• Dagens tilbud i Hals

    Region Nordjylland stillede med en mobil Corona testenhed i hallen i Hals.

    Alle over 18 år kunne blive testet i regionens mobile testenheder uden henvisning fra læge.

    Jeg brugte min frokostpause på, at blive podet.

    Det viste sig at være et ret populært tilbud og jeg måtte stå i kø en halvtimes tid før det blev min tur.

    Tre testere var i gang på samme tid, men med handskeskift og afspritning mellem hver testperson tog det alligevel tid.

    Jeg tror ikke coronaen er nået helt herud, men med turisternes komme, er der pludselig en reel smitterisiko.

    Byen vrimler med turister og jeg oplever desværre, at der ikke er meget forståelse for f.eks. henstillingen om at handle alene.

    Jeg ved ikke om jeg synes, at testen er relevant når man ikke har symptomer. En antisofttest havde været et bedre tilbud, men måske kommer det også en dag.

    5+
  • Sommermad

    Noget af det, som jeg holder meget af ved at bo ude på landet er, at jeg på vej hjem fra jobbet kan svinge ind omkring de lokale landmænd og hente jordbær, ærter og nyopgravede kartofler.

    Kartofler, der bare skal gnubbes lidt under rindende vand og så er de klar til gryden.

    Vi har også Føltved boder herude, men jeg har de uhygiejniske forhold de østeuropæiske plukkerne arbejdede under i klar erindring. Selvom det sikkert er forbedret efter det var fremme i medierne (det håber jeg i det mindste), så har jeg ikke lyst til at spise deres varer.

    Der skal grilles i weekenden og min gæst elsker kold kartoffelsalat. Nu må vi se om også min hjemmelavede falder i smag.

    Kartoflerne er forberedt og sat på køl.

    Jeg har kogt ekstra, så jeg kan nyde en kartoffelmad, med rå løg, mayo og flagesalt.

    Så er det sommer…

    10+
  • Holistisk tilgang

    Mogens Dyrlæge ringede for at følge op på Irmas maveinfektion. Vi aftalte, at hun stoppede med antibiotikaen, men fortsatte med skånekosten yderligere fem dage. Er der ingen forværring skal hun gradvist over på sin sædvanlige kost.

    Jeg kunne fortælle, at de 5 dage var gået uden yderligere problemer og at jeg igen sov om natten. Hele natten.

    … jeg noterer i journalen, at hundeejeren er fuldt restitueret

    Sådan – og tak Mogens!

    12+
  • Hjørnet af land

    Der er mange pudsige stedbetegnelser her i området. Trekantskoven, Præstens Plantage, Borgmestermolen, Mallorca og i aftes har jeg så været ude ved Hjørnet af land.

    En dejlige travetur ad stien mellem fjorden og golfbanen (hvor jeg havde lejlighed til at studere ‘moden’ for 60+ golfere… ternede bermudashorts og solskygge!!!)

    Vi endte helt ude ved de gamle tysker bunkere – Hjørnet af land.

    Intet på Google har kunnet opklare, hvordan stedet fik det navn, så jeg overvejer at skrive til biblioteksvagten – de har tidligere kunne grave sjove informationer frem.

    Svaleungerne sad over alt derude og ventede på mad. Det er ret fantastisk at se forældrene fodre flyvende – desværre blev denne her forstyrret (af os) og jeg nåede derfor ikke at fange fodringen med kameraet, men som det ses har den lige fået, hvad der kunne ligne, et stankelben.

    9+
  • Det havde jeg ikke set komme

    Antallet af ‘venner’ på Facebook er ret begrænset, i hvet fald set i forhold til hvor mange andre har.

    Antallet af de jeg faktisk får opdateringer fra, er endnu færre.

    Jeg blev på et tidspunkt så træt af intetsigende indstemplinger i landets fitnesscentre og sentimentale opdateringer a la ‘kender du en der har ***** så sæt dette på din væg’. Hvor mange point XX nu har i Candy Cross eller Farmville er også håbløst uinteressant, så på et tidspunkt valgte jeg at gennemgå listen og trykke ‘unfollow’ på en del (nu er det ude).

    Vi er stadig ‘venner’, men opdateringerne fylder ikke på min væg .

    Andre følger jeg med stor fornøjelse. En af dem er Susanne, som altid har noget interessant at fortælle. For nogle år siden skrev hun hver eneste dag små anekdoter om sin familie og opvækst i Østrig. Det blev historier som jeg glædede mig til.

    I dag var det en højst uventet og chokerende besked, der tikkede ind. Fra hendes mand. Susanne døde i går efter kort tids sygdom.

    Jeg vidste godt, at noget var galt, men bestemt ikke, at det skulle være så alvorligt.

    Vi var på ingen måde nære, men man kommer jo alligevel til at følge med i hinandens liv på godt og ondt, selvom det hovedsageligt er via de sociale medier.

