-
Tidligt ude
Jeg har stadig vækkeuret til at ringe om morgenen, når jeg skal køre mormortaxaen – ikke at jeg forventer at sove over, så jeg ikke når at hente Solveig kl. 10:30, men jeg nyder at have masser af tid, inden jeg skal ud af døren.
I dag havde jeg en tid ved tandlægen kl. 8 og det var lige ved at tage pippet fra mig, at jeg skulle noget SÅ tidligt.
Mens jeg gik på job havde jeg siddet på kontoret en time på det tidspunkt – vildt så hurtigt at nydelsen ved langsommelige morgener bliver en vane. En helt vidunderlig vane.
I morges befandt jeg mig igen i morgentrafikkens trængsel og jeg priste mig lykkelig for, at det hører til sjældenthederne, at det er nødvendigt.
Hos tandlægen var det tid til røntgenbilleder af gebisset. Heldigvis gemte der sig ingen skumle overraskelser, så jeg blev sendt hjem med nysynede tænder. Regningen blev til gengæld lidt tungere af de billeder, men måske bliver det billigere næste år, når den nye “tandkonto” efter planen træder i kraft. Jeg kan se, at jeg skulle få mellem 500 og 775 kroner ind på sådan en konto.
I går færdiggjorde jeg første ærme til Skogstjernekoften – til morgen trævlede jeg det op igen.
Der skulle i følge opskriften tages ud for hver 2 cm. Det havde jeg målt til at være på hver 8. pind, men da ærmet var færdig manglede jeg fortsat en del udtagninger og derfor var det blevet for smalt.
En ommer.
Det er selvfølgelig møg træls, men på den anden side … jeg har ikke travlt og nu får jeg lidt ekstra fornøjelse ud af garnet.
-
Pernilla igen
Der er efterhånden ikke meget tilbage af den imponerende bunke Pernilla, jeg havde for nogle måneder siden. Hønsestrikken har nedbragt lageret til en mindre pose små nøgler i et utal af farver.
De resterende skal forhåbentlig bruges næste søndag, hvor jeg er tilmeldt en workshop i ‘Broderi på strik’ i vores lokale garnforretning Kreativiteket. Samme sted som Nanna og jeg var på broderiworkshop i november. Det er igen dygtige Jane Ingerslev der underviser og jeg krydser bare fingre for, at der er nok tilmeldte til at workshoppen gennemføres.
På pindene lige nu: “Skogstjernekofte” fra Raumas Strikkebok. Originalen er strikket i finull, men jeg valgte at støtte min lokale garnpusher og købte (mere!) Filcolana Pernilla til projektet.
Den bliver sort og hvid.
Ja, sort.
Jeg kommer uden tvivl til at fortryde det, når jeg sidder og stirrer ned i et bundløst, sort maskehav en mørk vinteraften. Men med en ordentlig lampe og en god portion stædighed skal det nok gå.
Den strikkes på vaskeægte norsk manér: Masker sat af til knapstolper, som strikkes og sys på bagefter. Klippemasker slået op. Ærmer, der strikkes og monteres, før der til sidst skal klippes op foran.
Med alle de smarte, moderne teknikker der findes i dag, er det egentlig ret charmerende, at norske opskrifter stadig holder stædigt fast i traditionerne. Altså, det virker jo – men man kunne måske godt have sneget en lille genvej ind hist og her.
Men ikke i Norge 🇳🇴
-
Strikkeåret 2025
Min fornemmelse var, at jeg ikke havde strikket så meget i år, og alligevel er listen blevet overraskende lang:
- Jule Liljevest til Solveig (Pernilla rester) P3.5
- Fagerborg rille vest med broderi – Marzipan (Pernilla + Alva)
- Frankie Sweater – Pernilla natural white + restestriber. Str. 4-5.
- Kongle cardigan. Pernilla og Alva i marzipan. 257g. Str. 6 år. P4.
- Clotilde Sweater. KFO heavy merino + mohair i farven Blåmejse
- TWIST_LIGHT_LOOP_SWEATER – 275 g Tilia, (382) Dark Bordeaux. Str. L. P4.
- Lilje Slipover – str. 5-6. Tosh Merino Light crewneck og Tilia mohair (319). P4. 23/10
- Lilje Slipover – str. 5-6. Pernilla marzipan rester med rosa, mint og marine striber
- Lille Esplanaden. Filcolana Pernilla Buttercup. Str. 6 år. P4.
- Purpurea Sweater Light. 617 g Filcolana Pernilla Buttercup. Str. 4. P3.5.
- Festival Sweater. Str 5-6 år. Sandnes Merino i forskellige farver. P4.5.
- Le Knit Balaclave. Lys gul Filcolana Pernilla. 2-4 år.
- Le Knit Balaclave. Lys rosa Filcolana Pernilla. 2-4 år.
- Storm Sweater Junior. Str. 4-5 år. Mazipan Filcolana Peruvian. Til Peters Theo. P4.5.
- Anker Trøje. Str. 7-8 år. Mazipan Filcolana Peruvian. Til Peters Eik. P4. 18/10.
- Sorgenfri jakke. Nougat melange Filcolana Pernilla. Str. 5-6 år.
- 4 x Easy sokker. Str. M. P2.5.
- Inge Sweater. Isager Jensen. XL. P5.0. 482g.
- Le Knit Balaclave. Lys gul Filcolana. 5-8 år (for stor)
- Key Sweater Junior. Mazipan og Gammel Rosa Filcolana Peruvian 4-5 år. P.4.5. Til Sille.
- Friday Sweater. Filcolana Pernilla rester. P3.5. Maskeantal fra str. 2-3 år, med længde 4-5 år.
- Sorgenfri bluse. Filcolana Pernilla. Tunika længde og med udtagninger som Sorgenfri kjole.
- Lilje Slipover. Permin Kamma. Str. 5-6 år. P4. 21-22/10
- Sekura Vest. Str. L. Tosh Merino Light crewneck og Tilia mohair (319). P4. 23/10
- 2 fisk + søstjerne til børnehaven af rester
- Hønsestrikket Liljevest til Solveig (Pernilla rester) P3.5
- Hønsestrikket sofapude – Pernilla. P3.5.
- Hønsestrikket sweater til Nanna. Pernilla rester. P4.
- Hønskestrikket vest med træer. Pernilla rester. P4.
- 4 x Hønsetrikkede projekttasker (Pernilla) P3.5
- Sweater til Bob i Fritidsgarnrester. Str. F1. P5.5.
- Boyfriend hue – 2 nøgler Gepard My Fine Wool. Sort. P3.5.
- Strikket julepølse
-
Pølsemager
Jeg ville også være med på ‘pølsetrenden’ – så jeg har strikket, knyttet, syet og broderet mig en julepølse.
Der er ingen opskrift på hverken det ene eller det andet – jeg har bare prøvet mig frem og tænkt at det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sagtens.
Et lille hurtigt projekt som min plagede håndled kunne klare uden at gøre knuder. Jeg har faktisk også slået op til en hønsestrikket vest til mig selv, men den vokser kun ganske langsomt – der er ingen grund til at belaste leddene mere end højst nødvendigt.
Salsiccia di Natale er Googles italienske oversættelse af julepølse – om det overhovedet er en ting aner jeg ikke og det er jo også ganske ligegyldigt.
Fredag bliver sådan en lyststyret dag. Jeg har godt nok en to-do liste med ting, som jeg skal have klar inden jul, men jeg er godt med, så den her dag kan fyldes med præcis dét, jeg har mest lyst til.
Hvad det så end er?
Når jeg har drukket en kop kaffe, spist en julebolle og været i bad, ved jeg det måske…
-
Marius Genser
Bobbens nye sweater blev helt perfekt og noget mere diskret end den demomodel han har brugt hidtil. Grundmodellen er fra www.wearfifi.com og så har jeg selv tilføjet Mariusmønstret for at strække det sorte garn, som jeg ikke havde nok af.
Jeg har tidligere strikket sweatre til ham, men først med den her model har jeg lavet noget, der sidder ordentligt på ham.
Den er strikket i Sandnes Fritidsgarn, som har den fordel at det kan filtes lidt – eller meget – hvis man har fået strikket den for stor.
Nu er strikkepausen så en realitet og håndleddet er pakket ind i en skinne, så det kan få maximum ro.
-
Tvungen strikkepause
Jeg er lige ved at være færdig med en lille sweater til Bob – en Marius-genser – og så står den ellers på strikkepause. Mit højre håndled gør ondt og kræver ferie fra pindene, så i december må jeg holde mig til broderiet… i det omfang nål og tråd ikke også får håndleddet til at protestere.
Julegaverne er næsten i hus, og jeg satser stærkt på – traditionen tro – at være helt færdig inden 1. december. Det giver nemlig en rar følelse af at være sådan én, der har styr på tingene. I hvert fald på overfladen.
Og så burde der jo være oceaner af tid til at bage 17 forskellige slags småkager i december… eller også nøjes jeg bare med pebernødder og vaniljekranse. Sidste år kastede jeg mig også ud i Italienske fristelser, men de faldt ikke rigtig i smag hos andre end mig selv, så dem dropper jeg i år.
Den store julekasse er ikke fundet frem endnu – det venter til vi når december og jeg tænker, at det bliver ganske afdæmpet igen i år med lidt klip, lidt lys og lidt natur.
-
Vådt, vådt, vådt og gråt
Jeg tror ærligt talt, dagen sprang det dér med dagslys helt over. Og selvom det ikke regnede-regnede, så var luften så fugtig, at jeg kom hjem fra skoven med hår som om jeg havde taget en tur under bruseren.
Efter søndagens broderiworkshop har jeg brugt en del af ugen på at brodere – bla. på en lærredsjakke jeg købte sidste år, men ikke har brugt ret meget – når jeg er færdig bliver den helt Sissel Edelbosk. Jeg er indtil videre ret tilfreds med min indsats og har nærmest dagligt besøgt Kreativiteket for at hente nye farver og forsyninger af DMC garn.
Jeg mente, at jeg havde fået hønsestrikket nok for en tid, men Nanna har ‘overtalt’ mig til at strikke en hønsestrikket trøje til hende – starten gik i aftes.
Det bliver en stor opgave med steaking og hvad har vi, men også et projekt, der for alvor kan få bugt med nogen af alle mine Filcolana Pernilla rester.
Hun kiggede forbi i eftermiddags for at hjælpe med at sætte matteringsfilm på Nyboligs vinduer – helt efter aftale, altså. Der er lige kommet nye ruder i de vinduer, der vender ind mod min gårdhave, og i modsætning til de gamle er de helt almindeligt klare. Det betyder: farvel privatliv og hej til, at Nybolig nu kan følge med i alt, hvad jeg laver både i gården og i mit køkken.
Efter en snak med dem foreslog de faktisk selv, at jeg satte film på ruderne. Jeg købte noget billigt bras i Jem&Fix, som efter ganske kort tid begyndte at rulle af igen – hvilket spild af penge!
Nu har jeg købt en rulle professionel film, som forhåbentlig giver et bedre resultat – i hvert fald lover de 8 års holdbarhed udendørs.
-
Mere restestrik
Hanne Rimmen opfordrer i sin bog Hønsestrik til, at man skal strikke sin egen fortælling. Det lyder jo dejligt poetisk – og måske også lidt ambitiøst. Jeg må indrømme, at jeg ikke har fortalt de helt store historier i de projekttasker jeg har strikket… men da Nanna ønskede sig en lille hønsetrikket vest til Solveig, tænkte jeg, at her lå måske en lille historie.
