• For 100 år og en madpakke siden

    Hvad jeg præcis ledte efter glemte jeg, for fundet af en kasse fyldt med billeder kom til at optage mig mere – som den slags har det med at gøre.

    Kassen indeholdt blandt andet dette billede taget i Norge omkring byen Åndalsnes.

    Genseren har jeg selv strikket. Garnet er hentet på Rauma Ullvarefabrik, som ligger tæt ved og opskriften er fra samme sted.

    Jeg synes, at trøjen er ret fed – også her cirka 35 år senere – og det fik mig til at lede efter opskriften.

    Jeg troede, at jeg havde en mappe et sted fyldt med 30-40 år gamle opskrifter, men må nok desværre indse, at den mappe var en af dem, der røg ud under sidste flytning.

    Desværre.

    Jeg kunne slemt godt tænke mig at strikke den igen, så i aftes sendte jeg billedet og en efterlysning til Rauma Ullvarefabrik og sørme om jeg ikke her til morgen fik svar med hilsen fra Hildegard og opskriften vedhæftet.

    Jeg forestiller mig, at jeg kan overføre farver og mønsterborder til en lidt mere moderne sweater med rundstrikket bærestykke, så jeg slipper for opklipning og de tilsatte ærmer.

    Hvis altså mine evner rækker til sådan en gennemgribende ændring.

    Senere i dag kan jeg afhente et Finull farvekort i pakkeshoppen. Farverne skal udvælges og så må jeg se, om jeg kan finde ud af at give den en 2021 revival.

    (Jeg har skrevet en del om Rauma og man kunne få den tanke, at jeg er sponsoreret – det er jeg IKKE. Jeg er bare så glad for at strikke i den norske uld og for at have fundet en dansk forhandler – i Norge handler man nemlig kun med Norge. Desværre)

    +15
  • Anker

    Det er ikke længe siden, at jeg besluttede, at jeg ikke måtte købe mere garn før jeg havde brugt nogle af min mange rester.

    Den beslutning blev lige kort sat på standby. Jeg havde brug for en cardigan til at have på over mine kjoler. Der er gult i mønstret på flere af mine sommerkjoler, så gul skulle den være. Det blev så ikke helt den gule jeg havde ønsket mig, men den blev alligevel ganske god.

    Garnet er Finull fra Rauma. Jeg har strikket adskillige sweatre i den norske uld da jeg var yngre og vi besøgte min norske kærestes bedsteforældre i Åndalsnes, hvor fabrikken ligger og har sådan glædet mig over at se Rauma garnet hos en dansk forhandler.

    Jeg har 96 gram garn til overs, så der er fluks slået op til en lille bitte cardigan og restestrik projektet er dermed tilbage på sporet. Indtil næste gang jeg lader mig friste!

    +16
  • Restriktionernes tid

    Jeg har pålagt mig selv en restriktion… jeg må ikke købe mere garn! Ikke før jeg har brugt en del af de mange hele og halve nøgler, som garnkurven bugner med.

    Det er ikke så svært at overholde, for det er lige straks for varmt til uld og så trækker strik til mig selv ikke så meget.

    Foreløbig er har jeg strikket en lille bitte grå cardigan i perlerip af mini Alpakka resterne fra min Nancy kofte, en stribet sweater i diverse KFOmerino rester og en fin lille Seaside sweater i hvid med orange striber.

    På pindene er en mini Anker cardigan i Lana Cotton fra Hjertegarn. Det havde jeg lidt mere af, så den er i str. 2-3 år.

    Det er garn jeg på et tidspunkt har købt rørende billigt i P&P på Vejgaard Torv. Jeg husker ikke hvad det oprindeligt var indkøbt til, men nu kommer det i brug. Det er et blandingsgarn af 50% bomuld og 50% superwash uld – jeg tænker, at det vil falde i god jord hos småbørnsforældrene da det kan vaskes i maskinen.

    Uld, der skal håndvaskes og liggetørre blev hurtigt valgt fra da Poden var lille og jeg tror ikke, at nutidens forældre har mere overskud til den slags end jeg havde.

    Anker opskriften er fra Petit Knit. Jeg synes ribsegmentet er så fint og jeg har kigget på en Anker Cardigan My Size… når engang strikkekurven er lettet for en del af resterne.

    +12
  • Nu står den på restestrik

    Nordkapp genseren er færdig, men desværre står resultatet ikke mål med arbejdsindsatsen.

    Den er strikket i Mini Alpakka fra Sandnes og det falder bare ikke ret pænt i det mønsterstrikkede bærestykke. Når man ser hvor fint ‘Smart’ garnet – også fra Sandnes – har lagt sig på den lille Nancy genser jeg strikkede, så er det her en skuffelse.

    Garnet er lækkert blødt og lunt, og trøjen vil – trods det rustikke look – blive flittigt brugt, men jeg er blevet en erfaring rigere og det bliver ikke den type garn, jeg køber til mit næste flerfarvede projekt.

    Jeg har Mini Alpakka rester nok til en minicardigan til mormorkassen og det er første projekt i planen fremover… at få ryddet ud i de mange mange rester strikkekurven er fyldt med.

    Igen er fyldt med.

    +16
  • Uperfekt

    Jeg kan lige så godt sige det – den Nordkapp kofte bliver IKKE perfekt.

    Cirka halvvejs i bærestykket kan jeg se, at den allerførste mønsterbort er skredet en maske og det, der skulle være en hvid zig-zak i det lysegrå er blevet… tja, lidt mindre zig-zagget.

    Heldigvis ligger de to farver ret tæt på hinanden og når musikken spiller er der ikke et øje, der lægger mærke til det.

    Jeg er med i sådan en strikkegruppe på facebook og der oplever jeg de fleste råde til at pille hele skidtet op og starte forfra ved den mindste fejl.

    Sådan er jeg heldigvis ikke indrettet og jeg strikker ikke de mange omgange tilbage og starter forfra. Det gør jeg altså ikke. Den er hånd- og hjemmestrikket og bærer den præg af det, så lever jeg strålende med det…

    Mange af mønsterpindene er med tre farver og det er langsommeligt arbejde skal jeg hilse og sige.

    Men den vokser – det gør den da!

    +18
  • Det må stå sin prøve

    Begge Nordkapp ærmer er strikket færdige og tiden var kommet til at beslutte hvorvidt det skulle ende i en cardigan eller en trøje.

    Jeg har vovet pelsen… det bliver en cardigan med alle de monteringsudfordringer det giver.

    Jeg strikker på pind 3, så det er et af de langtidsholdbare strikkeprojekter. Det er okay for tid har jeg – og trøjerne hober sig op i skabet så det er nok meget godt hylderne ikke bliver suppleret med flere for en stund.

    Indimellem strikker jeg også til mormorkassen. Små rester af tynd uld forvandles til bloomers, rombere, bluser og trøjer. Små ting, som er hyggelige at sidde med og som rydder ud i lidt af alle de rester kurven bugner med.

    Noget bliver brugt til gaver og andet gemt til den dag, jeg måske selv bliver mormor.

    +12
  • Nordkapp

    Jeg har kastet min kærlighed på de norske klassikere som jeg synes kan noget – og købt garn til en Nordkapp kofte.

    Opskriften er grundigt læst og det er ikke bare sådan lige. Der skal sys, klippes op, samles masker op ikke bare til knapstolper, men også til at dække klippekanten.

    Jeg ved ikke, om jeg magter det.

    I samme hæfte er en rundstrikket Nordkapp genser. Et mere overkommeligt monteringsprojekt.

    Foreløbig er jeg gået i gang med ærmerne – de er nemlig strikket ens på begge modeller og så har jeg tid til at træffe en beslutning og åben eller lukket.

    Garnet er Mini Alpakka fra Sandnes og strikket på pind 3, så det er ikke en beslutning jeg behøver at træffe i morgen.

    Norske opskrifter – i hvert fald de klassiske – er strikket nedefra og efterlader et hul under ærmerne. I flg. vejledningen skal maskerne lukkes af, men er der nogen bedre måde at gøre det på? Jeg bøvler med at få sammensyningen pæn. Jeg har overvejet om jeg kunne sætte maskerne på en tråd i stedet for at lukke dem og så sy/lukke de åbne masker efterflg. med maskesting, men kan ikke gennemskue om det vil fungere… hvad tror du?

    +12
  • Nancy

    Hvad har du lavet i weekenden, Mette?

    Jeg har strikket en sweater!

    Maskerne blev slået op i fredags og nu ligger den nyvasket og klar til at blive pakket ind. Det er en Nancy Sweater i str. 2 år, så det tog ikke lang tid.

    Jeg havde 4 nøgler gråt Sandnes Smart garn, som jeg troede, at jeg skulle strikke sokker af. Det er så en disciplin jeg ikke helt mestre, så i stedet supplerede jeg med et nøgle i kit, blå og terracotta og så kunne der bliver en lille fin Nancy Sweater ud af det.

    Håber den falder i god jord der, hvor den skal hen.

    Opskriften kommer fra hæftet ‘Norske Ikoner – tema 51’. I samme hæfte er en Nordkapp cardigan som jeg er meget varm på til mig selv.

    Den er strikket rundt og efterfølgende klippet op – en disciplin jeg heller ikke har prøvet siden jeg strikkede lusekofter til Eric for snart en menneskealder siden.

    Mon jeg kan endnu?!?

    +15
  • Kristtjørn Sweateren

    Så blev den færdig – Kristtjørn Sweateren – og skal jeg sige det selv, er den blevet ræddi ræddi pæn.

    Designet er Hanne Rimmens og den er designet som ‘julesweater’, men i knap så julede farver synes jeg sagtens, at den kan bruges i februar også.

    Det er første gang jeg prøver en af hendes opskrifter, men ikke sidste. Det er smukke moderniserede klassiske mønstre og opskriftsbeskrivelsen er nem og enkelt beskrevet.

    Kristtjørn Sweateren er strikket i Léttlopi i farverne golden heather og white. Jeg har ændret en smule ved ribben. Jeg bøvler med at strikke 1r 1v rib pænt og tyr derfor ofte til en workaround, nemlig 2 r 1 v, som jeg synes er rigtig flot.

    Intentionen var at lave rullekant i halsen, men da jeg prøvede den på lige inden halsribben kunne jeg sagtens strikke 4 cm rib uden den kradse uld kom for tæt på halsen. Så sådan blev det.

    I opskriften er der strikket vendepinde i nakken for at gøre den højere, men det er jeg sprunget let og elegant over. Ikke fordi jeg ikke kan, men fordi det ikke var nødvendigt.

    Nu har jeg strikket tre meget varme sweatre inden for kort tid – skal vi ikke sige, at jeg næste gang falder for noget mere indevenligt!?!

    +16
  • 🤬 🤬 🤬

    Italiensk opslag 🤬 Patent 🤬 September Hue 🤬 Masser af eder

    Italiensk opslag efterfulgt af patent… det overgik mine strikke skills og uanset hvor mange gange jeg så opstartsguiden guiden, gik det i ged for mig.

    Jeg skulle kun slå 56 masker op på pind 4,5 – det lignede noget der kunne passe en dukke – så enten et patent enormt elastisk eller også er der en fejl i opskriften.

    Derudover har jeg læst mange steder, hvor svært det er, at samle en tabt maske op eller strikke baglæns i patent og hvis jeg endelig fik begyndt på den s**** hue, så skulle det aldrig undre mig, at jeg ville komme til at skulle starte forfra mere end engang.

    Jeg forudså, at den ville blive færdig i vinteren ’25.

    Løsningen: der blev valgt en anden hue. Originalt strikket i to tråde Sandnes Sunday, men jeg fik samme strikkefasthed med en tråd Sunday og to tråde mohair og er godt i gang.

    Det er herfra ikke tilladt at forelske sig i patentstrik.

    +11