-
En skrue for meget
Stakkels lille Robin … det er ikke helt let at holde vandet frostfrit i den her nærmest sibiriske kulde, så jeg måtte ud og hælde varmt vand i skålen. Heldigvis dukkede han op igen kort efter og fik slukket tørsten.
Jeg fodrer fugle året rundt, men om vinteren får de lidt ekstra luksus i form af nødder og æbler.
Det er der andre, der også har opdaget … musene er nemlig tilbage. De nøjes ganske vist med at spise det, der falder ned fra foderpladsen, men de er nu alligevel ikke helt så velkomne. Søde er de, og hvis de bare kunne lade være med at ødelægge alt i skuret, måtte de faktisk gerne blive. Det kan de så ikke, så musekornene er igen fundet frem.



Jeg havde et ærinde i byen i dag, og for 4.-5. gang på en måned begyndte iGo kort efter start at brokke sig over for lavt dæktryk, så turen gik igen forbi OK i Vesterhassing for at fylde luft på.
Jeg ved godt, at lufttrykket falder sammen med store temperaturfald, men så tit er altså temmelig irriterende – og jeg kører endda på 1 år gamle Michelin-dæk, så det er ikke fordi, det er noget billigt skrammel.
Det viste sig da også, at der var en helt anden forklaring: Jeg fandt nemlig en pæn stor skrue i det ene bagdæk i dag. Ikke så mærkeligt, at luften stille og roligt er sevet 😬
Nu holder bilen hos Mekaniker Rasmus og venter på, at han får tid til at lappe. Heldigvis bor jeg i en by, hvor man kan gå til det hele på fem minutter, så jeg behøver den ikke før på fredag, hvor Bob og jeg har en aftale med Dyrlæge Mogens.
-
Bob og den sibirisk kulde
I mandags måtte jeg en tur forbi Dyrlæge Mogens med Bobben. Den byld, han havde mellem tæerne tilbage i november, var nemlig begyndt at røre på sig igen. Den havde ellers været helt væk, men jeg var blevet forberedt på, at den godt kunne finde på at dukke op igen. Heldigvis tror jeg, at vi denne gang har fået taget den i opløbet og sat ind med den rette behandling, før det nåede at udvikle sig.
Bob er derfor igen i gang med sine daglige fodbade – denne gang i Kovaline. Jeg kom i tanke om dets gode egenskaber fra dengang Lillebror havde hotspot, og på vej hjem fra dyrlægen snuppede jeg en flaske med fra Maxi Zoo. Sammen med penicillinen ser det ud til at have en rigtig god effekt, så fingrene er krydsede.
Dyrlægen havde god tid, og mens vi snakkede, spurgte han pludselig, om Bob nogensinde er blevet testet for hypothyroidisme (nedsat skjoldbruskkirtelfunktion). Det er han ikke, men efter lidt snak frem og tilbage blev vi enige om, at når vi alligevel skal til kontrol fredag i næste uge, så tager han en række blodprøver og får ham testet.
Da jeg kom hjem, læste jeg mere om hypothyroidisme, og det var lidt af en øjenåbner. Jeg kunne sætte kryds ved rigtig mange af de symptomer, der er typiske; tynd pels, “rottehale” og kuldskærhed. Hvis det viser sig, at det er det, Bob har, så er det heldigvis noget, der kan behandles ganske enkelt, og de symptomer, han måtte have, forsvinder igen.
Efter en travl uge holder jeg helt fri i dag. Det bliver med strik, varm kaffe og alt for meget tv. Den sibiriske kulde lokker nemlig ikke ligefrem til lange ture udenfor – og slet ikke for Bob. Han hader både blæst og kulde, klarer sine fornødenheder på nul-komma-fem og vil derefter bare gerne hurtigt tilbage i den varme kurv.

-
Fastelavn er mit navn
På en lun sommerdag passer snakken om den milde østkyst sikkert meget godt.
Men i dag? Dæleme nej. Vinden kom bragende direkte fra øst og gav os en ordentlig gennemblæsning.
Det var dejligt at komme hjem i varmen, til en kop kaffe og den sidste af de fastelavnsboller jeg bagte i går.



