-
Første i første
Blæst og småregn gjorde den første dag i det nye år særdeles velegnet til at krydse Vendsyssel og trave en lang tur ved Vesterhavet.
Her var ikke et øje og det er præcis sådan vi bedst kan li’ det.
I morgen skal jeg på job igen… to arbejdsdage, to fridage, en arbejdsdag, to fridage… det er en arbejdsrytme, jeg synes ret godt om (:
Men sådan bliver det langt fra fremover. Fra i dag er jeg funktionslønnet. Det vil sige, at jeg ikke længere har fast arbejdstid og ikke får overarbejdsbetaling (i denne måned får jeg så i øvrigt slet ingen løn, da jeg er gået fra at være forud til at være bagudlønnet – men det er en anden historie). Min arbejdstid bestemmes af min funktion og da man jo har fyret temmelig mange i min afdeling, er det et spørgsmål om ikke man visse steder kommer til at lægge langt mere end 37 timer. Uden nogen form for kompensation.
Temmelig smart af firmaet, som er vist de eneste, der vinder noget.
-
Hundeliv
I går blev de lidt forsømt – i dag har vi taget revanche…
-
Den er tung…
Kan den mon væltes..? 
Hvad hvis jeg nu prøver fra den anden side..? 
Gi’ lige en hånd med… Hvem? Mig? 
Hrmpff… hvis nu bare det store skrummel havde gidet hjælpe… -
Nye græsgange
Det hører heldigvis sjældenthederne til når vi er midt i juli, men det sidste par dage har været tilbragt i lune trøjer og med stearinlys tændt allerede tidligt på aftenen.
De siger det bliver varmere igen og det håber jeg sandelig de får ret i. Jeg har først ferie om knap 3 uger og så gider jeg da godt, at det er ude vejr… ikke mindst når Poden og jeg skal på vores lille Sverigestur.
Billederne her er fra igår. Jeg havde et ærinde i Vodskov og så var det nærliggende at tage hundene med til mit gamle ‘hemmelige sted‘ ved fjorden.
Arabella har ikke gået turen ved Kystvejen i halvandet år og alligevel styrede hun i vant stil af snoede stier lige ned mod fjorden, som om det var i går.
Lillebror fandt det nye sted særdeles spændende. Masser af nye dufte at fornøje sig med og nyt vand at bade i… og moren havde helt glemt, hvor dejligt også det her sted er.
-
Duftfornemmelse
Man siger, at hunde ingen tidsfornemmelse har og det har fået mange hundeejere til at undre sig over, hvorfor og ikke mindst hvordan hunden alligevel tilsyneladende ved hvornår dens ejer kommer hjem.
I lørdags så jeg et spændende BBC program ‘Inside the Animal Mind‘, hvor teorien er, at hunden i virkeligheden bruger sin fine næse og den faldende duft intensitet fra ejeren til at bestemme tiden ret præcist.
Som de siger i programmet er det ikke noget fint og videnskabeligt forsøg, men det ser da ret overbevisende ud.
-
Risiko for skybrud…
Ja tak, det tror jeg på. Jeg lignede mest af alt en, der havde deltaget i en Miss wet t-shirt konkurrence da jeg kom hjem fra stranden med hundene.
Der var så fint da vi ankom til Borgmestermolen med lidt sol og kig til blå himmel, men så skal jeg love for at sluserne pludselig blev åbnet. Inden vi nåede bilen lignede jeg en, der var faldet i vandet med alt tøjet på… og iført sart rosa t-shirt kan I nok tænke jer til resultatet.
Heldigvis var vi alene på stedet bortset fra en landmand i traktor og han havde vist andet at se til.
Hundene deltog i samme konkurrence, dog helt frivilligt
-
Dagens tungeste patient
Hun bliver otte i slutningen af denne måned… Ninjaen. Hun holder sig godt, synes jeg og fejler, trods sin forholdsvis høje alder, stort set aldrig noget.
Indimellem er hun lidt dårlig til bens, men er hun halt er det som regel fordi hun er blevet løbet over ende af den unge fløs hun lever sammen med. Han stormer rundt og hun forsøger følge med… det skal indimellem gå ud over bentøjet. Enten fordi han glemmer at bremse eller pga. overbelastning af de gamle ben. Et par dage i ro og lidt smertestillende, så er hun som regel frisk igen. Der har ikke endnu være grund til alvorlig bekymring.
Lillebror har været ved dyrlægen i dag… 4000 km eftersyn, en vaccination og lidt øresnask.
