-
Vådt, vådt, vådt og gråt
Jeg tror ærligt talt, dagen sprang det dér med dagslys helt over. Og selvom det ikke regnede-regnede, så var luften så fugtig, at jeg kom hjem fra skoven med hår som om jeg havde taget en tur under bruseren.
Efter søndagens broderiworkshop har jeg brugt en del af ugen på at brodere – bla. på en lærredsjakke jeg købte sidste år, men ikke har brugt ret meget – når jeg er færdig bliver den helt Sissel Edelbosk. Jeg er indtil videre ret tilfreds med min indsats og har nærmest dagligt besøgt Kreativiteket for at hente nye farver og forsyninger af DMC garn.
Jeg mente, at jeg havde fået hønsestrikket nok for en tid, men Nanna har ‘overtalt’ mig til at strikke en hønsestrikket trøje til hende – starten gik i aftes.
Det bliver en stor opgave med steaking og hvad har vi, men også et projekt, der for alvor kan få bugt med nogen af alle mine Filcolana Pernilla rester.
Hun kiggede forbi i eftermiddags for at hjælpe med at sætte matteringsfilm på Nyboligs vinduer – helt efter aftale, altså. Der er lige kommet nye ruder i de vinduer, der vender ind mod min gårdhave, og i modsætning til de gamle er de helt almindeligt klare. Det betyder: farvel privatliv og hej til, at Nybolig nu kan følge med i alt, hvad jeg laver både i gården og i mit køkken.
Efter en snak med dem foreslog de faktisk selv, at jeg satte film på ruderne. Jeg købte noget billigt bras i Jem&Fix, som efter ganske kort tid begyndte at rulle af igen – hvilket spild af penge!
Nu har jeg købt en rulle professionel film, som forhåbentlig giver et bedre resultat – i hvert fald lover de 8 års holdbarhed udendørs.
-
Mere restestrik
Hanne Rimmen opfordrer i sin bog Hønsestrik til, at man skal strikke sin egen fortælling. Det lyder jo dejligt poetisk – og måske også lidt ambitiøst. Jeg må indrømme, at jeg ikke har fortalt de helt store historier i de projekttasker jeg har strikket… men da Nanna ønskede sig en lille hønsetrikket vest til Solveig, tænkte jeg, at her lå måske en lille historie.
Og historien kom helt af sig selv. For et af Solveigs yndlingsmennesker i børnehaven er Jesper – en ældre herre (flexjobber, tror jeg?), som hver formiddag tropper op og er institutionens altmuligmand. Han reparerer, bygger og fikser – og i sommer stod den på havearbejde. Hver dag hentede han vandkanden og – med uvurderlig hjælp fra Solveig selvfølgelig – sørgede han for, at blomsterne ikke visnede i sommersolen.
Så selvfølgelig skulle Solveigs vest have både blomster, vandkande og en strålende sol – deres lille historie, fanget i masker og farver.
Opskriften er én, jeg har strikket et hav af gange, men den er egentlig ikke så hønsestrik-venlig, fordi man lukker af til både ærmegab og hals. Alligevel synes jeg, at jeg fik det til at fungere – og resultatet blev en lille solskinsvest fuld af sommer, minder og et strejf af Jesper.
-
Hun tog vest på
Jeg tør næsten ikke gætte på, hvor mange veste jeg efterhånden har strikket til Solveig – det er vist løbet lidt løbsk! Men altså, en vest er jo den perfekte løsning og en skøn beklædningsgenstand på en kølig dag og uden at blive for varm til en aktiv pige.
I går afleverede jeg en helt ny model. Med rygmærke. De andre jeg har strikket, har været af slipovertypen, men denne er åben og har en enkelt knap, der holder den sammen foran.
Næste projekt er hønsestrik!
Mandag dumpede Hanne Rimmens nye bog Hønsestrik ned i postkassen og jeg har allerede strikket en projektpose til strikketøjet. Posen skulle også fores og et sofapudebetræk, som har ligget i en skuffe i årevis, måttet lade livet og lægge stof til inderposen.
Mange af opskrifterne bruger Filcolanas Pernilla – og det er jo ren held, for jeg har cirka en millionmilliard rester liggende af netop det garn.
Måske ikke lige i farver, der nødvendigvis passer fantastisk sammen 😬
Om jeg har lyst til en hel trøje i hønsestrik ved jeg ikke helt – men bogen indeholder også flere mindre projekter – blandt andet altså strikkeprojektposen.
Jeg er allerede i gang med nr. to – med lidt mere omtanke for farvevalget!
-
Morgen med sten og strik
Kl. 08:00 tikkede der en invitation ind: “Vil du med i skoven?”
Som henholdsvis pensionist og småbørnsmor på ferie er det jo nærmest “midt på dagen”. Her opererer vi i vores helt eget tidszone, hvor kl. 6 føles som en god start, og formiddagen allerede er halvt brugt, når andre stadig leder efter deres kaffekop.
Vi traskede ud på en længere tur i skoven – og brugte derefter lige så lang tid på at kaste sten, kogler og smågrene i Den Krogede Bæk.
Vand har en nærmest magisk tiltrækning på Solveig.
Hun ville uden tvivl ende midt i bækken, hvis hun kunne slippe af sted med det. Hun ved godt, det er forbudt, men tester alligevel grænserne ved at snige sig med museskridt helt hen til kanten, som om hun håber, at vi er optaget af snak og ikke opdager noget.
Det var endnu en lun sensommermorgen, og vi så først tegn på andet liv på vej hjem – et par hundeluftere, der vel syntes, vi var lige lovlig friske på det tidspunkt.
Selv havde jeg været oppe siden kl. 6 og nået at strikke de sidste to omgange på det sidste ærme af min gule Purpurea Sweater. Nu ligger den og tørrer i solen og jeg er aldeles tilfreds med resultatet.
Jeg glæder mig til, at temperaturen dykker, så jeg kan hoppe i den. For den er altså blevet helt igennem skøn, varm og blød.
-
Hundespa & Garnpanik
Begge hunde trængte virkelig til et bad – efter både strand- og skovture bar pelsen rundt på en mindre souvenirbutik af sand, jord og uidentificerbare naturting.
Nu er de rene, lækre og bløde.
Irma fælder som et juletræ i januar efter et bad, Bob næsten ikke, men de får selvfølgelig samme behandling. Der skal jo ikke gøres forskel på spa-oplevelserne!
På strikkefronten kører det stadig derudad med de gule snoninger. Kroppen er færdig, og jeg er halvvejs gennem første ærme.
Jeg strikker i et andet garn end opskriften anbefaler, og frygten for at løbe tør for garn lurede. På Instagram havde jeg set én, der havde løst problemet ved at lave glatte ærmer – men det kompromis var slet ikke aktuelt.
Jeg skrev til garnbutikken (ikke min sædvanlige garnpusher) for at høre, om de havde mere i samme indfarvning. Ingen svar. Brugte deres kontaktformular. Stadig ingen svar.
Til sidst lurede jeg i webshoppen og så, at de havde otte nøgler tilbage. Da jeg i første omgang havde købt tolv, satsede jeg på, at det var resterne fra mit køb – og bestilte fire.
Bingo! Samme indfarvning.
Fire ekstra nøgler er nok lidt rigeligt, men så kan Solveig også få en lille gul cardigan eller vest.
-
Smørblomst
Rikke ledte mig på sporet af Purpurea Sweater Light og der blev fluks indkøbt garn. Jeg har valgt at strikke den i en enkelt tråd Filcolana Pernilla. Gul bliver en af de hotte farver til efteråret/vinter, så det var oplagt at vælge den smørblomstgule ‘Buttercup’ til projektet.
Pernilla er sammen med Reuma Finull et af mine foretrukne garner – rigtig meget af det jeg strikker til Solveig, er strikket i Pernilla – og her passede strikkefastheden også som et alternativ til originalgarnet.
Ukrainske Teti Lutsak har designet og det er ikke min første erfaring med hendes opskrifter.
Sidste sommer strikkede jeg Polina Pullover.
Det er ikke opskrifter for nybegyndere – alene halsudskæringen på Purpurea Sweater er noget udover det sædvanlige og tog noget længere tid end bare lige at fyre 3-4 cm ribkant af. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg har gjort det helt rigtigt, for jeg har set flere billeder af sweateren, hvor der er en krans af huller langs den dobbeltstrikkede kant – jeg har tilsyneladende freestylet på udtagningerne for det er der IKKE på min 🤷♀️
Første omgang snoninger er heller ikke helt efter bogen, har jeg opdaget – men hvad pokker – det behøver ikke være perfekt for at være smukt (desuden nægter jeg at trævle så meget op).
-
Inge Sweater
482 g Isager Jensen garn forvandlet til en Inge Sweater designet for Isager af Lene Holme Samsøe.
Den er en del af en Isager kollektion med designs inspireret af Åse Lund Jensens opskrifter fra 1960’erne og 1970’erne – og det er da også den wipe jeg får … at jeg har set noget tilsvarende da jeg var barn.
Inge Sweater findes også i en børneudgave. Der er rigelig tilbage af mønsterfarverne og når jeg igen gider flerfarvestrik tænker jeg, at Solveig skal have en magen til.
Jeg har droppet den høje hals, som er frygtelig uklædelig til mig og i stedet blot lave en helt ordinær rund hals.
Ikke så spændende, men med den originale hals ved jeg, at jeg aldrig ville få den brugt.
Opskriften er enkelt beskrevet og mønster rapporterne lærer man hurtigt udenad – dvs. øverst på det ene ærme glemte jeg alligevel en omgang i en af rapporterne, men det er der ikke en kat, der lægger mærke til.
Det er min første erfaring med Jensen garn. Det ligner ret meget Rauma Finull i struktur, men er lidt kraftigere. Det opførte sig fint i vaskemaskinen – også et plus.
Inge har været lidt længe undervejs – efter kroppen var færdig gik der sokkestrik i den, så derfor har den ligget i den ufærdige bunke.
I den ufærdige bunke lå også en lille cardigan til Solveig, som nu også modtager ny opmærksomhed.
-
Julen kom og gik
Julen kom og gik og var lige så skøn som den plejer.
Nu er kalenderen tom.
Helt tom.
Jeg har ingen planer. Jeg skal ikke på job. Jeg kan gøre hvad pokker der passer mig og når det passer mig.
I dag vil jeg se frem til at GLS-bilen holder ind ved kiosken medbringende garn fra Yarnfreak. Jensen fra Isager til en Inge Sweater til mig selv i Lene Holme Samsøes originale farver.
Strikketøjet har ligget stille en tid – sidste færdiggjorte projekt var denne sweater strikket udelukkende i restegarn.
Jeg er ret tilfreds med resultatet.
Den er strikket med tre tråde hele vejen igennem. 1 med en løbelængde på ca. 100m , 1 på 230-250 m. og som den sidste 1 tråd mohair.
Der er ingen system i valg af farver og garn og ingen ender er hæftet … just tie knots … som Lærke Bagger siger. Jeg har valgt at trække enderne om på vrangsiden, men skulle der titte en frem gør det ikke noget.
-
Sokkestrik
Jeg har aldrig fået grebet om sokkestrik.
Hælen er ikke svær at strikke, men jeg finder den umådelig svært at strikke PÆNT. Jeg bakser med huller og alt for løse masker. I det hele taget er jeg ikke så ferm til de meget fine små detaljer.
Jeg tror, at jeg har strikket halvandet par og så opgivet.
Lige indtil jeg faldt over Ultra Easy Socks.
Hælen er strikket udelukkende ved hjælp af ud- og indtagninger – pærenemt og selvom de ser lidt spøjse ud sidder de super godt på foden.
Garnet er bragt med hjem fra London og strikket på pind 2.5.
Skal jeg så til at strikke strømper og sokker?
Nej … det er simpelthen for kedeligt. Men jeg kan!
-
Ikke min pind
Pind 5.5 og Isager Soft er ikke en kombi, der skal gentages.
Det er ikke fordi der er noget i vejen med hverken garn eller pinde – det flyder bare ikke for mig.
Jeg har slidt og mine hænder har været ømme, men nu er den endelig færdig.
Siri Cardigan er designet af Lene Holme Samsøe.
Jeg har brugt knap 350 g Isager Soft i en isblå farve.
Let og lækker er den blevet.
Strikkefastheden passede ikke helt, men den er blevet rigtig klædelig alligevel – ikke for lang og ikke for bred.
Knapper mangler den fortsat.
Når vi nu ikke lige står overfor et besøg i Knapp Carlsson i Göteborg, så må jeg se, om jeg kan finde nogle egnede i Garncafe Madsine, som også har et rigtig stort udvalg.
Jeg købte 500 g garn og har 3 hele nøgler tilbage. Så er det temmelig heldigt at været beriget med en lille Solveig, som vil se skøn ud i en Little Norma fra Isagers kollektion Little Isager Archives.
