• Det var den pause

    6 dages pause var hvad hænder og skuldre fik – så må det også være restitution nok!

    Mine mange strikkeplaner hober sig op sammen med det garn jeg køber til. Også i dag har jeg handlet. På tilbud, så det kunne jeg ikke modstå.

    Der er ikke dukket nyt op i mit strikkefeed. som jeg bare MÅ strikke til mig selv, så alle planer er mindre projekter, til hjemmet, til gaver eller til mormorkassen. Mine – både store og små – projekter bliver færdige, så jeg må godt købe garn… er min undskyldning overfor mig selv.

    Da vi var i Tversted købte jeg lidt Isager Highland Wool, som et supplement til noget, jeg havde i forvejen og i dag har jeg taget hul på en lille bitte cardigan med tilhørende bukser. Jeg skeler til strikkeopskriftens modelopbygning, men har min egen ide om, hvordan det færdige resultat skal se ud.

    Det er et nemt lille projekt, som hurtigt kan være færdigt og så fik jeg brugt det ene nøgle Highland Woll, som ellers bare lå til ingen verdens nytte.

  • Aftenstrikk

    Da jeg modtog kassen med 24 nøgler Rauma finull fra Yarnfreak så det lidt voldsomt ud og jeg tvivlede på om jeg ville nå i mål.

    Det kunne nemt været endt i kurven som et ufærdigt projekt, men fordi jeg har modstået fristelsen til at kaste mig ud i flere samtidige strikkeprojekter blev mit tæppe i dag færdigt.

    Det har fået tværstriber, en tur i dampmaskinen og ligger nu klar til at varme mig på kolde vinteraftener.

    Som nævnt i forrige indlæg har jeg strikket 192.864 retmasker. Det har taget 78-79 timer + de timer, som jeg har brugt på at væve tværstriberne på.

    Hænder og skuldre trænger til en pause og selvom garnet til næste projekt ligger klar – et langt mindre af slagsen – bliver det først når kroppen melder klar.

  • Er det allerede…

    Om man kalder det sensommer eller efterår ved jeg ikke, men jeg kan konstatere, at mørket kommer tidligere og en uldtrøje på ingen måde er for meget på de tidligt lufteture. Og heller ikke på de sene.

    Mig passer det glimrende. Hundene puster når temperaturen kommer over 20 grader, selv kan jeg ‘tåle’ op til 25, så vi stortrives i det køligere vejr.

    Og så kan jeg jo også snart få brug for al mit hjemmestrik igen, både gammelt og nyt. Og støvler. Og tykke strømper. Jeg er vild med det hele.

    Mit tæppe kan jeg også snart iføre mig. Det mangler blot to striber for at være færdigt. Eller det vil sige, så skal der væves/sys tværgående striber på, men det tager næppe så lang tid som at strikke tæppet.

    Det består af 672 retpinde strikket på pind 3,5. Hver pind tager ca. 7 minutter at strikke, så der ligger en 78-79 timers strik i det. Da jeg strikkede mit halstørklæde og regnede ud at jeg havde strikket 97.000 masker synes jeg, at det var mange… i tæppet ligger der 192.864 retmasker når det er helt færdig.

    Det har været et kæmpe arbejde, men jeg er vild med resultatet af anstrengelserne og jeg forestiller mig, at det bliver lækkert at have liggende i sofaen til de kølige vinteraftener, der venter.

  • Det skrider fremad med mit tæppe

    Målet er en stribe om dagen. Mindst. En stribe består af 12 pinde bundfarve og 10 pinde i striber.

    En stribe om dagen lyder måske ikke specielt ambitiøst, men med knap 300 masker på pinden tager det sin tid.

    Jeg hæfter ender efter hver stribe og ved nøgleskift af bundfarve har jeg vovet pelsen og brugt magic knot.

    Mens jeg strikker lytter jeg til Sebastian Kleins bog “Fra min faders skygge”, som er en åbenhjertig fortælling om at vokse op skyggen af sin berømte fars op- og nedture.


