• 4 år som bulldog matte

    Skoven var klædt i nattens glimmer da vi gik vores morgentur – det var både kold og smukt.

    I dag nyder Bob en tur i skoven også selvom det er koldt, men da jeg hentede ham for præcis 4 år siden fulgte et par måneders kamp med at få ham ud af huset.

    Og det er i bogstaveliste forstand.

    Han nægtede ganske enkelt at forlade huset via hoveddøren og end ikke de lækreste godbidder kunne lokke ham.

    Jeg resignerede og den næste tid blev han kun luftet i haven – ud over de dage hvor han blev båret ud i bilen og vi tog en lille tur i skoven eller ved stranden.

    Først da foråret kom ændrede tingene sig.

    Han er stadig stædig og MEGET mageligt anlagt, men også knuselsket.

  • To og fire

    I mandags blev Irma to år og i dag er det Bob’s tur til at fylde år.

    Fire bliver han.

    Hvor albevægelseforegåriløb når det gælder Irma, så er Bobben mere mageligt anlagt. Langt mere magelig anlagt.

    Ofte må han hives ud fra sengevarmen når det er tid til luftetur. Hans yndlingsplads er i sofaen mellem mine ben, hvor han kan være i fred for Irma – her kan han ligge og koge og lader sig ikke forstyrre af hverken laptop eller strikketøj.

    Det er to meget forskellige typer – både i krop og sind.

    Bob har fin blød pels, er ret forsigtigt anlagt, men også den, der bevogter matriklen og gør opmærksom på uønskede hændelser. Efter sin egen opfattelse er han er ubetinget Kongen af Aalborgvej. Han er også ret udspekuleret. Hvis de får en ‘politistav’ hver, ligger han og lurer til Irma har blødgjort sit og så snart hun vender ryggen til napper han hendes. Irma lader sig ikke mærke med noget, men går bare i gang med hans i stedet.

    Irma er muskuløs, grov i pelsen og en lille bulldozer, der ikke står tilbage for noget eller nogen – undtagen hvis det alligevel bliver lidt for farlig, så er hun hurtig til at søge hen til mig. Hun har en enorm springkraft som indimellem overrasker mig og kan løbe lige så hurtigt som den lille sheltie som vi af og til leger med i hundeskoven.

  • cornea ulsus

    Bobs hornhindeskade er fint helet, men vi skal fortsat dryppe øje for der er en mælkehvid uklarhed på hornhinden.

    Arvæv, sagde Mogens Dyrlæge.

    Fra fredag bliver det en anden slags dråber, som gerne skulle klare uklarheden (kan man sige det?!?) han har fået i en del af synsfeltet.

    Det har været en temmelig dyr skade. På de store dyrehospitaler, som det vi besøgte torsdag aften, ganger de regningen med tre.

    Så er det jeg er glad for, at begge hunde er sygeforsikret.

    Jeg anmeldte skaden til IF i aftes og kl. 07:18 her til morgen var sagen behandlet og erstatningen på vej. Det kan jeg vist ikke klage over.

  • Sikken en aften/nat

    Bob hilste glad på mig i går da jeg vendte hjem fra job, men efter vores luftetur ændrede tingene sig og han spiste kun nødtvunget.

    Han gik i seng og først på aftenen synes jeg alligevel det var for mærkeligt. Han lå ude i kurven og da han vendte hovedet lignede han en, der var gået mere end en omgang mod Mike Tyson. Det ene øje og øjenomgivelser var svulmet op og han virkede slap.

    Hurtigt fik jeg fat i vagtdyrlægen og ræsede mod Svenstrup. Bob viste sig at have en stor skade på hornhinden enten forårsaget af en gren/torn eller mere sandsynligt (hævelsen taget i betragtning) af en bi eller hveps. Han fik nogle indsprøjtninger, smertestillende og noget, der kunne dæmpe hævelsen og så blev vi sendt hjem med to slags øjendråber og smertestillende til de næste 7 dage.

    Hver anden time – døgnet rundt – skal øjet dryppes skiftevis med den ene og den anden slags. Lidt hårdt for hans trætte matte kan jeg godt meddele.

    I dag er det meget bedre. Øjet er fortsat tillukket og jeg kan tydeligt fornemme på ham, hvor irriteret det er, men den meget voldsomme hævelse er næsten væk og jeg tror, at vi slipper med forskrækkelsen.

  • Pakket ind i vat

    Jeg måtte en tur til Dr. Dyr med Bob.

    Han er på en eller anden måde kommet til skade med sit højre bagben og bøvlede med at lette ben, komme op og stå, lægge sig ned og havde i det hele taget en afvigende adfærd.

    Der var ikke umiddelbart noget, der sprang i øjnene og vi skulle se tiden an.

