Den anden aften så jeg Rane Willerslev (eller var det Eske) i tv fortælle om digitaliseringen af Det kongelige Biblioteks billede materiale og jeg måtte selvfølgelig straks se om jeg kunne finde mit lille hus og sørme jo – et foto fra 1956 dukkede op.

Det kunne se ud som om det dengang har haft adresse i Midtergade da jeg forestiller mig, at det har haft indgang gennem havelågen på sydsiden af huset.

Over butiksvinduet står der ‘Krogh’ og iflg. mange kommentarer fra på billedet på den lokale Hals FB side var det en skomager og sko butik, som senere kom til at hedde ‘Ditte Sko’ da datteren Edith overtog forretningen.

Det forlyder også, at der har været solgt køkkener fra forretningen.

I nabohusetvar der knallert og cykel forretning.

Herover ses huset sydfra i 1958 op langs Midtergade. Det hvide hus for enden af Midtergade eksisterer også endnu. I forretningen i stueetagen har der angiveligt både været maler- og radio/tv forretning.

Efter Aldi er lukket er den konstante trafik udenfor mine vinduer helt hørt op. Tilbage er kun de der skal hente pakker i kiosken overfor.

Huset jeg bor i er velisoleret og lyden af den megen trafik har ikke kunnet høres inde i huset, men nu bemærker jeg stilheden når vinduerne er åbne eller jeg kigger ud.

De var hurtige til at få fjernet ethvert spor af Aldi og søndag var der håndværkere inde i butikken.

Butikken er forholdvis nyrenoveret og udvidet, så det undrer mig, at Rema 1000 vil vente helt til foråret med at åbne.

Selvom elpriserne er faldet markant siden sidste år, er der stadig sport i at bruge mest på gunstige tidspunkter. Lørdagen bød på nærmest gratis strøm og vaskemaskinen kørte non stop til vaskekurven var helt tom. Og med et super flot vejr med sol og en del vind har det også kunnet tørre i gården.

Nyvasket sengetøj, der er tørret i sol og vind kan altså noget.

Ikke at det fik mig til at sove særligt godt. De sidste tre nætter har været noget med hyppige opvågninger. Det gør ikke så meget i weekenden, men når man skal op mandag morgen efter kun nogle få timers søvn er det ret surt. Om det har været supermånen ved jeg ikke, men den må i hvert fald god pakke sig nu.

Med to åbningsdage tilbage er der ikke meget at komme efter i Aldi og jeg ser også kun kunder, der går tomhændet ud.

2/3 del af forretningen er lukket af, så det er ret hurtigt at konstatere, at hylderne er ved at være tomme.

De næste to dage sælges resten med minus 70 procent – hvis man altså vælger fortsat at holde åbent.

Jeg har læst flg. på nettet

Vi åbner en Rema 1000 i Aldis lokaler på Midtergade i Hals. Vi har ikke en endelig åbningsdato, men vi forventer, at det bliver engang i foråret, siger Michael Deleuran, der er regionschef i Rema 1000.

Han fortæller, at den norske kæde overtager butikken 2. oktober.

Herefter pågår ombygningsarbejdet. Det tager noget tid at forvandle den fra en Aldi til en Rema 1000. Det er derfor, jeg ikke kan komme med et endeligt åbningstidspunkt. Men det bliver i hvert fald ikke før jul, siger Regionschefen.

ligeher.nu

Den melding fra Rema er jeg ret tilfreds med at læse. Har de planer om at bygge en ny butik her hvor jeg bor, bliver det i hvert fald ikke lige nu.

Måske kan jeg ligefrem bliver boende indtil jeg selv vælger at flytte.

Aldrig i de år jeg har boet her har der været så mange mennesker i Aldi.

Annonceringen af ophørsudsalget fik lokket Halsboerne af huse tidligt fredag morgen og jeg kan se, at det i stor stil er toiletpapir, de slæber ud af forretningen. Det er såmænd også det eneste, der er at hente. Butikken har længe være gabende tom både på hylder og gange, og når den her flok har raset gennem forretningen er der nok ikke mere tilbage.

Jeg håber Rema1000 ansætter en uddeler og noget personale med gang i, så byen kan få en forretning med varer på hylderne. Noget nyt/bedre skal der i hvert fald til for at overleve her.

Også den ene af vore tøjforretninger lukker med udgangen af måneden.

Huse fraflyttes, står tomme og forfalder.

Det næste bliver vel at byen slæbes til ophugning ligesom isbryderne.

Hals er delt i to når det kommer til de to mastodonter, der de sidste 7 år har ligget til kaj i Hals.

Isbjørn og Danbjørn.

Den ene del af byen mener, at de er en øjenbæ, som kun alt for langsomt kan bliver fjernet, den anden at de er blevet byens vartegn og skal blive liggende.

