Stegte Grønne Tomater

Julefilmene blev droppet da jeg så at DR K i aftes viste Stegte Grønne Tomater.

En aften i 91 var en veninde og jeg på vej i biffen. Hvad vi skulle se husker jeg ikke og et tilfældigt møde med biografdirektøren ændrede i øvrigt også de planer. Han mente, at vi var på vej til et par timers kedsommelighed!!! og hvis vi i stedet ville gå ind og se Stegte Grønne Tomater, ville han gi’ billetten.

Det tilbud tog vi imod og filmen har siden hørt til en af mine absolutte yndlingsfilm.

325386

Evelyn Couch er en husmor, der er kørt lidt fast i livet. Hun møder på et plejehjem den 83 årige enke Ninny. Enken fortæller hende om det usædvanlige venskab mellem to vidt forskellige piger, den rebelske Idgie og den forsigtige Ruth, der i 30’ernes Alabama sammen bestyrede cafeen Whistle Shop.

De fantastiske begivenheder udspiller sig for os, mens Ninny fortæller, og der opstår et varmt venskab mellem Evelyn og Ninny. Evelyn må gang på gang vende tilbage og høre mere om Idgie og Ruth, og samtidig fornemmer vi, hvordan venskabet og historien hjælper hende til at ændre hverdagens trummerum og leve livet.

Stegte Grønne Tomater er intet mindre end en lille filmperle om menneskers forhold til hinanden, om venskab, familie og loyalitet… og skuespillet er i verdensklasse og leveres blandt andre af Jessica Tandy, Cathy Bates og Mary-Louise Parker.

6 Comments

  • Mette L

    Det er sjovt, jeg tænker en gang imellem på (når jeg kommenterer her), hvor forskellige vi to Mette’r egentlig er, og så popper der alligevel altid noget op, der fører til et ‘Nå ja, det er jo derfor…’. Som fx Stegte grønne Tomater 🙂
    Jeg har en gang set film. Jeg kan under ingen omstændigheder klare at sidde stille til en hel film nu til dags, slet ikke en jule-sødsuppe-svada, som du skrev om i går. Men Stegte grønne Tomater står som en af de stærkeste film, jeg har set, blandt få andre.
    Go’ jul, Mette 🙂

    • Mette

      Jeg tænker, at det er forskelligheder, der gør mennesker spændende for hinanden 🙂

      Jeg har en meget bred smag både når det gælder musik og film – af og til har jeg brug for bare at synke ned i sofaen og lade mig underholde og andre gange holder jeg af at se film, som sidder fast i kroppen længe efter man har forladt biografmørket.

      God jul til dig også, Mette 🙂

  • Lone G

    Hej Mette….det er også en af mine favoritter, fantastisk historie og skuespillere – man kommer igennem det hele…tårer, grin, spænding, tankevækkende og overraskelser 🙂 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *