• Bob D,  Fransk Bulldog

    To og fire

    I mandags blev Irma to år og i dag er det Bob’s tur til at fylde år.

    Fire bliver han.

    Hvor albevægelseforegåriløb når det gælder Irma, så er Bobben mere mageligt anlagt. Langt mere magelig anlagt.

    Ofte må han hives ud fra sengevarmen når det er tid til luftetur. Hans yndlingsplads er i sofaen mellem mine ben, hvor han kan være i fred for Irma – her kan han ligge og koge og lader sig ikke forstyrre af hverken laptop eller strikketøj.

    Det er to meget forskellige typer – både i krop og sind.

    Bob har fin blød pels, er ret forsigtigt anlagt, men også den, der bevogter matriklen og gør opmærksom på uønskede hændelser. Efter sin egen opfattelse er han er ubetinget Kongen af Aalborgvej. Han er også ret udspekuleret. Hvis de får en ‘politistav’ hver, ligger han og lurer til Irma har blødgjort sit og så snart hun vender ryggen til napper han hendes. Irma lader sig ikke mærke med noget, men går bare i gang med hans i stedet.

    Irma er muskuløs, grov i pelsen og en lille bulldozer, der ikke står tilbage for noget eller nogen – undtagen hvis det alligevel bliver lidt for farlig, så er hun hurtig til at søge hen til mig. Hun har en enorm springkraft som indimellem overrasker mig og kan løbe lige så hurtigt som den lille sheltie som vi af og til leger med i hundeskoven.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Sikken en aften/nat

    Bob hilste glad på mig i går da jeg vendte hjem fra job, men efter vores luftetur ændrede tingene sig og han spiste kun nødtvunget.

    Han gik i seng og først på aftenen synes jeg alligevel det var for mærkeligt. Han lå ude i kurven og da han vendte hovedet lignede han en, der var gået mere end en omgang mod Mike Tyson. Det ene øje og øjenomgivelser var svulmet op og han virkede slap.

    Hurtigt fik jeg fat i vagtdyrlægen og ræsede mod Svenstrup. Bob viste sig at have en stor skade på hornhinden enten forårsaget af en gren/torn eller mere sandsynligt (hævelsen taget i betragtning) af en bi eller hveps. Han fik nogle indsprøjtninger, smertestillende og noget, der kunne dæmpe hævelsen og så blev vi sendt hjem med to slags øjendråber og smertestillende til de næste 7 dage.

    Hver anden time – døgnet rundt – skal øjet dryppes skiftevis med den ene og den anden slags. Lidt hårdt for hans trætte matte kan jeg godt meddele.

    I dag er det meget bedre. Øjet er fortsat tillukket og jeg kan tydeligt fornemme på ham, hvor irriteret det er, men den meget voldsomme hævelse er næsten væk og jeg tror, at vi slipper med forskrækkelsen.

  • Fransk Bulldog,  Irma & Bob

    Se, hvilken morgenstund

    Inden jeg gik i seng i aftes havde jeg besluttet, at jeg ville køre til Vesterhavet, hvis jeg vågnede tidligt.

    Og det gjorde jeg.

    Der var mørkt og klokken knap 6 da iGo kørte ud fra p-pladsen med destinationen Ejstrup Strand

    Vi var ikke alene på stranden. Militæret var ved at sætte afspæringer op fordi der senere på dagen skulle være øvelse i det militære terræn. Vi fik lov at passere… krigen (med signalpistol, kanonslag og observationsrøgbombe) skulle ikke starte før et par timer senere.

    Hundene var ikke tilfredse med at bliver hevet ud af køjen så tidligt på en lørdag, men destination var de ikke utilfredse med.

    Klitterne ved Vesterhavet kan noget som stranden ved Hals ikke kan. Til gengæld er vandet vest på for vovet til dem – det er skønt at have begge muligheder inden for rækkevidde.

    Der blev brændt noget krudt af og slæbt noget sand med hjem, men vi havde en skøn morgen og må tage de ulemper med der følger med.

  • Fransk Bulldog

    Gæstehund

    Vi har haft feriehund et par dage. Hundepasseren, de ellers havde aftalt pasning med, svigtede sin aftale.

    Igen.

