-
På en iskold torsdag
Chefen har været en anelse temperamenstfuld i denne uge og har smidt om sig med madkasse og drikkedunk, når den ansatte ikke lige har makket ret.
I dag var hun dog i det milde hjørne, og efter at jeg havde sunget og lavet fakter til hoved, skulder, knæ og tå cirka 10 gange, bad hun helt frivilligt om at komme op og sove lur.
Al den fysiske udfoldelse tog pusten fra både chefen og personalet.
Da jeg trådte ind i børnehaven, var hun midt i et malerprojekt, som selvfølgelig liiiige skulle gøres færdigt.
Efter en lidt mildere periode er vinteren retur og det var bidende koldt i Hals i dag. En lille smule sne fik vi også.
Bob er ikke skide motiveret for længere gåture når temperaturen ligger under frysepunktet og så snart vi kommer hjem kaster han sig ind i kurven og under tæpperne.
Der vil jeg ogaå kaste mig ind nu og se om Danmark kan banke de stærke franskmænd i håndbold.
-
Virushalløj & børnehavebossen
Hovedet er tungt, halsen kradser, og både næse og øjne har åbenbart besluttet sig for at løbe på samme tid. Jeg er igen igen ramt af noget virushalløj, og naturligvis lige op mod jul.
Det er så typisk mig, at man næsten skulle tro, det var planlagt.
Der er dog stadig lidt over en uge til juleaften, så med lidt held og en hel del hjælp fra apoteket og Matas, når jeg forhåbentlig at lægge elendigheden bag mig.
I går var ‘chefen’ i ondt lune og jeg kunne ikke gøre noget som helst godt nok. Det er benhårdt at gå i børnehave og man kan blive så træt, at det føles som om hele verden er imod en.
I dag var hun hentet og puttet til middagsluren inden jeg mødte og da hun efter et par timer vågnede var humøret fint.
Sådan er det med chefer: lidt søvn, og så er alt godt 😊
-
En fredag med fart på
Fredagsfridagen blev brugt på en tur i ZOO med mine to yndlingspiger.
Det er ikke mange dyr vi får set, når vi har Solen med – det handler mest om at prøve at følge med, mens de små ben drøner af sted mod legepladsen i fuld fart.
De er ved at gøre haven klar til Halloween, så der var spøgelser, gravsten og skelletter over alt – heller ikke det interesserede den unge dame – tilgengæld fandt vi et sted med et springvand og det begejstrer altid.
Inden vi tog af sted havde jeg hængt nyvasket sengetøj i gården – det ser ud til, at vi får et forrygende uvejr i nat og i morgen, så det var med at få det gjort, mens der var mulighed for at lade det tørre ude.
Alt i gården er sat ned på jorden, så det ikke vælter så langt. Det er så ærgerligt at stå op til smadrede kukker fordi jeg ikke har været forudseende nok til at få dem sikret.
Nu kan regnen og stormen bare komme af an – det bliver kun hundelufteturene, der bliver en udfordring for hundene gider overhovedet ikke ud i sådan et vejr – så klemmer de hellere ballerne sammen.
-
Pærer og en lille Blæksprutte
Søndag gik jeg fuldt oldschool og henkogte pærer. I går tog jeg skridtet videre og lavede pæremarmelade – noget jeg er ret sikker på, at jeg aldrig har set på supermarkedes hylder. Jeg er derfor ret spændt på, hvordan det smager på et stykke brød. Hvis det smager godt, trademarker jeg det. Hvis ikke, så taler vi aldrig om det igen.
Udover pærer er smagsgiverne ingefær, citron og vanilje.
Jeg havde en lille udfordring for frugten ville ikke rigtig koge ud. De var møre, men stadig i chunky stykker – det endte med, at jeg kort kørte med stavblenderen, så det fik lidt marmelade konsistens uden at bliver helt moset.
I dag var det Solveigs første rigtige dag i børnehaven – som Blæksprutte sammen med 15 andre børn. Hun kom ret akut i vuggestue og selvom hun blev 3 i sommer fortsatte hun nogle måneder ekstra i vuggestuen.
Man har brugt de sidste måneder på en indkøring, og da det er samme hus og kendt personale er det gået ret gnidningsfrit.
Lige bortset fra… da jeg hentede hende i dag. Hendes verden brød kortvarigt sammen, fordi hun ikke måtte gå ind i vuggestuen og deres garderobe, men da jeg sagde vi skulle hjem, glemte hun alt om det – for hun vidste jo egentlig godt, at hendes garderobe nu bor et andet sted.
-
Morgen med sten og strik
Kl. 08:00 tikkede der en invitation ind: “Vil du med i skoven?”
Som henholdsvis pensionist og småbørnsmor på ferie er det jo nærmest “midt på dagen”. Her opererer vi i vores helt eget tidszone, hvor kl. 6 føles som en god start, og formiddagen allerede er halvt brugt, når andre stadig leder efter deres kaffekop.
Vi traskede ud på en længere tur i skoven og brugte derefter lige så lang tid på at kaste sten, kogler og smågrene i Den Krogede Bæk.
Vand har en nærmest magisk tiltrækning på Solveig.
