• Et øjeblik...

    Nytårsdag

    Lige så festlig, farvestrålende og larmende nytårsaften er, lige så kedelig, grå og stille er 1. januar.

    Regnen siler ned og det ser ud til at blive ved hele dagen. Heldigvis var det tørvejr da jeg stod op, så hundene har fået en god langt tur i tørvejr.

    Fyrværkeri reagerer de overhovedet ikke på, men regn … nej fyfabian, dét skal de ikke ud i!

    Jeg har mad i køleskabet, kaffe, strikketøj, Lego og puslespil, så jeg klarer mig gennem selv den kedeligste dag.

  • Et øjeblik...,  Seniorlivet

    Skat, børne…. mor er skrumpet

    Det er en kendt sag, at man bliver mindre med alderen, men at det sådan sker hen over natten havde jeg ikke ventet 😉

    Det er vildt som ens hjerne kan bliver snydt, så jeg pludselig fremstår som en dværg.

    Billederne er fra Museum of Illusions, som vi besøgte i fredags. Det var min kollega Ann der havde stået for arrangementet. Det er ikke første gang hun står bag vores teamdage og hun er rigtig god til at finde de sjove ting.

    Det er til gengæld ikke nogen illusion, at man kommer til at se ret så tåbelig ud, når man lige har fået overrakt den Kongelig belønningsmedalje eller bliver udtaget til ‘kontrol’ midt i Grøften:)

  • Et øjeblik...

    62+1

    Der var en, der i går ønskede mig tillykke med fødselsdagen – og med mit nye job!

    Håber du nyder det og kan enes med chefen der.

    Det sidste kunne jeg kun svare ja til. Det er helt sikkert en af de bedste chefer, jeg har haft – og jobbet er helt uden den kontrol, de processer og dårlige beslutninger jeg meget længe har været en del af. Det er SKØNT.

    I dag har den stået på jule- og fødselsdagsbrunch hos min niece med sang og julemusikbanko – hvor jeg vandt hovedpræmien for fuld plade.

    Præmien var en skøn ny co-pilot som sidder glad ved min side og vinker uden at øffe om, at jeg bremser for meget, skifter for meget gear, køre for tæt på de forankørende og hvad jeg ellers har måttet høre for … hvor har han været hele mit liv.

  • Et øjeblik...

    Det’ sørme, det’ sandt, december

    Ikke bare er det Lucia dag – det er også min fødselsdag, hvor en årgang 62 bliver 62.

    I Norden mente man, at 13. december var den mørkeste nat – lussenatten – og herfra kommer den svenske tradition med Lucia lysene, som egentlig slet ikke har noget at gøre med den katolske helgen for de blinde, som hun oprindeligt var. Asser Amdisen fortalte hele historien om Lucia i Go’Morgen på TV2 her til morgen.

    I aften er jeg inviteret på middag hos de unge mennesker længere henne af Aalborgvej og i morgen er der jule-/fødselsdagsbrunch hos min niece. Sofie er ikke hjemme i julen pga. arbejde, så det er i morgen vi skal ønske hende glædelig jul.

    Indtil da skal jeg bare nyde dagen i nattøj og med kaffe og strik. Måske skal jeg pakke et par julegaver ind og kigge lidt på en julefrokost plan.

  • Et øjeblik...

    Nedlagt

    Det var ikke sådan jeg havde regnet med, at jeg skulle bruge min sidste uge på jobbet … halsbetændelse og hovedet fyldt med snot. Øv.

    Hvis ikke det meget hurtigt bliver bedre hænger fredagens julefrokost i en tynd tråd. Lige nu kan jeg overhovedet ikke smage noget, så den gode julemad ville være totalt spildt på mig.

    På positiv siden har jeg været syg i julen de sidste to år og jeg kan jo håbe, at det med den her omgang er overstået for i år.

  • Et øjeblik...

    Den første af de sidste

    I dag har jeg taget hul på den første af de sidste feriedage.

    Hvis man kan sige det.

    Næste gang jeg skal på kontoret er 2. december og så lakker det for alvor mod enden for mit arbejdsliv med kun 5 dage tilbage.

    Vi var inviteret til bedsteforældrehygge i dagplejen denne fredag, men det der med æbleskiver, saftevand og juledekorationsfremstilling interesserer ikke Solveig en pind.

    Hun ville hellere spille bold, så det gjorde vi.

    Den STORE julekasse er fundet frem og julen er begyndt at titte frem her og der.

