• Et øjeblik...

    Husk kleenex

    Snyd ikke dig selv – se ‘En særlig samtale’ på DR1, hvor Thomas Helmig interviewes af journalister fra TV-Glad … et mix af gode spørgsmål til Kongen af Pop, der svarer hudløst ærligt og nærværende.

    Jeg lukker mine øjne i Aarhus 🙂

  • Et øjeblik...

    Let love be love

    Så blev det igen jul i den lille havneby på kanten af fjord og hav.

    Jeg logger ud, travlheden slipper sit tag og julefreden kommer snigende med sit budskab om næstekærlighed, fred, tilgivelse og håb.

    Rigtig glædelig jul til jer alle sammen – lige meget hvem du er, hvor du er, hvad du tror på og hvor du kommer fra – må din jul blive fyldt med konfekt, kys og kærlighed!

    Og så er det vist på tide at piske en julestemning op og slippe julesneen løs …

  • Et øjeblik...

    Nu igen

    Jeg ved ikke hvad det er med mig og jul. Sidste år blev jeg ramt en af træls bronkitis i dagene før jul og følte mig som en hængt kat juleaften.

    I går blev jeg igen syg med feber, hovedpine og en større snot produktion. Jeg gik i seng kl. 21:15 – sov til vækkeuret ringede og efter at have syemeldt mig til jobbet gik jeg i seng igen og sov til 10:30.

    Vi får 13 ny medarbejdere den 1. januar og et par stykker af disse var endnu ikke på plads med bestillinger på it udstyr. Det betød, at jeg var nødt til at logge mig på og få klarte den lille opave. Ellers har jeg sovet en stor del af dagen, set lidt tv, klappet hundene og ikke ret meget andet.

    Det er ikke kun mig, der er syg – også Bob er i behandling. Igen for et hornhindesår. Det grønne område på første billede er såret – det er ret stort.

    Vi var hos dyrlæge sidst i november og kom i 10 dages behandling. Alt var fint, men 8 dage efter var den gal igen. Det er svært at vide om det var et nyt sår eller om det var ikke var helet ordentlig.

    Denne gang er han ordineret skærm, men det fungerer bare ikke for mig. Jeg skyndte mig at bestille en ‘badering’ til ham, som er langt nemmere for ham (og mig) at håndtere. Jeg forstår ikke hvorfor dyrlæger ikke har sådan nogle hjemme, så man som hundejer kunne få valget.

    Da Lillebror i sin tid blev kastreret havde min gamle dyrlæge købt en hjem til mig. Han vidste godt, at han godt kunne pakke sin lampeskærm væk 🙂

    Vi krydser fingre for, at vi begge klar til jul

  • Et øjeblik...

    Juletur

    Under corona havde min kollega Ann 25 års jubilæum og jeg selv 40 års. Det siger sig selv, at det ikke blev fejret, så det har vi haft til gode.

    I går var vi samlet i København. Desværre med en del mandefald pga. sygdom. Så sent som fredag morgen fik vi endnu en sygemeldig, så vi kun var 5. Det blev alligevel en rigtig hyggelig dag. Først med en spændende rundtur under Christiansborg og efterfølgende i Tivoli og frokost i Grøften.

    I Grøften var der arangeret to quizzer – den store julequiz og året-der-gik-quiz.

    Jeg løb med begge gevinster.

    Heldigvis fik to andre mandelgaven ellers havde jeg nok ikke være skide populær 😉

    Det blev en lang dag og jeg var temmelig kvæstet da jeg fredag aften nåede Hals igen. I dag skal jeg absolut ingenting ud over at gå med hundene, strikke, drikke kaffe og spise pebernødder.

  • Et øjeblik...

    … og juletræsfester

    Inden jeg nåede ud af Hals torsdag morgen havde jeg fortrudt, at jeg ikke havde valgt at tage en hjemmearbejdsdag.

    Jeg var blevet advaret fra morgenstunden, men fra stuevinduet så vejret ikke så slemt ud.

    Det var det.

    Der var spejlglat og jeg så flere biler sejle rundt eller holde i vejkanten med havariblinket tændt. Udover den glatte vejbane var der også så kraftig slud, at det var svært at orientere sig.

    Heldigvis var det helt anderledes at køre hjem. Tørre veje og ingen nedbør.

    Fredag er min ‘faste’ hjemmearbejdsdag. En times ekstra søvn, en arbejdsdag tilbragt i nattøj og ingen som helst bekymring om vintervejr. Det gider jeg godt.

    Det har været travle, men gode arbejdsdage. Der blev slukket et par ildebrande og en kunde var så sød at skrive til min chef og takkede for den fine service han har modtaget i løbet af året, både fra mig og mine københavnske kolleger. Det er dejligt når vores indsats bliver værdsat.

    Julegaverne er i hus og pakket pænt ind. Ikke at juleforberedelserne stopper her. Der skal også bages og forberedes julefrokost. Jeg er i gang med det hele.

    På søndag skal jeg for første gang deltage i firmaets juletræsfest – sammen med Nanna og Solveig. 55 børn med familie er tilmeldt.

    Da jeg var barn deltog vi altid i IBMs juletræsfester, hvor min far var ansat. Jeg har ikke nogen erindring om det var gode eller dårlige oplevelser, men i og med vi deltog hvert år tænker jeg, at det var noget jeg gerne ville.

  • Et øjeblik...

    Årets første

    Årets første sne i Hals faldt lørdag. Vi tog af sted til mosen i det dejligst solskin, men inden vi nåede hjem havde vi været gennem først en gedigen haglbyge og bagefter det fineste snevejr.

    Kong vinter har rigtig fået fat nu og der er bidende koldt derude. Jeg tror, at jeg skal have fundet Bobs fine striktrøje frem. Han er lidt tyndpelset og vil gerne hurtigt vende om på vores ture.

    Irma er anderledes robust og ser bestemt ikke ud til at lide under de lavere temperaturer.

    Torsdag og fredag i denne uge holder jeg fri, så der bliver forhåbentlig tid til at nyde kulden på ture i mosen. Jeg har godt nok 117 andre planer, men det skal der også være plads til.

    Vi blev bedt om at få afviklet vores sidste feriedage og ikke nok med jeg havde 7 almindelige feriedage, så havde jeg også 19 feriefritimer.

    De er nu drysset med løs hånd ud over december – de første to i denne uge.

  • Et øjeblik...

    Varme kinder

    I dag var det tid til anden – og sikkert sidste – laserbehandling af mine blodsprængte kinder.

    Det var et overraskende godt resultat allerede efter første behandling for en måned siden og jeg havde ikke absolut behøvet den i dag, men jeg kunne lige så godt få fjernet det sidste nu jeg var i gang.

    Det betyder, at jeg nu kan gå ud uden makeup uden at se ud som en, der har tømt mange mange rødvinsflasker.

    Det er en nem og hurtig behandling og efter nogle få uger kan man se det endelig resultat. Hvorfor jeg ikke har fået gjort det noget før er mig en gåde.

    Jeg har brugt meget krudt på at dække det med consealer, den kan jeg ny lade tørre ind i bunden af makeuptasken.

    Som de fleste fredage har jeg været på hjemmearbejdspladsen i dag. Jeg har haft travlt de sidste par uger med at lande en aftale med en ny hardwareleverandør og i dag sendte vi første rigtige ordre.

    Det sidste år har vi lagt 318 ordre hos vores nuværende leverandør og betalt over 21.000 kroner i fragt. Den nye aftale giver gratis fragt, så alene den besparelse er noget værd – at den nye leverandør så også prismæssigt ligger lavere på næsten alle standardvarer gør, at vi kommer til at spare en del penge på hardwarebudgettet.

    Den deal fortjener vist, at jeg klapper mig selv på skulderen 🙂

  • Et øjeblik...

    Storkøb

    Jeg har købt 10 kg. af den her fætter. Plus ben til hundene.

    Han er en krydsning af dansk sortbroget og belgisk blåhvid og har levet et skønt forkælet liv lidt uden for Hals.