    Apropos Sebastian Klein, så ser jeg 1 døgn, 2 hold, 3 dyr på TV2 Play. Fire dyre-entusiaster Bjørli Lehrmann, Vicky Knudsen, Sebastian Klein og Morten D.D. Hansen skal i hver udsendelse og på 1 døgn finde tre forskellige dyr. Præmien er kr. 20.000, som skal doneret til et naturprojekt efter eget valg.

    Jeg er vild med deres entusiasme og har netop set en voksen mand blive berørt over at se en flok pukkelhvaler.

    Jeg er fan.

  • Strikkesalon

    Lærke Bagger binder knuder, hvor andre hæfter ender, ser stort på småfejl og er stærkt inspirerende i sin tilgang til at strik (og alt muligt andet) ikke nødvendigvis behøver være perfekt for at være smukt.

    Jeg har tilmeldt mig en lørdag eftermiddag i hendes selskab.

    Der er lagt op til godt strikkeselskab, når Lærke fortæller om sin designmæssige tilgang og signere bøger – og med strikketøj, kagetapas, kaffe/te og et glas bobler, så kan det ikke gå helt galt.

    Lærke Bagger udgiver sin første strikkebog i starten af august.

    Den er forudbestilt for længe siden og forventes at blive leveret den 12. august.

    Hendes strik er farverigt og sprudlende og måske en tand for vildt til mig, men jeg glæder mig alligevel til at blive inspireret.

    Rester har jeg nok af og måske skal der en Lærke Bagger model på pindene til efteråret.

    Først har jeg dog et større projekt, der skal være færdig. Tæppet er påbegyndt og af en eller anden årsag gør striberne noget for fornemmelsen af at det vokser.

    Finullen er meget velegnet som tv strik – der er ikke noget med, at jeg halvdelen af gangene kun får fat i en tråd af garnet og dermed skal samle tråde op.

  • #nevernotknitting

    Havde du spurgt mig for nogle få år siden om jeg ville kunne genfinde min strikke mojo efter 22 års pause, så havde været været nej… eller i hvert fald tøvene. Jeg ville gerne, men var bange for at jeg ikke ville kunne holde interessen kørende.

    Jeg startede i det små med halstørklæder og sjaler og udviklede sig til, at jeg nu ikke tøver med at bruge #nevernotknitting hash tagget.

    Youtube har lært mig mange nye teknikker og der er ikke længere noget, som jeg ikke kaster mig ud i.

    Næsten ikke.

    Metoden med at hækle i strik før opklipning mangler jeg fortsat at turde – den ene cardigan, hvor jeg har klippet op måtte symaskinen frem. Det blive lidt klodset, så jeg gad godt mestre den anden metode.

    Billedet er lånt hos raumagarn.no

    Sommerferiens strik er besluttet… ikke nogle avancerede teknikker her. Det bliver nemlig den fine plaid fra Rauma garn strikket i lutter retmasker.

    Garnet er bestilt – jeg har valgt de originale farver dog med grå bundfarve, som passer bedre hjemme hos mig.

    14 nøgler bundfarve… det projekt MÅ kunne holde mine hænder beskæftiget et stykke tid. Måske endda helt frem til november, hvor vi gerne skulle til Amsterdam og hvor jeg helt sikkert kommer til at fylde kufferten med garn fra Stephen & Penelope

  • Anker den anden

    Hver gang der er røget en cardigan af pindene sværger jeg, at NU skal der gå lang tid inden jeg gider alle de vrangmasker igen. Og så går der alligevel kun kort tid inden jeg er i gang igen.

    Nu lyder det somom jeg har strikket 100 og det har jeg altså ikke, men en 10 stykker er det da blevet til.

    Denne her er min Anker nr. to. Jeg er så glad for den gulgrønne jeg lavede, men kunne godt bruge en i en mere neutral farve som var lidt mere anvendelig til flere ting.

    Også denne er strikket i Rauma Finull – i farve lys beige melange.

    Cardigans kan man ikke få for mange af og det bliver garanteret ikke den sidste.