    Juletræet med rod står udenfor og kommer først ind når temperaturen ude er steget igen. Jeg tænker, at et skifte fra minus 10 til plus 23 grader vil kunne tage livet af selv det mest robuste træ.

    Søndag og mandag stiger temperaturen betydeligt og så tænker jeg, at det skal ind.

    Der er ret langt til julestemningen, men mon ikke en tur i det julepyntede London kan gøre noget ved det? Det er lige om lidt.

  • Et øjeblik...

    Vinterens første

    Vinterens første sne faldt tungt over Hals i dag. I Aalborg skulle der efter sigende ikke være faldet så meget som et fnug.

    Så snart arbejdsdagen var slut tog vi det varme tøj på og gik ud i det.

    De første dage med sne er hundene helt udstyrlige og vi gik derfor over på en mark, hvor de kunne få lov at tonse rundt uden snor.

  • Et øjeblik...

    Verdens gang

    Ulf Pilgård, Erik Clausen, mit tv og en kollega på kun 60 døde i sidste uge. Inden ugen var helt omme havde vi også sagt farvel til Morten Stig Christensen og nu også Johnny Madsen.

    Og så har de besynderlige amerikanere igen valgte den orange mand til at være deres præsident. Jeg forstår det ikke helt, men måske var de bare ikke klar til en kvindelig præsident. Hvis de da nogensinde bliver det.

    Skal vi tage de positive briller på, så er det da dejligt at krigene i Ukraine og Mellemøsten slutter om en uges tid eller to – OG at vi om 4 år aldrig behøver se/høre mere til ham.


    Det skadede tv jeg modtog i sidste uge blev afhentet mandag og i dag har jeg modtaget det nye. I en kasse helt uden buler.

    Mon det er et tegn på at uheldene er sluppet op for denne gang? Man siger jo, at et uheld sjældent kommer alene og den regel er helt sikkert gældende for mig.

    Jeg får hjælp i eftermiddag til opsætning og ophængning – jeg krydser bare fingre for at det vesa-belag, der sidder på det defekte, kan flyttes over på det nye – ellers må der et nyt og en hadymand til.


    Der er ikke som sådan indført garn-indkøbs-stop, men der er ikke noget, som jeg brænder for at kaste mig over, så jeg har igen gang i småprojekter og restestrik.

    Billedet er fra sidste år

    Lige nu er der endnu en i rækken af Lilje Slipovere på pindene i en af de mange rester Filcolana Pernilla jeg har på lager. Slipover eller vest er en næsten uundværlig lille kropsvarmer til en dagplejepige, så dem har der været efterspørgsel efter.

    Dagens tal: 55/20

  • Et øjeblik...

    Hele ugen blev en mandag

    Ulf Pilgård, Erik Clausen og en kollega på kun 60 døde denne uge.

    Helt uden sammenligning døde også mit tv i denne uge. Det havde været mine forældres og jeg kender derfor ikke den præcise alder på det, men ingenting holder evigt.

    Heldigvis fik jeg tirsdag mulighed for at låne et af gode mennesker og så gik jagten ind på et nyt.

    Det blev et tv fra Proshop. Prisen var ok og de har dag-til-dag levering.

    Fragtmanden, der kom med det, måtte med skam meddele at pakken desværre havde fået en skade under transporten, men at det ikke nødvendigvis havde ødelagt varen.

    Det havde det!

    Rammen havde fået et knæk og set fra siden kunne jeg også se, at skærmen var buet.

    Jeg ringede med det samme til Proshop og deres kundeservice var heldigvis særdeles hjælpsomme.

    De har selvfølgelig en procedure, der skal følges med indsendelse af billeder og dokumentation. Der er nu bestilt afhentning og så får jeg et nyt.

    Forhåbentlig uden skader denne gang og indtil da har jeg en lille interimistiske opstilling i stuen, hvor min gamle æggekasse fungerer som tvbord 🙂

  • Et øjeblik...

    En rigtig mandag

    Mandag aften blev her pludselig mørkt og stille.

    Fjernsynet slukkede og det samme gjorde lyset.

    Nettet var røget sig en tur og når man så udelukkende streamer tv og det meste af lyset er koblet på en Phillip Hue Brigde … ja, så er der skuette meget, der fungerer.

    Nedbruddet kostede mig desværre mit tv … i hvert fald er det ikke lykkedes mig at tænde det igen efterfølgende. Jeg har prøvet forskelligt – men det er helt dødt.

    Det var ikke lige nyt tv på mit budget i denne måned 🙁