-
Det begynder at lugte af ferie
Hen over de næste uger drysser hele afdelingen på ferie. Ikke på en gang, men sådan at kontoret er bemandet hele sommeren.
Mine kolleger kigger mismodigt på vejrudsigten, mens jeg er ret fornøjet over at se, at temperaturen ikke kommer ret meget over 23 grader. Det gør nemlig at hundene og jeg kan bevæge os ud i sommerlandet uden nogen får hedeslag.
I dag er bygerne kommet som perler på en snor, men det lykkedes mig trods alt at få luftet hundene i tørvejr både morgen og eftermiddag.
Jeg går på ferie fra fredag i næste uge.
I TRE hele uger.
I den første uge har der sneget sig nogle aftaler ind, men resten af ferien er helt åben.
Jeg har en plan om at jeg skal nå en tur til Tversted og gramse på noget garn hos Isager. Min strikke mojo har været for nedadgående længe. Der er ikke sådan noget jeg brænder for at strikke lige nu. Måske kan jeg bliver inspireret deroppe.
Jeg har gang i en Anker Tee i Knitting for Olive Pure Silk på pind 2.5mm … det tager jo en evighed. Jeg tvivler på, at den når at blive færdig i sommer, men det bliver vel sommer igen til næste år.
-
Weekenden jeg godt kunne ha’ undværet
Fire dage med feber og absolut ingen appetit kan tage energien fra enhver.
Jeg har haft feber, en smule hovedpine og så har jeg sovet mange mange timer, både lørdag, søndag, mandag og tirsdag.
Først i dag onsdag er jeg igen feberfri og har været på kontoret.
Meget underligt forløb i øvrigt. Feberen har været eneste symptom. Jeg er ikke forkølet eller andet der kunne være årsag til feberen … mystisk.
Efter en dag på kontoret føler jeg mig som Mark Cavendish efter en tur op ad Col du Galibier.
Man bliver altså ret afkræftet efter sådan 4 febrile dage og der går endnu et par dage før energidepoterne er fyldt op igen.
-
Farvel til endnu en
Helt uden for nummer var jeg på kontoret på en fredag. Anledningen var, at vi skulle tage afsked med en kollega/chef. Et festligt menneske, en no bullshit type, altid med et smil og en kæk kommentar.
Der blev serveret Rosé på terrassen, men efter en halv time måtte vi rykke indenfor da regnen begyndte at sile ned.
Min chef spurgte om jeg ønskede en afskedsreception – men det gør jeg ikke. Vil han opfylde mit ønske om en sidste tur i Tivoli/Grøften i december sammen med mine nærmeste kolleger, så er jeg glad og tilfreds.
Og et besøg hos Kongen selvfølgelig 🙂
-
Det er sommer, det er sol og det er onsdag
Lige om lidt er der for mit vedkommende et halvt år tilbage af arbejdslivet. I dag virker det som en ørkenvandring. Heldigvis er der også en sommerferie, der skal afholdes, en lille ferie i London og en forhåbentlig lang juleferie at se frem til.
Jeg passer mit job, men jeg kan sagtens mærke at min motivation er dalene og mine tanker er et helt andet sted. Alligevel vil jeg rigtig gerne slutte ordentligt af, så ingen kommer til at stå uforberedte på at skulle overtage mine opgaver.
Min ene makker har allerede overtaget nogle opgaver og i dag lavede jeg revision af de sider, som jeg er ansvarlig for på vores intranet og overdrog herefter indholdsansvaret til min chef.
Der er lavet miniguides til resten af mine opgaver og skulle der ske det, at tiden går uden der bliver taget initiativ til overdragelse, så er ingen efterladt uden hjælp. Og de kan jo altid ringe … mod behørig timebetaling 😉
Det eneste jeg ikke kan overdrage er viden, kultur, erfaring og netværk, som er opbygget gennem knap 44 år. Det må del de klare selv.
Der er knald på sommeren i dag. Der var god plads på motorvejen, folk møder ind i shorts og jeg kan bliver noget så misundelig på de, der har valgt at holde tidlig sommerferie.
Ikke at kvaliteten af min ferie er afhængig af sol og varme, men for søren hvor er det alligevel lækkert at gå en tidlig morgetur med hundene i sommerkjole og spise en skål jordbær på terrassen under parasollen.
