• Baby,  Jul,  Mavefornøjelser,  Solveig

    Nedlagt

    Mavekramper og opkastninger… velbekomme, så ved I hvordan min torsdag/fredag er gået. Sovet har jeg heller ikke 🙁

    I dag måtte jeg have Nanna forbi og lufte hundene, så de kom ud andet end i gården. De har ellers været søde, stille og undrende studeret mig når jeg har ørlet.

    Nu et døgn efter går det bedre. Jeg har spist en banan og drukket noget vand, så jeg tror godt jeg tør tage en knækbrød og en kop te senere. Alene det, at jeg kan tænke på at putte noget i munden, er positivt.

    Jeg SKAL være klar til i morgen, hvor min niece har trommet til julehygge og kransebinding. Materialerne står klar og så skulle pokker da stå i det, at jeg ikke vil kunne deltage.

    Verdens sødeste lille julenisse skal også deltage. Hun er en lille selskabspapegøje og virker som en, der trives ved at være med. Hun er så småt begyndt at blive introduceret til grød og har også lignet en der var parat til at ørle 🙂 Der er mange nye smage og konsistenser hun skal vænne sig til. Gulerod og pastinak er indtil videre det foretrukne.

    Nu vi er ved det der jul… alle julegaver og adventsgaver er i hus.

  • Baby,  Solveig

    Fire måneder

    Endnu en måned er gået. Den unge dame er nu 4 måneder gammel og har næsten fordoblet sin fødselsvægt.

    Der er ikke længere tvivl om, at jeg nu har to brunøjede piger for der er ingen chance for at de to svesker Solveig har, bliver andet end brune som sin mors.

  • Baby,  Poden,  Solveig

    ♥️

    Kom min egen sol og varm mig indeni,
    lille kraftværk fuld af gratis energi.
    Jeg har bagt dig i min mave.
    Tænk engang, at man kan lave
    sit eget lille anker,
    sit eget lille timeglas,
    sin egen lille sol der stråler.

  • Baby,  Solveig

    Kørt over af en bus

    Søndag morgen havde jeg en tid til min 4. covid-19 vaccination. Det kørte helt gnidningsløst som de andre gange i vaccinecentret… ganske lille kø, ind og ud på under en halv time.

    Søndag aften mærkede jeg en smule ubehag, let feber, hovedpine og gik derfor tidligt i seng. Mandag morgen havde jeg det, som om jeg var blevet kørt over af en bus.

    Det er de samme bivirkninger som jeg har haft de 3 forgående gange, så det var forventeligt og jeg ved heldigvis, at det er ganske kortvarigt.

    I dag bliver Solveig 3 måneder. Når man sammenligner billederne fra første og anden gang hun var foran kameraet kan man tydeligt se udviklingen.

    Hun er nu opmærksom på omgivelserne, smiler, har opdaget sin stemme og det varer ikke længe for hun også kan styre sine arme og hænder til andet end til at putte dem i munden.

  • Baby,  Solveig

    Solveig kom forbi

    Øjenkontakt, smil og grimasser.

    Udviklingen går så enormt hurtigt – fra at ligge passivt hen i vuggen er hun nu vågen og nysgerrig på verden omkring sig. Løfter jeg hundene op til hende og de slikker på hendes hænder smiler hun.

    I dag er hun 2 måneder gammel og har været til månedens fotografering.

    Det gør mig varm om hjertet, at opleve min datter hvile i sin nye rolle som mor.

    Hun mærker efter hvad der fungerer for dem og hvad hun mener er bedst for Solveig. Hun sparrer med sundhedsplejersken, men lader sig ikke ellers påvirke af alle de ‘gode råd’, der kommer om dette og hint fra de, der mener, at de er klogere.

    Det er stærkt og rigtigt – og jeg ser en lille lækker pige, der stortrives i den familie hun er landet i ❤️

  • Baby,  Solveig

    En lille snas af lørdagen

    Nanna har lavet den lille video, der viser en snas af den fineste dag i haven. Min niece har skrevet de fine ord, der blev læst op inden Solveig fik vand i håret og bagefter blev der råbt hurra og de lidt trætte balloner blev sendt til vejrs.

    Kære lille Solveig

    I dag er vi samlet for at fejre dig og markere din navngivning med en uhøjtidelig og helt unik ceremoni.

    Vi, din familie og dine venner, har alle ventet i spænding på dig lige siden vi fik at vide du var undervejs. 

    Vi har holdt vejret mens din mor var i veer og din far ved hendes side. Vi har jublet og glædet os – og fældet et par tårer  – da du endelig kom ud til os – fin og nuttet og en lille smule buttet. Helt helt perfekt. 

