• Biffen

    Tirsdagsbif

    Tirsdag gik turen i biffen for at se Pigen med nålen, som er nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film.

    Den unge fabriksarbejder Karoline kæmper for at overleve i København i tiden lige efter 1. Verdenskrig. Da hun bliver arbejdsløs, forladt og gravid, møder hun Dagmar, en karismatisk kvinde, der driver et undergrunds-adoptionsbureau, hvor hun hjælper mødre med at finde plejefamilier til deres uønskede børn. Da Karoline ikke har andre steder at tage hen, påtager hun sig rollen som amme, og der opstår en stærk forbindelse mellem de to kvinder. Men Karolines verden går i stykker, da den chokerende sandhed går op for hende…

    Filmen er løst baseret på historien om Dagmar Overby, men istedet for beretningen om ”Danmarkshistoriens største seriemorder” retter den opmærksomheden mod de forhold, som fattige kvinder levede under i en tid, hvor abort var ulovligt.

    Dagmar Overby hjalp unge kvinder af med ”uønskede børn” og fandt familier til dem. Det var i det mindste det, hun fortalte de ulykkelige kvinder. »De gør det rigtige,« siger Dagmar Overby igen og igen. I virkeligheden kvalte hun børnene, smed dem i kloakken, lagde dem på loftet eller brændte dem i kakkelovnen.

    Fri abort blev først indført i Danmark i 1973, og i dag er der mange, som taler for afskaffelse af denne helt afgørende rettighed for kvinder. I Polen, hvor filmen er optaget, er abort forbudt og i USA er der også stærke kræfter, der arbejder for et abortforbud.

    På den måde bliver Pigen med nålen et stærkt og tidsaktuelt politisk indspark i abortdebatten.

    Det er en stærk, mørk og grum film, man ikke kan undgå at blive berørt af.

    Rating: 4.5 out of 5.

    Jeg har i forvejen læste en del om Dagmar Overby, men måtte alligevel hjem og undersøge nogle ting nærmere.

    Jeg faldt bla. ovet et billede af Dagmar Overbys sidste annonce inden hun afsløres i 1920.

    To annoncer under er en, hvor der står ‘Hjem tilbydes’ – det er på den Catrine Booth koloni min mor er født i 1932.

    Det er lidt uhyggeligt med annoncer for diskrete ophold … det har ikke været sjovt, at bliver uønsket gravid den gang.

  • Biffen,  Seniorlivet

    Film skal ses i biffen

    En af de ting jeg skal, i min nye tilværelse som particulier er at gå i biffen meget mere end jeg gør i dag. Min gode ven mureren er i biffen mindst en gang om ugen – helst om formiddagen – og vi har en aftale om, at det bliver en del af vores mandage – medmindre der kommer noget andet i vejen, selvfølgelig.

    Jeg har øffet lidt om, at der jo også skal være interessante film at se, men det mener han nu ikke der mangler – og man kan jo også være heldig at få en rigtig god oplevelse ud af at se en film man ikke havde sat kryds ved som f.eks. The Bikeriders, som vi så for et stykke tid siden.

    Det er ikke svært at forstå, hvorfor Kathy (Jodie Comer) falder med et brag for Benny (Austin Butler), da hun første gang ser ham kigge op fra poolbordet på den bar, hvor motorcykelklubben, han tilhører, holder til. Der er noget Marlon Brando og James Dean over ham – farlig og smuk.

    Kathy, som er filmens fortæller, spilles fremragende af Jodie Comer og Benny, filmens rebel, af Austin Butler. De to er sammen med Tom Hardy de bærende kræfter i filmen The Bikeriders.

    Uden at forhaste sig følger filmen gruppen af bikere gennem et årti fra Johnny (Tom Hardy) stifter klubben. Man forstår, hvad han ønskede klubben skulle blive, hvordan han mistede grebet og hvordan den opløstes. Det er en stærk fortælling og den er smukt fotograferet.

    Filmen er blevet til på baggrund af bogen The Bikeriders fra 1968 af Danny Lyon. Nørdet som jeg er, har jeg selvfølgelig bestilt bogen på biblioteket.

    Næste film vi skal se bliver De lydløse.