Jeg har fortsat 2½ uge tilbage inden jeg går på sommerferie. I tre hele uger. Det er første gang i 44 år jeg skal holde en fuld sommerferie.
Det bliver en ferie som det plejer: hvad har jeg lyst til i dag? Og så pakker jeg hundene, starter iGo’en og drager ud i landet.
Jeg tager som altid med kyshånd mod forslag til steder, som kan nås på en dagstur fra Hals. Gemmer der sig f.eks. lækre garnforretninger, gårdbutikker eller lopper ude i landet, som jeg bare må besøge?
-
Hals Nyt
Der sker ting og sager rundt omkring mig. Stråtaget på naboens hus var efterhånden så tyndslidt at det regnede ind. Der blev lagt en presenning over taget og den har så ligget der de sidste 3-4 år.
Indtil i dag.
Håndværkerne satte stillads op i går og i dag gik de så igang med at pille stråtaget af.
Huset er bevaringsværdigt og mon ikke ejeren er pålagt at lægge et nyt stråtag på.
Det er en af byens ejendomsmatadorer, der ejer huset. Han ejer del andre udlejningshuse i byen, der ikke bliver ofret mange kroner på, men her kunne han nok ikke blive ved med at undslå sig. To huse længe henne af Aalborgvej ligger en skøn hvid villa som blev gennemgribende renoveret af de tidliger ejere. Solgt til ejendomsmatadoren og siden er der den forfaldet mere og mere.
På den anden side af gaden ligger vores nye Rema 1000. Det startede så godt, men har udviklet sig skidt. Butikken er rodet og der mangler konstant varer på hylderne. Jeg går forgæves efter noget stort set hver dag.
Der kommer minium 2 Rema biler dagligt, så det er ikke fordi, at der ikke bliver leveret varer. Jeg tilskriver det dårlig lagerstyring eller dårligt købmandskab.
I dag kom så dødsstødet for min ellers positive holdning til Rema1000 Hals … indførsel af rigide parkeringsregler styret af et af parkeringsregimerne!
Det giver ingen mening for mig, at indføre én times parkering døgnet rundt, året rundt ved en butik, der har åbnet fra kl. 7 – 21 – og slet ikke når jeg kan konstatere, at fra kl. 17 er der meget sparsomt med biler derover.
Her i sommer er der helt sikkert behov for parkeringsbegræsning – særligt om onsdagen, når der er marked i byen, men der er saftsuseme også langt til døgnet rundt, året rundt.
På min arbejdsplads i Aalborg er der også p-regler, men kun fra 7-17 – resten af tiden har de mange beboerne i området mulighed for at benytte p-pladsen. Går der noget fra os af den grund? Ikke det mindste.
Der er også en halsbo, der har fået den fineste lille hundehvalp som afløser for en dejlig labrador, der desværre døde tidligere på året.
Måske er der også ved at ske noget ved den tomme Strandrestaurant og bowlinghal. Måske.
Biblioteket og byens to garnforretninger er værter for en Strikkecafé senere på året – som jeg er tilmeldt.
Jow jow – der sker ting og sager i vores lille by. Både godt og skidt.
-
Holy moly
Fordi jeg nu har bestemt mig for at tage turen Bergen – Kirkenes – Bergen i foråret er jeg begyndt at forberede mig. Det er en del af glæden ved at rejse.
I aften skal jeg f.eks. detage i et webinar ‘Bli kjent med Havila Kystruten’.
En anden ting jeg har gjort er at melde mig ind i to facebook grupper Havila Voyages Official Travellers’ Group og Havila Voyages Solo Travellers’ Group. Her udveksles erfaringer og stilles spørgsmål til turen, skibet, maden, udflugterne…
Det er så fint alt sammen – bortset fra, at jeg også har erfaret, at jeg nok skal forvente, at en stor del af mine rejsefæller er amerikanere. Jeg ved ikke helt, hvilken sten de lever under ‘over there’, men sjældent har jeg oplevet sådan en ignorance og manglende evne/vilje til selv at undersøge, hvad det er for en rejse de skal på og hvad der er for et land de skal besøge.
