I mandags tegnede alt ellers til, at det skulle blive den sædvanlige dejlige familiejul – men allerede på Lillejuleaftensdag begyndte planerne at skride.

Irma fik pludselig så ondt, at hun næsten ikke kunne gå. Hvad der præcist er sket, ved jeg ikke – om hun har trådt forkert, leget lidt for vildt, eller om det er den lorte spondylose, der har vist sit grimme ansigt er usikkert. Under alle omstændigheder endte det med en akut tur til dyrlægen.

Hun fik en indsprøjtning med noget, der hedder Librela, som dyrlægevagten havde gode erfaringer med, og som skulle virke inden for kort tid. Derudover fik jeg nogle piller med hjem, hvis smerterne skulle blive slemme.

Nu er der næsten gået to døgn, og der er desværre ikke rigtig sket nogen forandring. Hun ligger mest og sover, og når hun er oppe, bevæger hun sig lidt usikkert rundt. Hun spiser og drikker fint, men det er tydeligt, at hun stadig ikke har det godt. Det kan også være bivirkninger fra medicinen – helt sikkert er det i hvert fald, at min egen dyrlæge bliver ringet op mandag morgen, når han åbner. Hvis ikke, må jeg have fat i vagtdyrlægen igen inden.

Som om det ikke var nok, kom der juleaftensdag besked om corona hos dem, vi skulle holde jul hos – den ene syg med høj feber. Heldigvis bor vi alle i Hals, så juleaften blev hurtigt flyttet til en anden adresse – dog med lidt færre deltagere end planlagt.

Solveig og familien havde også holdt juleaften Lillejuleaften med Nannas fars familie, og det viste sig at være alt for meget for Solveig. Juleaften måtte hendes far tage hende med hjem, fordi hun var helt overgearet, og i dag har hun haft en decideret nedsmeltning.

Jeg selv har ikke sovet meget og har ondt i maven af bekymring for Irma, og selvom jeg var helt klar til julefrokost – bordet var dækket, maden forberedt og det hele – endte det med, at vi måtte aflyse (eller rettere udsætte) frokosten til januar, hvor vi forhåbentlig allesammen er lidt mere ovenpå igen. Heldigvis var der fuld forståelse fra hele familien.

På trods af det hele havde vi en hyggelig juleaften med god mad, dejlige gaver og rart selskab – og det tager vi med os ❤️

I formiddag havde jeg besøg af mine to brunøjede piger. Den store gik i gang som gaveindpakker, mens den lille besluttede, at min seng åbenbart er en fuldt godkendt trampolin.

Juleroen har nu sænket sig: Gaverne er pakket ind, og småkagerne ligger pænt i dåser. I dag kastede jeg mig ud i specier med chokolade og appelsin. Det blev noget juks. Hvis man ikke hakker chokoladen fint nok, bliver det mere “kunstneriske skiver” end “elegante julekager”. Men de smager godt, og det er vel trods alt det vigtigste.

Også julefrokosten får jeg styr på inden længe. Jeg nægter at spise gris fra konventionelle opdræt og har derfor købt både øko- og frilandskød. Det er klart dyrere og jeg har derfor været på tilbudsjagt og har fyldt fryseren, så det er klar til julens frokostbord.

De næste 4 dage kører mormortaxaen og fredag skal jeg en tur over på den anden side af Kattegat. Det glæder jeg mig til. Sidst vi var der, var i 2021, men jeg forestiller mig at Göteborg ligner sig selv. Jeg glæder mig til gensynet.

Den sidste julegave ligger og hygger sig ovre i kiosken og venter bare på at blive hentet. Så kan jeg snart sætte et stort, flot kryds ved dén post.

Tirsdag har jeg fri, og så bliver den store julekasse hevet frem fra gemmerne, så jeg også kan få styr på det cirkus. Jeg er nemlig håbløst bagud med julepyntningen – og det sker ellers næsten aldrig!

Normalt er jeg klar til 1. søndag i advent, men det her julemarked har trukket tænder ud… og givet mig juleforberedelser nok til resten af december.

Vi lukkede og slukkede i det gamle bageri kl. 15 i dag, efter et par fine OG iskolde dage. Mest salg var der lørdag, men jeg er egentlig ret godt tilfreds med udbyttet. Og så var det rigtig hyggeligt at være i selskab med en flok kvinder, hvoraf jeg kun kendte én på forhånd.

Jeg kunne konstatere, at en del af mine papirklip er en anelse for moderne til de gode folk i Hals. Der bor jo mange ældre her, og de var altså langt mere interesserede i de andre boders traditionelle julepynt. De kiggede godt nok nysgerrigt på mine sager – men juletræer lavet af et gammelt verdensatlas og juletræslys i papir var nok lige et skridt for avantgarde for den generation. Der var også kunder til mine ting, bare en del færre af dem.

Det ved jeg så, hvis jeg beslutter at være med næste år igen … flagranker og nisser sælger!

24. december siger kalenderen og dagen, vi har forberedt os på længe, er kommet.

Jeg logger ud og slukker, travlheden slipper sit tag og julefreden kommer snigende med sit budskab om næstekærlighed, fred, tilgivelse og håb.

Et budskab jeg indimellem synes drukner i den kyniske verden vi lever i, hvor vi har det med kun at tænke på os selv og glemme dem, der ingenting har, dem der er flygtet fra krig, dem der har mistet, dem der er alene…

Alene er jeg ikke i julen – det meste af familien bor henne om hjørnet. I år bliver vi en smule amputeret og for første gang i mange år bliver vi ‘kun’ 7.

Rigtig glædelig jul til jer alle sammen – lige meget hvem du er, hvad du tror på eller hvor du kommer fra – må din jul blive fyldt med konfekt, kys og kærlighed!