• I haven,  Mormor,  Solveig,  Tumling

    Mors dag

    Min lille gårdhave står nu snorlige … udover de skide fliser, som fortsat ligner noget, der er løgn.

    Jeg besøgte XL-Byg i formiddag da jeg manglede sandpapir til rystepudseren. Jeg var lige ved at lade mig friste af en lille Nilfisk højtryksrenser, men jeg gik hjem uden. Denne gang.

    Mine forældres gamle træmøbler har fået en tur med rystepudseren og står nu nymalede og klar til sommerens udeliv. Også her kunne jeg nemt blive fristet af de vedligeholdelsesfrie havemøbler, der stod uden for XL-Byg, men med en formiddagens indsats med sandpapir og maling er jeg nu ret godt tilfreds med de gamle.

    Der fin gang i mit lille bed og i alle krukkerne. For nogle år siden valgte jeg at plante flerårige stauder i krukkerne og det har vist sig at være en succes. Staudesalvie, hosta, akelejefrøstjerne osv. kommer igen år efter år. Der suppleres med lidt forårs- og sommeblomster, men ellers er det mest gengangere.

    I eftermiddag kom Nanna og Solveig forbi med morsdagsgave – ‘hand made with love’ som altid ♥️

    Solveig var så smart i denim kedeldragt og dynevest, men var overhovedet ikke oplagt til at agere model.

  • Poden,  Solveig

    T R E D I V E

    Den største af mine brunøjede piger bliver 30 år i dag. Hun blev født på den smukkeste april aften, mens solen gik ned udenfor fødegangens vinduer.

    Jeg har taget dagen fri – bare fordi – og det betød, at jeg kunne tage med de to i ZOO fra morgenstunden.

    Solveig havde en fest. Ikke med at kigge på dyr – de kunne ikke have været mere ligegyldige – men med at løbe på stierne, kravle op på bænke, rode med sand, råbe i de tomme stalde, så det gav ekko og trampe i vandpytter.

    Det er et hyggeligt sted at gå en tur, men der går et par år endnu før Solveig rigtigt får noget ud af et besøg … udover motion og frisk luft 🙂

  • Solveig,  Tumling

    Dyg-tig

    Både lørdag og søndag formiddag har jeg været i selskab med Solveig og hendes mor.

    Lørdag inde og søndag på legepladsen.

    20 måneder er hun nu og de første små ord er begyndt at dukke op. Jeg har f.eks adskillige gange fået at vide, at jeg er ‘dyg-tig’.

    Solveig er ikke sådan en pige, der gider sidde stille i ret lang tid af gangen. Hun er næsten konstant i bevægelse og hendes grovmotorik er ret veludviklet, så legepladsen er et skønt sted at brænde noget krudt af.

    Ugen strøg hurtigt – det samme gjorde weekenden og lige om lidt er det igen arbejdsdag. Vi har fået ‘ny’ mand i afdelingen og det har gjort, at jeg igen har fået lidt mere frihed til at arbejde hjemme. Eller jeg har taget mig friheden til igen at arbejde mere hjemme. Jeg har ikke spurgt, men med en kollega, der er indbegrebet at stabilitet er der altid en på kontoret, som var det, der var udfordringen med mine hjemmearbejdssdage.

    Jeg har stadig rengøringshjælp om mandagen, så den kedelige aktivitet har jeg ikke brugt krudt på i weekenden. Istedet har jeg brugt tid på at lave mad, strikke, lege med hundene, fotografere, rydde op i gårdhaven, plante lidt forår i krukkerne, lytte til ‘Mesteren fra Mors’ og alle de andre ting, der gør mig glad.

  • Bob D,  Fransk Bulldog,  Solveig,  Tumling

    Fastelavn er mit navn

    Mor har udtænkt kostumet, kreeret kammen og mormor har været udførende på fjerdetaljen… indholdet står Solveig selv for og det kunne næppe have været sødere.

    Nu mangler vi bare at lære hende at sige GOK GOK, så er hun fuldstændig klar til februars fastelavnsfester 🙂

    . . .

    Der har – af mange årsager – været stille herinde.

    Solveig har været syg med høj feber, Nanna har fået opereret en visdomstand ud med trælse følger, jeg selv har været ramt på fordøjelsen og så døjer vi stadig med Bobs øje.

    På onsdag kl. 10 bliver han afleveret hos Dr. Dyr. Vi har forsøgt alt, men kommer ikke udenom en operation af det øje.

    Desværre.

    Jeg har fået det arrangeret sådan, at jeg kan arbejde hjemme i de ca. 14 dage hans øje skal være syet sammen.

    Dyrlægen mente nu nok, at han kunne være alene hjemme, men jeg har det bedst med, at han er under opsyn, så længe han skal gå med skærm.

    Om onsdagen har min dyrlæge mulighed for at få hjælp fra en dyrlægekollega. En ældre og meget erfaren dyrlæge, som er ekspert på øjenområdet, så han kommer i gode hænder.

