-
Damn det er mange
– jeg har jubilæum på tirsdag
– hvor mange år har du været der?
– mange
– damn det er mangeOg selvom han senere – da jeg løftede sløret for antallet af år – bemærkede at: vedholdenhed er jo også en kvalitet, så følte jeg alligevel et eller andet behov for at forsvare mig.
Det lyder nemlig så støvet og kedeligt, at hele mit arbejdsliv har ligget i den samme virksomhed, men sådan føles det ikke. Slet ikke. Jeg sidder i mit 6. job og har beskæftiget mig med mange forskellige ting (nu forsvarer jeg mig igen), så jeg har ikke haft behov for, at skulle uden for murene.
Der ligger måske et lille det kunne nu også have været spændende at prøve noget andet bag, men mest af alt er det folks fordomme jeg er føler trang til at imødegå.
-
Måske skulle jeg sætte strøm til hans badevand
Jeg vil helst ikke afsløre hvorfor sætningen havnede i min udklipsholder og derefter blev copy/pasted ind i opgaveforløbet, men den kunne have fået temmelig alvorlige konsekvenser for en af mine kunder, hvis ikke jeg havde set det og blot ladet opgaven gå videre i systemet.
Den blev lukket som ‘test/øve brug’ og en ny opgave oprettet… uden indbyggede trusler (:
-
Hrmpff
Og her går man og laver nyhedsbreve, køber kage, bager pebernødder, pynter til jul, sørger for at chefen giver fastelavnsboller og hvad har vi… og så klager de over mig..!Eller skulle fællestillidsmanden i virkeligheden opnå et eller andet!?!
Jeg mener nu at fornemme, at jeg for det meste er ret vellidt. I hvert fald venter mit 35 års jubilæum på arbejdsmarkedet lige om hjørnet og havde jeg ikke fået sparket for længst, hvis jeg ikke biddrog positivt?
Oven i købet blev jeg spurgt i dag: hvad ønsker du dig? Så mon ikke de også har samlet lidt ind for at fejre mig… jeg tror det (:
-
Fastelavn er mit navn..
“Vi har lige besluttet, at den næste der kommer ind af døren gi’r fastelavnsboller”Kantinen fristede med hjemmelavede fastelavnsboller lavet på økologisk fløde, mel og smør – og i 4 smags varianter:
Sveske & æble
Chokoladeganache på mørk belgisk chokolade
Hindbær & vanille
Nougat & nødde krokantMine kolleger er meget meget meget kageglade, så da mailen med tilbuddet tikkede ind var der ingen tvivl – vi skulle selvfølgelig smage.
Chefen var den heldige giver..!
(hvem ellers)
-
Varm luft og vatarme
Det er ikke kun politikere, der benytter sig af valgflæsk – det kan man sagtens støde på både i privat- og arbejdslivet også.
Desværre er der en kedelig tendens til, at jeg ofte møder mennesker, som kun består af varm luft… de er fyldte til bristepunktet med løfter, gode intentioner og masser af ord. Når der så skal handling bag, viser der sig ofte ingen substans at være i og det hele fiser ud i ingenting.
Måske ‘tør’ de ikke handle.
Eller også… jeg ved det squ ikke helt.
Jeg bliver SÅ træt…
Jeg glæder mig til weekenden, der venter henne om hjørnet, til lørdagens herlige selskab og til at lægge ugens frustrationerne bag mig.
-
Reddet af en travetur.. og et kram
‘Nogen’ havde glemt, at vandstanden var for opadgående og en stor del af dagens travetur på Nordmandshage foregik med våde bukser til et godt stykke over knæet.
Og jo, det var pisse koldt.
Våde bukser eller ej… traveturen var helt nødvendig for mig på det, der blev endnu en moody onsdag.
Den startede ellers godt, onsdagen… med et varmt kram af ham, der skulle låne bilen. Jeg blev måske en anelse betænkelig ved udlånet da han truede med, at fik han under 7 til dagens eksamen, ville jeg kunne samle ham op i dokken om en uge. Han forsikrede dog, at han nok skulle aflevere nøglerne til iGo inden (:
Sidst på formiddagen tikkede resultatet ind: et meget overbevisende 12 tal. Jeg tvivlede ikke et et sekund. Han er knivskarp og gør ingenting halvt!
Herefter gik onsdagen ned af bakke. Organisationsændringen i starten af 2015 har kørt mig længere og længere ud på et sidespor – fagligt – i forhold til de kolleger, jeg sidder på kontor med og dagligt har et tæt samarbejde med.
Det frustrerer mig – især fordi jeg fornemmer, at grunden ligger begravet i samarbejdet mellem de to chefer. Eller det manglende samarbejde.