    Han er ikke slaget endnu og man er velkommen til at komme og klappe ham. Det har jeg nu ikke lyst til med tanke på, at jeg efterfølgende skal sætte tænderne i en bøf.

    Men det glæder mig, at når det kommer dertil, at jeg ved, at det er et dyr, der har haft et skønt liv før slagteriet.

    I september var vi til åbent landbrug – også uden for Hals – og jeg er altså nødt til at sige, at jeg IKKE er fan af den måde en konventionel landmand holder sine dyr. Dyrene gik som sild i en tønde, på ‘planke’gulv’ og lå deres eget lort. Kalvene skilles fra mor kort efter fødslen og ingen af dem ser nogensinde en græsmark.

    Jeg har ikke noget i mod vi spiser kød, men jeg synes saftsuseme, at vi skal give dyrene et ordentligt liv frem til slagtningen.

  • Et øjeblik...

    Det eneste jeg ønsker mig til jul er fred i verden

    Da jeg for 100 år og en madpakke siden (1980) boede en kort periode i Israel var der også konflikter i området. Jeg tror ikke, at der på noget tidspunkt har været rigtig fred.

    Kibbutzen arrangerede årligt et par længere ture rundt i Israel og destinationen var afhængig af, hvor konflikten ulmede. Nogle gange gik den nord på til Golanhøjderne andre gange mod syd til Eilat.

    1980 holdet fik en tur sydpå. Til Rødehavet. Vi kørte i den samme bus som dagligt bragte os ud i frugtplantagerne. En aflagt gul amerikansk skolebus med hårde sæder og så skrumlede vi ellers 375 km mod syd med et længere stop i Ein Gedi ved Dødehavet, hvor vi selvfølgelig skulle prøve at ‘gå på vandet’ i det ekstremt salte vand.

    Alle havde medbragt soveposer og hele opholdet forgik på stranden ved Rødehavet. Negev ørkenen hvor Eilat ligger er gold… ekstremt varmt om dagen, men så snart mørket sænker sig falder temperaturen drastisk og jeg husker tydeligt, at vi måtte rykket tæt sammen for at holde varmen om natten.

    Oplevelsen var dog alle ubekvemmelighederne værd.

    Den nuværende og eskalerende konflikt i området er en frygtelig ulykkelig situation for både israelere og palistinænsere. Jeg har fortsat venner i Israel og har sendt dem mine bedste tanker. Det betyder ikke, at jeg dermed tager stilling i konflikten.

    Lige nu har jeg valgt at tage en pause fra at læse den hadefulde debat. En debat som på de sociale medier er hadefuld, nådesløs, drænende og fyldt trusler mod mennesker, som ingen aktier har i krigen udover de deler religion med den ene eller den anden part.

    Det eneste jeg ønsker mig til jul er fred i verden!

  • Et øjeblik...,  Strik

    Celeste

    Min genbo er gået all-in på julen allerede. Fuldt pyntet juletræ i stuen, lyskæder og snefnug i vinduerne.

    Jeg kan også godt li’ jul, men venter alligevel nogle uger endnu før jeg finder den store kasse med julepynt frem.

    Min prioritet lige nu er at få alle julegaver i hus inden vi når december og det er jeg ret sikker på, at jeg når.

    December skal bruges på julehygge og ikke på at stresse rundt efter julegaver.

    I ugen der er gået, har jeg nået at strikke en Storm Sweater til Nannas venindes lille datter og en balaclava til Solveig. Jeg har købt garn til en Celeste Sweater til mig selv – et noget større projekt – så de to små projekter skulle lige overståes inden jeg blev opslugt af det fine bærestykke, som PetitKnit har skabt.

    Den er strikket i Sandnes Peer Gynt. Det falder så smukt i mønsterborten og er solidt og formstabilt som den meste norske uld. Derudover er det forholdsvist billigt.

    Billedet er taget i formiddag.

    Det blev en ommer.

    Jeg havde omhyggeligt lavet en strikkeprøve inden jeg gik i gang. Målet på bærestykket stemte så overhovedet ikke overens med strikkeprøven.

    Jeg har strikket på en pind et nummer mindre end på strikkeprøven… på den igen frk. Bech😒