-
Snevejrssøndag
-
Fredagsfridag
I dag skulle jeg til mit første bedsteforældre arrangement i dagplejen, så weekenden var udvidet med fredag.
Gandruphallen var fyldt med børn og bedsteforældre. Det blev en rigtig hyggelig formiddag og skønt at møde de børn, som jeg hører omtalt næsten dagligt.
Jeg kan ikke påstå, at vi fik julet så meget, men kan man egentlig forvente et barn på 16 måneder er i stand til at deltage i at lave juledekorationer. Næppe.
Jeg gjorde en observation, mens vi var der. Solveig stortrives tilsyneladene med at gå og lege for sig selv. Kun indimellem og ganske kort interagerede hun med et af de andre børn … trillede en bold eller løb efter hinanden i den store sal.
Jeg er selv introvert og kan sagtens se mig selv i hende. Nu tænker jeg på, om man allerede i hendes alder vil kunne se de introverte træk?
Efter formiddagens arrangement havde Nanna og jeg nogle udendørs julerier på tapetet.
Jeg fik lavet et par små moskugletræer og sammen lavede vi et juletræ til Nannas terrasse af gran bundet på hønsenet. Det blev noget så fint.
Vi nåede slet ikke det, som vi havde planlagt. Dels var der skide koldt og dels havde jeg fra morgenstunden været nødt til at bestille en akut tid ved dyrlægen som jeg måtte af sted til.
I aftes kunne jeg se at Bob var lidt irriteret i det ene øje og til morgen var det helt slemt.
Jeg talte med dyrlægen til morgen og nogle af de øjendråber jeg havde i skuffen kunne heldigvis afhjælpe den værste irritation. Men der var ingen vej udenom et senere besøg.
Det viste sig, at han have et større sår på hornhinden, som nu skal behandles med både øjendråber og penicillin.
Godt vi kom af sted.
Mogens Dyrlæge havde ikke meget forståelse for, at jeg havde besluttet ikke at bruge penge på Black Friday overhovedet. Han gav dog lidt rabat 🙂
Da jeg landede hjemme på egen matrikel, havde jeg været på benene i 10 timer. Det bløde tøj blev fundet frem og så har jeg ikke tænk mig, at jeg skal noget som helst før søndag.
-
Little miss sunshine
På 3 kvarter nåede vi cirka 50 ind i skoven, men sådan er det når alt på vejen skal undersøges og smages på.
-
Åbent landbrug
Solveig var ikke en pind interesseret i hverken kalve, heste, køer eller høns – hun fandt halmen på gulvet langt det mest interessante ved åbent landbrug i Ulsted.
Og så at trave frem og tilbage på staldgangene selvfølgelig.
Når man har lært at gå skal det dæleme også øves.
-
Jeg har ikke ligget på den lade side
Weekenden har været særdelses aktiv. En masse af de små irriterende hængepartier, som har ligget alt for længe er klaret… jeg er så tilfreds med mig selv.
I en pause blev jeg inviteret med på skovtur.
Det gad jeg godt.
Solveig er efterhånden ret sikker på benene. På et fladt underlag. Skovbunden var udfordrende, men hun var vedholdende og uanset for mange gange hun faldt rejste hun sig og fortsatte.
Til sidst måtte hun have både bukser og trøje af for hun svedte af anstrengelse så nakkehåret krøllede.
-
Og så kom Solveig …
Jeg tror nok Nanna havde drømt om en lille mild pige, der ville sidde stille, tegne eller lave perleplader … og så kom Solveig!
Her er både temperament og fysik som på ingen måde matcher med noget stillesiddende. Når hun finder fidusen ved løbecyklen hun fik i fødselsdagsgave, tror jeg ikke længere, at det er sikkert at være fodgænger i Hals.
Til morgen havde vi en aftale ved stranden. Selvom vi er færdige med månedsbillederne så skal hun selvfølgelig stadig fotograferes.
