-
Stille dage
Da vækkeuret begyndte sin insisterende bimlen kl. 5, gik der et øjeblik, før det gik op for mig, at det faktisk var job sirenen der lød. Jeg har ikke vænnet mig til hverdagen endnu.
I går blev træls. Klokken var ikke mange da der løb en besked ind fra en kollega i Odense. Der var fyringer i luften. Ti kolleger måtte de/vi sige farvel til. Det ødelagde det gode humør hos de fleste.
Også i dag var stemningen mat. Dagen derpå mat. Jeg tilbragte et par tiltrængte timer i min egne lille verden. Med hørebøffer på, 2½ times uafbrudt koncert med Allan Olsen på YouTube og lidt smalltalk med P på Messenger gjorde, at dagen alligevel blev okay og arbejdet forholdsvist let flød gennem fingrene.
Sommerfuglebusken har ikke fået sit navn uden grund. Admiralerne besøger blomsterne i et meget stort antal lige nu og tanker nektar før deres lange rejse. I september flyver de sydpå ligesom fuglene. Flyveturen til sydeuropa kan tage alt fra få dage til et par uger alt afhængigt af, hvordan vejret er. Her sørger de for den nye generation af admiraler, som lander i Danmark i april-maj næste år. Ringen er sluttet.
Det er ren terapi, at sætte kameraet for øjet og fotografere de smukke skabninger. Arbejdsdagen, fyringerne og den dårlige stemning træder i baggrunden. I hvert fald for en stund.
-
Tilbage på hverdagens spor
I morgen banker hverdagen på efter en ferie, der har været alt det, jeg ønskede mig af den.
Jeg forsøger samle lidt op på alle de praktiske ting, jeg har forsømt de seneste par uger. Vasketøjskurven bugner, jeg har en halv sandstrand på gulvet, hunden trænger til et bad og haven til en overhaling.
Hverdagen betyder også en ændring i min kost, som jeg har udsat alt for længe. Jeg kan ikke finde på flere undskyldninger, så fra i morgen er det igen slut med sløseri, sukker og stivelse i kosten i håb om igen at slippe af med maveflæsket og få en sidegevinst i form af smertefrie i led.
Jeg glæder mig til det daglige samvær med verdens bedste kolleger, til latter og kærlige drillerier, til faglige udfordringer og til den daglige rutine, som jo i bund og grund er den jeg trives allerbedst i.
-
Endelig noget, der mindede om en sommerdag
Der var varmt nok til en tur ved stranden til aften blot iført hættetrøje. Det er første gang i år. Og vi nød det.
Det mildere vejr har også betydet, at der er gang i havens planter. Højbedene bugner med krydderurter, jordbær og blomster. Jeg kan ikke helt huske, hvad disse hvide skønheder hedder, men smukke er de.
Aktivitesniveauet var højt i formiddag. Første time af Mads og Monopolet foregik i sofaen, men så tog pokker ved mig, og med Albæk, Heick og Kopernikus i ørene i fik jeg slået græs, trimmet kanter og sat lampe op i skuret.
Eftermiddagen blev tilbragt hos de gamle. Selv om jeg udmærket ved, at vi IKKE skal diskutere politik, så fik min far mig alligevel provokeret. Vi ligger milevidt fra hinanden politisk og han kan få mig helt op i det røde felt… jeg har kendt ham hele mit liv og jeg burde være klogere. Næste gang lader jeg mig ikke tirre 🙂
Søndag tegner smukt. Mellem 7 og 8 i morgen tidlig er vandstanden ved Hals lav og jeg regner med, at vi tager den store tur helt ud til tvillingefyret. Jeg trænger i den grad til at få rystet en travl uge af mig inden vi går i krig med den næste.
Vi er flyttet, men mangler at komme på plads, hvilket nok er den største opgave. Sidst i den kommende uge tror jeg vi er tilbage til noget, der ligner en dagligdag. Måske.