    Det er ikke nemt med tre hunde, hvoraf den ene er handicappet. Jack er delvist lammet i bagkroppen og selvom om han klarer sig overraskende godt, så kan han ikke komme med på længere traveture. Det betød dobbelt op på lufteturene.

    I to dage er det intet problem og udover det, er han såmænd nem.

    Lille frygtsomme Irma holder sig i baggrunden når de store drenge leger og bliver det for voldsomt søger hun hen mellem mine ben, hvor der er trygt.

    Han ér taget hjem og der soves. Tungt.

  • Fransk Bulldog,  Irma

    På den anden side

    Irma har været til morgen konsultation hos Mogens Dyrlæge og fået fjernet sine ti sting. Det var helet så fint og hun er nu igen klar til at give den gas i skoven og ved stranden.

    De første par dage efter operationen var hun lidt pjevset, men jeg synes forholdsvist hurtigt, at hun var ovenpå igen. Hun er blevet voldsomt forkælet og nu udestår der så lige at få hende til igen at forstå, at sofaen… hele sofaen er min!

    Dagen efter operationen og i dag…

    Det er helt tydeligt at mærke, at de kun har været luftet i bånd i de sidste ti dage og i weekenden skal vi ud, hvor det er muligt at løbe solen sort og komme af med den indestængte energi.

  • Fransk Bulldog,  Irma

    Alt er fortsat godt

    Min lille ferie har været meget atypisk. Feriedage betyder ofte, at vi drager ud i verden, men fordi Irma er nyopereret har vi holdt os i nærområdet og kun gået småture.

    Jeg klager ikke… der er Tour de France i mit tv og jeg strikker på det sidste ærme i min Anker Cardigan, så jeg er godt underholdt.

    Det går godt med Irma. Såret ser fint ud og hun virker ikke længere smertepåvirket. Hun er syet med nogle temmelig stive tråde og ind i mellem kommer hun farende med halen mellem benene som om nogen har stukket hende… jeg tror det er trådene, der er efter hende 🙂

    Hun skal have smertestillende og penicillin et par dage endnu, fredag morgen skal trådene fjernes og så er vi på den anden side.

    Til morgen gik vi tur på Hjørnet af land.

    Der holder en fin ung buk til derude, som ikke er det mindste bange for hverken hundene eller mig. Først troede jeg, at den måske var skadet siden den ikke stak af, men en jæger forsikrede mig, at de unge bukke endnu ikke ved, hvad de skal være bange for.

    Jeg er nu også ganske ufarlig og skyder kun med løs krudt.

  • Fransk Bulldog,  Irma

    Alt er godt

    Klokken 9:30 lagde Mogens Dyrlæge Irma til at sove og inden jeg gik, var hun helt væk.

    Et par timer senere kunne jeg hente hende igen helt groggy efter operationen.

    Alt var gået fint. Der blev fjernet en livmoder, som var en smule fortykket og potentielt kunne skabe problemer i fremtiden, så jeg tænker, at det var en god beslutning at få hende steriliseret. Som en lille bonus fik hun også fjernet den lille navlebrok hun havde. Ikke en der havde nogen som helt betydning, men nu er den væk.

    Hun har spist og tisset, men er fortsat temmelig medtaget af bedøvelsen. Hun skal holdes varm og i ro, men groggy som hun er, er det intet problem – hun ligger under sin dyne ved siden af mig i sofaen.

    Hende ser vi ikke rigtig før i morgen 🙂

  • Bob D,  Fransk Bulldog,  Irma

    Pakket ind i vat

    Jeg måtte en tur til Dr. Dyr med Bob.

    Han er på en eller anden måde kommet til skade med sit højre bagben og bøvlede med at lette ben, komme op og stå, lægge sig ned og havde i det hele taget en afvigende adfærd.

    Der var ikke umiddelbart noget, der sprang i øjnene og vi skulle se tiden an.

    Det kunne være en fibersprængning eller forstuvning – de leger jo indimellem noget vildt. Blandt andet dyrker de noget strand-parkour… eller dvs. det er mest Irma, der er vovehalsen.

    Bob får nu noget smertestillende og skal holdes i ro – så meget ro som Irma tillader – og det ser ud til at gå bedre og mon ikke den gamle Bob er tilbage, når vi sidst på ugen skal til kontrol hos dyrlægen.

    Jeg håber det.