• Bob D,  Fransk Bulldog,  Solveig,  Tumling

    Fastelavn er mit navn

    Mor har udtænkt kostumet, kreeret kammen og mormor har været udførende på fjerdetaljen… indholdet står Solveig selv for og det kunne næppe have været sødere.

    Nu mangler vi bare at lære hende at sige GOK GOK, så er hun fuldstændig klar til februars fastelavnsfester 🙂

    . . .

    Der har – af mange årsager – været stille herinde.

    Solveig har været syg med høj feber, Nanna har fået opereret en visdomstand ud med trælse følger, jeg selv har været ramt på fordøjelsen og så døjer vi stadig med Bobs øje.

    På onsdag kl. 10 bliver han afleveret hos Dr. Dyr. Vi har forsøgt alt, men kommer ikke udenom en operation af det øje.

    Desværre.

    Jeg har fået det arrangeret sådan, at jeg kan arbejde hjemme i de ca. 14 dage hans øje skal være syet sammen.

    Dyrlægen mente nu nok, at han kunne være alene hjemme, men jeg har det bedst med, at han er under opsyn, så længe han skal gå med skærm.

    Om onsdagen har min dyrlæge mulighed for at få hjælp fra en dyrlægekollega. En ældre og meget erfaren dyrlæge, som er ekspert på øjenområdet, så han kommer i gode hænder.

    Når vi er ude på den anden side skal det overvejes nøje, hvor hundene skal luftes fremover. Det er slut med at løbe vildt i skoven – i hvert fald for Bob.

    Jeg har kigget på alverdens alternative muligheder for at beskytte hans øjne… briller, masker og hvad har vi… men jeg tvivler på, at det vil fungere i længden.

    Har du erfaringer må du meget gerne give mig et tip.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Seks år siden

    Det er i dag 6 år siden vi hentede Bob D i Vejle efter en meget laaang ventetid, hvor vi både ventede på løbetid, parring, bekræftet drægtighed, fødsel og 8 ugers hvalpetid før han endelig var klar til at hente.

    Knap 2,5 kg vejede han og var ikke andet en tobak for en skilling i forhold til de hvalpe vi tidligere har haft. En 8 uger gammel Bordeaux hvalp vejer omtrent det samme som fuldvoksen fransk bulldog 🙂

    Det har været 6 år uden de store problemer og i hvert fald uden de racespecifikke problemer man hører og læser så meget om. Måske kan de øjenskader han har haft tillægges de lidt udstående øjne han har, men det må siges at være i småtingsafdelingen.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Status på øjet

    Jeg tør næsten ikke sige det, men bare to dage med Spersadex øjendråber har gjort en kæmpe forskel for Bobs dårlige øje.

    Om morgenen har der stadig været en lille smule ‘snask’ som jeg skyller ud, men ellers er den meget tydelige irritation i øjet væk og slimhinden er gået fra rød til den normale lyserøde farve.

    Jeg er mere end forsigtig optimist i forhold til at det nok skal gå og at vi undgår operation.

    Hvis man nu tænker, hvorfor han ikke har fået den type øjendråber fra starten, så skyldes det, at den ikke må bruges på åbne hornhindesår. Såret har været usædvanlig længe om at hele og vi har derfor først nu fået grønt lys til at begynde behandlingen.

    Fremover skal der passes på ham. Eller på hans øjne. Det betyder at vi må lægge vores luftetur steder, hvor han ikke lige kan stikke hovedet ind folks hække eller kravle ind under buske.

    I går blev de luftet ved fjorden og i dag ved skydebanen.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Sidste chance

    En kontrol hos Doktor Dyr viste desværre, at Bobs hornhindesår fortsat er stort og irritabelt.

    Der ér bedring at spore og såret er nu overfladisk, men det skal være mærktbart bedre inden 5. januar ellers står der en øjenoperation på programmet.

    Dyrlægen forklarede, at man går ind med en tynd kanyle og lavet et net af små skader over såret – det fremmer helingen. Så syr man både det indre og ydre øjenlåg sammen og efter 2-3 uger skulle der været skabt en ny og skadesfri hornhinde.

    Det lyder voldsomt, men Mogens siger, at det ikke er ubehagelig for hunden og det må jeg så tro på.

    Foreløbig er han forsigtig optimistisk, at mere salve og penicilin kan hele skaden af sig selv – og så er Bobs matte ekstra streng med brugen af baderingen den næste uge.

  • Fransk Bulldog

    Et ordentlig pulver

    Det var vist ingen, der havde regnet med, at vi skulle have så meget sne som vi fik i går og i nat.

    Jeg havde en aftale inde i Aalborg, så selvom jeg har fri måtte jeg køre turen på de smattede veje. Det var nu ikke så slemt som jeg frygtede da jeg stod op.

