Hovedattraktionen i Aalborg ZOO er – hvis man spørger Solveig – hverken tigre, isbjørne eller giraffer. Det er i stedet det gigantiske vindmøllehus, hvor man kan stille sig ind og skrige så højt, at folk i den anden ende af Aalborg begynder at kigge mistænkeligt ud ad vinduet. Næsten i hvert fald. Solveig gik til opgaven med en entusiasme, som normalt kun ses hos fodboldfans og børn, der har fået for meget sukker.

Ellers er hun mest glad for at studere søløver og pingviner både over og under vandet. Aber, giraffer og strudse kan de godt pakke sammen. De imponerede tydeligvis ikke den unge dame i dag.

Mormor synes nu ellers den lille 11 måneder gamle orangutang Nusa er noget så skøn. Hun er begyndt at bevæge sig lidt væk fra sin mor og vi fik hende også at se uden mor, mens dyrepasseren forsøgte at give hende lidt saftevand.

Alt det råberi gav selvfølgelig akut tør hals, så det var nødvendigt med en is.

Vejret var perfekt til en tur i ZOO og det var vi ikke de eneste, der syntes. Der var alt for mange mennesker i haven efter vores mening. Der har været lukket i tre måneder, mens man har lavet noget kloakarbejde og både det og det fine vejr fik selvfølgelig lokket folk af huse.

Første dage efter ferien – sådan en kan man også have selvom man som jeg har sagt farvel til arbejdsmarkedet.

Det er en tre dages arbejdsuge, hvor jeg skal hente vores lille Sol i børnehaven. I dag var hun på legepladsen sammen med sin pædagog. De to alene. Solveig havde haft brug for et pusterum fra larmen inde i institutionen og de sad på hver deres gynge og havde det hyggeligt.

Hun er sød og mild i øjeblikket – måske fordi hun lige har haft ferie. Men middagslur? Det ville hun ikke høre tale om. Hun bliver fire til juli, så måske er hun bare nået dertil, hvor hun ikke længere behøver at sove lur hver dag.

Efter mere end en time gav jeg op og i stedet for at sove legede vi med Børste på iPaden og hun spiste æble indtil far kom hjem og jeg blev smidt ud 🙂

Vi tager turen igen i morgen og så må vi se, om der er bedre held med luren.

Chefen har været en anelse temperamenstfuld i denne uge og har smidt om sig med madkasse og drikkedunk, når den ansatte ikke lige har makket ret.

I dag var hun dog i det milde hjørne, og efter at jeg havde sunget og lavet fakter til hoved, skulder, knæ og tå cirka 10 gange, bad hun helt frivilligt om at komme op og sove lur.

Al den fysiske udfoldelse tog pusten fra både chefen og personalet.

Da jeg trådte ind i børnehaven, var hun midt i et malerprojekt, som selvfølgelig liiiige skulle gøres færdigt.

Efter en lidt mildere periode er vinteren retur og det var bidende koldt i Hals i dag. En lille smule sne fik vi også.

Bob er ikke skide motiveret for længere gåture når temperaturen ligger under frysepunktet og så snart vi kommer hjem kaster han sig ind i kurven og under tæpperne.

Der vil jeg ogaå kaste mig ind nu og se om Danmark kan banke de stærke franskmænd i håndbold.

Fredagsfridagen blev brugt på en tur i ZOO med mine to yndlingspiger.

Det er ikke mange dyr vi får set, når vi har Solen med – det handler mest om at prøve at følge med, mens de små ben drøner af sted mod legepladsen i fuld fart.

De er ved at gøre haven klar til Halloween, så der var spøgelser, gravsten og skelletter over alt – heller ikke det interesserede den unge dame – tilgengæld fandt vi et sted med et springvand og det begejstrer altid.

Inden vi tog af sted havde jeg hængt nyvasket sengetøj i gården – det ser ud til, at vi får et forrygende uvejr i nat og i morgen, så det var med at få det gjort, mens der var mulighed for at lade det tørre ude.

Alt i gården er sat ned på jorden, så det ikke vælter så langt. Det er så ærgerligt at stå op til smadrede kukker fordi jeg ikke har været forudseende nok til at få dem sikret.

Nu kan regnen og stormen bare komme af an – det bliver kun hundelufteturene, der bliver en udfordring for hundene gider overhovedet ikke ud i sådan et vejr – så klemmer de hellere ballerne sammen.

Det er ikke er så populært at sige, men jeg er en af dem er stornyder, at temperaturen er faldet og nu kun lige runder de 20 grader.

Kvaliteten af min søvn og mit velbefindende stiger i takt med at temperaturen falder.

Jeg glæder mig et lille smule til efteråret. Til mørke aftener. Til at være i klædt uld. Til fraværet af flyvende insekter.

De sidste par uger har børnehaven været som en børnefri baghave – de fleste børn har holdt ferie, og der har været nærmest meditativt stille derovre.

En dag jeg hentede Solveig, var der tre pædagoger og fire børn. Det må være det, man kalder luksusnormering!

I morgen er sidste dag, før Solveig går på sommerferie – og det betyder også ferie til hendes mormor (mig!).

Min lille tjans med at hente hende er en fornøjelse. Vores forhold er blevet tættere, og jeg nyder de små glimt af hverdagsmagi sammen med hende.

I dag var hun dog ikke ubetinget tilfreds med sin mormor, efter hun vågnede fra sin middagslur – og når man lige er vågnet og ikke helt ved, hvad man vil (og heller ikke kan sige det), ja… så kan verden føles lidt dum.

Nogle dage er gode, nogle dage er dårlige – og så er der nogle flere dage der er gode!