Mørkedage

Min arbejdstid er ret fleksibel og jeg kan derfor møde så tilpas tidligt, at jeg kan gå hjem allerede kl. 15… alligevel er det svært at nå hjem inden det bliver mørkt og det bliver kun værre den næste måneds tid.

Mandag bød oven i købet på regn. Det gjorde eftermiddagen ekstra mørk og jeg skal blankt erkende, at jeg ikke synes det er særligt fedt at trave rundt i skoven i mørke. Heller ikke selvom jeg er i selskab med Lillebror.

Bortset fra problemerne med at nå ud i lyset på hverdage, så trives jeg fint i vinterhalvåret. Temperaturen passer mig, der er ingen insekter og det der med stearinlys er da også ganske hyggeligt…

IMG_3507

Julen er begyndt at snige sig ind i stuerne. En skæv gran pryder sofabordet og får sikkert selskab inden længe af kogler, mos og flettede stjerner.

I aftes kom min søde Pode med adventskalender til mig. Sådan en har jeg ikke fået siden jeg var barn, så det glæder jeg mig til,

Derudover medbragte hun en gave fra Matas. Jeg lavede i sidste uge en lille opgave for dem og det blev belønnet med lækre produkter fra Shishedo.

Det er skøøønt, at være mor til en Matas elev

One Comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *