-
En dårlig og en god
I nat var ham her meget billigt til salg. Han var urolig, kartede rundt i hundekurven og 25 gange var han oppe og kigge om jeg var vågen.


Det var ikke noget, der tydede på, at noget skulle være galt og det er ikke adfærden, hvis han akut har brug for at komme ud. På lufteturen til morgen var der da heller ingen tegn på, at han var mere trængende end han plejer at være.
Det kan også have være mig, der sov uroligt og forstyrrede ham.
I drømme var jeg nemlig i Göteborg og på færgen på vej hjem opdagede jeg, at jeg havde efterladt både min Mac og min vinterfrakke. Det var en noget stressende hjemtur, men jeg trøstede mig med at indholdet af Mac’en er umuligt at komme til medmindre man er mig.
Måske har jeg kartet rundt i sengen og han har tænkt: hvad pokker laver hun?!

For nogen tid siden deltog jeg i en spørgeskemaundersøgelse fra Concito om Lille Vildmose – og i går fik jeg en mail om, at jeg var blevet udtrukket og havde vundet et gavekort til Friluftsland som tak for deltagelsen.
Ikke så ringe, men jeg havde lidt svært ved at finde noget at bruge gavekortet til. Eller rettere – der var masser, men jeg mangler ikke rigtigt noget til udendørs brug.
Til gengæld mangler jeg en lidt større taske, som kan rumme laptop, strikketøj, briller og lignende når jeg henter Solveig. De forhander Fjällräven, bare ikke lige den model jeg ønsker mig. Jeg ringede og fik dem til at bestille en Fjällräven 1960 Tote hjem til mig fra deres afdeling i Aarhus – den kan jeg hente i næste uge.
Hvor heldig har man lov at være 🙂
-
Slå håret ud
Børnehaven havde været inviteret til formiddagsmad i den lokale sparekasse i dag, fordi de havde fået sponsoreret nye trafikveste.
Om vestene ligefrem blev overrakt af politiet, fangede jeg ikke helt, men ordensmagten havde i hvert fald været forbi. Efter maden kunne ungerne få lov til at udforske en rigtig politibil. Det er jo ikke hver dag, man får sådan en mulighed.
Jeg er ret sikker på, at Solveig var kold som jordbæris, men hun klarede både turen og hele det uvante arrangement til UG.
Hjemme igen blev håret slået ud, og så skulle der ellers gynges og hoppes, som om dagens oplevelser havde givet ekstra strøm på batteriet.


Desværre havde fotografen – altså mig – fået indstillet kameraet forkert, så ingen af dagens billeder blev sådan rigtig skarpe. Men de er da lidt sjove alligevel og modellen er heldigvis så god, at hun kan få selv lettere uskarpe billeder til at fungere.


Vi prøver igen en anden dag. Hvis modellen altså gider stille op.
-
Hallbjønnsekken
Jeg har bildt jer noget på ærmet … jeg mente, at jeg havde et kongeligt møde med Kong Harald og Dronning Sonja ved en stavkirke.
Fotos fra den tur viser imidlertid, at det var foran Hotel Dalen, at vi stødte på dem. Bygningen er af træ – så meget huskede jeg da. Der er fotos af en stavkirke fra samme dag – så jeg var ikke helt gal på den.

Kong Harald og Dronning Sonja var på rundrejse i Vest-Telemark og skulle vist overnatte på hotellet.

Vi var der på sommerferie i august 1996. Idrætsklubben i det firma, hvor både min eksmand og jeg arbejdede, havde en lejlighed i Hallbjønnsekken – Hallbjønn Feriesameie – nærmest ude midt i ingenting. Der var 25 kilometer til nærmeste forretning.


Nanna er kun 2 år, men kunne åbenbart allerede kaste med en fiskestang. Jeg er ret sikker på at hun ikke fangede noget.
Det var flere får end mennesker. Mange flere. Og ikke alle var lige begejstret for de påtrængedne dyr.



Billederne er affotograferet fra papirbilleder, så kvaliteten er ikke noget at råbe hurra for.
-
Mormor, masker og medaljer