-
Vil du ha’ en stänkar?
Onsdagens regnvejr hilses velkommen og indbyder til te, tæppe i sofaen, bløde bukser og svensk krimi på fjernsynet… endnu en af de nye med Beck og Gunvald Larsson.
Dovenskaben er tiltrængt oven på en dag, hvor vi er flyttet kontor endnu engang. Denne gang fra husets mindste til det måske største – og forhåbentlig lidt mere permanente.
I dag var det kontorpladserne og i morgen tidlig starter det store arbejde med at flytte ‘fabrik’ og lager.
Vi har to flyttefolk og en elektriker til rådighed hele dagen – men det forventes alligevel, at blive en dag, hvor det daglige arbejde, for alles vedkommende, bliver nedprioriteret og helt andre opgaver kommer til at præge dagen.
Jeg tænker, at morgendagen nok lægger yderligere pres på de i forvejen ømme rygstykker.
Men først ‘en stänkar’ (:
-
En duft af sommer..
To cifrede varmegrader tæt på de tyve. Tør vi tro på, at sommeren venter henne om hjørnet?
Morgenen er anderledes kølig og jeg må med skam melde, at jeg fortsat er iført vinterjakken, når Lillebror og jeg bevæger os ud i den meget tidlige morgen.
Solen har dog så meget magt i løbet af dagen, at højbedene råber på vand, når vi når aften.
Arbejdsdagene er lange og slidsomme.
Når 800 medarbejdere flytter rundt efterlader de en flodbølge af kasseret/brugt/ubrugt it-udstyr efter sig. Jeg er ikke sikker på, at det er min opgave at indsamle, sortere og afregistrere… men jeg gør det, fordi ingen andre gør.
Jeg gør det også for at slippe lidt ud af kontoret. Vi sidder tæt på vores midlertidige kontor og selvom jeg har skabt mig en hyggelig lille lomme, så er de kværnende telefonmøder blandt visse af mine kolleger indimellem så trættende, at jeg har lyst til at løbe skrigende ud…
-
Syrener, solskin og en misfornøjet smily
Syrenerne blomster i rigelige mængder i min have… desværre foregår det tre meter oppe og på grene, der hænger ind mod naboen, så jeg har ikke meget fornøjelse af dem.
Men det er mine at klippe af og nu er der hevet en buket ind i en vase, så de kan sende deres liflige duft ud i min stue.
Onsdag aften endte i en flere timer lang telefonsamtale med et menneske, som jeg havde mistet kontakten til… og vel egentlig troede, at jeg havde lagt bag mig.
Det tror jeg ikke længere.
Vi fik vendt verden siden vi snakkede sidst og efter lidt famlen var vi tilbage, præcis hvor vi slap.
Det føltest rigtig rart.
…
Torsdag er til gengæld ikke værd at huske.
Der er visse ‘ting’ af ren jobmæssig karakter, som jeg langt fra er tilfreds med. Vi forsøger, at få tingene til at glide under de omstændigheder der er givet os – men løber panden mod en mur den ene gang efter den anden.
Det fremmer så heller ikke arbejdsgangens smidighed, at alle 800 medarbejdere i Aalborg er blevet kastet op i luften og skal flytte til nye pladser i huset. Folk tumler rundt med flyttekasser og it-udstyr, kører med møbler og roder med ledninger.
I min afdeling ‘flytter vi sammen’.
Tidligere har vi haft fabrik, lager og kontorpladser hver for sig, men nu skal vi samles.
Det bliver så godt.
Det lokale vi skal flytte til, kræver lidt ombygning før vi kan rykke ind. Vi er derfor midlertidigt placeret i et lille mødelokale (vi kommer hinanden ved) og skal flytte som nogle af de sidste om et par uger.
En forlænget weekend ligger forude. Jeg tænker, den kommer til at indholde en tur på Hjallerup Marked.
Hvis vejret og lysten er med mig.
