-
Tre, fem og tolv
De her to typer har fødselsdag.
Irma i dag og Bob på mandag.
Irma bliver tre og Bob fem.
Irma lader sig ikke mærke med, at hun forlængst burde være blevet voksen. Hun er en spradebasse og Bob kigger indimellem på mig, som ville han sige; “hvor havde vi det godt, inden vi fik hende”.
De stortrives sammen og der har aldrig været et ondt ‘ord’ mellem dem. Selvom hun er den irriterende lillesøster, beskytter han hende over for andre hunde.
I aften skal de forkæles med et godt ben.
Selv har jeg 12 år jubilæum i den afdeling, jeg er ansat i nu. Det må også godt fejres 🙂
-
Søndag i skoven
-
Der er så fuld af sjov
inde i en skov
-
Stakkels Bob
På vej hjem fra dyrlægen i Sulsted tænkte jeg, at det kunne være skønt at køre omkring hundeskoven i Hammerbakker og lufte hundene der.
Det viste sig, at der hver dag kl. 16 er en sammenrend af hunde fra Vodskov og da vi ankom blev vi mødt af 12-13 hunde og deres mennesker.
Både Bob og Irma er sociale væsener og vil rigtig gerne lege med andre hunde uanset størrelse og der var da heller ingen optræk til ballade, men de var alle – uden undtagelse – på nakken af Bob og en flok store hunde, der humper ham på én gang fra alle sider, så fik den bette Bob på et tidspunk nok og sagde fra.
Jeg har aldrig oplevet Bob blive vred for alvor – og har heller ikke lyst til det – så da han blev presset mere end han brød sig om, gik vi vores vej.
Bobben blev eftermiddagens helt store prygelknabe. Det var synd – de skulle have fundet nogen på deres egen størrelse at mobbe.
Irma synes det var overvældende det hele og holdt sig i nærheden af mig.
Det årlige sundhedstjek hos Mogens Dyrlæge var tilgengæld en god oplevelse. Både for hunde og ejer. Hundene får al opmærksomheden. Og godbidder. Ejeren ros for opdragelse (*host*) og foderstand.
Bob har været på kur og tabt det ønskede ene kg og er dermed tilbage på sin idealvægt på 10,7 kg.
Irma vejer præcis 1 kg. mere – 11,7 – og er i super flot form.
Begge meldes i tiptop stand, har fine sunde tænder og tandkød, ingen vejrtrækningsbesvær, sunde led og normal hjertelyd.
-
Julesne måske
Der er koldt derude. Knas i græsset og is på vandpytterne.
Metrologerne har halvvejs lovet, at vi får lidt julesne i Vendsyssel og uanset hvilken vejrapp jeg kigger på, ser det også ud til at ramme Hals.
Hurra siger jeg bare.
På vores tur i skoven viste Irma sig at have en smule jagtinstinkt. Da rådyret herover stak af forsøgte hun at følge efter. Hun blev dog bremset af sine meget korte ben, som ikke helt slog til i den tætte hedelyng – og af min formaning om at stoppe (eller noget).
Bob er klogere. Han ved godt han ikke kan fange noget… hverken rådyr eller fugle og nøjes med at studere Irma piske rundt og skræmme flokke at fugle op.
Om få timer stempler jeg ud til juleferie. 12 dejlige dage med tid til alt det jeg bedst kan li’.
De få timer kan kun gå for langsomt.
-
Se, hvilken morgenstund
Inden jeg gik i seng i aftes havde jeg besluttet, at jeg ville køre til Vesterhavet, hvis jeg vågnede tidligt.
Og det gjorde jeg.
Der var mørkt og klokken knap 6 da iGo kørte ud fra p-pladsen med destinationen Ejstrup Strand
Vi var ikke alene på stranden. Militæret var ved at sætte afspæringer op fordi der senere på dagen skulle være øvelse i det militære terræn. Vi fik lov at passere… krigen (med signalpistol, kanonslag og observationsrøgbombe) skulle ikke starte før et par timer senere.
Hundene var ikke tilfredse med at bliver hevet ud af køjen så tidligt på en lørdag, men destination var de ikke utilfredse med.
