-
For pokker, Bob

Jeg er begyndt at blive alvorligt bekymret for min økonomi. Bob har nemlig på mystisk vis fået fat i koden til mit Dankort.
Og hvad gør man så, når man pludselig har adgang til mors økonomi?
Man bestiller selvfølgelig en ny seng til sig selv.
Jeg opdagede det først, da der kom en ordrebekræftelse. Bob lå ganske uskyldigt i sin gamle seng og så ud, som om han aldrig i sit liv havde hørt om hverken Dankort eller internetshopping.
Men jeg kender ham.
Og nu sidder jeg tilbage og tænker: hvad bliver det næste?
En elektrisk varmetæppe? Et abonnement på gourmetgodbidder? En Louis Vuitton halsbåndskollektion?
Måske skulle jeg ringe til banken og få skiftet koden?
Nej, pjat til side … han ser ud til at have sovet skønt i sin nye seng, selvom den kun er halvt så stor som den vi kørte på genbrugspladsen.
Vi er cirka lige gamle – i menneske år – og jeg ved fra mig selv, at lidt støtte her og der godt kan være nødvendigt. Den nye seng er med ortopædiskbund og -kanter, så den kan kun føles som en opgradering.
I weekenden skal han ‘forkæles’ med sit månedlige dyrlægeordinerede bad … det ved han heldigvis ikke!
-
Sommeren er forbi nu…
Morgenens tur i hundeskoven afslørede med al tydelighed, at sommeren så småt er ved at pakke sammen. Det sprøde grønne er flere steder afløst af mere gyldne nuancer og naturen er åbenbart allerede begyndt at tænke på efterårsfarver.

Vi var tidligt på færde i dag – klokken var kun 6:15, da vi var ude af døren. Det er efterhånden en sjælden begivenhed, men i dag slog jeg øjnene op, frisk som en havørn og så var der jo ingen grund til at blive liggende og snue.
Det var Bob helt med på. Altså det med at komme ud. Han er ellers også vældig god til at kravle længere ned under dynen (sin egen, naturligvis), hvis jeg vender mig om på den anden side.
I dag venter han en GLS-pakke med en ny ortopædisk hundeseng. Bob har længe ment, at den billige seng, han tidligere delte med Irma, både var for stor og for ringe. Og når dyret nu har en mening, må hans matte til lommerne.
Vi fandt en rigtig lækker sag på et oprydningssalg på nettet og da den var sat ned med 60 procent, røg den direkte i kurven. Den ankommer til Hals i dag, så nu venter jeg spændt på, om Bob godkender købet.

Tidligt på færde var også Stine Hvid, som er en af kunstnerne, der i øjeblikket lægger sidste hånd på et gavlmaleri ved kirken. Det bliver malet i forbindelse med Hals Kunstfestival.
Der er pt. tre gavlmalerier i gang rundt omkring i byen og uden at kende det præcise antal vil jeg tro, at vi efterhånden er oppe på 12-13 stykker, når de nye kommer til.
Jeg er selv genbo til et af dem, som er malet af en lokal kunstner. Desværre kan jeg ikke se det fra mine vinduer – jeg skal helt ud på gaden for at nyde synet.
Fra mine vinduer kan jeg til kun se nogle af byens mere misligeholdte huse. Her ville et gavlmaleri ellers være en ganske betydelig forbedring.
-
Ferien står for døren
Mormorjobbet er ikke akkurat sådan et job, som det er nødvendigt at holde ret meget ferie fra, men fra i morgen har jeg alligevel næsten 4 ugers ferie.
Chefen trænger derimod til ferie. Det er benhårdt at gå i børnehave og en periode, hvor tempoet bliver væsentligt nedsat tror jeg på, at vi alle har godt af. Både store og små.

Jeg har ikke rigtig nogen planer for ferien.
Den eneste faste aftale jeg har i kalenderen er et lille kursus i tunesisk hækling, som jeg skal deltage i på mandag.
Resten bliver op til lysten, vejret og dagsformen … det er skønt at være arbejdsfri 🙂
-
Når huse bliver til sommerhuse
I går summede Hals af liv. Byens kunstfestival startede, der var levende musik på havnen og sidst på eftermiddagen sejlede skibene, der havde deltaget i The Tall Ships Races, forbi på fjorden.
Efter at have været til familiefødselsdag gik jeg en tur derned med Bobben og nåede lige at se Sørlandet sætte sejl da de nåede Kattegat.
Lige der var jeg ret optimistisk på Hals vegne. Vi kan noget herude.