Da jeg flyttede til Hals for efterhånden mange år siden, var jeg vist mest kendt i byen som hende med de to meget store hunde. De var ikke ligefrem diskrete i bybilledet de to.
De mennesker, der genkender mig nu, er højst seks år gamle. I dag lød en høj og meget klar stemme gennem Rema:
“Det er Solveigs mormor!”
Det var en af de lidt større piger fra børnehaven, som nu er startet i skole. Hun vinkede ivrigt og kunne fortælle, at det var rigtig sjovt at gå i skole. Jeg er nu slet ikke utilfreds med mest at være et kendt ansigt i børnehaven.
Weekenden er gået med en blanding af sokkestrik og atletik.
Sokkerne er til Solveig, som stikker sine små fødder ud under dynen om natten og så skal der naturligvis være et par bløde og lune sokker at putte dem i.
Jeg har strikket to par. Det første par er i sokkegarn af ren uld. De er fine og varme, men garnet blev lidt hårdt i overfladen, så jeg lavede også et par i to tråde Filcolana Alva, som er ren alpaka og noget af det blødeste og luneste, man kan forestille sig.
Jeg havde faktisk først kastet mig over et par i noget tilsvarende tyndt alpakkagarn, som lå i restekassen. En billigere udgave af Alva, men hvor stor forskel kan der egentlig være?
Åbenbart en hel del.
Jeg kunne virkelig se forskellen på det billige og det dyrere garn. Maskebilledet i det billige garn blev bare grimt og ujævnt, mens Alva lagde sig smukt og jævnt. Måske kunne det billige garn have fungeret fint som følgetråd, men strikket alene i to tråde var det altså noget skod.
Da skaftet var færdigt, væltede jeg en kop kaffe ud over både garn og strømpe. Og så var beslutningen pludselig meget nem. I skraldespanden med det. Nogle gange kommer tilfældet bare med en løsning, man ikke selv havde tænkt på.
Fra fredag til søndag konkurrerer verdens bedste atleter i den første udgave af World Athletics Ultimate Championship.
Det er toppen af poppen, der er samlet i Ungarn og konkurrencen er skruet sådan sammen, at alle deltagere får en pengepræmie. Den samlede præmiesum er på 10 millioner dollar. Den individuelle vinder får 150.000 dollar (1 million kroner!), nummer to 75.000 og nummer tre 40.000. Faktisk får alle der stiller op noget med hjem.
Jeg elsker at se atletik, så jeg var nødt til lige at købe en måneds TV 2 Sport for at kunne følge med. Og de første to dage må jeg sige, at jeg har fået masser af fed underholdning for pengene.
Der er kun én lille sten i skoen.
Den medkommentator, som efterhånden har sneget sig ind i stort set alle atletikstudier. Jeg bliver så træt, når jeg hører den konstante kævren og klogen sig på stort set alt. Jeg vil faktisk bare gerne se atletik. Jeg behøver ikke nødvendigvis en længere forklaring på, hvad jeg lige har set med mine egne øjne eller teorier om hvad som helst.
Men bortset fra det har weekenden været ganske glimrende.
Solveigs fødder er sikret varme, verdenseliten har leveret underholdning og jeg har ovenikøbet fået bekræftet, at jeg stadig er genkendelig i Hals. Om end nu mest som Solveigs mormor. Jeg tager det som en opgradering.
-
Fra have til mave

I går plukkede jeg de sidste to – lidt misdannede – agurker og bagefter fjernede jeg planterne fra mit lille drivhus.
Begge planter var syge – noget med nogle spindemider, tror jeg – men for søren, hvor har de leveret varen hen over sommeren.
Næste år bliver der holdt øje med dem og så snart de viser tegn på noget, bliver der indkøbt rovmider som kan tage livet af de ødelæggende spindemider.
Nu er der så langt bedre plads til den enlige tomatplante, som først her i september giver røde tomater.
Næste år vil jeg prøve med en sort, som måske kunne give en tidligere høst.
Det må kunne findes.
I år valgte jeg San Marzano fordi de er små og velsmagende.
Små er mine så ikke akkurat, men velsmagende er de.
Næste forår bliver der også indkøbt et ekstra drivhus.
Tre stærkt voksende planter i en enkelt kapilærkasse var lidt for meget. Jeg mistede overblikket og fik ikke rigtig knebet de steder som var nødvendigt og derfor er det blevet vildere end Hans og Bønnestagen.
Når tomaterne er færdige gøre der klar til vinterophold for mine krukker. Jeg har held med at overvintre mange af mine stauder fordi jeg har et ‘plante telt’ de har stået i om vinteren – med drivhuset har jeg plads til flere – også de høje.
-
Søndagstravlhed
Jeg har været så myreflittig lige siden jeg stod op kl. 7, at jeg har fået en tømmerlus … det sker ikke ofte.
Under formiddagens rengøring brød mit tøjstativ sammen da jeg flyttede på det og jeg måtte en tur i Ikea efter noget nyt. Jeg har godt nok en skabsvæg – det bugner – men meget andet end tøj.
Jeg købte noget, som virker mere solidt end det fritstående tøjstativ på hjul og jeg er ret tilfreds med dagens indsats. Altså lige udover tømmerlusen.
Nu mangler der lige at blive sat en enkelt skrue eller to i væggen, så det står mere stabilt, men da det er en ydermur skal jeg have fat i en med en effektiv boremaskine. Sådan en kender jeg heldigvis.
Udover rengøringen og alt det andet, var også Bobs månedlige bad på programmet – og så har jeg en bil fyldt med alverdens ting, der skal på genbrugspladsen. Det bliver først i morgen. Nu gider jeg nemlig ikke mere i dag.

