Så havde jeg købt det her hus ude i skoven nord for Hals.

150 kvm fuldstændig nyrenoveret hus for 2.395.000 kr.

I 2024 gik jeg også forbi og så tilsalg skiltet og tænkte, at den ruin bliver da aldrig solgt. Det fremstod nedrivningsklart med smadrede vinduer og et slidt og hullet stråtag.

Men nogen bed på og siden er det så blevet totalt renoveret. På et tidspunkt stod kun ydermurene tilbage og nu 2 år senere står der det fineste hus og mangler en beboer.

Det ville være ret fantastisk at bo i skoven med langt til nærmeste nabo og alligevel forholdsvis tæt på Hals og Strandvejen.

Måske skulle jeg genoptage mit abonnement på Eurolotto. Der er 196.000.000 i puljen lige nu – så skulle der nok være råd til at købe sådan et bette hus og lidt til.

Vi kommer forbi huset når vi går ad en bagvej i Præstens Plantage som vi gjorde i dag.

September ligner april med sit omskiftelige vejr. I dag var jeg i uldsweater og regnjakke – i morgen ser det ud til at man kan sidde på terrassen og drikke kaffe.

I skovbunden pibler svampene frem og jeg har allerede set svampejægere med kurve over over armen, som støvsuger skoven for spiselige svampe.

Jeg nøjes med at spise et par brombær på min vej 🙂

Vi kan rigtigt godt li’ at komme på landkortet herude i vandkantsdanmark, men helst når det er for noget positivt som f.eks. vores nye ismejeri, kunstfestivallen eller trolden i skoven.

Når det handler om fund af flåter med den alvorlige TBE virus (en virusinfektion, som i nogle tilfælde kan udvikle sig til alvorlig hjernebetændelse) er det knap så rart at blive omtalt. Men det er den nye virkelighed vi skal forholde os til herude. Det er selvfølgelig yderst sjældent, at man bliver smittet med TBE, men jeg forestiller mig, at der alligevel lige skal undersøges en ekstra gang når vi kommer hjem fra skoven og mosen.

Jeg kan se, at det også kan ramme hunde og så meget mere grund til at benytte nogle af de medicinske metoder dyrlægen kan ordinere. Bob har i flere år fået Bravecto tyggetabletter – en halv i april og en halv i august. Han har ingen bivirkninger af dem og de er ret effektive.

Desværre er der ikke helt samme mulighed for mennesker. Man kan blive vaccineret, men det anbefales mest til jægere og skovarbejdere, der opholder sig uden for stierne i naturen.

---

Et sted vi mangler på landkortet og i historiebøgerne er ved afslutningen af 2. verdenskrig.

De fleste danskere forbinder 5. maj 1945 med én ting: Befrielsen. Efter fem lange år var Danmark frit, tyskerne havde kapituleret og der blev sunget, flaget og festet rundt omkring i landet.

Men ikke i Hals.

Ude ved Nordmandshage – på Hjørnet af Land – lå en tysk deling med omkring 600 soldater og et ganske imponerende arsenal af kanoner og bunkere. Anlægget var bygget for at kontrollere indsejlingen til Limfjorden.

Da tyskerne officielt kapitulerede 5. maj, forventede den lokale modstandsbevægelse naturligvis også, at tyskerne i Hals lagde våbnene.

Det gjorde de ikke.

Den tyske kommandant, Leutnant Ferdinand Krahe – de lokale kaldte ham Piraten – nægtede simpelthen at overgive sig til de lokale modstandsfolk. Han ville kun kapitulere til de britiske styrker.

Situationen blev ret anspændt og på et tidspunkt blev kanonerne endda rettet mod byen. Den tyske kommandant truede med at beskyde Hals, hvis ikke modstandsbevægelsen sørgede for ro og orden.

Først den 17. maj 1945 – 12 dage efter resten af Danmark havde fejret befrielsen – ankom en britisk styrke til Hals. Den britiske søofficer Commander Alan Douglas Bruford, modtog den tyske overgivelse.

Klokken 17 var krigen så endelig officielt slut i Hals.

Man nævner altid Bornholm, som et sted der blev befriet senere – men i Hals måtte man altså vente endnu længere.

Vi har stadig resterne af anlægget og jeg var forbi i dag.