De blåfrosne knæ, traveturen og endnu et kram gjorde det af med frustrationerne og jeg er klar til at lægge arm med resten af ugen…
-
Bare fordi jeg ku’
Der er ikke faldet så meget sne, at det på nogen måde havde været uforsvarligt at køre på job til morgen… men nu havde jeg indstillet mig på, at sove lidt længere og tilbringe dagen i bløde bukser og morgenhår… så her sidder jeg, ikke af nødvendighed, men bare fordi jeg ku’.
Jeg har fået en del fra hånden – opgaver som kræver ro og fordybelse – og på den måde kan en hjemmearbejdsdag være langt mere produktiv end en dag på kontoret, hvor telefonen ringer og kunderne går ind og ud af kontoret i en lind strøm.
Kantinen her på matriklen er så ikke være at skrive noget om – men i stedet kan jeg tage det varme tøj på og tilbringe frokostpausen med en travetur i skoven med Lillebror. Et okay alternativ, hvis du spørger mig.
God snevejrs fredag til dig!
-
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Nyt årstal, nyt password, nyt Visakort nummer, ny afdelingsbetegnelse… altsammen på én og samme mandag!
Gæt lige hvor mange gange jeg har tastet mit gamle password og skrevet 2015?
M A N G E !
Udover forvirringen med tal og koder var denne første arbejdsdag i år egentlig ganske okay.
Flere har været fraværende siden medio december, så der var masser af nyheder omkring kaffe- og frokostbordet i vores lille brogede flok. Vi er meget forskellige og lever meget forskellige liv, men det er nu engang dét, der gør os spændende – også for hinanden – hvilket tydeligt afspejles i diskussionerne over kaffekoppen.
Jeg kigger længselsfuldt ud mod lyset. Lige om lidt stempler jeg ud og er jeg heldig, kan Lillebror og jeg nå en god tur derude inden januarmørket sænker sig.
Mandag var okay!
Hverdag er okay!
-
Er det for meget, at påberåbe sig jetlag efter en tur i hovedstaden?
Da vi nærmede os hovedstaden var solen lige akkurat ved at stå op. Det var et smukt syn deroppe over skyerne. Nede på jorden var der gråt og vådt og jeg tror såmænd ikke, at solen var at se på noget tidspunkt i løbet af dagen.
Vi sad spærret inde i et auditorie uden vinduer det meste af dagen, så jeg skal selvfølgelig ikke kunne side det med sikkerhed.
Efter det faglige gik turen ind til centrum. En tur ned af Strøget, spisning på Flammen og så sluttede vi af med en time i Tivoli inden vi igen skiltes og drog mod hvor vores landsdel.
I Tivoli handlede jeg hos Medusa. Især den yngre Frk. Bech elsker de finurlige figurer. Jeg sagde, sådan som en sidebemærkning: hvem mon finder på de sjove figurer? Det gør jeg, svarede damen bag disken. Det var altså selveste Fru Medusa jeg handlede med… det var da lidt sjovt. Hun fortalte i øvrigt at figurenes navne stammede fra hendes familie og alle havde en lille historie.
Der er virkelig flot og stemningsfuldt i Tivoli og må da kunne få selv den værste stivstikker i julestemning (:
I næste uge drager Poden og jeg på julehandel i Sverige. Det er også skide hyggeligt, men jeg tror nok, at næste års decembertur skal gå til vores egen hovedstad.
Det var en lang dag. En meget lang dag. Jeg forlod Hals kl. 06.00 og var på benene indtil jeg landede hjemme på matriklen igen kl. 23:00. Det kunne mærkes. Også i dag.
-
Overload
Jeg hørte til morgen i radioen, at den menneskelige hjerne på en hel almindelig dag, behandler informationer, der svarer til 74Gb data. Det er en pæn slat.
De sidste dage er jeg nu ret sikker på, at jeg er laaangt over en 1Tb.
Hvis jeg troede, at jeg skulle have en stille efterårsferie på kontoret, så tog jeg nemlig alvorligt fejl. Arbejdet vælter ind og da vi også forsøger at samle trådene omkring vores nye Polen lokation (fordi ingen andre gør), så er hver stump at min energi brugt inden klokken ringer ud.
På positiv siden så gør den ekstra travlhed, at jeg kan lægge de ting, jeg ellers tumler med lidt på standby.
Og det er velkomment.
Velkommen efter sådan en dag er også turen i skoven, den nemme mad og at kunne lægge benene op i sofaen og lave absolut INGENTING andet end lade sig underholde af hvad fjernsynet nu måtte vise.