Hun ville uden tvivl ende midt i bækken, hvis hun kunne slippe af sted med det. Hun ved godt, det er forbudt, men tester alligevel grænserne ved at snige sig med museskridt helt hen til kanten, som om hun håber, at vi er optaget af snak og ikke opdager noget.
Det var endnu en lun sensommermorgen, og vi så først tegn på andet liv på vej hjem – et par hundeluftere, der vel syntes, vi var lige lovlig friske på det tidspunkt.
Selv havde jeg været oppe siden kl. 6 og nået at strikke de sidste to omgange på det sidste ærme af min gule Purpurea Sweater. Nu ligger den og tørrer i solen og jeg er aldeles tilfreds med resultatet.
Jeg glæder mig til, at temperaturen dykker, så jeg kan hoppe i den. For den er altså blevet helt igennem skøn, varm og blød.
-
Farvel til svedeture og fluer
Det er ikke er så populært at sige, men jeg er en af dem er stornyder, at temperaturen er faldet og nu kun lige runder de 20 grader.
Kvaliteten af min søvn og mit velbefindende stiger i takt med at temperaturen falder.
Jeg glæder mig et lille smule til efteråret. Til mørke aftener. Til at være i klædt uld. Til fraværet af flyvende insekter.
De sidste par uger har børnehaven været som en børnefri baghave – de fleste børn har holdt ferie, og der har været nærmest meditativt stille derovre.
En dag jeg hentede Solveig, var der tre pædagoger og fire børn. Det må være det, man kalder luksusnormering!
I morgen er sidste dag, før Solveig går på sommerferie – og det betyder også ferie til hendes mormor (mig!).
Min lille tjans med at hente hende er en fornøjelse. Vores forhold er blevet tættere, og jeg nyder de små glimt af hverdagsmagi sammen med hende.
I dag var hun dog ikke ubetinget tilfreds med sin mormor, efter hun vågnede fra sin middagslur – og når man lige er vågnet og ikke helt ved, hvad man vil (og heller ikke kan sige det), ja… så kan verden føles lidt dum.
Nogle dage er gode, nogle dage er dårlige – og så er der nogle flere dage der er gode!
-
Så blev hun 3
Familien kom med smil og gaver.
Solveig fik fine ting – det bedste var nok et badebassin med en rutsjebane og det varede ikke længe inden det blev indviet.
Hun rutsjede, sprøjtede, grinede og havde en fest. Vandet fløj, solen skinnede og alle grinede med. Det var en rigtig fest – og Solveig var midtpunktet med glade kinder og vådt hår.
Alle fester burde ende med nøgenløb og skinny dipping 🙂
-
Tre år
I dag bliver verdens sødeste Solveig 3 år.
-
Mormormandag
Da jeg kom for at hente Solveig, stod pædagog Lone i børnehavens køkken. Jeg spurgte, om Solveig havde plasket med vand i dag så der var vådt tøj jeg skulle have med hjem – men nej, det havde hun sørme ikke.
Indtil det øjeblik i hvert fald.
Jeg fandt hende nemlig i fuld gang med at hjælpe pedel Jesper med at vande blomster. Han havde lige sat en tung, fyldt vandkande fra sig, og den så Solveig straks som en udfordring, hun ikke kunne sige nej til. Hun greb fat – og i næste sekund stod hun med vand til anklerne og et udtryk i ansigtet, der sagde: Ups…
Sko, strømper og bukser var sjaskvåde helt op til knæene. Men det ville næsten have været mere underligt, hvis hun var sluppet igennem dagen uden at være blevet våd.
Nu sover hun middagslur, mens jeg tager hul på årets første bjergetape i Tour de France… det er skønt at være mormor.
-
T som tirsdag
Jeg mødte pædagog Mette på vej mod garderoben da jeg hentede Solveig i dag.
Hun skulle hente et par tørre strømper til Solveig, som havde hoppet i legepladsens eneste vandpyt.
Dem overtog jeg og da jeg fandt hende ved rutsjebanen stod det hurtig klart, at det ikke gjorde det med tørre strømper.
Da jeg fik gummistøvler og regnbukser af hende kunne jeg konstatere, at hun vist ikke havde nøjedes med at hoppe i den vandpyt, men også havde badet i den.
Det eneste, der ikke var vådt, var bleen.
Heldigvis var der regnslag på klapvognen for hun blev fragtet hjem i jakke og ble og intet andet.
Hun havde haft en fest.
Hun elsker at bruge sin krop og i vuggestuen/børnehaven får de lov uanset vejr og vind. Det er så skønt selvom det slider en del på tøj og sko. Strømperne som hænger over bukserne var rosa da hun fik dem på til morgen 😬
Tirsdagen bød også på en nyhed, som godt nok var ventet, men ikke velkommen. Jeg er blevet klippet af Hanne i 32 år – nu stopper hun! Hun har været en af de eneste grunde til, at jeg de sidste mange år har bevæget mig ind midt i Aalborg – da håret var kort ca. hver 5. uge – nu hvor det er blevet langt er der tilsvarende længere mellem besøgende. Nu er det så slut.
Nu skal jeg have fundet mig en ny frisør. Måske en lokal.
