• Stakkels Bob

    På vej hjem fra dyrlægen i Sulsted tænkte jeg, at det kunne være skønt at køre omkring hundeskoven i Hammerbakker og lufte hundene der.

    Det viste sig, at der hver dag kl. 16 er en sammenrend af hunde fra Vodskov og da vi ankom blev vi mødt af 12-13 hunde og deres mennesker.

    Både Bob og Irma er sociale væsener og vil rigtig gerne lege med andre hunde uanset størrelse og der var da heller ingen optræk til ballade, men de var alle – uden undtagelse – på nakken af Bob og en flok store hunde, der humper ham på én gang fra alle sider, så fik den bette Bob på et tidspunk nok og sagde fra.

    Jeg har aldrig oplevet Bob blive vred for alvor – og har heller ikke lyst til det – så da han blev presset mere end han brød sig om, gik vi vores vej.

    Bobben blev eftermiddagens helt store prygelknabe. Det var synd – de skulle have fundet nogen på deres egen størrelse at mobbe.

    Irma synes det var overvældende det hele og holdt sig i nærheden af mig.

    Det årlige sundhedstjek hos Mogens Dyrlæge var tilgengæld en god oplevelse. Både for hunde og ejer. Hundene får al opmærksomheden. Og godbidder. Ejeren ros for opdragelse (*host*) og foderstand.

    Bob har været på kur og tabt det ønskede ene kg og er dermed tilbage på sin idealvægt på 10,7 kg.

    Irma vejer præcis 1 kg. mere – 11,7 – og er i super flot form.

    Begge meldes i tiptop stand, har fine sunde tænder og tandkød, ingen vejrtrækningsbesvær, sunde led og normal hjertelyd.

  • Der kom brev fra Sundsvall

    Behøver jeg at sige, at jeg er rasende begejstret for indholdet?

    (Please don’t use my pictures without permission).

    Det er svenske Lisa, der har malet de to franske. Jeg har efterhånden en del fra hendes hånd – både print og originaler, men denne her er jeg særligt glad for. Det er en original og et fotografi kan slet ikke vise de mange lag, som akvarellen består af.

    På hendes Instagram profil kan man finde mange videoer hvor hun tegner og jeg bliver lige imponeret hver gang jeg ser det, der kommer ud af hendes streger på papiret… det ser så legene let ud.

  • Mandag igen

    Der er kun én negativ ting at sige om sådan en weekend… den er alt for kort!

    Søndagen blev med en smule sol på og jeg pakkede de franske og kørte til kysten.

    Vi havde taget hende den tiltagende ‘tykke’ med. Og hendes hund.

    Baby Solveig trives og vokser som hun skal og inden længe kan hendes mor ikke klemme sig med i heldragten… ikke hvis den skal lynes i hvert fald.

    Efter lufteturen gik hun hjem med et stor pose mormorstrik som supplement til alt det hun selv har købt til Solveig.

    Hun har været fornuftig nok til at købe tøj på januarudsalg og i tre forskellige størrelser – så baby kommer ikke til at gå ned på bodyer, strømpebukser og natdragter.

    Eller hjemmestrik.

    Jeg har en lille pudderfarvet Erantis cardigan på pindene og bagefter har jeg garn klar til et par Teddy Pants.

    Jeg fristes ofte af opskrifter, som jeg ser på fx. Instagram, køber garn hjem til formålet og så ender det ofte med at garnet bliver brugt til noget helt andet. Det pudderfarvede var fx. købt til striber på en seaside trøje, men er nu endt i en Erantis Cardigan.

  • Julesne måske

    Der er koldt derude. Knas i græsset og is på vandpytterne.

    Metrologerne har halvvejs lovet, at vi får lidt julesne i Vendsyssel og uanset hvilken vejrapp jeg kigger på, ser det også ud til at ramme Hals.

    Hurra siger jeg bare.

    På vores tur i skoven viste Irma sig at have en smule jagtinstinkt. Da rådyret herover stak af forsøgte hun at følge efter. Hun blev dog bremset af sine meget korte ben, som ikke helt slog til i den tætte hedelyng – og af min formaning om at stoppe (eller noget).

    Bob er klogere. Han ved godt han ikke kan fange noget… hverken rådyr eller fugle og nøjes med at studere Irma piske rundt og skræmme flokke at fugle op.

    Om få timer stempler jeg ud til juleferie. 12 dejlige dage med tid til alt det jeg bedst kan li’.

    De få timer kan kun gå for langsomt.

  • To og fire

    I mandags blev Irma to år og i dag er det Bob’s tur til at fylde år.