    Når vi er ude på den anden side skal det overvejes nøje, hvor hundene skal luftes fremover. Det er slut med at løbe vildt i skoven – i hvert fald for Bob.

    Jeg har kigget på alverdens alternative muligheder for at beskytte hans øjne… briller, masker og hvad har vi… men jeg tvivler på, at det vil fungere i længden.

    Har du erfaringer må du meget gerne give mig et tip.

  • Solveig,  Tumling

    Nu bæres lyset frem

    Det har været den dejligste fødselsdag. Jeg har som regel fri på min fødselsdag – bare fordi – og også i år. Til morgen mødtes jeg med Nanna og sammen fik vi gjort kål på en del af indkøbene til årets julefrokost.

    Inden vi kom dertil gav jeg mig selv en fødselsdagsgave … jeg søgte om retten til tidlig pension. Jeg forestiller mig, at min ansøgning er lige til højrebenet. Jeg ved de blandt andet bruger ATP indbetalingerne som dokumentation for antallet af år jeg har været på arbejdsmarkedet og her er uden ophør indbetalt siden 1981, så det burde være ret ligetil.

    Mens vi gik ude i Bilka tikkede der billeder ind fra Solverigs dagplejemor. Hun havde arrangeret luciaoptog – eller i det mindste forsøgt på det. Det er ret ambitiøst med 5 piger under 2 år 🙂

    Solveig burde bære glorie hver dag.

    Til aften var jeg inviteret på dejlig mad hos de unge mennesker og nu sidder jeg så her efter en lang og skøn dag, læser fødselsdagshilsner og ser VM i håndbold.

  • Jul,  Solveig,  Tumling

    2. søndag i advent

    Her har duftet af julebag både lørdag og søndag.

    Lørdag bagte jeg en milionmilliard pebernødder og i dag Mette Blomsterbergs vanillekranse. Mit første førsøg ud i den disciplin og de blev ret vellykkede, hvis jeg skal sige det selv.

    Jeg havde læst, at man kunne bruge sprøjtepose med hendes opskrift og det lykkedes fint. Til en anden gang skal jeg lige huske ikke at fylde al dejen i posen. Det er så meget nemmere at sprøjte ud, når man deler dejen ud i mindre portioner.

    Søndag formiddag var vi til juletræsfest i firmaet med klippeklister, julemand og juleband.

    Solveig havde en fest med at løbe i den store kantine, smage på både vinduer og gulv og ellers holde både mor og mormor beskæftiget med at forhindre hende i at pille ved alt.

    Næste år tror jeg, at hun får langt mere ud af sådan et par timer. Eller i hvertfald mere ud af formiddagens egentlige formål 🙂

  • Jul,  Solveig

    Fredagsfridag

    I dag skulle jeg til mit første bedsteforældre arrangement i dagplejen, så weekenden var udvidet med fredag.

    Gandruphallen var fyldt med børn og bedsteforældre. Det blev en rigtig hyggelig formiddag og skønt at møde de børn, som jeg hører omtalt næsten dagligt.

    Jeg kan ikke påstå, at vi fik julet så meget, men kan man egentlig forvente et barn på 16 måneder er i stand til at deltage i at lave juledekorationer. Næppe.

    Jeg gjorde en observation, mens vi var der. Solveig stortrives tilsyneladene med at gå og lege for sig selv. Kun indimellem og ganske kort interagerede hun med et af de andre børn … trillede en bold eller løb efter hinanden i den store sal.

    Jeg er selv introvert og kan sagtens se mig selv i hende. Nu tænker jeg på, om man allerede i hendes alder vil kunne se de introverte træk?

    Efter formiddagens arrangement havde Nanna og jeg nogle udendørs julerier på tapetet.

    Jeg fik lavet et par små moskugletræer og sammen lavede vi et juletræ til Nannas terrasse af gran bundet på hønsenet. Det blev noget så fint.

    Vi nåede slet ikke det, som vi havde planlagt. Dels var der skide koldt og dels havde jeg fra morgenstunden været nødt til at bestille en akut tid ved dyrlægen som jeg måtte af sted til.

    I aftes kunne jeg se at Bob var lidt irriteret i det ene øje og til morgen var det helt slemt.

    Jeg talte med dyrlægen til morgen og nogle af de øjendråber jeg havde i skuffen kunne heldigvis afhjælpe den værste irritation. Men der var ingen vej udenom et senere besøg.

    Det viste sig, at han have et større sår på hornhinden, som nu skal behandles med både øjendråber og penicillin.

    Godt vi kom af sted.

    Mogens Dyrlæge havde ikke meget forståelse for, at jeg havde besluttet ikke at bruge penge på Black Friday overhovedet. Han gav dog lidt rabat 🙂

    Da jeg landede hjemme på egen matrikel, havde jeg været på benene i 10 timer. Det bløde tøj blev fundet frem og så har jeg ikke tænk mig, at jeg skal noget som helst før søndag.