Der er længe til endnu

Jeg rydder op og ud, smider væk, fotograferer og sætter til salg. Målet er, at der kun er det tilbage jeg skal bruge, når jeg begynder at pakke i flyttekasser.

Tyvstarten er gået. For ikke så længe siden havde jeg besøg af en mand og en trailer, og udhuset blev ryddet for alt unødvendigt. Jeg har lovning på at han kommer igen, for jeg har helt sikkert materiale til at fylde yderligere en trailer.

I dag kørte jeg et par sække på genbrugspladsen. En med gamle håndklæder – det er altså begrænset hvor mange hundehåndklæder man kan bruge – og en sæk med sengetøj i så psykedeliske mønstre/farver, at jeg har svært ved at forstå, at jeg overhovedet har lukket et øje.

Planen er, at jeg på den måde langsomt kommer gennem skuffer og skabe, og ikke pludselig skal stresse over flytningen.

I dag fik jeg såmænd også lavet lidt i haven OG købt den første julekalender gave 🙄

16+

4 Comments

  • Catarina

    JA, det er med at få ryddet ud i det man ikke bruger, da det jo er fjollet at flytte noget med, som måske allerede skulle smides ud. Vi har en regel herhjemme, at kommer der nyt ind, så skal der noget andet ud. Men derfor glæder jeg mig alligevel til dengang hvor vi skal flytte herfra – dog ikke nær forestående – men det bliver godt at få sorteret det sidste og kørt det til genbrug. 😀
    God arbejdslyst.

    • Mette

      Man burde nok flytte med jævne mellemrum. Jeg har fundet ting og sager, som jeg tænker: “hvorfor har jeg dog gemt det?”. Ud med det eller til genbrug.

  • Karin

    Det bliver så godt for dig med gårdhave uden græsplæne.
    Det er så typisk, engang da den dims og den dippedut blev købt, kunne du ikke leve uden, pludselig er den bare unødvendig. Måske kommer der nye dimser og dippedutter til når du er kommet på plads i det nye 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *