Stille dage

Da vækkeuret begyndte sin insisterende bimlen kl. 5, gik der et øjeblik, før det gik op for mig, at det faktisk var job sirenen der lød. Jeg har ikke vænnet mig til hverdagen endnu.

I går blev træls. Klokken var ikke mange da der løb en besked ind fra en kollega i Odense. Der var fyringer i luften. Ti kolleger måtte de/vi sige farvel til. Det ødelagde det gode humør hos de fleste.

Også i dag var stemningen mat. Dagen derpå mat. Jeg tilbragte et par tiltrængte timer i min egne lille verden. Med hørebøffer på, 2½ times uafbrudt koncert med Allan Olsen på YouTube og lidt smalltalk med P på Messenger gjorde, at dagen alligevel blev okay og arbejdet forholdsvist let flød gennem fingrene.

IMG_2225-3

Sommerfuglebusken har ikke fået sit navn uden grund. Admiralerne  besøger blomsterne i et meget stort antal lige nu og tanker nektar før deres lange rejse. I september flyver de sydpå ligesom fuglene. Flyveturen til sydeuropa kan tage alt fra få dage til et par uger alt afhængigt af, hvordan vejret er. Her sørger de for den nye generation af admiraler, som lander i Danmark i april-maj næste år. Ringen er sluttet.

Det er ren terapi, at sætte kameraet for øjet og fotografere de smukke skabninger. Arbejdsdagen, fyringerne og den dårlige stemning træder i baggrunden. I hvert fald for en stund.

0

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *