Overspringshandling
E N D E L I G blev jeg færdig med den Musling Sweater til mig selv som har været på pindene længe. Der er altså en grund til, at jeg strikker så meget til Solveig. Det er unægtelig mere motiverende med de mindre projekter man kan se en ende på.
Jeg købte nyt garn, som ankom torsdag … MEN jeg måtte under ingen omstændigheder tage det i brug inden jeg var færdig med Muslingen. Sådan var reglen. Det kan nok være det sidste ærme blev færdig på rekordtid.
Inden jeg kom dertil og hæftede den sidste ende, havde jeg lavet et oversprings projekt i form af en lille vest strikket i en rest fra kurven.
En fin lille sag, der kan holde kroppen lun uden at hæmme bevægelsesfriheden.
Solveig har ikke brug for mere strik i vinter, så de næste to projekter bliver i str. 3-4 år til mormorkassen, mens jeg overvejer, hvad jeg selv kunne bruge i vinter.
Jeg drømmer om en Busan Sweater fra AEGYOKNIT, men det er ikke lykkedes mig at finde forretninger med den rigtige orange farve på lager, så indtil videre er den på nice-to-knit listen.
2 Comments
Helle
Det er meget smukt håndarbejde du tryller af strikkepindene, det må være dejligt at kunne. Jeg har ikkke tålmodigheden til det.
Mette
Tak Helle – det er sødt sagt. Før jeg kom i gang med at strikke igen var jeg så misundelig på de dygtige strikker, men som en skrev til mig: Ikke alle skal strikke, Mette – nogen skal lufte hund, grine, køre Polo, bage pizzaer og smile, så det når øjnene.