Det fremgår ret tydeligt af Havilas hjemmeside – også på engelsk – at det er et skib, hvis hovedformål er at fragte post, varer og passagerer mellem de norske kystbyer – IKKE et krydstogtskib.
De spørger ind til ting, som hører til på et typisk cruise; underholdning, aftensnacks, drinks – og undrer sig over de mange og meget korte stops, hvor man dårligt kan nå af skibet.
Hvilken type fruit flavored herbal tea tilbydes? Hvad er temperaturen i restauranten? Er der myg på skibet? Er der plads i kahyttens skab til at medbringe sine egne pop-up hylder?
Mon jeg kan håbe på, at det i det mindste ikke er nogle af de der hillbillytrumptyper…
-
200
I dag er der præcis 200 dage tilbage af året. Og 200 dage til jeg slutter mit aktive arbejdsliv.
Det var bare lige det 🙂
-
Selvforkælelse
Fototasken er blevet opdateret med et nyt teleobjektiv + en teleconverter. Objektivet er købt nyt med en Fuji cashback på kr. 750 og teleconverteren er købt meget lidt brugt på DBA ca. kr. 1300 under nyprisen.
Valget af objektiv var ikke nemt. Allerhelst ville jeg jo have det bedste af det bedste, men der følger både en meget høj pris og en meget høj vægt med de objektiver.
Særligt sidstenævnte er en udfordring når jeg helst vil fotografere håndholdt og have udstyret med over alt. Jeg gider simpelthen ikke også slæbe rundt på et stativ. Jeg har brugt timer på at se tests og anmeldelser på YouTube og tilsidst faldt mit valg på FUJINON XF70-300mm og så en Fujinon XF1. 4X TC WR, som giver et ekstra rækkevidde på både det nyindkøbte objektiv og et jeg har i forvejen har i tasken.
Forhåbentlig bliver det fotovejr, så jeg kan komme ud og teste det nye gear mere end de få skud jeg nåede i dag.
-
Tandtraume
Irma har været på operationsbordet i formiddag.
Efter et hovedspring fra havebænken mistede hun en tand. Den brækkede ikke, men blev slået løs.
På et tidspunkt havde den sluppet helt og jeg kunne pille den ud.
Jeg troede vi slap med det – men desværre var de tre andre fortænder i undermunden også slået løs og i dag er de blevet fjernet hos Dyrlæge Mogens.
Det blev selvfølgelig undersøgt om der kunne være en anden årsag til rokketænderne, men der er overhovedet ingen tegn på pardentose eller anden sygom i tandkød eller tænder.
Tænderne er smidt ind med et møggreb, men ellers fine og sunde.
Jeg hentede hende efter et par timer – temmelig omtåget og det bliver vist først i morgen hun vågner helt.
-
Mr. Saitos Rejsebiograf
Hvad er det, der sker, når lyset falder på et menneske?
Så bliver mennesket helt gennemsigtigt, smukt og fuldt af håb, og alle kan pludselig se det. Lyset opstår oftest ved lydhørhed, anerkendelse og så lige det at få en hestesko fra andre.
– Annette Bjergfeldt –Jeg fortælleren i Mr. Saitos Rejsebiograf er Lita, som sammen med sin mor Fabiola flygter fra Argentina. De ender helt oppe på den vindblæste ø Upper Puffin i Canada. De bliver langsomt en del af øens forunderlige liv. Fabiola sælger waders og træsko i den lokale skibsproviant, og de får et værelse på sømandshjemmet Betlehem, hvor et udsædvanligt farverigt persongalleri udfolder sig. Lita bliver venner med værtsparrets døve datter, Oona. Da mr. Saito ankommer til øen med film, bliver pigernes fantasi for alvor vakt til live.
Det er Annette Bjergfeldt, der har skrevet Mr. Saitos Rejsebiograf. Det er en finurlig fabulerende fortælling om livsvilje, hjerterytmer og kaos i kahytten. Om søpapegøjer, en undulat med gyldne vinger og kærlighed. Om at blive set, anerkendt og få en hestesko af andre.
Har du læst Højsangen fra Palermovej vil du ikke blive skuffet. Og er du til lydbøger, er det dygtige Githa Lehrmann, der er oplæser – heller ikke dét bliver man skuffet over.
