Overspringshandling

E N D E L I G blev jeg færdig med den Musling Sweater til mig selv som har været på pindene længe. Der er altså en grund til, at jeg strikker så meget til Solveig. Det er unægtelig mere motiverende med de mindre projekter man kan se en ende på.

Jeg købte nyt garn, som ankom torsdag … MEN jeg måtte under ingen omstændigheder tage det i brug inden jeg var færdig med Muslingen. Sådan var reglen. Det kan nok være det sidste ærme blev færdig på rekordtid.

Inden jeg kom dertil og hæftede den sidste ende, havde jeg lavet et oversprings projekt i form af en lille vest strikket i en rest fra kurven.

En fin lille sag, der kan holde kroppen lun uden at hæmme bevægelsesfriheden.

Solveig har ikke brug for mere strik i vinter, så de næste to projekter bliver i str. 3-4 år til mormorkassen, mens jeg overvejer, hvad jeg selv kunne bruge i vinter.

Jeg drømmer om en Busan Sweater fra AEGYOKNIT, men det er ikke lykkedes mig at finde forretninger med den rigtige orange farve på lager, så indtil videre er den på nice-to-knit listen.