• Et øjeblik...,  I haven

    Min krukkehave

    Den lille gårdhave bag huset har kun et enkelt og meget smalt bed langs husmuren og derfor er resten af det grønne nødt til at vokse i krukker.

    Det har måske taget en smule overhånd, men det er altså svært ikke at blive fristet, så efterhånden er det blevet en del planter og krukker.

    Staudesalvie, hosta og akelejefrøstjerne er flerårige og det er spændende når foråret kommer om de har overlevet vinteren, men igen i år piblede der små blade frem og de står nu store og flotte med blomsterknopper, der er bristefærdige.

    Til min store glæde har en musvit fundet vej til gårdhaven og mit lille foderbræt med luksus buffet.

    Jeg kan se, at den kommer flyvende fra naboens have, så mon ikke den har fundet et sted derinde at opfostre sine unger.

    Den lader sig ikke forstyrre af min og hundenes tilstedeværelse – heller ikke selvom Irma følger med meget tæt på.

  • I haven

    Gårdhaveliv

    Søndag, sol, svag vind og 19 grader… whats not to like!?!

    Min ex-mand og jeg gav mine forældre granitfuglebadet i guldbryllupsgave og nu står det i min lille gårdhave. Det har stået der længe lænet op ad muren, men i dag har jeg fået det bakset op på granitfoden og fyldt vand i.

    Fliserne i gården er grimme. Uens og misfarvede. Jeg håber en dag at kunne låne en højtryksrenser, så de kan blive spulet grundigt – måske kan det hjælpe lidt på helhedsindtrykket.

    Uanset er det en fornøjelse at kunne komme ud, men ikke have de mange forpligtelser, der følger med en rigtig have. En tur med en kost og en vandkande – og så er jeg klar til at smække benene op og drikke kaffen i solen flankeret af et par hunde, der nyder gårdhavelivet lige så meget som jeg.

  • I haven

    Gårdhaven

    DMI har truet med heldagsregn i hele landet, så vi var ikke sene til at benytte os af morgenens solskin til en tur i skoven og efterfølgende til at få ryddet op i gården.

    Jeg går ofte forbi kirkegårdens kompostplads og noterede mig i sidste uge, at graveren havde klippet sommerfuglebuskene ned, så jeg har gjort det samme.

    Gården rummer to meget små bede. Det ene har fået en bund af bark og i mangel på græsplæne bruger hundene det til at tisse i. I det andet har jeg placeret et par stedsegrønne buske… imellem dem pibler det op fra løg af vintergæk, tulipan og påskelilje – og der er kommet gang i høstanemonerne, som er plantet samme sted.

    Høstanemone

    Grøde er der også i krukkerne jeg havde med fra den gamle have. Hosta, akelejefrøstjerne, staudesalvie og lavendel.

    Akelejefrøstjerne

    Jeg har købt en Clematis Montana Rubens, som jeg håber vil vokse sig stor og smuk, og dække det mindre kønne hegn ind mod naboen.

    Onsdag bestilte jeg de sidste feriemidler og fredag morgen var pengene tikket ind på kontoen. Det samme tror jeg gjorde sig gældende for rigtig mange andre for da jeg kørte hjem fra planteskolen holdt det halve af Aalborg i kø på vej mod City Syd og jeg var glad for at jeg var tidligt ude så jeg slap for alle de mennesker.

    Før min bratte opvågning for 14 dage siden havde jeg stor lyst til at gøre en helt masse i gårdhaven, men med den usikre fremtid jeg går i møde her i huset, er den lyst fuldstændig forsvundet. Selvfølgelig passer jeg den, så jeg selv kan holde ud til at være der, men drømmen om vægdrivhus og den slags er slukket indtil jeg ved om planerne om at bygge en Rema 1000 bliver til noget eller ej. Desværre.

  • I haven

    Gærdesmutter

    Naboen har for år tilbage plantet en vin op ad sit hegn. Den er gået amok de sidste år og snart er mit skur og carport dækket af vin.

    Han ved godt, at det er hans, og hans forpligtelse at klippe den ned. Det er ikke sket endnu og heldigvis for det.

    For i år har et gærdesmutte par stiftet familie inde i vildnisset.

    Ungerne holder stadig til omkring reden og øver deres flyvefærdigheder fra hegnet.

    Jeg ved ikke med dig, men jeg synes altså, at det er den fineste lille fugl.

    Det er Danmarks næstmindste fugl. Den vejer kun mellem 8 og 13 gram.

  • Et øjeblik...,  I haven

    Mens jeg venter

    På græsset foran huset tager et solsorte forældrepar for sig af gåsebillerne, der sværmer derude i massevis.

    De skal være velkommen til at invitere både familie og venner. Jeg giver maden.

    Figner på vej

    Inden det ‘lovede’ skybrud nåede jeg et par timer i haven. Græsset er slået og et par planter har fået nye potter.

    Jeg har det meste i krukker og den del af haven flytter jeg med mig. Det er spændende hvordan de udvikler sig i sådan en beskyttet gård og om jeg formår at få den gjort hyggelig.

    Jeg søger inspiration alle steder på nettet og i bøger, og forelsker mig i snart det ene og snart det andet.

    Jeg sidder klar ved pc’en.

    Inden for de næste timer indløber endnu en opgave, der skal se lækker ud og have tilføjet et par kommaer inden den skal afleveres. Deadline er mandag kl. 12. Ingen grund til panik. Endnu.