Så fik I også lige en lille historielektion i dag 🙂

Du kan læse mere her – nederst i artiklen kan man se en lille film omhandlende Hals under krigen

Vi har fået en ny beboer i Hals – en ordentlig en som er flyttet ind i skoven omringet af ‘Ding Ting’ … hvis ikke man kan se hende, vil man i hvert fald kunne høre hende på en blæsevejrsdag.

Morgenens tur i hundeskoven afslørede med al tydelighed, at sommeren så småt er ved at pakke sammen. Det sprøde grønne er flere steder afløst af mere gyldne nuancer og naturen er åbenbart allerede begyndt at tænke på efterårsfarver.

Vi var tidligt på færde i dag – klokken var kun 6:15, da vi var ude af døren. Det er efterhånden en sjælden begivenhed, men i dag slog jeg øjnene op, frisk som en havørn og så var der jo ingen grund til at blive liggende og snue.

Det var Bob helt med på. Altså det med at komme ud. Han er ellers også vældig god til at kravle længere ned under dynen (sin egen, naturligvis), hvis jeg vender mig om på den anden side.

I dag venter han en GLS-pakke med en ny ortopædisk hundeseng. Bob har længe ment, at den billige seng, han tidligere delte med Irma, både var for stor og for ringe. Og når dyret nu har en mening, må hans matte til lommerne.

Vi fandt en rigtig lækker sag på et oprydningssalg på nettet og da den var sat ned med 60 procent, røg den direkte i kurven. Den ankommer til Hals i dag, så nu venter jeg spændt på, om Bob godkender købet.

Tidligt på færde var også Stine Hvid, som er en af kunstnerne, der i øjeblikket lægger sidste hånd på et gavlmaleri ved kirken. Det bliver malet i forbindelse med Hals Kunstfestival.

Der er pt. tre gavlmalerier i gang rundt omkring i byen og uden at kende det præcise antal vil jeg tro, at vi efterhånden er oppe på 12-13 stykker, når de nye kommer til.

Jeg er selv genbo til et af dem, som er malet af en lokal kunstner. Desværre kan jeg ikke se det fra mine vinduer – jeg skal helt ud på gaden for at nyde synet.

Fra mine vinduer kan jeg til kun se nogle af byens mere misligeholdte huse. Her ville et gavlmaleri ellers være en ganske betydelig forbedring.

I går summede Hals af liv. Byens kunstfestival startede, der var levende musik på havnen og sidst på eftermiddagen sejlede skibene, der havde deltaget i The Tall Ships Races, forbi på fjorden.

Efter at have været til familiefødselsdag gik jeg en tur derned med Bobben og nåede lige at se Sørlandet sætte sejl da de nåede Kattegat.

Lige der var jeg ret optimistisk på Hals vegne. Vi kan noget herude.

Optimismen varede kun kort for på turen hjem, må jeg indrømme, at jeg blev lidt trist.

Jeg lagde mærke til, at der nu er huse, der bliver sat til salg med flexboligtilladelse. Og det lyder jo umiddelbart meget uskyldigt. Et hus er et hus, og en køber er en køber.

Men sådan er det bare ikke helt.

For når et hus i en lille by bliver købt og brugt som sommerhus, betyder det også, at der flytter en familie væk fra byen uden der flytter en ny til. Huset står der stadig, græsset bliver måske slået, og gardinerne hænger pænt i vinduerne. Men en stor del af året er der ingen mennesker bag dem.

Og det er netop mennesker, en lille by som Hals har brug for.

Vi kæmper allerede med et faldende befolkningstal. Skolen har brug for børn, de lokale forretninger har brug for kunder, foreningerne har brug for medlemmer og byen har brug for mennesker, der rent faktisk bor her. Ikke kun mennesker, der kommer forbi i juli og august.

Jeg forstår godt, at det kan være attraktivt at både sælge og købe et hus uden bopælspligt. Et lille hus i en hyggelig by tæt på vandet kan være et dejligt sommerhus. Men hvis udviklingen fortsætter, risikerer vi langsomt at forvandle levende helårssamfund til noget, der minder mere og mere om sommerbyer. Se bare på Skagen, hvor 36% af husene nu er ejet af personer, der bor i andre kommuner.

