-
Det er noget skrammel

I aftes opdagede jeg et par grimme hævelser mellem tæerne på Bobs ene forpote og det betød selvfølgelig en kontakt til dyrlægen.
Det ser ikke ud til et genere ham eller gøre ondt, men jeg var alligevel glad for at kunne få en tid allerede i dag.
Diagnosen? Furunkulose.
Dyrlægens kommentar: “Det er noget værre skrammel!” – og det lyder jo altid lovende… NOT.Så nu står den på fodbade og penicillin, og vi krydser poter og fingre for synlig bedring inden torsdag, hvor han skal til kontrol. Hvis ikke… ja, så er det frem med det tunge skyts.
Og som om én dyrlægehistorie ikke var nok for en uge, så besluttede Irma i weekenden at levere et lille drama. Pludselig gemte hun sig bag min store stueplante (samme sted som under hendes løbetider), og mundvandet fossede ud af munden på hende som en åben vandhane.
Det lignede en allergisk reaktion – og så kom jeg i tanke om, at hun tidligere på aftenen havde været meget optaget af et bestemt hjørne i gårdhaven. Og ganske rigtigt: dér sad en af de store tudser, der indimellem kigger forbi. Jeg er ret overbevist om, at Irma har givet den et lille “smagstest” 😬
Heldigvis stoppede mundvandet igen, og siden har hun været helt sig selv igen.
-
Fredagsfest
Fredag var en “arbejdsdag light” – på kun lidt over en time. Til gengæld en time, hvor Solveig havde gang i sin helt egen fredagsfest, og først smed håndklædet i ringen og lukkede øjnene et kvarter før farmand trådte ind ad døren, og jeg havde fri.
Det er jo egentlig helt fair. Hun bliver ældre, og middagslurene bliver naturligt kortere, før de til sidst uddør helt. Men ikke endnu. Formiddagen i børnehaven stadig så udfordrende, at der er dage, hvor jeg dårligt når at sige “godnat”, før hun sover.

Fordi jeg nu havde tidligt fri pakkede jeg hundene og kørte en tur i Hals Mose. Her kan hundene oftest tumle uden snerrende bånd og det nød de på hele den lange tur rundt.

Bob er som et lille lokomotiv: han drøner bare afsted uden overhovedet at kigge sig tilbage for at se, om jeg stadig eksisterer. Irma derimod – søde lidt usikre Irma – hun ender i sit klassiske dilemma: Skal hun følge Bob, eller skal hun blive hos mig? Resultatet: et konstant zigzag-løb mellem os – hun fik helt sikkert løbet dobbelt så langt som nogen af os andre.


-
Rekorder
Der blev slået rekord på morgenlufteturen i dag – både i meter og minutter – vi nåede lige hen på stien ved ejendomsmæglerne (100m), så havde begge hunde skidt og ville hjem igen.
Behøver jeg at sige, at de hader regn?
Danmark har vist også sat verdensrekord i dag med en pensionsalder, som nu bliver 70 år.
Jeg mener at vide, at de fleste pensionsselskaber gør det muligt at starte udbetalingen 3-5 år før folkepensionsalderen – afhængig af hvornår den er oprettet – og kan kun opfordrer til, at man får sparet så meget op som muligt, så man selv kan bestemme om man ønsker at gå på pension nogle år inden man bliver 70.
Selv havde jeg muligheden for at starte udbetalingen allerede som 60 årig fordi min pensionsopsparing blev startet før 1. maj 2007. Det er den opsparing, der gør det muligt for mig at leve et fint og selvfinancieret seniorliv nu – længe inden jeg kan få folkepension.
-
Er det søndag?
For nogle få måneder siden ville jeg sikkert på dette tidpunkt af søndagen være kommet med en klagesang over at weekenden har været alt for kort.
I dag ved jeg nærmest ikke, at det har været weekend.
Det der arbejdsfrie liv kan varmt anbefales.

I dag har vi været ved Borgmestermolen. Koldt, men dejligt. Øde og stille.
Masser af nye dufte og et udfordrende terræn trættede hundene, så der har været ro fra den kant resten af søndagen.


Næste weekend bliver ikke så stille. De unge mennesker skal til kobberbryllup og mormor træder til og passer spiloppen, så der skal leges, spises, bades og soves – jeg forventer at trænge til et par fridage bagefter 🙂
-
Sne og frost
Lørdagen var som skabt til både en tur i mosen og på kælkebakken.
En times travetur i solskin var en fornøjelse for både to og firbenede. Hundene nød at kunne løbe frit det meste af turen og med frost og et fint snelag behøver jeg ikke have fokus på hvad de ruller sig i eller putter i munden.


Efter Solveigs lur blev jeg inviteret med på kælkebakken. Den unge dame endte med højrøde kinder og var bestemt ikke tilfreds med at vi skulle hjem igen da mørket begyndte at sænke sig.




-
Før julegave
Min kollega spiller tennis og medbragte i dag en pose brugte tennisbolde til hundene.
Det bliver en fest.
-
Det fyldte lørdagen





-
Midt i påskeferien
Solveig 11,1
Irma 11,6
Bob 10,4Alle ‘ungerne’ var på vægten i går. Hundene til deres årlige eftersyn, Solveig hjemme på badevægten.
Irma er stadig tungest, men med den appetit Solveig har, er det kun et spørgsmål om kort tid før hun ligger nr. 1 og ikke ser sig tilbage igen.
Doktor Mogens var meget tilfreds med hundene. De er i perfekt foderstand. Jeg ville ønske, at jeg var lige så disciplineret når gælder mig eget foderindtag. Det er jeg IKKE!!!
Han havde heller ikke noget at udsætte på tænder, øre, øjne, hud, hjerte, lunger eller vejrtrækning… de blev vaccineret og sendt hjem med et klap og en godbid til forhåbentlig endnu et sundt og skadesfrit år.


Morgenerne i påskeferien er startet i hundeskoven. Tidligt… inden turisterne, hestefolket, mountainbikerne og de andre hundelufterne er stået op. Vi holder mest af at have skoven for os selv og det er ikke svært på den tid af dagen.

Hjemme igen er der rift om pladsen i solen. Her kan de så blive liggende i et par timer, kun med nogle få forflytninger i forhold til solen vej hen over himlen.
Dovendyr.
-
Tre, fem og tolv

De her to typer har fødselsdag.
Irma i dag og Bob på mandag.
Irma bliver tre og Bob fem.
Irma lader sig ikke mærke med, at hun forlængst burde være blevet voksen. Hun er en spradebasse og Bob kigger indimellem på mig, som ville han sige; “hvor havde vi det godt, inden vi fik hende”.
De stortrives sammen og der har aldrig været et ondt ‘ord’ mellem dem. Selvom hun er den irriterende lillesøster, beskytter han hende over for andre hunde.
I aften skal de forkæles med et godt ben.
Selv har jeg 12 år jubilæum i den afdeling, jeg er ansat i nu. Det må også godt fejres 🙂
-
Søndag i skoven