Og historien kom helt af sig selv. For et af Solveigs yndlingsmennesker i børnehaven er Jesper – en ældre herre (flexjobber, tror jeg?), som hver formiddag tropper op og er institutionens altmuligmand. Han reparerer, bygger og fikser – og i sommer stod den på havearbejde. Hver dag hentede han vandkanden og – med uvurderlig hjælp fra Solveig selvfølgelig – sørgede han for, at blomsterne ikke visnede i sommersolen.
Så selvfølgelig skulle Solveigs vest have både blomster, vandkande og en strålende sol – deres lille historie, fanget i masker og farver.
Opskriften er én, jeg har strikket et hav af gange, men den er egentlig ikke så hønsestrik-venlig, fordi man lukker af til både ærmegab og hals. Alligevel synes jeg, at jeg fik det til at fungere – og resultatet blev en lille solskinsvest fuld af sommer, minder og et strejf af Jesper.
-
Hun tog vest på
Jeg tør næsten ikke gætte på, hvor mange veste jeg efterhånden har strikket til Solveig – det er vist løbet lidt løbsk! Men altså, en vest er jo den perfekte løsning og en skøn beklædningsgenstand på en kølig dag og uden at blive for varm til en aktiv pige.
I går afleverede jeg en helt ny model. Med rygmærke. De andre jeg har strikket, har været af slipovertypen, men denne er åben og har en enkelt knap, der holder den sammen foran.
Næste projekt er hønsestrik!
Mandag dumpede Hanne Rimmens nye bog Hønsestrik ned i postkassen og jeg har allerede strikket en projektpose til strikketøjet. Posen skulle også fores og et sofapudebetræk, som har ligget i en skuffe i årevis, måttet lade livet og lægge stof til inderposen.
Mange af opskrifterne bruger Filcolanas Pernilla – og det er jo ren held, for jeg har cirka en millionmilliard rester liggende af netop det garn.
Måske ikke lige i farver, der nødvendigvis passer fantastisk sammen 😬
Om jeg har lyst til en hel trøje i hønsestrik ved jeg ikke helt – men bogen indeholder også flere mindre projekter – blandt andet altså strikkeprojektposen.
Jeg er allerede i gang med nr. to – med lidt mere omtanke for farvevalget!
-
Morgen med sten og strik
Kl. 08:00 tikkede der en invitation ind: “Vil du med i skoven?”
Som henholdsvis pensionist og småbørnsmor på ferie er det jo nærmest “midt på dagen”. Her opererer vi i vores helt eget tidszone, hvor kl. 6 føles som en god start, og formiddagen allerede er halvt brugt, når andre stadig leder efter deres kaffekop.
Vi traskede ud på en længere tur i skoven og brugte derefter lige så lang tid på at kaste sten, kogler og smågrene i Den Krogede Bæk.
Vand har en nærmest magisk tiltrækning på Solveig.
Hun ville uden tvivl ende midt i bækken, hvis hun kunne slippe af sted med det. Hun ved godt, det er forbudt, men tester alligevel grænserne ved at snige sig med museskridt helt hen til kanten, som om hun håber, at vi er optaget af snak og ikke opdager noget.
Det var endnu en lun sensommermorgen, og vi så først tegn på andet liv på vej hjem – et par hundeluftere, der vel syntes, vi var lige lovlig friske på det tidspunkt.
Selv havde jeg været oppe siden kl. 6 og nået at strikke de sidste to omgange på det sidste ærme af min gule Purpurea Sweater. Nu ligger den og tørrer i solen og jeg er aldeles tilfreds med resultatet.
Jeg glæder mig til, at temperaturen dykker, så jeg kan hoppe i den. For den er altså blevet helt igennem skøn, varm og blød.
