• Bob D

    Så er den gal igen

    Hvor meget er der lige man kan komme galt afsted med på en bred tom strand???

    Blæser det lidt og man befinder sig i 30 cm. højde kan man få sand i øjnene. Det fik Bob og det endte med en skade på det ene øje.

    Heldigvis havde jeg salve og smertestillende hjemme og er gået i gang med behandling, men der er ingen vej udenom en tur til Dr. Mogens i morgen.

    Han får altså snart dykkermaske på, når vi skal ud.

    Det var ellers en dejlig tur – men i bagklogskabens klare lys ville jeg ønske, at vi havde ventet til i dag, hvor vinden havde lagt sig.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Hund i uld

    Det hjalp meget på Bobs lyst til en længere tur i sneen da han i går blev iført hjemmestrik i norsk uld. Hans lille krop var da også dejlig varm inden under selv efter en times travetur. Også den bare mave var varm.

    Det blev igen en tur i smukt solskin – bidende koldt, men smukt.

    De truer med snestorm i nat og denne gang kan jeg tage det helt afslappet.

    Skulle jeg have været på job i morgen ville det ikke have været nogen rar udsigt.

    Når man bor langt ude på landet skal man køre af lange stræk, hvor der ingen læ er og selvom der også bliver ryddet sne herude, fyger vejene til igen på nulkommafem. I morgen kan jeg bare kigge ud og nyde synet.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Syv

    I fredags blev Irma fem og i dag fylder Bobben syv. Der vanker et godt ben i aften. Til dem begge.

    Jeg sad på en trappe i en butik i London og ventede på at Nanna skulle bliver færdig med at shoppe, da der tikkede en besked ind fra Miriam om at hvalpene var født og at der også var en lille hanhvalp til mig.

    I næste uge rejser jeg til London igen, men venter ingen glade nyheder. Ikke af den slags i hvert fald. Hundene bliver hjemme. Jeg har hyret mureren til at passe både dem og huset – de skal nok få det hyggeligt.

  • Bob D,  Fransk Bulldog,  Sommerferie

    Man har en plan indtil…

    Torsdag måtte vi en tur omkring Mogens dyrlæge. Igen er det Bob, der har været uheldig. Det er spøjst, at det altid er ham, der kommer galt af sted, for det er Irma der er tonseren.

    Nå men, en delvist afrevet klo på et bagben måtte nødvendigvis behandles.

    Mogens synes vi i første omgang skulle vælge den mest skånsomme behandling og lade kloen blive siddene og håbe på, at den enten får fat igen eller også, at den bliver siddende til en ny vokser ud under den.

    Han fik så hatten passede i går og er stadig temmelig påvirket af behandlingen. Hjemme behandler vi med salve og fra i morgen også antibiotika og smertestillende. Og krave.

    Det betyder selvklart, at han ikke skal slæbes med ud på mange timers biltur i det nordjyske, men i stedet have ro og kun ud på kortere lufteture.

    Sådan kan planer ændre sig på ganske kort tid.

    Det er min sidste reelle feriedag i denne min første 3 ugers ferie.

    Det får jeg ingen som helst problemer med at vænne mig til – om 152 dage 🙂

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Status på øjet

    Vi er nu 2 uger på den anden side af Bobs øjenoperation og endelig tør jeg sige, at det går godt. Vi var til kontrol i fredags og også Dr. Dyr var af den opfattelse, at vi er på vej til normale tilstande.

    Bobs skade var ret stor, så det blev et større indgreb og han nævnte, at 2-3 uger var helt normalt for øjet at være påvirket.

    Han er i behandling med Terraxin øjendråber frem til tirsdag og så håber jeg, at det er slut. Helt slut.

    Ikke mindst for Bob’s skyld.

    Han har været SÅ tålmodig. Jeg tvivler på at det var gået lige så nemt med den yngre model, der bor her i huset … hun hader at blive pillet ved, altså medmindre man gider klø hende på maven.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Det går fremad

    Alarmen lyder hver 3. time og så skal der dryppes øje – enten med serum eller med kloramfenikol.

    Jeg har serum til et par dage endnu og jeg håber, at jeg snart ser en tydelig forbedring.

    Dr. Dyr ringede i fredags for lige at tjekke tingenes tilstand. Jeg kunne fortælle, at det vi har bøvlet mest med er skærmen. Første dag væltede han vandskålen 4 gange. Vi blev enige om, at ‘baderingen’ er en bedre løsning.

    Jeg tror, at Bob er meget enig.

    Vi har ikke været meget ude i weekenden – mest på kortere lufteture. Natten mellem fredag og lørdag blev vi ramt at noget, der godt kunne betegnes som snestorm – og søndag var der bare så koldt og blæsende, at der ikke var ret meget fornøjelse i turen til skydebanen.

