-
Mors dag
Min lille gårdhave står nu snorlige … udover de skide fliser, som fortsat ligner noget, der er løgn.
Jeg besøgte XL-Byg i formiddag da jeg manglede sandpapir til rystepudseren. Jeg var lige ved at lade mig friste af en lille Nilfisk højtryksrenser, men jeg gik hjem uden. Denne gang.
Mine forældres gamle træmøbler har fået en tur med rystepudseren og står nu nymalede og klar til sommerens udeliv. Også her kunne jeg nemt blive fristet af de vedligeholdelsesfrie havemøbler, der stod uden for XL-Byg, men med en formiddagens indsats med sandpapir og maling er jeg nu ret godt tilfreds med de gamle.
Der fin gang i mit lille bed og i alle krukkerne. For nogle år siden valgte jeg at plante flerårige stauder i krukkerne og det har vist sig at være en succes. Staudesalvie, hosta, akelejefrøstjerne osv. kommer igen år efter år. Der suppleres med lidt forårs- og sommeblomster, men ellers er det mest gengangere.
I eftermiddag kom Nanna og Solveig forbi med morsdagsgave – ‘hand made with love’ som altid ♥️
Solveig var så smart i denim kedeldragt og dynevest, men var overhovedet ikke oplagt til at agere model.
-
Bergen – Kirkenes – Bergen
En af de ting der i mange år har stået næsten øverst på min bucketliste er turen ad vandvejen fra Bergen til Kirkenes og retur.
Den ser sørme ud til at kunne blive krydset af i foråret 2025.
Problemet med den slags rejser er ofte, at der skal betale omtrent det dobbelte fordi man rejser alene, men Havila sælger solo billetter med 50% rabat 100 dage inden en given afrejsedato.
Skulle der være udsolgt på den ene dato, så er der måske plads på den næste… det er ikke afgørende for mig om det bliver den ene eller den anden måned … jeg får jo tiden til det.
Havila sejler med spritnye færger, hvor der er gjort alverden ud af at beskytte miljøet. Drivkraften er el og naturgas, som udover at det gør noget godt for miljøet, så giver det også næsten lydløs sejllads.
Turen varer 12 dage og man besøger 34 havne.
Ruten bruges til transport af post, gods og passagerer mellem de 34 havne og er ikke det typiske cruise med larm og underholdning. Faktisk forestiller jeg mig, at det er så kedeligt, at det ikke er en tur børnefamilierne vælger – hvilket passer mig aldeles glimrende 🙂
Havila har et stort udflugtsprogram, meget afhængig af årstiden Nogle er af så lang varighed, at man står af i en havn og hopper på i næste.
I marts/april kan man bla. deltage i vintercruise til Geiranger, hundeslæde kørsel på arktis, fuglesafari nær Norkapp og en tur ad Atlanterhavsveien (herunder) – og det er dem jeg forestiller mig, at jeg absolut må deltage i.
Billederne er ‘lånt’ hos https://www.havilavoyages.com/
-
Oldenborreår
I dag dukkede mit navn op på listen fra HR over medarbejdere, der har ansættelsesophør i 2024. Allersidst, da min dato hedder 31.12.24.
Jeg har håndteret i 1000vis af ansættelsesophør i løbet af de sidste 10 år – og når vi kommer længere hen på året, skal jeg håndtere mit eget.
Det er ikke helt gået op for mig endnu, men mon ikke det synker ind når vi nærmer os december.
Det er meget af min tid jeg har brugt på det der arbejde … man siger at et årsværk er 1924 timer – minus ferie er vi på 1665 timer x 44 år.
Det skal man vist ikke give sig til at regne på.
Noget af det, jeg skal bruge nogen af de mange timer på fremover, er fotograferingen. Ligesom alt andet skal det trænes og holdes vedlige og jeg kan se på mine resultater, at det ikke er noget jeg dyrker så meget i øjeblikket.
