• Venstre højre venstre højre

    Efter vi har lagt de første svære dage bag os, er det mærkeligt faktisk at føle en lille smule lettelse over, at Arabella ikke er her mere.

    Det gjorde ondt på mig, at se hende have ondt, at se skuffelsen i hendes øjne de sidste dage, når hun ikke skulle med ud og jeg tænker, at lettelsen over, at jeg traf den svære beslutning på det rigtige tidspunkt er både okay og forhåbentlig forståelig.

    Vi får hende hjem igen, når hun er brændt. Nanna bærer sin fars ‘Armani’ i en perle om håndledet og ville gerne have Arabella samme sted. Det koster spidsen af en jetjager, men det betyder noget for hende og så er det svært at sige nej.

    IMG_8284a

    Lillebror og jeg får lagt nogle kilometer i løbeskoene i disse dage.

    Han hader, at man rører ved hans poter – og når kroppen består af 66 kg muskler, er det ganske enkelt uladsiggørligt, at få klippet hans negle. Turene ud af landevejen har derfor det formål, at holde hans klør nede… og som en sidegevinst ender hans matte med faste lår og baller af stål. Eller noget (:

    0
  • Af hjertet tak

    Jeg bliver ganske varm om hjertet, når jeg læser alle de hilsner vi har fået med på vejen i forbindelse med, at vi fredag måtte sige farvel til Arabella.

    Jeg vil ikke kommentere hver enkelt, men blot sige tusind tak for hver en besked og hver en varm tanke.

    Har man taget beslutningen om, at anskaffe en hund, skal man også være indstillet på at tage beslutningen om dens død. De giver os så megen glæde og kærlighed i den tid, vi har dem, at vi simpelthen ikke kan være bekendt at trække deres pinsler i langdrag. Er man ikke indstillet på at tage den triste beslutning om aflivning, skal man ikke købe hund.

    Verden gik i stå for en stund, det siger sig selv… men livet går videre.

    Også her.

    Og heldigvis har jeg jo Lillebror. Han lader sig ikke mærke med, at den gamle ikke er her mere. Han er nu enehersker over pladsen på trappen, kan nyde et kødben i fred og har sin matte helt for sig selv.

    IMG_8266
    Lørdag morgen på revlerne
    0
  • Yippeekiyay

    IMG_8990

    Mandag startede i sne på morgenturen og endte i sol ved stranden.

    Det var en af de gode dage, hvor vi kunne gå fra ø til ø uden risiko for at få vand i røjserne. Min far ved alt om hvilke vejrforhold, der skaber den meget lave vandstand. Jeg tænker, at jeg lige skal have det repeteret, så vi målrettet kan planlægge, hvor turen skal gå hen.

    Lillebror havde en fest.

    Helt alene.

    Tosse!!!

    IMG_8959a

    0
  • Billigt til salg

    Dogue de Bordeaux han, 4 år, kastreret og renlig,
    samt ældre tæve på 8½ år med en smule skavanker
    meeeget billigt til salg!!!

    IMG_8748

    IMG_8729Begge hunde var fuldstændig krop umulige i dag. Den gamle skred indimellem nogle træer, mens Lillebror havde retning ligefrem i temmelig opskruet tempo.

    Han bevæger sig hurtigst, så han blev indfanget og så tilbage efter den gamle, som ikke har så meget fart på men til gengæld heller ikke lader sig påvirke af min insisterende kalden.

    Hun kommer, når hun er færdig med det hun har gang i… og ikke et sekund før!

    Jeg fandt dog hurtigt ud af hvad der havde fået dem op og ringe… for kort efter det endelig var lykkedes mig at fået samling på tropperne, mødte vi et par dådyr, som helt sikkert lige havde krydset vores vej.

    Resten af eftermiddagens tur blev ikke meget bedre.

    Især Lillebror kørte i et højere gear end normalt.

    Jeg tænker, at weekenden kommer til at indeholde en lang tur til Vesterhavet, hvor han for alvor kan brænde noget krudt af. Ellers er jeg bange for de snart ender i Gul & Gratis (:

    0
  • Søndagsstrandtur og elge i haven

    Søndag startede med strandtur i snevejr efterfulgt at elgben i haven.

    IMG_8674

    Og nej, vi har ikke været i Sverige og ramt en elg med Poloen, som nogen foreslår på Facebook… benene er købt hos min lokale dyrehandel og jeg synes det var sjovt at lade de to røde prøve kræfter med noget nyt.