Optimismen varede kun kort for på turen hjem, må jeg indrømme, at jeg blev lidt trist.
Jeg lagde mærke til, at der nu er huse, der bliver sat til salg med flexboligtilladelse. Og det lyder jo umiddelbart meget uskyldigt. Et hus er et hus, og en køber er en køber.
Men sådan er det bare ikke helt.
For når et hus i en lille by bliver købt og brugt som sommerhus, betyder det også, at der flytter en familie væk fra byen uden der flytter en ny til. Huset står der stadig, græsset bliver måske slået, og gardinerne hænger pænt i vinduerne. Men en stor del af året er der ingen mennesker bag dem.
Og det er netop mennesker, en lille by som Hals har brug for.
Vi kæmper allerede med et faldende befolkningstal. Skolen har brug for børn, de lokale forretninger har brug for kunder, foreningerne har brug for medlemmer og byen har brug for mennesker, der rent faktisk bor her. Ikke kun mennesker, der kommer forbi i juli og august.
Jeg forstår godt, at det kan være attraktivt at både sælge og købe et hus uden bopælspligt. Et lille hus i en hyggelig by tæt på vandet kan være et dejligt sommerhus. Men hvis udviklingen fortsætter, risikerer vi langsomt at forvandle levende helårssamfund til noget, der minder mere og mere om sommerbyer. Se bare på Skagen, hvor 36% af husene nu er ejet af personer, der bor i andre kommuner.
En by er jo ikke bare huse, veje og pæne haver. En by er mennesker. Det er børn på vej i skole, naboen der går tur med hunden, folk der handler lokalt og dem man møder på gaden og lige får en lille snak med.
Så ja, jeg blev sgu lidt trist på min tur rundt i byen.
Vi har ikke brug for flere mørke vinduer om vinteren.
Vi har brug for mennesker.
-
Forgæves

Endnu en nordjysk garnbutik lukker. Denne gang en af de større i Aalborg – Garncafe Madsine.
De startede deres ophørsudsalg i dag og jeg kørte ind til Aalborg for at se om jeg endelig kunne finde passende knapper til en cardigan jeg strikkede i foråret. Den har knapper – de er bare lidt for små og den går op, så jeg har længe været på udkig efter nye.
Hver onsdag har jeg besøgt markedet i Hals i håb om at ‘knapdamen’ med de mange keramik knapper dukkede op, men desværre forgæves.
Jeg gik også forgæves i Garncafe Madsine – eller det vil sige, jeg gav op.
Der var SÅ mange strikkere på denne første dag, at der var kø langt ud på gaden for at få lov at betale. Der var overfyldt og drønvarmt i butikken … det magtede jeg ikke.
I slutningen af næste uge prøver jeg igen – så må interessen for det billige garn være stilnet af, så der er plads til at købe lidt knapper.
Jeg hentede bilen, fandt en gratis p-plads på havnen og gik endnu en tur ved Tall Ships Races.
I dag var der langt flere folk, musikken drønede ud fra scenen, madboderne havde travlt og der var åbent skib på to af de største skibe.
-
Tidligt på færde
Inden klokken var 10:15 var jeg hjemme efter at have været på tilbudsjagt i Bilka, været på kontoret og misbrugt deres kopimaskine og gået tur langs havnen og kigget på de store flotte sejlskibe, der er kommet til Aalborg i forbindelse med The Tall Ships Races.
Jeg var der så tidligt, at besætningerne knap var vågnet og havde jeg troet, at der så tidligt var ‘åbent skib’, kunne jeg godt tro om.
Jeg måtte nøjes med at se skibene udefra.

Måske kører jeg en tur ind igen i morgen, hvor skibe og madboder har åbent, og hvor der er musik at høre. Måske.



Hjemme igen kom Poden forbi. Vi var i skuret for at lokalisere hendes Diddl-samling. Diddl er åbenbart igen blevet et hit og måske kunne hendes samlingen indbringe lidt.
Vi fandt en plastikkasse fyldt og det var var i fin stand trods det, at det har været opbevaret i diverse fugtige skure.
-
Agurketid
Jeg har lidt svært ved at få armene ned over udbyttet af de tre planter jeg fik plads til i mit lille kapilærkasse-drivhus.
Jeg har høstet flere agurker end jeg kan spise, og næste år tror jeg, at jeg vil nøjes med én plante – og måske supplere med et ekstra drivhus og en anden type agurk. Der er efterhånden ret stor trængsel derude.



