-
En fredag med fart på
Fredagsfridagen blev brugt på en tur i ZOO med mine to yndlingspiger.

Det er ikke mange dyr vi får set, når vi har Solen med – det handler mest om at prøve at følge med, mens de små ben drøner af sted mod legepladsen i fuld fart.


De er ved at gøre haven klar til Halloween, så der var spøgelser, gravsten og skelletter over alt – heller ikke det interesserede den unge dame – tilgengæld fandt vi et sted med et springvand og det begejstrer altid.


Inden vi tog af sted havde jeg hængt nyvasket sengetøj i gården – det ser ud til, at vi får et forrygende uvejr i nat og i morgen, så det var med at få det gjort, mens der var mulighed for at lade det tørre ude.
Alt i gården er sat ned på jorden, så det ikke vælter så langt. Det er så ærgerligt at stå op til smadrede kukker fordi jeg ikke har været forudseende nok til at få dem sikret.
Nu kan regnen og stormen bare komme af an – det bliver kun hundelufteturene, der bliver en udfordring for hundene gider overhovedet ikke ud i sådan et vejr – så klemmer de hellere ballerne sammen.
-
Pærer og en lille Blæksprutte
Søndag gik jeg fuldt oldschool og henkogte pærer. I går tog jeg skridtet videre og lavede pæremarmelade – noget jeg er ret sikker på, at jeg aldrig har set på supermarkedes hylder. Jeg er derfor ret spændt på, hvordan det smager på et stykke brød. Hvis det smager godt, trademarker jeg det. Hvis ikke, så taler vi aldrig om det igen.
Udover pærer er smagsgiverne ingefær, citron og vanilje.

Jeg havde en lille udfordring for frugten ville ikke rigtig koge ud. De var møre, men stadig i chunky stykker – det endte med, at jeg kort kørte med stavblenderen, så det fik lidt marmelade konsistens uden at bliver helt moset.
I dag var det Solveigs første rigtige dag i børnehaven – som Blæksprutte sammen med 15 andre børn. Hun kom ret akut i vuggestue og selvom hun blev 3 i sommer fortsatte hun nogle måneder ekstra i vuggestuen.


Man har brugt de sidste måneder på en indkøring, og da det er samme hus og kendt personale er det gået ret gnidningsfrit.
Lige bortset fra… da jeg hentede hende i dag. Hendes verden brød kortvarigt sammen, fordi hun ikke måtte gå ind i vuggestuen og deres garderobe, men da jeg sagde vi skulle hjem, glemte hun alt om det – for hun vidste jo egentlig godt, at hendes garderobe nu bor et andet sted.
-
Fredagsfest
Fredag var en “arbejdsdag light” – på kun lidt over en time. Til gengæld en time, hvor Solveig havde gang i sin helt egen fredagsfest, og først smed håndklædet i ringen og lukkede øjnene et kvarter før farmand trådte ind ad døren, og jeg havde fri.
Det er jo egentlig helt fair. Hun bliver ældre, og middagslurene bliver naturligt kortere, før de til sidst uddør helt. Men ikke endnu. Formiddagen i børnehaven stadig så udfordrende, at der er dage, hvor jeg dårligt når at sige “godnat”, før hun sover.

Fordi jeg nu havde tidligt fri pakkede jeg hundene og kørte en tur i Hals Mose. Her kan hundene oftest tumle uden snerrende bånd og det nød de på hele den lange tur rundt.

Bob er som et lille lokomotiv: han drøner bare afsted uden overhovedet at kigge sig tilbage for at se, om jeg stadig eksisterer. Irma derimod – søde lidt usikre Irma – hun ender i sit klassiske dilemma: Skal hun følge Bob, eller skal hun blive hos mig? Resultatet: et konstant zigzag-løb mellem os – hun fik helt sikkert løbet dobbelt så langt som nogen af os andre.


-
Morgen med sten og strik
Kl. 08:00 tikkede der en invitation ind: “Vil du med i skoven?”
Som henholdsvis pensionist og småbørnsmor på ferie er det jo nærmest “midt på dagen”. Her opererer vi i vores helt eget tidszone, hvor kl. 6 føles som en god start, og formiddagen allerede er halvt brugt, når andre stadig leder efter deres kaffekop.
Vi traskede ud på en længere tur i skoven og brugte derefter lige så lang tid på at kaste sten, kogler og smågrene i Den Krogede Bæk.
Vand har en nærmest magisk tiltrækning på Solveig.
Hun ville uden tvivl ende midt i bækken, hvis hun kunne slippe af sted med det. Hun ved godt, det er forbudt, men tester alligevel grænserne ved at snige sig med museskridt helt hen til kanten, som om hun håber, at vi er optaget af snak og ikke opdager noget.