    Da Master Fatman døde, skrev hun

    Ingen af os kommer med en sidste holdbarhedsdato i nakken og jeg kender kun få: venner, familiemedlemmer, berømtheder, som man vil huske forevigt. Lykkelige er de få, som står tilbage. Resten af os lever og dør, og det er smukt i sig selv, synes jeg.

    Jeg er ret sikker på, at Susanne ikke havde forventet at følge efter ham kun godt et år senere. Jeg kommer til at savne Susanne i mit feed og sender en varm tanke til hendes mand og børn.

    17+
  • Sommer fredag

    Endnu en lummervarm dag. I dag med skyer og håb om regn og et ordentlig tordenskrald til at klare luften.

    Det fik vi så ikke.

    I stedet fik vi småregn, pizza, øl og skide godt selskab i haven.

    15+
  • Shit happens

    Irma debuterede ved dyrlægen i dag – altså udover sin første vaccination.

    Det har været en uge med søvnløse nætter fordi hun har skullet ud 4-5-6 gange hver nat.

    En maveinfektion viste sig umulig at behandle udelukkende ved hjælp af skånekost og zoolac og i dag måtte vi så forbi Dr. Dyr med hende for første gang.

    Hun har ikke været påvirket af det – det er kun mig, som er mødt ind på jobbet og lignet noget katten har slæbt ind.

    Nu er hun sat i behandling og så håber jeg på en god nattesøvn.

    Dyrlægen holder til i Sulsted og fordi der er vejarbejde på omfartsvejen kørte jeg bagom ad de små vendsysselske veje mod vest.

    På vejen kom vi forbi en en mark, som var blå af kornblomster.

    Bispebjerg Kirkegård har kirsebærtræer. Lolland har lupiner. I Hals har vi kornblomster… og kun mig til at tage billeder 🙂

    21+
  • Vi kræver…

    at få at vide hvornår vi kan rejse, hvornår vi kan planlægge det nye skoleår, hvornår, hvornår hvornår…

    Det er som om man har glemt, at vi har at gøre med en pandemi og at ingen politikere, hverken blå eller røde, har indflydelse på hvornår den forsvinder, om den blusser op igen eller om der findes en vaccine inden for en overskuelig tid.

    Det er en helt ny situation for alle og de beslutninger, der er truffet er så nemme at kritisere nu bagefter og det bliver gjort i stor stil af oppositionen – specielt synes jeg Løkke er slemt til at kloge sig ‘i bagklogskabens ulidelige klare lys’.

    På samme tid er jeg skide træt af at have aflyst min ferie fordi det meget klart blev meldt ud, at vi første kunne rejse efter august. Da KLM så på samme tid aflyser vores fly sørger jeg selvfølgelig for også at tage kontakt til hotellet og afbestille hundepensionen.

    I dag tales der så om at lukke yderligere op allerede nu og så er det for sent for os at fortryde… det ér da surt!

    Vi må finde det positive i at se Amsterdam i juleklæder.

    16+
  • Jeg rydder op og smider ud

    Alle kroge bliver undersøgt, kasser pakkes ud og sorteres og pakkes igen. Klar til at flytte.

    Fotografier i massevis, legetøj, breve, skolehæfter, ting og sager, som jeg forlængst har glemt, kommer frem i lyset.

    Eric på billedet herunder har jeg ikke glemt. Han var min ungdoms helt store kærlighed og jeg bærer ham stadig med i hjertet. Gensynet med billederne fra den tid var skøn. Nu er de igen pakket i en kasse og dukker sikkert først frem næste gang jeg skal flytte.

    Andre ting vil jeg gerne skille mig af med og de er røget i en ordentlig bunke, der skal på Genbrugspladsen.

    I går var jeg der også med en bil fuld.

    Jeg orker ikke at sætte til salg, aftale afhentning eller sende. I stedet bruger jeg den facebookside, der hedder ‘Værsgo Hals’ og via den har jeg fået delt ud af en del ting, der er for gode til Genbrugspladsen.

    Ude for enden af min indkørsel står tre baljer med bøger til fri afbenyttelse. Jeg får dem aldrig læst igen og så kan andre lige så godt få glæde af dem.

    18+
  • 10 kg +/- 100g

    Bob er 2 år og 7 måneder. Irma er 7 måneder.

    I dag har de begge været på Dr. Dyrs vægt og vi kunne konstatere, at de er præcis lige store…

    Bob, som formår at stå stille på vægten, vejede præcis 10,1 kg.

    Irma er umulig at få til at forholde sig i ro, men vægten svingede mellem 9,9-10,1.

    Herfra befinder hun sig så i overhalingsbanen. Vægtmæssigt. Spændene at se hvor stor hun ender med at blive.

    11+