Der er også masser af tomater på den enlige tomatplante, men endnu har jeg tilgode at se en af dem blive rød. Nu kommer der igen sol og varme – måske hjælper det.
I formiddag lavede jeg en lækker tzatziki og har nu til et par dage sammen med salat – selvfølgelig også med agurk.
I dag holder jeg fri. Jeg ville have været en tur på havnen i Aalborg, men den plan er udskudt til fredag, hvor det passer mig bedre og hvor jeg har planer der gør, at jeg kan slå flere fluer med et smæk.
Derudover bliver det så varmt, at jeg foretrækker at blive herude ved kysten.
-
The Tall Ships Race 2026

Sørlandet bliver 100 år i 2027 og er verdens ældste fuldriggede sejlskib i aktiv tjeneste. I eftermiddag sejlede det forbi Hals mod Aalborg som et af mange skibe, der har deltaget The Tall Ships Race 2026.
Trods sine 100 år er hun stadig en flot skude.
Havnefronten i Aalborg bliver fuld af liv fra torsdag og frem til søndag med mere end 40 gratis koncerter med blandt andre Saveus, Blæst, Pil, Anne Linnet, Hjalmar, The Savage Rose, Patina og mange mange flere.
Du kan se hele programmet her
Jeg har planer om en tur ind til Aalborg torsdag. Jeg har en aftale i firmaet og når jeg alligevel er derinde og har en gratis p-plads, kan jeg lige så godt gå en tur på havnen og se og smage på alle herlighederne.
-
Jeg gav op…
I sidste uge gik jeg igang med en vest fra bogen The Art of the Sea, men i aftes trævlede jeg det hele op igen.
Jeg gav op.
Jeg havde ellers god hjælp til den engelske opskrift, men der var så mange mangler og underlige beskrivelser, at det ikke gav nogen mening for mig og resultatet blev bestemt ikke som forventet.
Filcolana Peruvian og Alva blev igen delt i to, rullet i nøgler og i dag har jeg købt supplerende Peruvian og strikker noget helt andet af garnet.
Det er kun sket én gang før at jeg har trævlet en hel trøje op og strikket noget andet af garnet.

De 5 nøgler Alva kan jeg sagtens bruge i et senere projekt til Solveig – det er en skøn følgetråd til mange ting.
Vesten som jeg ville have strikket var broderet med figurer fra Mumi universet og jeg forestiller mig, at overføre de broderier til min trøje – så lugter det da lidt af mit oprindelige projekt.

-
Helmig og Mads P.
I går havde jeg sat et ambitiøst mål: Jeg skulle absolut ingenting. Det plan led dog et knæk, da en tidligere kollega annoncerede sin ankomst til kaffe. Så måtte jeg modvilligt forlade nattøjet og sørge for at huset så lidt præsentabelt ud.
Det blev heldigvis en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor vi fik vendt verdenssituationen – den lille.
I dag skulle jeg så i stedet lave ingenting.
Jeg gik dog en lille tur ned i byen, hvor årets Fjordfest fylder havnen med musik. Desværre for arrangementet er det ikke samme fantastiske vejr som sidste sommer, hvor ‘Kim og Freddie‘ gav den max gas.
I år det det Shubidua, Helmig og Springsteen, der gæster byen og jeg tror ikke, at det bliver en mindre fest. Hvis altså vejret holder.


Bob og jeg lyttede lidt til Helmig Jam. Eller… jeg lyttede. Bob var dybt koncentreret om den langt vigtigere disciplin: systematisk gennemsnusning af samtlige madvogne i håbet om, at nogen havde tabt en pølse.

Da det begyndte at småregne lod vi Fjordfest være Fjordfest. Bob var tydeligvis få minutter fra at dø af sult og jeg havde også en 2. sidste dag i Touren jeg skulle se afslutningen på.
I år har der ikke været den mindste spændning om den gule trøje – til gengæld kan vi danskere glæde os over, at Mads P. ser ud til at rulle ind i Paris iført den grønne trøje i morgen. Hold da op, hvor har han kørt en flot Tour!