Det var endnu en lun sensommermorgen, og vi så først tegn på andet liv på vej hjem – et par hundeluftere, der vel syntes, vi var lige lovlig friske på det tidspunkt.
Selv havde jeg været oppe siden kl. 6 og nået at strikke de sidste to omgange på det sidste ærme af min gule Purpurea Sweater. Nu ligger den og tørrer i solen og jeg er aldeles tilfreds med resultatet.
Jeg glæder mig til, at temperaturen dykker, så jeg kan hoppe i den. For den er altså blevet helt igennem skøn, varm og blød.
-
Farvel til svedeture og fluer

Det er ikke er så populært at sige, men jeg er en af dem er stornyder, at temperaturen er faldet og nu kun lige runder de 20 grader.
Kvaliteten af min søvn og mit velbefindende stiger i takt med at temperaturen falder.
Jeg glæder mig et lille smule til efteråret. Til mørke aftener. Til at være i klædt uld. Til fraværet af flyvende insekter.
De sidste par uger har børnehaven været som en børnefri baghave – de fleste børn har holdt ferie, og der har været nærmest meditativt stille derovre.
En dag jeg hentede Solveig, var der tre pædagoger og fire børn. Det må være det, man kalder luksusnormering!
I morgen er sidste dag, før Solveig går på sommerferie – og det betyder også ferie til hendes mormor (mig!).
Min lille tjans med at hente hende er en fornøjelse. Vores forhold er blevet tættere, og jeg nyder de små glimt af hverdagsmagi sammen med hende.
I dag var hun dog ikke ubetinget tilfreds med sin mormor, efter hun vågnede fra sin middagslur – og når man lige er vågnet og ikke helt ved, hvad man vil (og heller ikke kan sige det), ja… så kan verden føles lidt dum.
Nogle dage er gode, nogle dage er dårlige – og så er der nogle flere dage der er gode!
-
Så blev hun 3
Familien kom med smil og gaver.
Solveig fik fine ting – det bedste var nok et badebassin med en rutsjebane og det varede ikke længe inden det blev indviet.




Hun rutsjede, sprøjtede, grinede og havde en fest. Vandet fløj, solen skinnede og alle grinede med. Det var en rigtig fest – og Solveig var midtpunktet med glade kinder og vådt hår.
Alle fester burde ende med nøgenløb og skinny dipping 🙂

-
Tre år
-
Mormormandag
Da jeg kom for at hente Solveig, stod pædagog Lone i børnehavens køkken. Jeg spurgte, om Solveig havde plasket med vand i dag så der var vådt tøj jeg skulle have med hjem – men nej, det havde hun sørme ikke.
Indtil det øjeblik i hvert fald.
Jeg fandt hende nemlig i fuld gang med at hjælpe pedel Jesper med at vande blomster. Han havde lige sat en tung, fyldt vandkande fra sig, og den så Solveig straks som en udfordring, hun ikke kunne sige nej til. Hun greb fat – og i næste sekund stod hun med vand til anklerne og et udtryk i ansigtet, der sagde: Ups…
Sko, strømper og bukser var sjaskvåde helt op til knæene. Men det ville næsten have været mere underligt, hvis hun var sluppet igennem dagen uden at være blevet våd.



Nu sover hun middagslur, mens jeg tager hul på årets første bjergetape i Tour de France… det er skønt at være mormor.
-
T som tirsdag

Jeg mødte pædagog Mette på vej mod garderoben da jeg hentede Solveig i dag.
Hun skulle hente et par tørre strømper til Solveig, som havde hoppet i legepladsens eneste vandpyt.
Dem overtog jeg og da jeg fandt hende ved rutsjebanen stod det hurtig klart, at det ikke gjorde det med tørre strømper.
Da jeg fik gummistøvler og regnbukser af hende kunne jeg konstatere, at hun vist ikke havde nøjedes med at hoppe i den vandpyt, men også havde badet i den.
Det eneste, der ikke var vådt, var bleen.
Heldigvis var der regnslag på klapvognen for hun blev fragtet hjem i jakke og ble og intet andet.
Hun havde haft en fest.
Hun elsker at bruge sin krop og i vuggestuen/børnehaven får de lov uanset vejr og vind. Det er så skønt selvom det slider en del på tøj og sko. Strømperne som hænger over bukserne var rosa da hun fik dem på til morgen 😬
Tirsdagen bød også på en nyhed, som godt nok var ventet, men ikke velkommen. Jeg er blevet klippet af Hanne i 32 år – nu stopper hun! Hun har været en af de eneste grunde til, at jeg de sidste mange år har bevæget mig ind midt i Aalborg – da håret var kort ca. hver 5. uge – nu hvor det er blevet langt er der tilsvarende længere mellem besøgende. Nu er det så slut.
Nu skal jeg have fundet mig en ny frisør. Måske en lokal.
-
Travlhed
Ugen er med aftaler i kalenderen hver dag. Det er de næste mange uger faktisk. I går med familie fødselsdag, i dag og i morgen med afhentning af Solveig i vuggestuen, torsdag med et lagersalg og fredag en heldags workshop i Lille Vildmose.
Det var en arrig unge jeg hentede i vuggestuen i dag. Hun var ikke helt enig med pædagoerne og det havde givet lidt konflikter i løbet af dagen. Det arrige tog hun med hjem og ville hverken det ene eller det andet. Jeg skyndte mig at lave frokost til hende og det formildede hende straks. Bagefter faldt hun i søvn på under ti minutter, så hun har både været sulten og træt.
I morgen er det udevejr og jeg forventer at hente en træt, men forhåbentlig glad pige, som har fået lov at bruge krudt på legepladsen 🙂

Når hun sover kan jeg slappe af – jeg drikker kaffe, ser lidt tv, skriver mails, surfer.
Her ville normalt også stå ‘strikker’, men jeg har helt mistet lysten til at strikke. Siden jeg rejste til Norge for tre måneder siden har jeg kun strikket meget meget lidt. Jeg har masser af tid til det, men lysten er gået fløjten, så send gerne lidt strikkemagi min vej, tak!












