• cornea ulsus

    Bobs hornhindeskade er fint helet, men vi skal fortsat dryppe øje for der er en mælkehvid uklarhed på hornhinden.

    Arvæv, sagde Mogens Dyrlæge.

    Fra fredag bliver det en anden slags dråber, som gerne skulle klare uklarheden (kan man sige det?!?) han har fået i en del af synsfeltet.

    Det har været en temmelig dyr skade. På de store dyrehospitaler, som det vi besøgte torsdag aften, ganger de regningen med tre.

    Så er det jeg er glad for, at begge hunde er sygeforsikret.

    Jeg anmeldte skaden til IF i aftes og kl. 07:18 her til morgen var sagen behandlet og erstatningen på vej. Det kan jeg vist ikke klage over.

  • Sikken en aften/nat

    Bob hilste glad på mig i går da jeg vendte hjem fra job, men efter vores luftetur ændrede tingene sig og han spiste kun nødtvunget.

    Han gik i seng og først på aftenen synes jeg alligevel det var for mærkeligt. Han lå ude i kurven og da han vendte hovedet lignede han en, der var gået mere end en omgang mod Mike Tyson. Det ene øje og øjenomgivelser var svulmet op og han virkede slap.

    Hurtigt fik jeg fat i vagtdyrlægen og ræsede mod Svenstrup. Bob viste sig at have en stor skade på hornhinden enten forårsaget af en gren/torn eller mere sandsynligt (hævelsen taget i betragtning) af en bi eller hveps. Han fik nogle indsprøjtninger, smertestillende og noget, der kunne dæmpe hævelsen og så blev vi sendt hjem med to slags øjendråber og smertestillende til de næste 7 dage.

    Hver anden time – døgnet rundt – skal øjet dryppes skiftevis med den ene og den anden slags. Lidt hårdt for hans trætte matte kan jeg godt meddele.

    I dag er det meget bedre. Øjet er fortsat tillukket og jeg kan tydeligt fornemme på ham, hvor irriteret det er, men den meget voldsomme hævelse er næsten væk og jeg tror, at vi slipper med forskrækkelsen.

  • Pakket ind i vat

    Jeg måtte en tur til Dr. Dyr med Bob.

    Han er på en eller anden måde kommet til skade med sit højre bagben og bøvlede med at lette ben, komme op og stå, lægge sig ned og havde i det hele taget en afvigende adfærd.

    Der var ikke umiddelbart noget, der sprang i øjnene og vi skulle se tiden an.

    Det kunne være en fibersprængning eller forstuvning – de leger jo indimellem noget vildt. Blandt andet dyrker de noget strand-parkour… eller dvs. det er mest Irma, der er vovehalsen.

    Bob får nu noget smertestillende og skal holdes i ro – så meget ro som Irma tillader – og det ser ud til at gå bedre og mon ikke den gamle Bob er tilbage, når vi sidst på ugen skal til kontrol hos dyrlægen.

    Jeg håber det.

  • Dr. dyr

    Vi har været til det årlige eftersyn hos Dr. Dyr.

    Begejstringen for at komme til dyrlæge ville ingen ende tage. Endelig nogen, der kun så på dem og havde masser af godbidder.

    Bob var den første på bordet.

    Han vejer 10,6 kg og jeg fik meget ros for den fine foderstand han er i trods kastreringen.

    Jeg synes, at han virker ‘buttet’ i forhold til Irma, men det er kun fordi det er to helt forskellige typer.

    Han blev vaccineret og passet blev stemplet.

    Irma vejer 11,1 kg.

    Jeg får lyst til at tilføje… KUN 11,1 kg.

    Jeg havde forventet 1,5-2 kg mere end Bob, men blev snydt. Ikke fordi hun er meget større, men fordi hun fremstår langt mere muskuløs og føles langt tungere at løfte på.

    Vi fik talt om hendes første løbetid og om den dårlige oplevelse den havde været.

    Jeg var ikke bekendt med, at tæver kan have ondt på samme måde som kvinder kan have menstruationssmerter, men det kan de. Og i hvert fald første gang, er det en helt ny oplevelse som hun ikke har anet hvad hun skulle stille op med.

    Jeg tror, at jeg afventer løbetid to inden jeg beslutter hvad der skal ske. Der er både for og imod sterilisering – på positiv siden kan man spare en tæve for mange sygdomme fremadrettet ved at sterilisere tidligt.

    Der var intet at bemærke på nogen af dem og han synes, at de begge er så fine, at han bad om opdrætters kontaktoplysninger til en anden kunde, som netop har mistet netop en fransk bulldog.

