fylde en 37 timers arbejdsuge. Jeg har garn på lager, et stort puslespil jeg endnu ikke er gået i gang med, Mofibos lager af bøger er nærmest utømmeligt og det samme er fjernsynets udbud. Jeg har fx. lige set en lille serie (fire afsnit) på dr.dk, der hedder Guilt.

    Derudover skal jeg også leve, så jeg forestiller mig, at jeg kaste mig ud i noget slowfood også.

    Det skal nok gå.

    Helt uden sammenhæng er videoen… jeg faldt bare over den og synes, at det er et skønt nummer.

  • Indoor og outdoor typen

    Det blev en morgen lige efter mit hoved, kold og stille.

    I stedet for blot at gå en lille morgen luftetur i byen, blev det skønne vejr udnyttet til en lang og meget tidlig tur i Trekantskoven. Solen var kun lige stået op og fuglene sang fornøjet.

    Skovbunden har fortsat ikke kunnet optage alt det vand vi fik i februar og i kulden er skovstierne omdannet til skøjtebaner. Man kan kun bevæge sig gennem skoven off-road og hunde elsker det… de springer rundt, over og under væltede træer og hen over tuer.

    Det er to meget forskellige hvalpe jeg har fået.

    Bob var meget forsigtig, afskyede kulden og ville helst være inde. Irma er frygtløs og vil helst være ude uanset temperatur.

    Bob er fortsat kuldskær. Han vil gerne ud i haven, men så snart han har tisset vil han gerne ind i varmen. Irma er ikke til at drive ind.

    Hundetræningen søndag formiddag er aflyst de næste 2 uger. Om vi nogensinde får gennemført de ti x træning, der er planlagt og betalt for, er efterhånden lidt uvist. Om ikke andet har det den fordel, at vi kan være heldige at skulle gennemføre i bedre vejr end det vi startede ud i.

    Ligesom med skolebørnene er der forberedt noget online undervisning og søndag bliver der lagt øvelser ud, som vi kan muntre os med i den kommende uge.

  • Dag 1 i min ufrivillige ‘karantæne’

    Karantæne er ikke det rigtige ord. Forebyggende hjemmeophold vil jeg hellere kalde det.

    I dag er det kommet frem at to i kontorbygningen er blevet testet positive. Vi er alle potentielt smittebærere og i går tog ledelsen i firmaet den beslutning, at sende alle hjem. Alle der KAN arbejde hjemmefra. I vores afdeling kom der først på aftenen en ‘lodret ordre’ om 2 ugers hjemmearbejde, som i dag er ændret til, at vi har et nødberedskab, der kan møde op om nødvendigt.

    Jeg kan sagtens arbejde hjemmefra, men jeg har også kolleger hvis job er hands-on på udstyret og de kan næppe lave noget de næste to uger. Men det er en situation vi må løse bedst muligt og i og med stort set alle arbejder hjemmefra, så forventer jeg heller ikke, at min kø fyldes med bestillinger af hardware.

    I går havde vi rygende travlt med at udlevere udstyr til hjemmearbejdspladser. Over middag måtte vi melde udsolgt af skærme og bede folk tage de skærme de har stående på deres skrivebord med hjem.

    Det er en nød situation og vi håber på vores kunders forståelse.

    Jeg tror hundene nyder, at have deres matte hjemme. Jeg nyder i hvert fald at kunne være hjemme hos dem. Indtil videre. Spørg mig igen om en uge… så kan det godt være jeg gerne vil på kontoret igen.

    Terrasse døren står åben og de nyder at kunne gå derud og hente en pind, grave et hul eller spise lidt græs!

  • Lemming effekten

    De hørte åbenbart ikke hvad damen sagde i aftes, alle dem der styrtede i Bilka, Rema100 og andre forretninger med længe åbent. Jeg har set scener på nettet hvor folk flår toiletpapir og andre varer ned af hynderne.

    Hvad sker der for folk?

    Diaré er ikke en del af symptomerne, så hvorfor er toilet papir pludselig så vigtigt?

    Der blev jo netop sagt, at der ikke er vare mangel.

    Det var godt at komme hjem og se, at Halsboerne ikke er gået i selvsving. Der er ingen tomme hylder og folk går roligt rundt i Menu.