Klitterne ved Vesterhavet kan noget som stranden ved Hals ikke kan. Til gengæld er vandet vest på for vovet til dem – det er skønt at have begge muligheder inden for rækkevidde.
Der blev brændt noget krudt af og slæbt noget sand med hjem, men vi havde en skøn morgen og må tage de ulemper med der følger med.
-
A sunday well spent
Der er INGEN, der har lavet en skid i dag udover at flytte sig mellem sol og skygge…
-
Dr. dyr
Vi har været til det årlige eftersyn hos Dr. Dyr.
Begejstringen for at komme til dyrlæge ville ingen ende tage. Endelig nogen, der kun så på dem og havde masser af godbidder.
Bob var den første på bordet.
Han vejer 10,6 kg og jeg fik meget ros for den fine foderstand han er i trods kastreringen.
Jeg synes, at han virker ‘buttet’ i forhold til Irma, men det er kun fordi det er to helt forskellige typer.
Han blev vaccineret og passet blev stemplet.
Irma vejer 11,1 kg.
Jeg får lyst til at tilføje… KUN 11,1 kg.
Jeg havde forventet 1,5-2 kg mere end Bob, men blev snydt. Ikke fordi hun er meget større, men fordi hun fremstår langt mere muskuløs og føles langt tungere at løfte på.
Vi fik talt om hendes første løbetid og om den dårlige oplevelse den havde været.
Jeg var ikke bekendt med, at tæver kan have ondt på samme måde som kvinder kan have menstruationssmerter, men det kan de. Og i hvert fald første gang, er det en helt ny oplevelse som hun ikke har anet hvad hun skulle stille op med.
Jeg tror, at jeg afventer løbetid to inden jeg beslutter hvad der skal ske. Der er både for og imod sterilisering – på positiv siden kan man spare en tæve for mange sygdomme fremadrettet ved at sterilisere tidligt.
Der var intet at bemærke på nogen af dem og han synes, at de begge er så fine, at han bad om opdrætters kontaktoplysninger til en anden kunde, som netop har mistet netop en fransk bulldog.
-
HURRA
Ligesom vi gik ind i november sluttede Irmas første løbetid og jeg har pakket både bukser og bind væk.
Som nævnt tidligere har det ikke været nogen skide god oplevelse.
For nogen.
I starten af 2021 skal begge hunde vaccineres og så må jeg tage en snak med Mogens Dyrlæge om hvad vi gør i fremtiden.
Efter en dag på kontoret gik vi en lang tur i mosen. Den er flere steder opkørt og mudret, så det var passende med en bad til dem begge da vi kom hjem.
Det tager de ret pænt og da de ingen underuld har, er de også ret hurtigt tørre bagefter.
Der er stor forskel i pelskvaliteten – Irma har grov pels og Bob fin – og efter et bad var det endnu tydeligere.
Irma smed en masse pels og jeg måtte børste den tørre pels med en gummibørste for at slippe af med alle de løse hår.
Bob mistede ikke et hår. Nå, måske er det ikke helt rigtigt, men det er i hvert fald utroligt begrænset og her bagefter fælder han ikke.
-
I lære som hund
Bob elsker at ligge under dyner og tæpper. I mangel på tæppe er han sågar set kravle ind under hundesengen.
Længe har Irma lagt sig oven på ham, men hun må have luret fidusen for nu er det lige så ofte hende jeg finder under en dyne.
Hvis jeg skulle bestemme skal næste lektion være at lære hende at gå pænere i snor.
Heldigvis er der ikke så mange på gaden kl. 5:30, når jeg morgenlufter de to i flexline, for det kan altså være lidt af et cirkus.
Jeg er sikker på, at I godt kan forestille jer hvor idiotisk jeg ser ud (og føler mig), når jeg skal samle en hundelort op og de to på et split sekund er på vej i hver sin retning eller er gået rundt om mig eller om hinanden og den anden så har sat sig for at besørge… så er 2 x 8 meter line altså en del.
Det er ikke uden grund jeg foretrækker at smide dem i bilen og tage enten i hundeskoven eller til stranden, hvor de kan løbe uden snor.