-
Tænk hvis du vandt i Lotto
Så havde jeg købt det her hus ude i skoven nord for Hals.
150 kvm fuldstændig nyrenoveret hus for 2.395.000 kr.


I 2024 gik jeg også forbi og så tilsalg skiltet og tænkte, at den ruin bliver da aldrig solgt. Det fremstod nedrivningsklart med smadrede vinduer og et slidt og hullet stråtag.
Men nogen bed på og siden er det så blevet totalt renoveret. På et tidspunkt stod kun ydermurene tilbage og nu 2 år senere står der det fineste hus og mangler en beboer.

Det ville være ret fantastisk at bo i skoven med langt til nærmeste nabo og alligevel forholdsvis tæt på Hals og Strandvejen.
Måske skulle jeg genoptage mit abonnement på Eurolotto. Der er 196.000.000 i puljen lige nu – så skulle der nok være råd til at købe sådan et bette hus og lidt til.
Vi kommer forbi huset når vi går ad en bagvej i Præstens Plantage som vi gjorde i dag.

September ligner april med sit omskiftelige vejr. I dag var jeg i uldsweater og regnjakke – i morgen ser det ud til at man kan sidde på terrassen og drikke kaffe.
I skovbunden pibler svampene frem og jeg har allerede set svampejægere med kurve over over armen, som støvsuger skoven for spiselige svampe.
Jeg nøjes med at spise et par brombær på min vej 🙂
-
Så skete det
Det er ved at være nogen tid siden at jeg annoncerede, at min lille Aygo snart rundede de 200.000 km – det skete så først i dag. Man kan ikke sige at kilometertallet løber hurtigt i øjeblikket – det bliver mest til småture til skoven og mosen og det rykker ikke akkurat.
11 år, 3 måneder, 3 uger og 2 dage tog det.

I dag tog vi turen i mosen. Efter 4 km, da vi var omtrent halvvejs, åbnede himlen sluserne og resten af turen foregik i øsende regnvejr. Jeg var i regnjakke og kameraet blev pakket ind i hundelorteposer – det var kun den bette Bob der var totalt ubeskyttet.
Han er ikke vild med det og det gik i rask trav da han fornemmede, at vi var på vej retur mod bilen.
-
Duehalen på besøg
Jeg opdagede duehalen i gårdhavens sommerfuglebusk, mens jeg stod i køkkenet og lavede mad. Hurtigt greb jeg kameraet, løb ud i gården og havde max 10 sekunder til at fange den i søgeren og så var den væk igen.
Jeg har set sådan en før, men aldrig i min lille gårdhave, hvor biodiversiteten desværre ikke er så stor.

Den svirrer stille i luften som en lille kolibri, men den fine duehale er en natsværmer.
På trods af sit beskedne vingefang på 5-6 cm formår duehalen af trække mere end 2.000 kilometer fra Middelhavsområdet til Danmark. Snart flyver den op i 2 km højde og vender snuden syd på igen.
-
Held i uheld
Det endte faktisk med at være lidt held i uheld, at jeg ikke skulle starte til keramik i går alligevel.
Solveigs far kom til skade på sit arbejde og måtte en tur på skadestuen, netop som han var ved at være på vej hjem. Det endte heldigvis godt og var ikke alvorligt, men sådan en uplanlagt tur på skadestuen kan hurtigt ødelægge en tidsplan, så jeg havde under alle omstændigheder ikke nået mit første keramikhold.
Til gengæld fik jeg en eftermiddag med vores lille Sol, som var i det allerbedste humør. Og når man nu alligevel ikke skal sidde og fedte med ler, kan man jo lige så godt hygge sig med en fireårig.
I dag var der afhentning som sædvanlig. Der er dog indført en lille ændring i vores eftermiddagsprogram.
Vi går ikke længere direkte hjem. Først skal vi omkring skolens legeplads.
Det er ikke noget, vi diskuterer. Det er mere en fastlagt del af transporten. Jeg er efterhånden blevet klog nok til at vide, at man ikke skal forsøge at forhandle med en fireårig, der har besluttet sig for noget. Man kan lige så godt nyde turen.
Når vi endelig kommer hjem, starter vi med håndvask.
Og jeg skal love for, at der bliver vasket hænder.
I MEGET sæbe.
Det er godt, hendes mor arbejder i Matas og kan købe håndsæbe i store flasker.


Efter jobbet kørte Bobben og jeg ud til golfbanen og gik en lang tur langs Nordsøstien. Vi så markfirben, egern og flere sommerfuglelarver på jagt efter et egnet sted at forpuppe sig eller overvintre.
Det er ikke længere muligt at bilde sig selv ind, at det stadig er sommer. Efteråret er på vej. Man kan mærke det i luften, og jeg glæder mig faktisk lidt til igen at kunne pakke mig ind i uld, vindtæt jakke og støvler.