    Og alle vi glæder os til at tage del i din videre færden i livet, til at se dig vokse op, og til at dele alt det bedste vi har med dig. 

    Vi har glædet os til at være med her i dag, og jeg har særligt glædet mig til at holde denne lille tale for dig, og om lidt forsegle dit navn med blomster og glimmervand – helt efter din mors ønske – helt i din mors ånd. 

    Nok ikke helt i din fars ånd. Men kærligheden mellem dem, og til dig, er så stor, at det får ham til at gå med på den værste. 

    Du er en rigtig heldig lille en. 

    Nu vil Sofie og jeg udføre den lidt uortodokse handling. Og bagefter læser jeg et lille vers op inden vi allesammen råber et trefoldigt leve, så vi kan sende Solveigs kærlighedsballoner op og ud i universet i den allersmukkeste stemning. 

    Jorden drejer
    og hjerteBallonerne svajer
    Den glade ståhej, her i dag er for dig
    Vi håber du lader dig betage
    og ønsker du får, 
    de smukkeste år
    De lyseste minder og dage
    Solveig Ingeman Bech længe leve

    hurraaa hurraaa hurraaa

  • Baby,  Solveig

    Første måned

    En måned gammel vejer Solveig 4700 gram og er 56 cm cm lang. Hun er veltilpas, spiser godt og sover længe.

    Nanna og jeg har aftalt, at hun det første år skal fotograferes på sine måneds dage.

    Første gang var så i dag.

    Vi startede ud med, at hun bare lå på ryggen/siden, men det var først da vi fik hende lagt på maven, at vi fik de fine billeder.

    Det er slut med de kedelige ‘ligge’ billeder – Solveig vil frem i verden.

    Hun er ferm til at løfte hovedet allerede, men det ér rigtig svært samtidig at skulle holde styr på øjnene 🙂

  • Baby,  Solveig

    Absolut ingenting

    Weekenden er gået med absolut ingenting. Der har simpelthen været for varmt til at foretage sig noget som helst.

    Vi har opholdt os i skyggen i gårdhaven og kun bevæget os ud i de tidlige morgentimer og sene aftentimer.

    Jeg har strikket, lyttet til min lydbog og ikke ret meget andet. Støvsugning og rengøring må vente til en regnvejrsdag.

    I eftermiddag har jeg haft selskab i gården af Solveig og hendes mor.

    Også små mennesker døjer med varmen og det kan være lidt svært at finde ro, men hun virker nu ret tilpas med ikke bare at ligge på ryggen i barnevogne.

    Bob finder det lille menneske meget spændende og med tiden er jeg sikker på, at det bliver gensidigt.

  • Baby,  Solveig

    Hverdagen er tilbage

    Hele ‘butikken’ er nu kørende efter ferien og både kantinen og p-pladsen ved firmaet var fyldt.

    I løbet af sommeren har vi kunnet møde lidt senere, gå lidt tidligere og stadig passe vores job.

    Nu er det alvor, kalenderen er igen fyldt med møder og opgaverne triller ind i en lind strøm.

    . . .

    Hjemme ventede et lille besøg af Solveig og hendes mor.

    I dag var den unge dame til en afveksling vågen og vi fik vendt den lille verdenssituation.

    I morgen er hun tre uger gammel og virker som om hun er ret tilfreds med tilværelsen.

    Hun er blevet god til at fastholde øjenkontakten og da hundene skabte sig, var det tydeligt, at hun var interesseret i hvor lyden kom fra.

    Behøver jeg at sige, at jeg er vild med Solveig?

  • Baby,  Solveig

    Hvad hjertet er fuld af

    Det er ikke helt sunket ind endnu, at jeg er blevet mormor, at min datter blevet mor – og alt det nye bruger fortsat en stor del af min energi. Jeg kunne se det på jobbet i dag… i går havde jeg haft hovedet under armen og i dag måtte jeg rette op på nogen af de fejl, jeg havde lavet.

    Måske kan en mormor også få ammehjerne!

    Vi har haft en lille fotoseance med Solveig, som netop i dag er 2 uger gammel.

    Der er allerede mange herlige ansigtsudtryk og nogle øjne, der stadig er lidt svære at styre 😉

    Da de ankom var hun i mormorstrik. En lille trøje som jeg strikkede før vi vidste Solveig var på vej. Det er så dejligt at se de små trøjer og huer i brug.

    I aftes måtte jeg hurtigt strikke en ny lille djævlehue til hende. De to jeg havde strikket på forhånd er lige i det mindste, men hvem havde også lige regnet med hun var sådan en lille flæsketerning 🙂