En by er jo ikke bare huse, veje og pæne haver. En by er mennesker. Det er børn på vej i skole, naboen der går tur med hunden, folk der handler lokalt og dem man møder på gaden og lige får en lille snak med.

Så ja, jeg blev sgu lidt trist på min tur rundt i byen.

Vi har ikke brug for flere mørke vinduer om vinteren.

Vi har brug for mennesker.

Vi har det sidste døgn fået en ny beboer på Aalborgvej – en lidt kedelig en i form af en tilsyneladende hjemløs mand, som har slået sig ned på bænken udenfor ejendomsmægleren. Tre meter fra min hoveddør.

Han startede med at sidde et par timer på en stol lidt længere væk, men da det begyndte at regne i går trak han hen i læ. Der har han så siddet næsten et døgn.

I nat kl 01:30 tumlede han rundt foran min hoveddør, tog i håndtaget og ringede på ringklokken. Det gjorde han nogle gange i løbet af natten.

Ikke særligt trygt, hvis jeg skal være ærlig.

Lige da jeg var gået ovenpå i aftes, kunne jeg høre han talte med en. Det var ‘akutbilmanden’, der var holdt ind og tog en snak med ham. Han kørte dog igen.

Til morgen talte jeg med en genbo. Hun havde også lagt mærke til ham. Hun havde givet ham et par kopper kaffe, en pakke cigaretter og havde set, at han i en pose havde et tæppe fra Aalborg sygehus – og ville ringe 112 for at få hjælp til ham.

Politiet dukkede op i løbet af formiddagen, men da det ikke ulovligt at sidde på en bænk – heller ikke et døgn – så kørte også de igen.

Nu er han endelig gået videre og så håber jeg, at han finder et andet sted at overnatte.

Hvis han dukker op her igen, har jeg aftalt med ejendomsmægleren, at jeg låser porten indefra i nat og så tager jeg min dørklokke med ind.

Jeg har taget strømper på i dag – med kun 13 grader på morgenturen var det på ingen måde for meget. Men udover den afbrudte søvn og det manglende sommervejr er der meget at glæde sig over sådan en tirsdag.

Der er Tour de France i mit tv, Norge er i kvartfinalen i VM i fodbold, Belgien bankede USA i nat og jeg har lækker restemad i køleskabet.

Hals Kunstfestival opfordrer, under titlen ‘Stol på Hals’, erhvervsdrivende og private til at finde en gammel stol, udsmykke den og sætte den ud i bybilledet. Skoleeleverne har lavet mange flotte og i år ville jeg også være med.

En af mine ekstra skalstole har fået en omgang …

Jeg har kun vinyl i 30 cm bredde, så det skal sættes på af flere omgange og pludselig har det klistret sig fast og kan ikke flyttes.

Jeg er ikke helt tilfreds, men nu er den, som den er!

Den er taget ind for i dag – indtil jeg er sikker på, at ham min nye nabo er langt væk – han skulle nødigt flytte ind lige foran min hoveddør.

Byens bedste jordbær får man ikke i Hals, men på vejen hertil … lige øst for Holtet. Billigere er de også. Sæsonen er kort, så det gælder om at holde sig til – og gerne køre forbi tidligt på dagen. Tror man, at man kan snuppe bær med hjem efter arbejde, bliver man højst sandsynligt skuffet.

Ud over jordbær købte jeg også en pose nyopgravede kartofler med hjem. De er skrabet, kogt og ligger nu på køl, klar til at forkæle en rugbrødsmad sammen med rå løg og mayonnaise.

Der bliver noget at komme efter i Hals til sommer.

Vores Menu er i gang med en større renovering og er blevet virkelig flot. Den trængte også til en opgradering.

Lige overfor, ned mod havnen, åbner ejerne af Restaurant Havkatten – nogle meget driftige unge mænd – om ganske kort tid VenteTid Café & Ismejeri.

De er i fuld gang med at færdiggøre stedet og har annonceret 32 forskellige hjemmelavede isvarianter (jeg har tænkt mig at skulle prøve dem alle) samt lange åbningstider, så det også bliver et sted, hvor man kan nyde en kold fadøl (Tuborg, Carlsberg, Guinness, Grimbergen, 1664 og Brooklyn), en cocktail eller noget andet lækkert på terrassen.