  • Bob D

    I dag er det 3 år siden vi hentede Bob D hos Miriam i Vejle og dermed 3 år siden, at jeg blev bulldog ejer.

    Vi overvejede lidt at skifte navnet Bob D ud med Yoda da vi så det her billede.

    Den første tid var ikke uden udfordringer. Vi begyndte vores liv sammen med en mave-parasit i form af en giardia, som det tog mange uger at slippe af med.

    Dernæst oplevede jeg en hvalp, som ikke ville ud. Jo, i haven, men han nægtede hårdnakket at gå ud af fordøren.

    Først en gang i marts, hvor han var 4 måneder gammel, oplevede jeg, at han faktisk nød vores ture ud i verden.

    På et tidspunkt var jeg bange for, at jeg aldrig ville få en hund, der ville nyde en tur i skoven og ved stranden, men i takt med at temperaturen steg gjorde lysten det også.

    Han er stadig tyndpelset og går med frakke når det er rigtig koldt – og man kan altid finde ham under en dyne eller længst inde i ‘soveposen’.

    Billedet øverst giver et meget godt billede af hvordan han er i dag.

    Han går sine egne veje og altid forrest (mener vist selv, at han er chefen), og læg mærke til ørene… enten vil han sikre sig, at flokken følger med eller også lytter han faktisk når jeg kalder. Sandsynligheden for det første er nok størst.

    Han er en rigtig god storebror for Irma. Hun har været noget af en mundfuld for ham, men alligevel stortrives de nu i hinandens selskab – selvom han vist stadig af og til synes hun er en pestilens og vil sove alt for tæt 🙂

  • HURRA

    Ligesom vi gik ind i november sluttede Irmas første løbetid og jeg har pakket både bukser og bind væk.

    Som nævnt tidligere har det ikke været nogen skide god oplevelse.

    For nogen.

    I starten af 2021 skal begge hunde vaccineres og så må jeg tage en snak med Mogens Dyrlæge om hvad vi gør i fremtiden.

    Efter en dag på kontoret gik vi en lang tur i mosen. Den er flere steder opkørt og mudret, så det var passende med en bad til dem begge da vi kom hjem.

    Det tager de ret pænt og da de ingen underuld har, er de også ret hurtigt tørre bagefter.

    Der er stor forskel i pelskvaliteten – Irma har grov pels og Bob fin – og efter et bad var det endnu tydeligere.

    Irma smed en masse pels og jeg måtte børste den tørre pels med en gummibørste for at slippe af med alle de løse hår.

    Bob mistede ikke et hår. Nå, måske er det ikke helt rigtigt, men det er i hvert fald utroligt begrænset og her bagefter fælder han ikke.

  • I lære som hund

    Bob elsker at ligge under dyner og tæpper. I mangel på tæppe er han sågar set kravle ind under hundesengen.

    Længe har Irma lagt sig oven på ham, men hun må have luret fidusen for nu er det lige så ofte hende jeg finder under en dyne.

    Hvis jeg skulle bestemme skal næste lektion være at lære hende at gå pænere i snor.

    Heldigvis er der ikke så mange på gaden kl. 5:30, når jeg morgenlufter de to i flexline, for det kan altså være lidt af et cirkus.

    Jeg er sikker på, at I godt kan forestille jer hvor idiotisk jeg ser ud (og føler mig), når jeg skal samle en hundelort op og de to på et split sekund er på vej i hver sin retning eller er gået rundt om mig eller om hinanden og den anden så har sat sig for at besørge… så er 2 x 8 meter line altså en del.

    Det er ikke uden grund jeg foretrækker at smide dem i bilen og tage enten i hundeskoven eller til stranden, hvor de kan løbe uden snor.

  • Vi vandt, Bob og jeg

    Firmaet udskrev en is fotokonkurrence. Eneste regel var, at billedet skulle indholde noget grønt, som er farven i firmaets logo.

    Regler er til for at brydes, så det gjorde jeg og billedet af Bob vandt 🙂

    Præmien er et gavekort til Hjem-is. Selvfølgelig.

  • Skarnsunge

    Jeg havde lagt to kalveunderben midt på havebordet.

    Næste gang jeg kiggede ud i haven lå der kun et.

    Det andet var hundene stærkt optaget af nede bag i haven.

    Der er ingen som helst mulighed for, at vinden har taget det eller de har kunne nå det fra jorden.

    Jeg formoder, at Ima er ‘fløjet’ derop!

    (eller har taget turen via bænken og raget det ned… skarnsunge)