• Et øjeblik...,  Solveig

    Regnvåde junidage

    Bilen var lånt ud til et jordemoderbesøg torsdag – så jeg nød dagen på hjemmekontoret.

    I nattøj og med morgenhår.

    Det er så skønt.

    Inden jeg satte mig bag skærmen travede hundene og jeg en tur i skoven. At der er tid til det, er noget af det jeg nyder allermest ved at kunne arbejde hjemme. Også selvom det til morgen blev en temmelig våd fornøjelse.

    I dag er jeg tilbage på kontoret. Det kan også noget. Noget andet. Snak, sparring, grin og masser af kundekontakt.

    Ligesom med vejret tror jeg, at det er afvekslingen gør noget godt.

    Vores nye mand på kontoret har vist sig at være lige så behagelig som førstehåndsindtrykket gav indtryk af. Når man, som vi, kun er 4 er det sørme vigtigt, at det er mennesker man trives med.

    Jeg talte med en på et tidspunkt, som er på en mindre arbejdsplads, hvor stemningen mellem et par af medarbejderne (voksne kvinder) er så dårlig, at det fuldstændig dræber arbejdsglæden for alle.

    Jeg har bestemt heller ikke været ‘kærester’ med alle mine kolleger, men på en arbejdsplads må man da for pokker formå at opføre sig voksent.

    Kvinder kan være forfærdelige, intrigante og sladdervorne… især over for hinanden.

    Det var i øvrigt et rutinetjek ved jordemoderen. Uge 36+0 og en skønnet vægt på 2900 gram. Jeg har forudset, at det bliver en 4 kilos baby 🙂

    Alt er i den skønneste orden, så nu er det bare at væbne sig med tålmodighed de sidste uger, indtil hun bestemmer sig for, at det er tid til at møde verden.

  • Familie

    Faldne kvinder

    Da min mormor i 1932 blev gravid udenfor ægteskabet var det bestemt ikke velset i familien Bech i Frederikshavn.

    Hun var en falden kvinde og blev derfor sendt på ‘diskret ophold‘ på Svendebjerggaard og fødte min mor på Rigshospitalet den 1. december 1932.

    Så meget ved jeg.

    Jeg ved også at min mor efterfølgende bliver efterladt alene på børnehjemmet Svendebjerggaard og senere blev hentet til Frederikshavn af sin mormor.

    For et års tid siden skrev jeg til Rigsarkivet i håb om at de lå inde med oplysninger om omstændighederne omkring min mors fødsel og ikke mindst om det efterfølgende ophold på børnehjemmet.

    Desværre har rigsarkivet ikke journaler fra Svendebjerggaard ældre end 1991 og heller ikke en evt. plejetilladelse fra Frederikshavns Kommune kunne de hjælpe med.

    Så strandede det ligesom der og jeg tænkte, at det finder vi nok aldrig ud af.

    Nu er der så måske alligevel et lille håb om at finde nye oplysninger.

    Kontakten til min mors kusine har givet fornyet interesse og flere nye oplysninger. Hun kunne bla. fortælle, at historien siger, at det var hendes far, som med sin første hyre betalte rejsen til det diskrete ophold for sin søster og sendte mig samtidig en artikel om stedet.

    Det var Frelsens Hær, som drev Svendebjerggaard i 1932. Dem har jeg nu kontaktet i håb om, at de måske vil kunne hjælpe mig videre.

    Jeg har i dag fået positivt svar – de ville rigtig gerne hjælpe. Jeg har sendt dem nogle yderligere oplysninger til at hjælpe dem i deres søgning i de gamle journaler.

    Det er spændende om de kan finde frem til hvad der skete den gang… jeg er blot ærgerlig over, at jeg ikke kan dele oplysningerne med min far.

  • Baby,  Familie,  Solveig

    Nedtælling

    Hverdagene har det med at forsvinde mellem fingrene på mig og lige om lidt er endnu en uge strøget.

    Et uge tættere på sommer og en uge tættere på at møde Solveig.

    Det sidste er selvfølgelig dét, som vi for alvor tæller ned til nu.

    Der er omtrent 5 uger til lejekontrakten udløber, som Nanna udtrykker det 🙂

    Baby vokser så det knager inde i sin mors runde mave og ALT forløber helt efter planen. Den 24. maj skønnede jordemoderen hendes vægt til 2300 gram, så mon ikke hun allerede har rundet de 2,5 kg.

    Alle er klar til at byde det nye familiemedlem velkommen. I vores familie er der ikke kommet nye medlemmer til siden 2003 – altså ud over de importerede – så vi ser rigtig meget frem til en indfødt mere.

    Tænk sig, at jeg bliver mormor… 2022 bliver et fantastisk år.