Blandt førstnævnte er forpersonerne for Hals samråd og (tror jeg) erhvervsforeningen. Det er også dem, der har udtalt sig til pressen, som derfor har fået det indtryk, at ALLE i Hals ønsker de to isbrydere fjernet. Sådan er det langt fra, og jeg vil faktisk gerne være fri for at de to forpersoner inkluderer mig i deres holdninger.

Jeg forstår nu godt beslutningen. Selvom det kunne have været en fantastisk attraktion, hvis bare en af dem kunne blive liggende, så er det alt for omfattende og dyrt at åbne dem for publikum.

Isbryderne blev taget ud af tjeneste i 2013, og Forsvaret – der indtil for nylig ejede skibene – forsøgte at få dem solgt til den nette sum af 30 millioner kroner. 

I 2016 blev de sejlet til Hals, og i 2020 opgav Staten og Forsvaret at finde en ny køber, der ville sejle med skibene.

Siden har de ligget i Hals og først nu er de blevet solgt til skrot og skal slæbes til Esbjerg.

Når der sker noget på havnen trækker det folk af huse, men de kommer til at vente længe (i deres biler som de nødigt står ud af). Danbjørn skulle være på vej til Esbjerg allerede, men forberedelserne ser ud til at trække ud og kommer måske først fra Hals i morgen tidlig.

Hals Mose er flere tusinde år gammel. Men mosen har i dag åndenød. Opdyrkning, dræning, gødskning og sprøjtning har presset naturen tilbage. Det har Den Danske Naturfond og Aalborg Kommune besluttet at gøre noget ved.

Den Danske Naturfond og Aalborg Kommune har nu afsluttet første fase af genopretningen af Hals Mose, der for en stor del var tørlagt på grund af landbrugs- og skovdrift.
Udledningen af vand fra mosen er nu stoppet fra 230 Ha., og dermed er udledningen af 2.263 tons CO2 ligeledes stoppet.
Genopretningen vil være til gavn for biodiversiteten og give plads til mange af vores truede arter i Hals Mose, som blandt andet huser en af landets sidste store sumpbirkeskove. Tranen yngler i Hals Mose og kongeørnen, der yngler i nærheden, forventes at få gode jagtområder i mosen. Den sjældne Gulhornet Uglespinder (Birkespinder) er i år fundet i Mosen samt Sørgekåbe, – en af de største dagsommerfugle i Danmark.
Hals Mose er nu genåbnet og det er igen muligt at færdes på de anlagte veje i mosen. 

Sidst jeg var her lå der en gård i baggrunden af ovenstående foto. En gård som blev drevet af to unge piger. De havde heste og både opdrættede og trænede egne og andres heste. Nu er der kun et par enkelte mursten tilbage, der viser at der engang har ligget et hjem, en arbejdsplads.

Allerede ved indkørslen til mosen kan man se noget er i gang. Jeg plejer blot at smide min bil i siden af grusvejen, men nu er der etableret p-plads. Fra p-pladsen går en ny sti ind i mosen og vi fik gået en dejlig tur.

Endnu er stedet præget af, at der er noget naturgenopretning i gang, men jeg er sikkert på, at det bliver et fantastisk, vådere og vildere sted i løbet af de næste par år.

Og så håber jeg at de to piger og deres heste har fundet et nyt vidunderligt sted at være.

I morgen lørdag er strømmen billig – gennemsnitsprisen er 64 øre pr. kWh og kl. 14 er den helt nede på 2 øre (ren strømpris).

Jeg skal have gang i alle de dyre maskiner, så der er rent tøj og til en uge, hvor strømmen garanteret igen er skyhøj.

Det er ikke alle, der kan klare de dyre energiregninger.

I dag lukkede byens bageri. Helt uventet. De kunne ikke klare de store råvare- og energiprisstigninger. Det er et kæmpe tab for vores lille by. Jeg vil tro, at vi nu har 25-30 km til nærmeste bageri.

Jeg har været fast aftager af deres dejlige rugbrød og alle weekendmorgener har jeg hentet et par lækre manitobaboller. Og hvem skal nu levere kagemænd og -koner, lagkager, varme hveder, nytårskransekagen…

En anden af vore små butikker har reduceret deres åbningstider – også for at spare på energien.

Jeg har en alder, så jeg kan huske oliekrisen og de bilfrie søndage i 1973-74. Som barn var det fedt. Vi kørte på rulleskøjter med af Hadsundvej bakken. På kørebanen. Byen blev en stor legeplads, hvor vi kunne færdes alle steder uden formaninger om at passe på trafikken. Om de voksne synes det var lige så fedt, tror jeg ikke. Mon ikke de har haft samme bekymringer, som vi sidder med i dag!?! Jeg tror det.