  • I haven,  Strik

    Pinse

    Søndagen har været brugt i haven. Ikke med en helt masse arbejde – bare i skyggen med lydbog, strikketøj og kaffe.

    Både i går og i dag har der været 5 års børnefødselsdag i nabohaven og enhver, der har været til en sådan kender lydnivauet.

    Ungen er sød og selvfølgelig skal hans fødselsdag fejres udendørs i det fine vejr, men jeg indrømmer blankt, at jeg har været ekstra glad for mine ørebøffer med noisecancelling 🙂

    Jeg strikker Sanne Fjallands Bloom Sweater. Jeg startede i går og er startet forfra 3 gange. Mine strikkeskills slår ikke helt til. Det kan også være at opskriften bare unødigt kompliceret beskrevet.

    Eller også er det en kombi.

    Nu er jeg igang og så håber jeg det kører herfra. Udover at jeg allerede nu kan se at halskanten ikke bliver den, der er vist i opskriften.

    Der skal samles masker op på to pinde på samme tid… jeg ér stået af.

    Her savner jeg de fine videoer, der ledsager opskrifterne fra PetitKnit. Det er så meget nemmere at forstå, når man ser det udført.

    Halskanten bliver erstattet en en lille rib eller måske en icord – og det er heldigvis den frihed jeg har.

    Jeg strikker i Kashmir Lux og mohair fra Knitting for Olive i farven Artiskok

  • Et øjeblik...,  Fransk Bulldog,  I haven,  Irma & Bob

    Hvordan kan jeg bedst ødelægge min fordøjelse?

    Det er Bob’s mission i livet uanset om vi er i skoven, mosen eller på stranden. Han går og snasker i alt mulig. Og Irma har, som det ses, taget ved lære.

    Lort i alle afskygninger, døde dyr, krabbeklør, tang… jo klammere, jo bedre.

    Nogle gange kunne jeg ønske mig, at de kunne gå med mundkurv.

    Vi har levet i haven de sidste par dage. Naboerne til begge siden har slået græs, men jeg venter til påsken. Både fordi det er for tidligt, men også fordi min plæneklipper først kan få sit årlige eftersyn i næste uge.

    Jeg har ryddet op, pottet om, fjernet mos mellem fliserne og alle de andre ting, der trængte efter vinteren.

    Kompostkværne er det jeg har Googlet mest de sidste dage. Jeg har ingen træk og trailer og er afhængig af, at alt skal i poser og køres på genbrugspladsen. Afklip fra hæk, buske og træer fylder enormt og jeg forventer, at sådan en kværn kan gør den del af havearbejdet meget nemmere.

  • I haven

    Haveliv

    Lørdag formiddags ‘kølighed’ blev brugt på en tiltrængt rengøring alt imens Mads & Monopolet løste mere eller mindre alvorlige dilemmaer i radioen.

    Bob var på et tidspunkt stærkt optaget af noget i haven og da jeg på afstand kunne se det var noget levende måtte jeg kaste støvsugeren fra mig og kigge nærmere.

    Det var to små musvitunger, der var smidt ud hjemmefra før vingerne kunne bære. Bob blev hevet ind før han risikerede at skade dem.

    Kort efter begyndte forældrene at flyve til og fra med mad.

    Efter et par timer sad de fortsat på græsset og jeg lempede dem derfor forsigtigt ind i buskadset så de kan være i fred for en nysgerrig hundenæse.

    Jeg kunne konstatere, at de er lige på nippet til at kunne flyve, så hvis ellers de overlever de næste par dage på jorden skal det nok gå.

  • Hals,  I haven

    Det skulle jeg aldrig ha’ gjort

    Jeg overgjorde havearbejdet i dag med det resultat jeg min skulder er helt ødelagt.

    På den anden side af gaden var en havemand i gang med at klippe hæk og jeg tog mig den frihed at spørge om han også gad tage mit hækafklip med på genbrugspladsen. Det gjorde han. Det er unægtelig nemmere at losse på en trailer end at fylde den ene sæk efter den anden og fragte det i iGoen.

    Det var ellers ikke meningen, at jeg selv skulle klippe hæk i år og det skulle jeg så heller ikke ha’ gjort. Men muligheden for at få fragtet affaldet nemt væk kunne jeg ikke lade gå fra mig og så kastede jeg mig ud i det.

    Der skulle også slås græs og kantes og luges og fejes og så var det pludselig for meget for mit gamle +50 skrog.

    Det er møg irriterende, at den skulder konstant er en begrænsning for min udfoldelse – der er mange ting man ikke kan, når det ikke er muligt at løfte armen over skulderhøjde!

    Søndag forventer jeg at komme hviledagen i hu!

  • I haven

    Regndans

    Jeg tror du kan og vil og jeg ved
    du kan danse jorden grøn til liv og kærlighed
    dans dans så regnen falder ned…

    Græsset har fået gødning og jeg glæder mig over vandet fra oven, der kan skylle gødningen ned i jorden.

    Det er ikke nemt at være haveejer.

    Skvalderkålen er uønsket og man bruger uendeligt mange kræfter på at få has på det, mens græsset skal partout være grønt og frodigt selvom det kræver ekstra ture med plæneklipperen.

    Jeg er måske haveejer… men det er ikke en disciplin, som jeg kan prale med at mestre særligt godt.

    Jeg gør mit bedste og det er vist alt man kan forlange af nogen.