-
Marius Genser
Bobbens nye sweater blev helt perfekt og noget mere diskret end den demomodel han har brugt hidtil. Grundmodellen er fra www.wearfifi.com og så har jeg selv tilføjet Mariusmønstret for at strække det sorte garn, som jeg ikke havde nok af.
Jeg har tidligere strikket sweatre til ham, men først med den her model har jeg lavet noget, der sidder ordentligt på ham.
Den er strikket i Sandnes Fritidsgarn, som har den fordel at det kan filtes lidt – eller meget – hvis man har fået strikket den for stor.
Nu er strikkepausen så en realitet og håndleddet er pakket ind i en skinne, så det kan få maximum ro.
-
Tvungen strikkepause
Jeg er lige ved at være færdig med en lille sweater til Bob – en Marius-genser – og så står den ellers på strikkepause. Mit højre håndled gør ondt og kræver ferie fra pindene, så i december må jeg holde mig til broderiet… i det omfang nål og tråd ikke også får håndleddet til at protestere.
Julegaverne er næsten i hus, og jeg satser stærkt på – traditionen tro – at være helt færdig inden 1. december. Det giver nemlig en rar følelse af at være sådan én, der har styr på tingene. I hvert fald på overfladen.
Og så burde der jo være oceaner af tid til at bage 17 forskellige slags småkager i december… eller også nøjes jeg bare med pebernødder og vaniljekranse. Sidste år kastede jeg mig også ud i Italienske fristelser, men de faldt ikke rigtig i smag hos andre end mig selv, så dem dropper jeg i år.
Den store julekasse er ikke fundet frem endnu – det venter til vi når december og jeg tænker, at det bliver ganske afdæmpet igen i år med lidt klip, lidt lys og lidt natur.
-
Otte år
I dag er det Bobbens fødselsdag – og det fejrer vi med en tur til dyrlægen senere i dag.
Ikke noget nyt, men en kontrol af den byld han havde mellem tæerne. Den er ikke helt væk, men dog væsentligt reduceret i størrelse.
Han er blevet lidt grå i skægget, men ellers lader han sig bestemt ikke mærke af alderen – han er stadig fuldt med på alle Irmas skøre idéer.
-
Jeg er så glad for min cykel …
Jeg er uden bil nogle dage, men det blev alligevel til en skøn tur i skoven i går, med mine to brunøjede piger.
Solveig på cykel og en smule udfordret for der var huller og bakker, som skulle forceres på vores vej. men hun er stærk, sej og ikke typen, der giver op.
De sidste dage har været skønne og lyse. Når dagene er korte gør det en verden til forskel for humøret at solen skinner fra en blå himmel.
Jeg har ‘ferie’ i denne uge og den bliver brugt på hunde og håndarbejde – jeg broderer, strikker og laver papirklip, så det flyder lidt omkring mig. Jeg skal være den del af det lokale julemarked med lidt papirklip og selvom om det ikke er det håndværk, der trækker mest lige nu, så er jeg nødt til at skal i gang, hvis jeg skal have lidt at sælge af.
-
Flere af dem, tak!
Negative temperaturer og sol fra morgenstunden – i min optik bliver det ikke ret meget bedre. Kun lidt sne ville have gjort mig et my lykkeligere. Måske bliver det i morgen, hvor meteorologerne lover der kan være lidt hvidt i luften over Nordjylland.
Den nu 6 årige Irma nød også turen og spurtede rundt på marken bag metalsmelteriet. Tyndpelsede Bob synes vist allerede, at det er for koldt.
I morgen tidlig skal bilen afleveres hos Dinitrol Center Aalborg.
10 år gammel skal den undervognsbehandles for første gang. Ja ja, jeg ved det – det er alt for sent, men det er bare sådan nogle skod penge at skulle af med. Men havde jeg nu fået det gjort for længe siden, havde jeg måske have sparet den forbro, der måtte skiftes tidligere i år da den blev konstateret gennemrustet ved synet – så kan jeg lære det 🫣
Den lille Aygo skulle gerne kunne holde nogle år endnu og det kan den kun, hvis den bliver behandlet ordentligt.
Det næste, der skal ofres på den er en ny bagrude-visker-motor. Den bliver brugt for lidt og er for 2. gang rustet/irret så meget, at den ikke kan køre. Jeg har forsøgt mig med WD40 – men det er ikke lykkedes mig at få den til at virke igen. Mekaniker Rasmus mente, at den måske kunne skilles ad og slibes, men det tør jeg ikke give mig i kast med – jeg ville være bange for aldrig at få skidtet samlet igen.