    Arabella kastede sig over elgen med krum hals, mens Lillebror synes det var en anelse for mærkeligt.

    IMG_8718

    Han bar rundt på det et stykke tid, lignede en, der ikke anede hvad han skulle stille op og overlod derefter begge ben til den gamle.

    IMG_8723

    0
  • Weekend snack

    Først kom bæveren til Vestjylland med en hjælpende hånd fra mennesket, så luskede ulven af egen drift ind i landet og senere blev den europæiske bison sat ud på Bornholm med en venlig hilsen fra Miljøministeriet.

    Næste år bliver det elgens tur til at vende tilbage til Danmark, idet man sætter et dusin ud i Lille Vildmose. Lille Vildmose er Danmarks største fredede landområde og ligger lige syd for Hals.

    IMG_1653
    Billedet er venligst udlånt af Dyrehandleren

    Men men… elgen er allerede ankommet til Nordjylland.

    Solsidens Dyrehandel er nemlig kommet Lillevildmose i forkøbet og sælger elgben til hundene. Er din hund ikke så store som mine, så fås benene også i en mindre hjortemodel.

    Jeg har reserveret et par elge, som weekend snack til de to røde… jeg tænker, at det bliver en fest (:

    0
  • #TGIF

    IMG_8286

    Bidende kulde, solskin og knirkende sne under støvlerne… fredag blev af den slags jeg allerbedst kan li’.

    Måske kan vi oven i købet være så heldige, at der kommer endnu mere sne i morgen og weekenden derfor indbyder til masser af udeliv.

    IMG_8306

    Da vi kom hjem fra turen i mosen besluttede jeg, at gøre lidt godt for havens fugle. Automaterne blev fyldt med frø og nødder, og der blev hængt store fedtstænger ud i æbletræet.

    Jeg havde lige vendt ryggen til og væk var den ene. Lillebror, den skurk, kunne lige præcis nå den og mente helt klart, at den var til ham.

    Dumme dyr.

    Han har en kedelig tendens til at æde alt, der kan ædes. Ved stranden er det krabber, muslingeskaller, døde fugle og tang. I mosen hestepærer, græs og rådyrlort. Indimellem truer jeg ham med en mundkurv, som kunne forhindre, at han indtog andet end hundemad.

    Men gør truslerne indtryk på ham?

    Neeeej!

    IMG_8323

    0
  • Hvis Deres hund fælder, skal De blot dyppe den i fernis

    – det er et Garfield citat og jeg får en temmelig stor trang til at afprøve teorien i praksis. Eller noget!

    Lillebror fælder så meget, at det kan undre mig, at han overhovedet har mere pels tilbage. Striglen ligger fast ude i carporten og han får en tur hver eneste dag, uden det har nogen synlig effekt på mængden af hår, der falder af.

    Jeg er ret glad for at have en robot boende under trappen, som kan køre en daglig tur og holde gulvet fri for det værste.

    Det er for tidligt at smide vinterpelsen, men det forstår han tilsyneladende ikke!

    0
  • Same same

    På den her tid af året slæber hundene skidt med ind i huset hver eneste gang, de har været i mosen. Eller i haven for den sags skyld.

    Jeg har kigget lidt på ‘Dirty Door mat‘ til brug både i entreen, i bilen og måske i hundekurven – til at tage lidt af det våde og snavsede inden de kommer ind. Men ikke bare er de forholdsvis dyre… farverne passer mig heller ikke.

    I IKEAs badeværelsesafdeling faldt jeg over ‘TOFTBO‘ bademåtter, som ligner til forveksling – både i størrelse, materiale, egenskaber og udseende. Dyrehandleren påstår selvfølgelig noget andet. Men det skal han vel (:

    matpage

    Billedet til højre er en ‘Dirty Door mat’ til 300-400 kr. afhængig af hvor man køber. Billedet til højre er en ‘TOFTBO’ bademåtte fra Ikea til 79 kr.

    Jeg købte nogle stykker. Af sidstnævnte.

    Til bilen, hundekurven og entreen.

    Jeg vil eksperimenter lidt hen over weekenden med at sy to sammen, så de kan dække dobbelt-biabed’en også.

    Jeg er rigtig tilfreds. Hundene er tilfredse. De er bløde at ligger på, har skridsikker bagside, tørrer hurtigt og er nemme at vaske.

    Win win.

    0