I formiddag måtte jeg dog ud med kameraet – en sjælden oldenborre var landet på fliserne i min lille gårdhave. Den er bygget som en kampvogn og inden jeg fik den reddet op på havebordet og i fotohøjde havde Irma trådt på den… uden den så ud til at have taget skade af det.
Da jeg var barn kørte jeg hvert år med min familie til Italien. Vi camperede ved Adriaterhavet min. 3 uger hvert sommer. Hvert 4. år var oldenborreår og jeg kan huske at billene i et kæmpeantal forlod jorden og sværmede brummende rundt.
Måske er det oldenborreår i år siden den pludselig fandt min vej.
-
Sæby tur-retur
Møllerne og hans kone har længe været et fast sommerindslag i min lille gårdhave.
Det eneste sted jeg har set planten er på Planteskolen i Sæby. Hundene og jeg lavede en udflugt ud af det og fik, udover besøget i planteskolen, gået en lang tur syd for Aasaa omkring hundeskoven.
Jeg tabte mine nøglers Airtag, men før jeg opdagede det var vi næsten retur ved bilen. Hundene – eller rettere Bob – var ikke begejstret da jeg vendte rundt og gik tilbage ad den rute vi lige var kommet, men jeg kunne se, at Airtag’en lå 800 meter fra hvor vi var, så tilbage måtte vi.
Udover at plante de nyindkøbte planter har også mine hostaer fået mere plads til rødderne – tiltrængt som det ses.
Min lille gårdhave har ikke meget jord, så det meste må vokse i krukker.
Jeg har stauder i krukker, som villigt kommer år efter år og op ad hegnet ind mod naboen har jeg en clematis Montana Rubens, også i krukke.
Lige nu venter i hundredevis af små rosa blomsterknopper på at folde sig ud.
Det grønne er ved at være på plads – nu mangler bare det kedelige arbejde med at få slebet og malet havemøblerne.
Derudover overvejer jeg at købe en højtryksrenser, så jeg kan få gjort noget ved de grimme grimme fliser. Det ville pynte så gevaldigt at få dem renset.
-
Kryds ved den
Efter 11 år i hugormeland lykkedes det i fredags endelig at møde en – eller rettere to.
Det var Irma, der opdagede dem og jeg blev en smule skinger da hun kredsede nysgerrigt omkring dem. Havde hun allerede været i nærkontakt med en af dem?
De var langt mindre end jeg havde forventet – hovedet er kun på størrelse med en to-krone.
Et bid skulle dog være ganske ubehageligt – og for hundene potentielt farligt.
Det viste sig heldigvis, at vi alle slap uskadte fra mødet.
-
Skovtur og sorte negle
En tur i skoven med Solveig kræver en del tålmodighed.
Det tog knap en time at gå 700-800 m, men så har hun også undersøgt alt og vendt hver en sten.
-
Er det?
Ja, det ér fredag!
Jeg ved ikke hvad der skete med den her uge – vi har haft så rygende travlt, at jeg helt har mistet fornemmelsen for tid.
Vi er to mand nede på kontoret og det kan selvfølgelig sagtens mærkes, at jeg skal passe to mands arbejde. Jeg klager ikke for det betyder også lidt afveksling i arbejdsdagen.
I dag har jeg dog siddet på hjemmekontoret. Det er langt mindre hektisk og her kan jeg kun tage de mere administrative opgaver – resten må vente til mandag, hvilket det sagtens kan.
I løbet af dagen indløb der et par beskeder fra kunder på Sjælland, som af hver deres grund takkede for den fine og hurtige hjælp, de havde fået … sådan gider jeg godt afslutte en travl uge.
…
Jeg håber vejrudsigten holder så det kan blive udevejr i weekenden.
Min lille gårdhave trænger gevaldigt til en overhaling efter vinteren og jeg har en bænk og et havebord som trænger til en tur med rystepudseren og en frisk gang maling.
Weekend er det i hvert fald og uanset hvad den kommer til at indeholde, bliver den god.
