Mettenator
Det sker ikke så ofte længere, at min mund får mig i problemer – jeg har vist efterhånden fået lært, at tænke mig om før jeg taler – men i dag lykkedes det mig, helt utilsigtet i øvrigt, at træde en ganske hårdt over tæerne.
Indimellem irriteres jeg over for mange ord og mangel på handling. Jeg er selv sådan en, der skal ud over stepperne og når man så møder folk, der går med futsko, så kan jeg godt blive en anelse *host* utålmodig. Det kom til udtryk i dag og selvom det var sagt med et smil, så var det bestemt ikke sådan, at det blev opfattet.
Det måtte jeg selvfølgelig beklage.
Havde det været ‘en af mine egne‘ havde jeg blot fået tilbage af samme skuffe…
I morgen siger jeg ingenting. Overhovedet. Eller noget.
6 Comments
Helle K.
og vi tror også på julemanden – ikke? 😉
Jeg håber, at du, og alle dem der ikke kender dig, overlever dagen – og din hurtighed.
Vi er alle forskellige og har forskellige grænser, det må vi lære og føle os lidt frem overfor – det er ikke kun dem, der træder hårdt igennem, som skal have det godt – tænker jeg 🙂
Mette
Jo… og storken 😉
Selvfølgelig skal der være plads til os alle – jeg havde vist bare lige glemt, at det var en kvinde jeg adresserede og ikke en af mine mandlige kolleger… de havde bare bedt mig klappe kaje og så havde vi grinet af det 🙂
Catarina
Hi hhi, ja sådan kan det gå og jeg må sige at jeg ligner dig på det punkt. Er meget utålmodig, men også jeg har lært at “tage den med ro” over for personer som ikke nødvendigvis ridder samme da de sadler. 😉
Mette
Arjmen vi skal da ud over stepperne og træffe nogle beslutninger – futskoene må man lade blive hjemme 🙂
Rikke
Jeg er åbenbart i samme båd som dig hvad angår at træde folk over tæerne uden at være bevidst om det. Er også blevet bedre til at vare min mund, men ind imellem kan jeg godt undres over de ting folk bliver stødt over.
Mette
Jeg blev også lidt paf da jeg fik en henvendelse om, at jeg havde trådt på en tå… sådan er der så meget, jeg ikke forstår 🙂