    Fire bliver han.

    Hvor albevægelseforegåriløb når det gælder Irma, så er Bobben mere mageligt anlagt. Langt mere magelig anlagt.

    Ofte må han hives ud fra sengevarmen når det er tid til luftetur. Hans yndlingsplads er i sofaen mellem mine ben, hvor han kan være i fred for Irma – her kan han ligge og koge og lader sig ikke forstyrre af hverken laptop eller strikketøj.

    Det er to meget forskellige typer – både i krop og sind.

    Bob har fin blød pels, er ret forsigtigt anlagt, men også den, der bevogter matriklen og gør opmærksom på uønskede hændelser. Efter sin egen opfattelse er han er ubetinget Kongen af Aalborgvej. Han er også ret udspekuleret. Hvis de får en ‘politistav’ hver, ligger han og lurer til Irma har blødgjort sit og så snart hun vender ryggen til napper han hendes. Irma lader sig ikke mærke med noget, men går bare i gang med hans i stedet.

    Irma er muskuløs, grov i pelsen og en lille bulldozer, der ikke står tilbage for noget eller nogen – undtagen hvis det alligevel bliver lidt for farlig, så er hun hurtig til at søge hen til mig. Hun har en enorm springkraft som indimellem overrasker mig og kan løbe lige så hurtigt som den lille sheltie som vi af og til leger med i hundeskoven.

  • Sikken en aften/nat

    Bob hilste glad på mig i går da jeg vendte hjem fra job, men efter vores luftetur ændrede tingene sig og han spiste kun nødtvunget.

    Han gik i seng og først på aftenen synes jeg alligevel det var for mærkeligt. Han lå ude i kurven og da han vendte hovedet lignede han en, der var gået mere end en omgang mod Mike Tyson. Det ene øje og øjenomgivelser var svulmet op og han virkede slap.

    Hurtigt fik jeg fat i vagtdyrlægen og ræsede mod Svenstrup. Bob viste sig at have en stor skade på hornhinden enten forårsaget af en gren/torn eller mere sandsynligt (hævelsen taget i betragtning) af en bi eller hveps. Han fik nogle indsprøjtninger, smertestillende og noget, der kunne dæmpe hævelsen og så blev vi sendt hjem med to slags øjendråber og smertestillende til de næste 7 dage.

    Hver anden time – døgnet rundt – skal øjet dryppes skiftevis med den ene og den anden slags. Lidt hårdt for hans trætte matte kan jeg godt meddele.

    I dag er det meget bedre. Øjet er fortsat tillukket og jeg kan tydeligt fornemme på ham, hvor irriteret det er, men den meget voldsomme hævelse er næsten væk og jeg tror, at vi slipper med forskrækkelsen.

  • Se, hvilken morgenstund

    Inden jeg gik i seng i aftes havde jeg besluttet, at jeg ville køre til Vesterhavet, hvis jeg vågnede tidligt.

    Og det gjorde jeg.

    Der var mørkt og klokken knap 6 da iGo kørte ud fra p-pladsen med destinationen Ejstrup Strand

    Vi var ikke alene på stranden. Militæret var ved at sætte afspæringer op fordi der senere på dagen skulle være øvelse i det militære terræn. Vi fik lov at passere… krigen (med signalpistol, kanonslag og observationsrøgbombe) skulle ikke starte før et par timer senere.

    Hundene var ikke tilfredse med at bliver hevet ud af køjen så tidligt på en lørdag, men destination var de ikke utilfredse med.

    Klitterne ved Vesterhavet kan noget som stranden ved Hals ikke kan. Til gengæld er vandet vest på for vovet til dem – det er skønt at have begge muligheder inden for rækkevidde.

    Der blev brændt noget krudt af og slæbt noget sand med hjem, men vi havde en skøn morgen og må tage de ulemper med der følger med.

  • Gæstehund

    Vi har haft feriehund et par dage. Hundepasseren, de ellers havde aftalt pasning med, svigtede sin aftale.

    Igen.

    Det er ikke nemt med tre hunde, hvoraf den ene er handicappet. Jack er delvist lammet i bagkroppen og selvom om han klarer sig overraskende godt, så kan han ikke komme med på længere traveture. Det betød dobbelt op på lufteturene.

    I to dage er det intet problem og udover det, er han såmænd nem.

    Lille frygtsomme Irma holder sig i baggrunden når de store drenge leger og bliver det for voldsomt søger hun hen mellem mine ben, hvor der er trygt.

    Han ér taget hjem og der soves. Tungt.