Jeg ved ikke hvad der gik galt, men jeg kom hjem med så mange kiksede fotos. Stedet og lyset var ellers perfekt, men fokus og farverne var bare piv ringe.
Weekenden har været af de stille. Meget stille. Efter de sidste to uger på jobbet og sidste weekends megen aktivitet var det tiltrængt med et par dages opladning.
Faktisk kunne jeg godt have brugt en uges ferie oven på de to uger alene på kontoret.
Jeg starter ugen ud med en hjemmearbejdsdag. Ikke mindst for lige at få Kaptajn Haddock skyen jeg har hængende over hovedet til at fordufte inden jeg igen mødes ansigt til ansigt med mine kolleger.
-
Tumling
Den sidste mandag i ferien skulle jeg være barnepige i nogle timer.
Solveig sov i haven da jeg kom, så jeg satte mig og så et afsnit af Happy Wally*. Jeg havde også medbragt mit strikketøj, men ingen briller, så det blev fjernsynet i stedet for.
Efter en times tid var der rumsteren i babyalarmen og da jeg kigge ud i haven havde hun fået benene op over overlæderet på barnevognen.
Der var ingen chance for at hun kunne vugges til at tage en halv time mere 🙂
Vi legede, spiste banan, kiggede på biler, trykkede på alle knapperne på vaskemaskinen, tømte 100 bolde ud i stuen, kravlede op og ned i sofaen inden vi fra badeværelsesvinduet kunne vinke velkommen hjem til mor, der havde været til møde inde i Aalborg.
. . .
*I aften kan du se Happy Wally på DR1 – eller du kan streame hele serien på dr.dk. Det er brittisk, når det er bedst.
-
Den første fødselsdag
I følge Danmarks statistik blev der den 19. juli 2022 født præcis 200 børn – et af de børn er vores lille Solveig. Hun kom til verden ved kejsersnit kl. 00.33 – sikkert som en af de første den tirsdag.
Der blev i alt født 58.430 børn i 2022 – deraf 28.302 piger – 66 af dem fik navnet Solveig.
I dag er det vores Solveigs allerførste fødselsdag.
Vi fejrede det i familien i lørdags, hvor også billederne er fra.
Solveig fik sin helt egen lagkage som hun straks tog under kærlig behandling.
Fødselsdagsbarnet høstede fine gaver – bl.a. en løbecykel, en sæbeboble enhjøring, en boldgiraf og et smukt navnebroderi… men det var nu nok bånd og papkasser, der hittede mest 🙂
-
De sidste
Vi har taget fotos af Solveig en gang om måneden det sidste år.
I dag har hun været her og fået taget de sidste. Jeg tror det er meget godt, at vi nu har besluttet, at det fremover kun er hver 6. måned. Hun er konstant i bevægelse og synes det der fotografering er det kedeligste i verden.
Hun er lyhurtig til at kravle og meget målbevist når det er de ‘forbudte’ steder hun er på vej til. Hun står – også uden støtte – og jeg tror ikke, at det varer længe før vi ser hendes første vaklende skridt.
Hendes mor tog sine første skridt på sin 1 års fødselsdag. Det tror jeg dog ikke Solveig når indenfor de næste 3 dage, men det er jo heller ikke nogen konkurrence og hun skal nok lære at gå.
-
Solveig kører i gult
Førertrøjen bliver den sidste i et stykke tid, men jeg tror næppe den unge dame går ned på uld af den årsag.
Jeg har en mønsterstrikket Fjære genser til mig selv, der mangler halvandet ærme, en lille gave sweater og en hæklet taske, der står for tur.
Daisy Cardigan, str. 2 år. I alt 126 gram KFO merino og mohair i farven Kvæde. Knapperne er hjembragt fra Knapp-Carlsson i Göteborg.
Det er en nem og klædelig model – og nr. 2 jeg har strikket til Solveig. Hun har også en i farven Havregryn. Nu runder hun sit første år og så skulle mohair ikke længere udgøre nogen gene for hende.