    I denne uge er jeg igen på hjemmearbejdspladsen og det giver fortsat mulighed for at holde fast i den hyppige behandling. Når ugen er omme håber jeg, at Bob er helt over sin skade.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    På den anden side

    Bob blev afleveret hos dyrlægen kl. 10 og lagt i narkose inden jeg gik. Dyrlægen havde fået selskab af en erfaren kollega med stor viden på øjenområdet.

    Da jeg forlod klinikken havde de endnu ikke fået talt færdig om hvad var den bedste behandling af Bob, så jeg var lidt spændt på at blive ringet op efter operationen.

    I stedet for at lukke øjet havde de ladet det stå åbent. De havde trukket blod og lavet serum af Bobs eget blod, som skal benyttes som øjendråber de næste 5 dage. Den metode skulle være lige så god som at sy øjet sammen. Og mere skånsom, da der ingen sting er der skal fjernes under endnu en narkose.

    Han er temmelig medtaget af narkosen og kunne kun akkurat holde sig på benene til at tisse i gården.

    Nu er det så med ‘lampeskærm’ de næste mange dage, men så forventer jeg sørme også, at vi endelig kan lægge den skade bag os.

  • Bob D,  Fransk Bulldog,  Solveig,  Tumling

    Fastelavn er mit navn

    Mor har udtænkt kostumet, kreeret kammen og mormor har været udførende på fjerdetaljen… indholdet står Solveig selv for og det kunne næppe have været sødere.

    Nu mangler vi bare at lære hende at sige GOK GOK, så er hun fuldstændig klar til februars fastelavnsfester 🙂

    . . .

    Der har – af mange årsager – været stille herinde.

    Solveig har været syg med høj feber, Nanna har fået opereret en visdomstand ud med trælse følger, jeg selv har været ramt på fordøjelsen og så døjer vi stadig med Bobs øje.

    På onsdag kl. 10 bliver han afleveret hos Dr. Dyr. Vi har forsøgt alt, men kommer ikke udenom en operation af det øje.

    Desværre.

    Jeg har fået det arrangeret sådan, at jeg kan arbejde hjemme i de ca. 14 dage hans øje skal være syet sammen.

    Dyrlægen mente nu nok, at han kunne være alene hjemme, men jeg har det bedst med, at han er under opsyn, så længe han skal gå med skærm.

    Om onsdagen har min dyrlæge mulighed for at få hjælp fra en dyrlægekollega. En ældre og meget erfaren dyrlæge, som er ekspert på øjenområdet, så han kommer i gode hænder.

    Når vi er ude på den anden side skal det overvejes nøje, hvor hundene skal luftes fremover. Det er slut med at løbe vildt i skoven – i hvert fald for Bob.

    Jeg har kigget på alverdens alternative muligheder for at beskytte hans øjne… briller, masker og hvad har vi… men jeg tvivler på, at det vil fungere i længden.

    Har du erfaringer må du meget gerne give mig et tip.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Seks år siden

    Det er i dag 6 år siden vi hentede Bob D i Vejle efter en meget laaang ventetid, hvor vi både ventede på løbetid, parring, bekræftet drægtighed, fødsel og 8 ugers hvalpetid før han endelig var klar til at hente.

    Knap 2,5 kg vejede han og var ikke andet en tobak for en skilling i forhold til de hvalpe vi tidligere har haft. En 8 uger gammel Bordeaux hvalp vejer omtrent det samme som fuldvoksen fransk bulldog 🙂

    Det har været 6 år uden de store problemer og i hvert fald uden de racespecifikke problemer man hører og læser så meget om. Måske kan de øjenskader han har haft tillægges de lidt udstående øjne han har, men det må siges at være i småtingsafdelingen.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Status på øjet

    Jeg tør næsten ikke sige det, men bare to dage med Spersadex øjendråber har gjort en kæmpe forskel for Bobs dårlige øje.

    Om morgenen har der stadig været en lille smule ‘snask’ som jeg skyller ud, men ellers er den meget tydelige irritation i øjet væk og slimhinden er gået fra rød til den normale lyserøde farve.

    Jeg er mere end forsigtig optimist i forhold til at det nok skal gå og at vi undgår operation.

    Hvis man nu tænker, hvorfor han ikke har fået den type øjendråber fra starten, så skyldes det, at den ikke må bruges på åbne hornhindesår. Såret har været usædvanlig længe om at hele og vi har derfor først nu fået grønt lys til at begynde behandlingen.

    Fremover skal der passes på ham. Eller på hans øjne. Det betyder at vi må lægge vores luftetur steder, hvor han ikke lige kan stikke hovedet ind folks hække eller kravle ind under buske.

    I går blev de luftet ved fjorden og i dag ved skydebanen.