    Der er allerede nyt på pindene… et lidt større projekt i lutter retmasker. Hvad præcis det er, bliver ikke afsløret her, da det er en gave.

  • Tungekys og is

    299 masker skal lukkes med italiensk aflukning. Det krævede en is ca midtvejs, som jeg delte med de to franske.

    Jeg brugte hele aftenen i går på at komme dertil. I aften gør jeg det færdigt. Det er et kæmpearbejde. Ikke mindst fordi man sidder med en tråd, der er en kilometer lang som snor sig og går i kludder, men aflukningskanten bliver så fin, så det er det hele værd.

    Det er min Anker Cardigan nr. 2, som nu snart kun mangler ærmerne. Dem klarer jeg i en ruf. Igen har jeg strikket i den norske uld, som jeg synes er så fantastisk. Den er ikke for de uldsarte, men den er slidstærk og enormt formstabil. Ikke noget med at vokse til ukendelighed i vask som f.eks. merinoen.

    Udover det, er norsk uld en af verdens mest miljøvenlige fibre. Og billig… en Anker cardigan i min størrelse koster kr. 312,-. Det synes jeg er et fund.

    Lys beige melange er ikke en farve jeg normalt ville vælge, men jeg manglede en cardigan, som jeg kan bruge over mine forskellige blomstrede sommerkjoler og denne her passede bare over hele linjen.

  • For 100 år og en madpakke siden

    Hvad jeg præcis ledte efter glemte jeg, for fundet af en kasse fyldt med billeder kom til at optage mig mere – som den slags har det med at gøre.

    Kassen indeholdt blandt andet dette billede taget i Norge omkring byen Åndalsnes.

    Genseren har jeg selv strikket. Garnet er hentet på Rauma Ullvarefabrik, som ligger tæt ved og opskriften er fra samme sted.

    Jeg synes, at trøjen er ret fed – også her cirka 35 år senere – og det fik mig til at lede efter opskriften.

    Jeg troede, at jeg havde en mappe et sted fyldt med 30-40 år gamle opskrifter, men må nok desværre indse, at den mappe var en af dem, der røg ud under sidste flytning.

    Desværre.

    Jeg kunne slemt godt tænke mig at strikke den igen, så i aftes sendte jeg billedet og en efterlysning til Rauma Ullvarefabrik og sørme om jeg ikke her til morgen fik svar med hilsen fra Hildegard og opskriften vedhæftet.

    Jeg forestiller mig, at jeg kan overføre farver og mønsterborder til en lidt mere moderne sweater med rundstrikket bærestykke, så jeg slipper for opklipning og de tilsatte ærmer.

    Hvis altså mine evner rækker til sådan en gennemgribende ændring.

    Senere i dag kan jeg afhente et Finull farvekort i pakkeshoppen. Farverne skal udvælges og så må jeg se, om jeg kan finde ud af at give den en 2021 revival.

    (Jeg har skrevet en del om Rauma og man kunne få den tanke, at jeg er sponsoreret – det er jeg IKKE. Jeg er bare så glad for at strikke i den norske uld og for at have fundet en dansk forhandler – i Norge handler man nemlig kun med Norge. Desværre)

  • Anker

    Det er ikke længe siden, at jeg besluttede, at jeg ikke måtte købe mere garn før jeg havde brugt nogle af min mange rester.

    Den beslutning blev lige kort sat på standby. Jeg havde brug for en cardigan til at have på over mine kjoler. Der er gult i mønstret på flere af mine sommerkjoler, så gul skulle den være. Det blev så ikke helt den gule jeg havde ønsket mig, men den blev alligevel ganske god.

    Garnet er Finull fra Rauma. Jeg har strikket adskillige sweatre i den norske uld da jeg var yngre og vi besøgte min norske kærestes bedsteforældre i Åndalsnes, hvor fabrikken ligger og har sådan glædet mig over at se Rauma garnet hos en dansk forhandler.

    Jeg har 96 gram garn til overs, så der er fluks slået op til en lille bitte cardigan og restestrik projektet er dermed tilbage på sporet. Indtil næste gang jeg lader mig friste!