-
Seks år
I dag bliver den her lille fis 6 år.
Hun er ikke så lille mere … minder mere om en bulldozer. En fin og blid en af slagsen, som ikke rigtig er blevet voksen endnu.
-
Bob har aldrig haft renere poter
I formiddag stod den på kontol af Bobs pote og Dyrlæge Mogens var tilfreds med udviklingen – eller rettere afviklingen af den byld han har mellem tæerne.
To daglige fodbade i sæbespånevand og penicillin har gjort deres virkning og der er endnu ingen grund til at ty til skrapper midler.
Vi har en kontrol igen fredag i næste uge og så håber jeg sørme, at alle symptomer er pist væk.
-
Det er noget skrammel
I aftes opdagede jeg et par grimme hævelser mellem tæerne på Bobs ene forpote og det betød selvfølgelig en kontakt til dyrlægen.
Det ser ikke ud til et genere ham eller gøre ondt, men jeg var alligevel glad for at kunne få en tid allerede i dag.
Diagnosen? Furunkulose.
Dyrlægens kommentar: “Det er noget værre skrammel!” – og det lyder jo altid lovende… NOT.Så nu står den på fodbade og penicillin, og vi krydser poter og fingre for synlig bedring inden torsdag, hvor han skal til kontrol. Hvis ikke… ja, så er det frem med det tunge skyts.
Og som om én dyrlægehistorie ikke var nok for en uge, så besluttede Irma i weekenden at levere et lille drama. Pludselig gemte hun sig bag min store stueplante (samme sted som under hendes løbetider), og mundvandet fossede ud af munden på hende som en åben vandhane.
Det lignede en allergisk reaktion – og så kom jeg i tanke om, at hun tidligere på aftenen havde været meget optaget af et bestemt hjørne i gårdhaven. Og ganske rigtigt: dér sad en af de store tudser, der indimellem kigger forbi. Jeg er ret overbevist om, at Irma har givet den et lille “smagstest” 😬
Heldigvis stoppede mundvandet igen, og siden har hun været helt sig selv igen.
-
Vådt, vådt, vådt og gråt
Jeg tror ærligt talt, dagen sprang det dér med dagslys helt over. Og selvom det ikke regnede-regnede, så var luften så fugtig, at jeg kom hjem fra skoven med hår som om jeg havde taget en tur under bruseren.
Efter søndagens broderiworkshop har jeg brugt en del af ugen på at brodere – bla. på en lærredsjakke jeg købte sidste år, men ikke har brugt ret meget – når jeg er færdig bliver den helt Sissel Edelbosk. Jeg er indtil videre ret tilfreds med min indsats og har nærmest dagligt besøgt Kreativiteket for at hente nye farver og forsyninger af DMC garn.
Jeg mente, at jeg havde fået hønsestrikket nok for en tid, men Nanna har ‘overtalt’ mig til at strikke en hønsestrikket trøje til hende – starten gik i aftes.
Det bliver en stor opgave med steaking og hvad har vi, men også et projekt, der for alvor kan få bugt med nogen af alle mine Filcolana Pernilla rester.
Hun kiggede forbi i eftermiddags for at hjælpe med at sætte matteringsfilm på Nyboligs vinduer – helt efter aftale, altså. Der er lige kommet nye ruder i de vinduer, der vender ind mod min gårdhave, og i modsætning til de gamle er de helt almindeligt klare. Det betyder: farvel privatliv og hej til, at Nybolig nu kan følge med i alt, hvad jeg laver både i gården og i mit køkken.
Efter en snak med dem foreslog de faktisk selv, at jeg satte film på ruderne. Jeg købte noget billigt bras i Jem&Fix, som efter ganske kort tid begyndte at rulle af igen – hvilket spild af penge!
Nu har jeg købt en rulle professionel film, som forhåbentlig giver et bedre resultat – i hvert fald lover de 8 års holdbarhed udendørs.
-
Brodøse…
– bliver jeg nok ikke, men mindre kan også gøre det.
I formiddag var der broderiworkshop hos min lille lokale garnpusher.
Vi var 8 omkring bordet + underviseren, Jane Ingerslev. 8 kvinder med meget begrænset broderierfaring, så vi startede med de helt grundlæggende ting inden vi fik en prøveklud, som vi kunne afprøve de forskellige sting på.
Det ser så skide nemt ud – det er det ikke!
Det skal jeg klart dyrke meget mere … når jeg er færdig med at hønsestrikke 🙂