Måske efter man har indtaget sin middag på Havkatten. Jeg har fra pålidelig kilde hørt, at deres fiskebuffet er rigtig god.

De samme folk åbner også Café Ejner et andet sted på havnen, som jeg ikke ved meget om endnu.

Derudover byder byen på Fjordfest, Kunstfestival, Skansespil, SUP og vandfestival, aftensang, onsdagsmarkeder, masser af livemusik og ikke mindst, at Aalborg er værtsby for Tall Ships Races, hvor de smukke gamle sejlskibe sejler lige forbi byen både på vej ud og hjem – der er rigtig god grund til at lægge vejen forbi Hals denne sommer.

Byens 7. gavlmaleri er begyndt at vokse frem ovre hos min genbo. Om sommeren er det hjemsted for Hals cykeludlejning og jeg er ret sikker på, at det også er temaet for maleriet. Ser han ikke ud til at mangle sin cykel? 🙂

Der er nogle virkelig flotte gavle i byen og helt sikkert værd at gå en tur og kigge på.

Vi har også fået sådan et par sjove ‘vejvisere’ 🙂

I det hele taget er der begyndt at ske rigtig meget i byen.

Sidste år var der for første gang ‘Hals Kunstfestival‘ og det var bla. her, at de første gavlmalerier dukkede op.

Tomme butikslokaler skæmmer en by og derfor har kunstforeningen taget initiativ til at lokale kunstnere udstiller i de tomme vinduer, så der er lys og noget at se på i hele byen.

Vi har fået en ny forening, der hedder ‘Sammen om Hals’ og i aften er der 1. møde i ‘Det grønne nabofællesskab’.

Jeg tror måske, at det er gået op for rigtig mange, at der skal ske noget, hvis ikke byen skal visne helt hen.

For 5 år siden talte en af min venner og jeg om det dalende befolkningstal. Han var sikker på, at Hals var i fremgang og vi aftalte derfor, at jeg satte en aftale i kalenderen 5 år senere og så ville vi tage endnu et kik i Danmarks Statistik. Desværre fik jeg ret i mine mere dystre forudsigelser og befolkingstallet er faldet yderligere på de 5 år.

2021: 2498
2026: 2437

Tallene er antal hoveder i Hals sogn.

Nu har vi fremskrevet aftalen til maj 2031 og så tager vi et tjek igen. Måske kan de mange initiativer faktisk gøre en forskel og gøre Hals til en by, man har lyst til at bosætte sig i.

Aalborg Kommune og Hals Samråd inviterede sammen til en gåtur på Nordsøstien.

Baggrunden var den debat, der har været, siden området blev indhegnet, og der blev sat skotsk højlandskvæg ud for at afgræsse det. En episode, hvor en person fra lokalområdet kom for tæt på en ko og greb fat i dens horn, endte med, at personen blev kastet til jorden og kom til skade. Hvis der ikke allerede var stor modstand mod indhegningen og køerne, så blev der i hvert fald efterfølgende.

Dyrene blev taget hjem igen, men planen var at sætte dem ud på ny her i foråret. Men så gik der politik i den. Få timer før gåturen blev det offentliggjort på Hals Nyt af en lokal Venstre-politiker, at man havde besluttet ikke at sætte køerne ud igen.

Det betyder, at Nordsøstien igen bliver tilgængelig – til glæde for borgere i Hals, turister og alle os, der holder af området.

Venstre og jeg er medstiller på forslaget, og det glæder os – at man har kunnet se, hvor meget området bliver brugt og er til glæde for mange mennesker.

Der er ikke tale om at området ikke er tilgængeligt og der er blevet anlagt en trampesti udenom indhegningen til dem, der ikke føler sig trygge ved at færdes inde blandt dyrene.

Men der blev truffet en huhej beslutning og Venstre høstede lidt point (I kan sikkert sagtens høre hvad jeg synes om det)!

En lokalpolitiker fra Hals deltog i gåturen, men kendte ikke til afgørelsen – og det vil der nok blive stillet spørgsmål ved.

Det var en dejlig tur med en dygtig og engageret naturformidler, som på fineste vis fortalte om bevæggrundene for at sætte dyr ind for at pleje området.

Man kunne have ønsket sig, at flere skeptikere – og måske Venstre-politikeren – havde deltaget.