God weekend til dig.
-
Breaking news
Daisy skal ikke være alene om at abdicere i 2024, så i sympati med hende har jeg besluttet at stoppe på arbejdsmarkedet med udgangen af året efter knap 44 år på tronen.
Vi (min teamleder og jeg) besluttede det allerede den 6. marts, men at få hele aftalen forhandlet på plads har taget lidt tid og derfor er det først nu, at jeg med sikkerhed kan sige, at jeg har indgået en gensidig frivillig fratrædelsesaftale og abdicerer den 31.12.2024.
Jeg har så sikkert både ferie og feriefritimer, der skal afvikles – så jeg forestiller mig, at det bliver en tidlig juleferie – en juleferie, som jeg ikke vender tilbage fra.
Det er svært at få armene ned. Efter knap 44 år underlagt en masse regler og processer bliver jeg pludselig min egen chef og kan disponere over mine dage præcis som jeg vil.
Det er mere end en weekend. Mere end en ferie. Det er faktisk 1672 ekstra timer jeg som et trylleslag får forærende hvert år, som nu ikke skal bruges på arbejde og transport.
Jeg glæder mig vildt og er samtidig skræmt fra vid og sans.
Jeg har begyndt en ‘jeg-vil-liste’ med ting, som jeg kunne tænke mig at fylde i resten af mit liv, men først vil jeg planlægge den rejse, som jeg længe har drømt om – turen langs den norske kyst ad søvejen – så kan jeg sidde der på dækket og glæde mig til alle de muligheder, der har åbnet sig for mig 🙂
-
Hvis du ikke kender citatet, så kommer det fra Debatten på DR2, der bliver sendt hver torsdag aften og det er Clement Kjersgaard, som hver torsdag pointere ovenstående overfor aftenens paneldeltagere.
Jeg kunne ønske mig, at han var ordstyrer på den debat, der følger i hælene på hvert eneste opslag vores statsminister slår op på de sociale medier.
Jeg er rystet over det niveau, der bliver debatteret/kommenteret på.
Uanset hvad opslaget ellers handler om overtager tastaturkrigerne lynhurtigt og så er debatten drejet ind på krigen i mellemøsten og niveauet er faldet til skolegårdsmobningen med øgenavne som Makrel Mette, Slette Mette og reelt truende og ubehagelige kommentarer.
Netop i dag har Mette Frederiksen lagt en del af disse beskeder på Instagram … jeg ved ikke med jer, men jeg er rystet over, at mennesker kan have så meget vrede og had i sig. Hvem er de? Hvorfor er de så vrede?
Jeg er SÅ træt af det/dem og de fremmer bestemt ikke deres sag. Tværtimod. Den eneste fordel ved at de samler sig under en profil er, at man kan anmelde og blokere 100 med ét smæk.
Jeg er heller ikke nødvendigvis enig i hvad der kommer fra regeringen, men de er demokratisk valgte og ønsker man at ændre på det, må man jo gøre noget ved det når man står i stemmeboksen.
-
Fredag
Da klokken var 14 var terrassedøren repareret, bilen havde fået et eftersyn og hundene var nyvaccinerede – plus at jeg også havde været på job fra 7 – 12 OG blevet flået for en del penge!
Med stor velvilje fra alle – chefen, tømreren, poden, mekanikeren og dyrlægen – blev fredagen mindre hektisk end jeg havde forudset og da jeg landede hjemme efter sidste etape af dagen kunne jeg ånde lettet op … alt flaskede sig og ingen måttet vente på mig.
I weekenden er helt uden tidsplan. Jeg skal bare nyde et par stille dage sammen med hundene og lade lysten og vejret bestemme, hvad der skal ske.
Jeg har stadig ikke været ved Vesterhavet i år. Eller i Store Vildmose. Måske trækker lysten den vej. Eller også skal jeg få malet den sidste stol og se Liege-Bastogne-Liege.