    Ikke dermed sagt, at Covid-19 ikke påvirker mig, for det gør den. Alle i firmaet, der har mulighed for det, er sendt hjem for at arbejde og på vejen hjem i eftermiddag blev jeg ringet op af Poden som er sendt hjem i karantæne i 14 dage. Noget med en nær kollega hvis mand…

    Vi har også været tæt sammen, så på den måde er det helt sikkert fint, at også jeg er på hjemmekontoret de næste 2 uger.

    Mit lager af garn og hundemad er suppleret op. Til mig selv regner jeg med at kunne købe mad som normalt. Hvis ikke, kan jeg nemt klare en mindre hungersnød. Nemt.

    (billedet er lånt hos nationalgeographic.com)

  • Irma • fire måneder

    I går blev Irma fire måneder – dvs. hun har boet hos os lige så længe som hun boede i kennelen.

    Hun har været præcis det tilskud til familien, som jeg havde håbet. Om Bob er helt enig ved jeg ikke. Han tager en del af de unoder, der følger med sådan en hvalp, men Mogens Dyrlæge har forsikret mig om, at der også kommer et tidspunkt, hvor hans overbærenhed får en ende og hvor hun bliver gammel nok til at blive sat på plads.

    Jeg har været træt i perioder, men så lysner det pludselig og glemt er allerede alle de nætter, hvor jeg hastede ud af sengen flere gange i løbet af natten fordi hun skulle tisse.

    Der er vi forlængst ovre og sørger jeg for, at hun har besørget inden vi går i seng kan hun sagtens holde sig om natten.

    Når jeg er væk på job om dagen kniber det lidt mere.

    Jeg har endnu ikke oplevet at komme hjem og hun har holdt sig. Jeg holder øje med dem fra distancen. Der er stadig en del leg og aktivitet, så det er nok også for meget at forlange, at hun så også skal holde sig. Endnu.

    Når jeg læser tilbage kan jeg se, at jeg først bemærker da Bob er 19 uger, at han oftere og oftere har kunne holde sig, så mon ikke Irma også når dertil.

    Fire måneder… det skal fejres og i aften er der et ‘lørdags øre’ til dem begge.

  • Okker gokker

    Den blev så fin min okkerfarvede sweater.

    Ribben i halsen ser så skide elegant ud på billedet af modellen, men når man nu ikke har svanehals går det elegante fløjten.

    Jeg har derfor lagt den dobbelt og den løsning er jeg ret tilfreds med.

    Jeg har lovet Nanna en Copenhagen Cardigan og ville gerne strikke den i originalgarnet.

    I dag var jeg derfor i Design Værkstedet på Boulevarden i Aalborg. Der var 25% på ALT garn torsdag, fredag og lørdag.

    De havde ikke den farve Nanna ønskede sig, men jeg bestilte og betalte og fik dermed også de 25%. Fin service synes jeg.

    Indtil det lander har jeg kastet mig over restestrik.

    Hos både Anne og Liselotte har jeg se de fedeste stribede halstørklæder og sådan et har jeg slået op til. Jeg forestiller mig, at de to garvede strikker har en restebunke en del mere omfattende end min, men har jeg ikke rester nok, så kan det blive et resteprojekt, der kan vokse over længere tid.

  • Lige læst…

    Vi husker den sikkert alle sammen – den spetakulære sag fra Ringkøbing Sygehus, hvor en sygeplejerske stod anklaget for at slå flere patienter ihjel. Sygeplejersken blev i et nævningeting idømt livstid for tre drab og et drabsforsøg i byretten, en dom, der senere blev omstødt til fire drabsforsøg i landsretten.

    Udover drabsforsøgene er hun også dømt for at have givet sin egen 7-årige datter stærk og receptpligtig sovemedicin, der er farligt for børn.

    I den dokumentariske beretning Sygeplejersken – En af Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager går journalist Kristian Corfixen i detaljer med denne sag. Alle sagens hovedpersoner har medvirket til bogen og det er både spændende og grufuld læsning.

    I bogen mere end antydes det at antallet af ofre er langt langt større end de fire hun er dømt for, men da de døde forlængst er kremeret sammen med beviserne er det ‘kun’ de fire tilfælde hun kan dømems for.

    Journalisten forholder sig neutralt til skyldsspørgsmålet, men bogen levner ikke meget tvivl. Selvom man ikke fandt den  rygende pistol i hånden på gerningsmanden, så sidder jeg alligevel tilbage med en klar fornemmelse af en kvinde som bevist skabte drama med sig selv i centrum og en kvinde som ville gå ekstremt langt for at få positiv opmærksomhed.

    Kan man lide genren, er den værd at læse/lytte til.