Fastelavnsbollernes tid er nemlig over os og dem jeg hidtil har købt, har været… lad os sige ret skuffende.
Ikke fordi jeg er i nærheden af at melde mig til Den Store Bagedyst, men den lille portion, jeg biksede sammen i går, var – i al beskedenhed – markant bedre end de dyrtindkøbte fra PennyLane … deres druknede simpelthen i en glasur, der var så sød, at tænderne gjorde helt ondt.
Mine var med vaniljecreme og chokoladeganache på toppen, som lagde en fin, bitter modvægt til det søde.
Helt perfekte. Hvis jeg selv skal sige det. Og det skal jeg jo 😉
Måske skulle jeg invitere mig selv på kaffe på kontoret og tage fastelavnsboller med. Jeg kender et par gamle kolleger, som helt sikkert ville sætte pris på det – og det er ved at være alt for længe siden mit sidste besøg.
-
På en iskold torsdag

Chefen har været en anelse temperamenstfuld i denne uge og har smidt om sig med madkasse og drikkedunk, når den ansatte ikke lige har makket ret.
I dag var hun dog i det milde hjørne, og efter at jeg havde sunget og lavet fakter til hoved, skulder, knæ og tå cirka 10 gange, bad hun helt frivilligt om at komme op og sove lur.
Al den fysiske udfoldelse tog pusten fra både chefen og personalet.
Da jeg trådte ind i børnehaven, var hun midt i et malerprojekt, som selvfølgelig liiiige skulle gøres færdigt.
Efter en lidt mildere periode er vinteren retur og det var bidende koldt i Hals i dag. En lille smule sne fik vi også.
Bob er ikke skide motiveret for længere gåture når temperaturen ligger under frysepunktet og så snart vi kommer hjem kaster han sig ind i kurven og under tæpperne.
Der vil jeg ogaå kaste mig ind nu og se om Danmark kan banke de stærke franskmænd i håndbold.
-
Hvid januar

Han er totalt utilregnelig og dukker op i hver anden artikel i de danske nyhedsmedier.
Jeg er ærligt talt ved at være godt og grundigt træt af at se ham, høre ham og høre om ham.
I ved helt sikkert præcis, hvem jeg mener.
Hvis det ikke er for sent med et nytårsforsæt, så må mit være at holde “hvid januar”. Da jeg ikke drikker alkohol andet end i meget beskeden mængde, bliver min version en pause fra nyhedsstrømmen.
Formålet med hvid januar er at tage en pause, reflektere over sine vaner og mærke, hvordan krop og sind reagerer uden alkohol. Det giver bedre søvn, flere penge på kontoen og mere energi.
Jeg tvivler på, at min udgave ligefrem gør mig rigere, men jeg er ret sikker på, at den vil gøre mig godt. Og ikke mindst få mine spændte kæber til at slappe af, når jeg slipper for at høre om ham hele tiden.
When a clown moves into a palace, he doesn’t become a king. The palace becomes a circus.
Nu vi lige er ved alkoholen, så fik jeg i går årets snaps. Vores julefrokost 2. juledag blev aflyst og i stedet afholdt i går. Jeg havde lavet pæresnaps af pærer fra min nieces have og det smagte overraskende godt, mild og med sødme fra både pære og vanilje.
Udover snaps var der Pripps Folköl på bordet hjembragt fra Sverige. Den udgave vi havde taget med hjem har en lav alkohol procent, men smagte dejligt og var perfekt til frokostbordet.
-
En slags jubilæum
I dag er det 8 år siden, Nanna og jeg satte kursen mod Vejle og kørte hjem igen – med Bobben.

Han vejede mindre end en halv liter mælk, men det, han manglede i kilo, havde han rigeligt af i kækhed.
Indendørs.
Udendørs var en helt anden historie… faktisk var det en større mission bare at få ham ud ad døren.
Bagdøren til haven? Ja tak.
Hoveddøren? Aldrig i livet.Og sådan fortsatte det.
Længe.


Faktisk helt indtil foråret meldte sin ankomst, og temperaturen blev mere Bob-venlig. Han havde både trøje og jakke på, men den lille fyr mente simpelthen, at der var for koldt.
Og ærligt? Lige den del har ikke ændret sig. Han gider stadig ikke dårligt vejr. Regn, sne eller blæst betyder han udvikler sig til en rigtig sofakartoffel. Han kan holde sig nærmest uendeligt – så længe han slipper for at blive slæbt udenfor.
-
Vinteren slog til igen
Den snestorm de truede med i sidste uge og som ikke rigtig blev til noget hos os, har taget revance i dag.
Jeg blev ringet op tidligere i dag, at Irmas urne var kommet hjem og da jeg var blevet afløst på jobbet kørte Bob og jeg mod Vodskov Dyreklinik.
Min svigersøn havde netop kørt turen og forsikrede, at vejene var helt fine. Men den halve time, der gik, inden jeg kom afsted, ændrede alt. Sneen begyndte at piske ned, og på de lange stræk mellem markerne føg vejene hurtigt til.
Jeg er i forvejen ikke vild med at køre i sådan et vejr, men at det så hurtigt skulle blive så grimt, havde jeg ikke regnet med.
Nu advarer de også om isslag de næste 12–13 timer – godt at jeg kan blive hjemme og kigge på vejrudsigten fra sofaen.
-
Vintertur med kolde kinder
Bilen har stået stille siden sneen begyndte at falde og det tog sin tid at grave den frem da jeg besluttede, at vi skulle en tur i skoven i dag.
Det var godt lige at få gang i motoren. Heldigvis var der pænt ryddet på Strandvejen og på p-pladsen ved skoven. Kun nogle få steder med åben mark var det begyndt at fyge til.
Bilens termometer viste, at der var 0 grader, men chillfaktoren var uden tvivl mindst 10 grader lavere – vinden nappede godt og grundigt i kinderne. Men hold nu op, hvor var det skønt at få travet en ordentlig lang tur.

