Kryds ved den

Efter 11 år i hugormeland lykkedes det i fredags endelig at møde en – eller rettere to.

Det var Irma, der opdagede dem og jeg blev en smule skinger da hun kredsede nysgerrigt omkring dem. Havde hun allerede været i nærkontakt med en af dem?

De var langt mindre end jeg havde forventet – hovedet er kun på størrelse med en to-krone.

Et bid skulle dog være ganske ubehageligt – og for hundene potentielt farligt.

Det viste sig heldigvis, at vi alle slap uskadte fra mødet.

2 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *