-
HURRA
Ligesom vi gik ind i november sluttede Irmas første løbetid og jeg har pakket både bukser og bind væk.
Som nævnt tidligere har det ikke været nogen skide god oplevelse.
For nogen.
I starten af 2021 skal begge hunde vaccineres og så må jeg tage en snak med Mogens Dyrlæge om hvad vi gør i fremtiden.
Efter en dag på kontoret gik vi en lang tur i mosen. Den er flere steder opkørt og mudret, så det var passende med en bad til dem begge da vi kom hjem.
Det tager de ret pænt og da de ingen underuld har, er de også ret hurtigt tørre bagefter.
Der er stor forskel i pelskvaliteten – Irma har grov pels og Bob fin – og efter et bad var det endnu tydeligere.
Irma smed en masse pels og jeg måtte børste den tørre pels med en gummibørste for at slippe af med alle de løse hår.
Bob mistede ikke et hår. Nå, måske er det ikke helt rigtigt, men det er i hvert fald utroligt begrænset og her bagefter fælder han ikke.
-
I lære som hund
Bob elsker at ligge under dyner og tæpper. I mangel på tæppe er han sågar set kravle ind under hundesengen.
Længe har Irma lagt sig oven på ham, men hun må have luret fidusen for nu er det lige så ofte hende jeg finder under en dyne.
Hvis jeg skulle bestemme skal næste lektion være at lære hende at gå pænere i snor.
Heldigvis er der ikke så mange på gaden kl. 5:30, når jeg morgenlufter de to i flexline, for det kan altså være lidt af et cirkus.
Jeg er sikker på, at I godt kan forestille jer hvor idiotisk jeg ser ud (og føler mig), når jeg skal samle en hundelort op og de to på et split sekund er på vej i hver sin retning eller er gået rundt om mig eller om hinanden og den anden så har sat sig for at besørge… så er 2 x 8 meter line altså en del.
Det er ikke uden grund jeg foretrækker at smide dem i bilen og tage enten i hundeskoven eller til stranden, hvor de kan løbe uden snor.
-
Skarnsunge
Jeg havde lagt to kalveunderben midt på havebordet.
Næste gang jeg kiggede ud i haven lå der kun et.
Det andet var hundene stærkt optaget af nede bag i haven.
Der er ingen som helst mulighed for, at vinden har taget det eller de har kunne nå det fra jorden.
Jeg formoder, at Ima er ‘fløjet’ derop!
(eller har taget turen via bænken og raget det ned… skarnsunge)
-
Til begge ender
Der var pakker til hundene i dag. Hele tre stk.
Jeg havde bestilt løbetidsbukser til Irma, så vi er klar til første løbetid og derudover kalveunderben, ‘slikkepinde’, elg huder og ny aktivitetsbold.
Det var heldigt, at det hele kom på samme tid for med et lækkert kalveunderben at slikke på var Irma var ikke det fjerneste optaget af pludselig at have fået bukser på.
Bukserne er lavet specielt til fransk bulldog og har derfor ingen halehul (fås dog også med).
De lader til at sidde rigtig godt på hende.
Så kan den løbetid bare komme an.
-
Jeg har ikke hund i sofaen
Det vil sige: jeg havde ikke hund i sofaen.
Irma og jeg har noget alvorligt vi skal tale om meget snart. Hun indtager pladsen ved siden af mig i sofaen som den naturligste ting i verden.
Det er ikke en indbydelse jeg har sendt og der er bestemt heller ikke fordi de mangler lækre hundesenge.
Det er kun når jeg også er i sofaen. Hun er meget mere kontaktsøgende end Bob nogensinde har været. Det der pusenussen er ikke noget for Bob, mens Irma ikke kan få nok.
-
Der er også invasive arter i haven
-
RAUH
Jeg er altid på udkig efter nye, gode og naturlige tyggeben til hundene. Helst nogen, som ikke forsvinder på 5 minutter.
Politistave af oksehud er indtil videre det vi har haft mest succes med. Jeg har også prøvet ‘gevirer’, men de er meget hårde, så dem gider de ikke.
I dag kom der pakke til hundene med tyggeben af elghuder, som skulle være både holdbare og velsmagende.
Det sidste kan jeg ikke svare på, men jeg kan konstatere, at elge må være meget tykhudede for selvom de har været i gang i nogle timer er der kun blødgjort en cm i hver ende.
Selvom billedet måske antyder noget andet så HAR de altså fået hver deres, men som altid er det den anden har laaangt mere interessant.
Jeg valgte str. medium til mine to.
Rauh Wild Line Moose er et eksklusivt tyggeben, der er lavet af 100 procent ægte nordisk elgskind. Det er verdens eneste elgtyggeben uden allergener, der er egnet til hunde med allergier. Der er ikke anvendt kunstige tilsætningsstoffer og kemikalier under fremstilling.
Elgen (Alces alces) er et naturligt vildt dyr, der lever i de finske og svenske skove og deres kost er upåvirket af mennesker. Vilde dyr indeholder flere og mere nuancerede næringsstoffer end de tamdyr der hurtigt opfodres i landbruget.
Tyggebenene er meget holdbare – og lækre. De er fremstillet af hele elghuder, herunder det øverste lag af skindet, der er den dyreste, men også den bedste del. Det er den hud, der giver elgbenet sit unikke udseende og sin lange fremragende tyggemodstand.Bakteriologisk ren. Testet og sikker. Fjerner plak og forhindrer tandkødsbetændelse. Et velsmagende tyggeben og lang tidsfordriv for hunde. Let, lavt kalorieindhold.
(ikke sponsoreret)
-
Legeaftale
Efter at have studeret hundenes leg en times tid konstaterede Poden tørt, at de vist ikke havde hørt om #blacklivesmatter.
De to små have rottet sig sammen om at give Jack en overhaling og selvom det kunne ligne mobning af den mørke dreng i klassen, så havde de en fest alle tre.
Efter en times leg og så var der en dejlig ro resten af fredagen.
Og lørdagen med.
-
Et halvt år i dag
Seks måneder gammel er Irma lige så høj som Bob. Hun er lidt finere i ansigt og krop fordi hun er en tæve, men ellers er det mest opførslen og bevægelsen, der afslører, at hun stadig kun er en hvalp.
Det er meget typiske billeder de her. Bob kan sidde længe i skoven og bare observere, mens Irma hurtigt keder sig og begynder at fjumre rundt.
Hun har været nem at integrere i familien og er en rigtig sød og kærlig hvalp. Hvis du spørger mig. Bob er måske ikke helt enig.
Jeg kan godt mærke , at hun er ved at blive mere voksen. Hun er begyndt at udfordre Bobs position i flokken. F.eks. sidder hun nu forrest i buret når de skal ud ad bilen, hvor hun før ventede pænt på, at det blev hendes tur. Og sådan er der flere små ting, som Bob nok snart bør begynde at reagere på.
Han har og får min opbakning – ellers står jeg næst på listen hun vil udfordre.
-
Sol, sand og vand
Skiltet med hold afstand var en smule malplaceret på den store brede strand. Så langt øjet rakte mod både syd og nord var der måske ti mennesker at spotte – os tre inclusive.
Hundene var trætte og håbet om et ‘yndigt’ familieportræt med vesterhavet i baggrunden var til stede.
Trætte eller ej. Familieportrætfotografering evner jeg vist ikke… eller måske skal jeg vælge nogle mere samarbejdsvillige modeller.