    Det kunne være en fibersprængning eller forstuvning – de leger jo indimellem noget vildt. Blandt andet dyrker de noget strand-parkour… eller dvs. det er mest Irma, der er vovehalsen.

    Bob får nu noget smertestillende og skal holdes i ro – så meget ro som Irma tillader – og det ser ud til at gå bedre og mon ikke den gamle Bob er tilbage, når vi sidst på ugen skal til kontrol hos dyrlægen.

    Jeg håber det.

  • Dr. dyr

    Vi har været til det årlige eftersyn hos Dr. Dyr.

    Begejstringen for at komme til dyrlæge ville ingen ende tage. Endelig nogen, der kun så på dem og havde masser af godbidder.

    Bob var den første på bordet.

    Han vejer 10,6 kg og jeg fik meget ros for den fine foderstand han er i trods kastreringen.

    Jeg synes, at han virker ‘buttet’ i forhold til Irma, men det er kun fordi det er to helt forskellige typer.

    Han blev vaccineret og passet blev stemplet.

    Irma vejer 11,1 kg.

    Jeg får lyst til at tilføje… KUN 11,1 kg.

    Jeg havde forventet 1,5-2 kg mere end Bob, men blev snydt. Ikke fordi hun er meget større, men fordi hun fremstår langt mere muskuløs og føles langt tungere at løfte på.

    Vi fik talt om hendes første løbetid og om den dårlige oplevelse den havde været.

    Jeg var ikke bekendt med, at tæver kan have ondt på samme måde som kvinder kan have menstruationssmerter, men det kan de. Og i hvert fald første gang, er det en helt ny oplevelse som hun ikke har anet hvad hun skulle stille op med.

    Jeg tror, at jeg afventer løbetid to inden jeg beslutter hvad der skal ske. Der er både for og imod sterilisering – på positiv siden kan man spare en tæve for mange sygdomme fremadrettet ved at sterilisere tidligt.

    Der var intet at bemærke på nogen af dem og han synes, at de begge er så fine, at han bad om opdrætters kontaktoplysninger til en anden kunde, som netop har mistet netop en fransk bulldog.

  • Bob D

    I dag er det 3 år siden vi hentede Bob D hos Miriam i Vejle og dermed 3 år siden, at jeg blev bulldog ejer.

    Vi overvejede lidt at skifte navnet Bob D ud med Yoda da vi så det her billede.

    Den første tid var ikke uden udfordringer. Vi begyndte vores liv sammen med en mave-parasit i form af en giardia, som det tog mange uger at slippe af med.

    Dernæst oplevede jeg en hvalp, som ikke ville ud. Jo, i haven, men han nægtede hårdnakket at gå ud af fordøren.

    Først en gang i marts, hvor han var 4 måneder gammel, oplevede jeg, at han faktisk nød vores ture ud i verden.

    På et tidspunkt var jeg bange for, at jeg aldrig ville få en hund, der ville nyde en tur i skoven og ved stranden, men i takt med at temperaturen steg gjorde lysten det også.

    Han er stadig tyndpelset og går med frakke når det er rigtig koldt – og man kan altid finde ham under en dyne eller længst inde i ‘soveposen’.

    Billedet øverst giver et meget godt billede af hvordan han er i dag.

    Han går sine egne veje og altid forrest (mener vist selv, at han er chefen), og læg mærke til ørene… enten vil han sikre sig, at flokken følger med eller også lytter han faktisk når jeg kalder. Sandsynligheden for det første er nok størst.

    Han er en rigtig god storebror for Irma. Hun har været noget af en mundfuld for ham, men alligevel stortrives de nu i hinandens selskab – selvom han vist stadig af og til synes hun er en pestilens og vil sove alt for tæt 🙂

  • HURRA

    Ligesom vi gik ind i november sluttede Irmas første løbetid og jeg har pakket både bukser og bind væk.

    Som nævnt tidligere har det ikke været nogen skide god oplevelse.

    For nogen.

    I starten af 2021 skal begge hunde vaccineres og så må jeg tage en snak med Mogens Dyrlæge om hvad vi gør i fremtiden.

    Efter en dag på kontoret gik vi en lang tur i mosen. Den er flere steder opkørt og mudret, så det var passende med en bad til dem begge da vi kom hjem.

    Det tager de ret pænt og da de ingen underuld har, er de også ret hurtigt tørre bagefter.

    Der er stor forskel i pelskvaliteten – Irma har grov pels og Bob fin – og efter et bad var det endnu tydeligere.

    Irma smed en masse pels og jeg måtte børste den tørre pels med en gummibørste for at slippe af med alle de løse hår.

    Bob mistede ikke et hår. Nå, måske er det ikke helt rigtigt, men det er i hvert fald utroligt begrænset og her bagefter fælder han ikke.