    I går sagde vi velkommen til et nyt medlem i vores lille kontorfamilie, et medlem som gav et meget positivt førstehåndsindtryk. Det er altid trist når en kollega rejser, men det viser sig som regel, at der er fundet gode afløsere – det gør det også denne gang.

  • Et øjeblik...

    Det er mig…

    – da jeg sidste år troede, at jeg skulle skifte bank.

    De ville simpelthen ikke have mig som kunde, fordi jeg hverken har gæld eller stor formue 😳

    Hvis jeg ville låne min. kr. 100.000, så var der ingen ko på isen. Det er meget mærkeligt.

  • Et øjeblik...,  I haven

    Min krukkehave

    Den lille gårdhave bag huset har kun et enkelt og meget smalt bed langs husmuren og derfor er resten af det grønne nødt til at vokse i krukker.

    Det har måske taget en smule overhånd, men det er altså svært ikke at blive fristet, så efterhånden er det blevet en del planter og krukker.

    Staudesalvie, hosta og akelejefrøstjerne er flerårige og det er spændende når foråret kommer om de har overlevet vinteren, men igen i år piblede der små blade frem og de står nu store og flotte med blomsterknopper, der er bristefærdige.

    Til min store glæde har en musvit fundet vej til gårdhaven og mit lille foderbræt med luksus buffet.

    Jeg kan se, at den kommer flyvende fra naboens have, så mon ikke den har fundet et sted derinde at opfostre sine unger.

    Den lader sig ikke forstyrre af min og hundenes tilstedeværelse – heller ikke selvom Irma følger med meget tæt på.

  • Et øjeblik...

    Kristi himmelfart ferie

    Arbejdsugen var kort og weekenden er lang… det er svært at få armene ned.

    I dag fredag holdt vi simpelthen kontoret lukket. I hvert fald det i Aalborg. I hovedstaden kører forberedelserne til tirsdagens valg i højeste gear og her har teknikerne derfor ikke haft mulighed for at tage en forlænget weekend (…hvor bliver mit valgkort forresten af?).

    På mandag flytter jeg ind i kontorets baglokale for at gøre plads til vores nye manager, som har første dag på onsdag. Han skal låne mit skrivebord en måneds tid indtil vi igen kun er 4 i afdelingen og der er så igen er skriveborde nok.

    Spændende hvad han er for en fyr og hvor han vil føre afdelingen hen. Det er min 9. manager på 11 år… tør jeg tro, at det denne gang er en, der er lidt mere langtidsholdbar, så han kunne blive den sidste!?!

    . . .

    Nanna og jeg har været i plantecentret og kørte hjem med iGo fyldt med blomster og planter. Flest til hendes have. Jeg kan snart ikke have flere planter i min lille gård, men det blev alligevel til en flot hosta og hvide lavendler, som skal i krukker.

    Clematisen blomstre, der er figner på figentræet, blåregnen, sommerfuglebusken og høstanemonen vokser i opskruet tempo… nu gider jeg så godt at vejret arter sig i weekenden, så jeg også kan være derude og nyde det.

    Fredagens blæsevejr var kun positivt for elprisen, som på et tidspunkt i dag lå under 0 – ellers var vinden bare kold og irriterende.

  • Et øjeblik...

    Dumpet. Igen.

    4. maj købte jeg en vare på nettet, som bliver sendt fra firmaet samme dag.

    5. maj strander min pakke på DAO’s terminal.

    10. maj rykker jeg DAO og får beskeden, at de vil besvare min henvendelse inden d. 16 maj 2022 kl. 15:45.

    18. maj ligger min pakke fortsat i deres terminal og jeg har intet svar fået på min rykker.

    18. maj sent om aftenen (måske efter min anmeldelse på TrustPilot) får jeg et svar:

    Jeg har startet efterlysningen af pakkenr. xxxxxxxx. Vi vender tilbage, når vi har en afklaring.

    Jeg forventer, at du hører fra os igen inden for 3-4 dage. Jf. vores Handelsbetingelser har vi op til 10 hverdage til at efterlyse pakken, før vi skal afslutte sagen.

    26. maj intet nyt fra DAO – pakken er fortsat strandet et sted på deres terminal.

    Det er 3. gang en pakke forsvinder i deres system. Er der noget at sige til, at jeg fravælger DAO, hvis det overhovedet er muligt!?!

  • Et øjeblik...

    Det er så yndigt…

    Kl. 14.00 dannede Vor Frue Kirke i Aalborg rammen om et drop-inn bryllup, hvor min datter og hendes kæreste blev Hr. og Fru Ingemann Bech.

    Det var nøjagtig så fint og højtideligt som enhver anden vielse i kirken og bagefter drak vi bobler af plastikkrus i det grønne område ved siden af kirken, mens næste par gjorde klar til deres vielse.

    Et lille sneak peak fra dagen.