-
Så kom det.. valget!
arkivbillede – men er heldigvis også snart overstået igen.
Valgkampen er så umådelig kedelig.
Det samme er valgplakaterne.
Det flytter intet hos mig, at jeg står op torsdag morgen og bliver mødt at Thyra Frank fjæs i lygtepælen udenfor.
Det er handlingerne mellem valgene, der viser hvilket stof politikerne og partierne er gjort af og ikke al deres valgflæsk.
Jeg hørte til morgen i radioen at det økonomisk er hip som hap, hvem der sidder på regeringsmagten – men der er partier, hvis menneskesyn jeg på ingen måde sympatiserer med, så det er bestemt ikke her, at jeg lægger min stemme.
…
Så snart der blev trykket på valgknappen gik firmaet i ‘valgberedskab‘. Det er i vores maskinrum resultaterne tikker ind og bliver behandlet inden de i løbet af aftenen ender som et færdigt valgresultat.
Et par at mine kolleger underviser i ‘digitalt valg’ ude i kommunerne og har været i gang længe, så på den måde går vi en spændende tid i møde.
-
Back to business og endnu et dyrlægebesøg
At sidde indespærret på kontoret på så dejlig en dag burde simpelthen være i strid med overenskomsten, men jeg har forsøgt at få onsdagsfri flettet ind i overenskomsten uden det lykkedes mig, så jeg tænker, at solskinsfri også er no-go!
På positiv listen – selv på en solskinsdag – finder man kantinen og nu også ‘Jacobs Deli’. Udover at servere skøn mad hver eneste frokost, så tilbyder de take away, velfærdskød, hjemmebagt brød og kager, vin og alverdens lækre specialiteter lige til at købe med hjem.
I dag hjembragte jeg Granola til morgenmaden og øko æblemost, der smager så englene synger.
Heldigvis er solskinstimerne mange og der er rigelig tid til fyraftensstrandture.
Efter dagens tur røg Lillebror i citronbad og er nu lækker og velduftende.
Han har en date med dyrlægen på fredag. Arabella fik for nogle år siden fjernet sådan noget forgroet tandkød og nu er det Lillebrors tur.
Lidelsen hedder ‘epulis’ og det er ofte noget de kortsnudede racer lider af. Tandkødet gror op omkring tænderne og kan blive helt knudret. Så slemt er det ikke endnu, men kan alligevel danne grobund for dårlige tænder, dårlige ånde og overproduktion af savl (sidstnævnte tror jeg nu Lillebror døjer med uanset).
Det skal vi lige have fikset og fjernet – og samtidig har han strenge ordre om, at klippe klørene ned til rødderne. Omtrent.
-
Brandslukning
Tirsdagen viste med al tydelighed, hvor sårbare vi er, når der ikke er backup på alle job funktioner.
Vi er ramt af ferie og fravær – og det skal der være plads til. Også uden lokummet vælter. Det sidste kniber det gevaldigt med.
Jeg har stået med adskillelige nye medarbejdere i dag, der ikke var gjort udstyr klar til. Jeg har pakket udstyr og slæbt på store paller. Jeg har måttet beklage i mange mange mails, at vi er håbløst bagud. Tirsdag har i det hele taget været brandslukning, uvant arbejde og mine tænder er bidt hårdere og hårdere sammen som dagen er skredet frem.
Og så ligger mit objektiv f…… også fortsat i Taulov.
Det bliver en sur smiley herfra!
-
English please
Fra i dag er forretningsproget i verdensfirmaet engelsk – også selv om jeg hovedsagelig kommunikere med danske kolleger.
I don’t get it.
Mon ‘de’ har haft med i overvejelserne, hvor meget mere tid vi kommer til at bruge og hvor mange misforståelser og fejl, der skal reddes ud, når man ikke kan/må kommunikere på sit modermål?!?
Google translate bliver min nye ven.
Og det er vist desværre ikke en aprilsnar.