Bob er god og varm under trøjen, men hvis man spurgte ham, havde han helt sikkert stemt for at være blevet hjemme under tæppet.
Efter Irmas bortgang er det blevet meget tydeligt, hvem der fyldte mest af de to. Bob er meget meget stille. Når vi går i seng om aftenen ligger han under tæppet i kurven ved siden af min seng og når jeg vågner om morgen ligger han på præcis samme sted. Ingen trippen rundt eller snorken. Jeg har ikke før haft hunde i soveværelset, men jeg synes, at han skulle sove sammen med flokken – som nu kun er mig og det er som sagt helt problemfrit.
-
Det er ikke helt Grønland
Man skal have den helt store tegnebog frem, hvis man vil til Grønland – og i disse dage behøver vi faktisk slet ikke rejse så langt for at få sne ad libitum.
Det blev godt nok ikke til den lovede snestorm i Hals, men hold nu op, hvor har vi fået – og stadig får – sne. Og kulde. Masser af sne og kulde.
Der er dog ingen isbjørne i gaderne. Endnu. Dem har jeg i stedet fået ChatGPT til at indsætte – det var trods alt nemmere end at rejse langt efter dem ;-).

Jeg vil ellers rigtig gerne opleve Grønland, og helst inden det bliver invaderet af yankeer. Men sammenlignet med min tur til Norge, hvor alt var inklusive, så er Grønland en noget dyrere fornøjelse. Fly, ophold – og så kommer eventuelle udflugter oveni.
Bobben er ikke synderligt begejstret for sne. Når jeg dukker op med hans sweater og annoncerer, at vi skal ud, forsvinder han prompte hen i kurven. Når først han er kommet med udenfor, går det fint – men det kræver en vis mængde overtalelse og tålmodighed at komme dertil.
Jeg hentede en frisk Solveig med glade røde kinder i børnehaven i dag. Hun er i hvert fald begejstret for sneen og synes at kælke er verdens sjoveste aktivitet.
-
Længe ventet

I 2022 læste jeg Lars Novrup Frederiksens bøger, Kirstine og Priorinden, hvor vi følger den meget unge Kirstine fra hun – mod sin vilje – bliver anbragt på Stubber Kloster og til hun vælges som priorinde, hvordan hun tjener penge til klostret, hvordan hun er i evige stridigheder med biskop Tyge i Ribe, og har en forbudt romance med en herremand på Vinderupgård.
Siden har jeg – og sikkert mange andre – ventet på tredje og afsluttende dramatiske skildring af tiden omkring mordet på Erik Klipping. Og endelig er Borgfruen nået Mofibo og igen er det Thomas Gulstad der læser op.
Jeg er 7 timer inde i den 25 timer lange oplæsning og ligesom med de to andre, som er lige så lange, er det ikke et minut for meget.
I Priorinden afskediges Kirstine som følge af politiske konflikter og hun samt en håndfuld søstre/medarbejdere flygter nordpå. Her tager Borgfruen sin begyndelse.
Kirstine og følget ankommer til fæstegården Knivholt, ved Fladstrand, (Frederikshavn), som de har midler til at overtage, og i Borgfruen følger vi livet på Knivholt og gårdens ofte dramatiske relationer til stormændene på godserne i Vendsyssel.
Bortset fra romanens hovedperson og kredsen omkring Kirstine, er de øvrige navngivne personer og steder taget lige ud af Danmarks og Vendsyssels historie.
I min sommerferie 2023 besøgte jeg Stubber Kloster ved Sevel. Får jeg samme lyst til at se lokationerne efter læsning af Borgfruen behøver jeg ikke køre så langt, da handlingen mest foregår i Vendsyssel og lokationerne er under en times kørsel herfra.