    I morgen tidligt skal jeg nordpå til Frederikshavn og hvor jeg normalt ville køre nordpå ad kystvejen tror jeg, at jeg sætter kursen mod motorvejen.

    Irma er ret begejstret for sne. En begejstring, der er lidt svær at holde nede, så vi gik over på marken bag ved metalsmelteriet, hvor de kan løbe frit og efter knap en time var de begge klar til at komme hjem i varmen under tæpperne.

    Der blev de stort set resten af dagen 🙂

  • Fransk Bulldog,  Irma

    Så blev hun 4

    Fine blide Irma. Min lille tro følgesvend, som ikke viger mange tommer fra min side.

    Hun lader sig på ingen måde mærke med, at hun forlængst burde være blevet voksen. Hun er en spradebasse og Bob kigger indimellem på mig, som ville han sige; “hvor havde vi det godt, inden vi fik hende” men de stortrives sammen og der har aldrig været et ondt ‘ord’ mellem dem.

    I aften skal de forkæles med et godt ben.

    Selv har jeg 13 år jubilæum i den afdeling, jeg er ansat i nu. Det må også godt fejres 🙂

  • Fransk Bulldog

    Siden sidst

    Onsdag sagde vi farvel til en god legekammerat.

    Må du finde fred på de evige jagtmarker, søde Jack…

    Det er en svær, men nødvendig, beslutning at tage. Han har haft et godt hundeliv sammen med Nanna og selvom det blev kortere end forventet, så var det helt rigtigt at sige farvel nu.

    Det har været et herligt fransk trekløver vi har haft og vi kommer til at savne de vilde lege.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Man skal ikke jinxe

    Desværre blev det ikke den regnfest som skyerne antydede i går. Måske var de simpelthen tømt for vand da de nåede Hals.

    Vi fik regn, men slet ikke i en mængde, som gør nogen væsentlig forskel for haven eller mængden af vand i min regnvandstønde.

    Skal jeg finde det positive er det temperaturfaldet som indfandt sig da fronten havde passeret. Det føles godt at kunne ånde den køligere luft og det højnede kvaliteten af min nattesøvn.

    Mandagsfridagen skulle have været afløst af en dag på kontoret, men et behov for et dyrlægebesøg holdt mig på hjemmekontoret.

    Jeg havde få for dage siden skrevet i et et brev, at vi længe havde været forskånet for besøg hos dyrlægen… jeg burde være klogere… den slags skal man ikke jinxe.

    Bob har opført sig underligt et par dage. Gået tre skridt, sat sig på rumpen, og forsøgt at slikke bagi/på poterne/klø sig i ørene – det har været lidt usikkert.

    Jeg har tjekket trædepuder, pillet ham i tæerne og i ørene, kigget ham bag i uden at finde nogen som helst tegn på, at noget skulle være galt.

    Lige indtil i aftes hvor jeg også fik tjekket oppe under den lille halestump. Rød, hævet og væskende var der under halen. For pokker jeg kan godt forstå, at det har været ubehageligt. Jeg rensede så godt jeg kunne, smurte med Isaderm og gav ham lidt smertestillende. Til morgen var det allerede bedre.

    Dyrlæge Mogens kunne konstatere et par meget fyldte analkirtler, som sagtens kan være roden til sådan en hudinfektion. De er nu tømt og renset, Bob får lidt penicillin og så skal jeg fortsætte med at rense og smøre med Isaderm.

  • Fransk Bulldog,  Irma & Bob

    Midt i påskeferien

    Solveig 11,1
    Irma 11,6
    Bob 10,4

    Alle ‘ungerne’ var på vægten i går. Hundene til deres årlige eftersyn, Solveig hjemme på badevægten.

    Irma er stadig tungest, men med den appetit Solveig har, er det kun et spørgsmål om kort tid før hun ligger nr. 1 og ikke ser sig tilbage igen.

    Doktor Mogens var meget tilfreds med hundene. De er i perfekt foderstand. Jeg ville ønske, at jeg var lige så disciplineret når gælder mig eget foderindtag. Det er jeg IKKE!!!

    Han havde heller ikke noget at udsætte på tænder, øre, øjne, hud, hjerte, lunger eller vejrtrækning… de blev vaccineret og sendt hjem med et klap og en godbid til forhåbentlig endnu et sundt og skadesfrit år.

    Morgenerne i påskeferien er startet i hundeskoven. Tidligt… inden turisterne, hestefolket, mountainbikerne og de andre hundelufterne er stået op. Vi holder mest af at have skoven for os selv og det er ikke svært på den tid af dagen.

    Hjemme igen er der rift om pladsen i solen. Her kan de så blive liggende i et par timer, kun med nogle få forflytninger i forhold til solen vej hen over himlen.

    Dovendyr.