Doktor Dyrs vægt vippede omkring 66 kg. og han fik stemplet ‘ dagens tungeste patient‘ og ‘i fin foderstand‘.
Hundenes vægt kan være en svær balancegang og særligt når vi, som her, taler om en kastreret han. Det øger appetitten og giver tendens til overvægt, så jeg er meget påpasselig.
Det er synd og misforstået godhed at fodre sine dyr udover deres behov, for selv en lille overvægt kan give helbredsmæssige problemer.
Arabella får senior foder. Royal Canin +8. Det indeholder gode sager, som hjælper med at holde de gamle knogler friske og sparer samtidig på kalorierne til den mindre aktive ældre dame.
Lillebror får sådan lidt en blandet landhandel… afhængig af hvad dyrehandleren har på hylden af tilbud på premiumfoder. Han er ikke så sart og spiser hvad som helst. Det eneste jeg ikke har så gode erfaringer med er ProPlan… her kommer der alt alt for meget ud i den anden ende og det er, så vidt jeg ved, et tegn på at fodret ikke optages ordentligt.
Lillebror er ikke så begejstret for al den ‘pillen’ hos dyrlægen. Ørene skulle renses i bund og inden vi var færdige sad vi alle tre klemt helt oppe i et hjørne af rummet… det er heldigt, at han han er så sød… Lillebror altså… han gider det ikke, men han nøjes med at give udtryk for sin utilfredshed ved at hyle lidt 🙂
-
En rumlen som torden
Jeg har altid undret mig lidt over, hvordan hundene mon ville reagere, hvis nogen for alvor truede mig. Det fik jeg en lille forsmag på i dag.
På vej ud af grusvejen mod Borgmestermolen ringede A. For overhovedet at kunne høre hvad han sagde kørte jeg ind til siden. Mens vi sludrede ankom bondemanden, der ejer kvæget, der går derude. Han ville åbenbart snakke med mig og nærmede sig bilen. Han gik rundt om og kiggede ind… og så begyndte der ellers en dyb advarende rumlen i brystkassen hos de to røde.
Havde jeg været en fremmed ville jeg nok været trådt et par skridt tilbage.
Jeg er så til gengæld også ret sikker på, at havde jeg rullet vinduet ned og talt med manden var deres advarsel blevet afløst af glade vip med halen – men i og med jeg var optaget af mobilen og ikke ‘bød ham velkommen‘ blev han betragtet som en trussel.
Jeg fik ikke opklaret hvad han ville.
Jeg var optaget til anden side… af den lækreste telefonstemme jeg nogensinde har lagt øre til 🙂
-
En storm i et glas vand
Der var optræk til uvejr fra morgenstunden, så jeg hastedepakkede Poloen og kørte mod Gerå.
Arabella ville gerne med, men var tydeligt påvirket af nattens dårlige mave. Hun tussede lige så stille ud ad revlerne sammen med mig og lod Lillebror om at te’ sig tosset.
Dét klarer han så også ganske fint alene.
Hjemme igen snorkes der på græsset. Jeg holder et lidt bekymret øje med den gamle… hun virker som sagt påvirket, men hun har spist og drukket lidt og det plejer at være gode tegn. Vi afventer lige morgendagen og ser om ikke det ordner sig selv.
Uvejret, der var optræk til, forblev en blæst i et glas vand. I løbet af de halvanden time vi gik ved stranden trak det længere og længere østover og vi endte med sol på en klar blå himmel.
-
Hundesvømning forbudt
Det er slut med hundesvømning på de danske Blå-Flag strande – i hvert fald for vores firbenede venner. Friluftsrådet herhjemme har netop strammet reglerne, så hunde ikke længere må bade på danske strande med det internationale miljømærke.
– WHO har lavet undersøgelser, der viser, at hunde i badevandet kan medføre E. Coli-bakterier. Det har den internationale organisation Blue Flag valgt at handle på, og kravene er ufravigelige i Danmark, hvis strandene fortsat skal bære miljømærket, fortæller Bjarke Lembrecht Frandsen, konsulent ved Friluftsrådet.
Af alle tåbelige forbud må dette da tage førstepladsen, vildtet og fugle skider og tisser fornøjet i havet for slet ikke at nævne de tobenede badegæster.
Den eneste fornuftige måde at reagere på denne tåbelighed er vist civil ulydighed.
Der er ikke blåt flag ved Borgmestermolen selvom badevandskvaliteten er fin, så vi bader som vi plejer – både to- og firebenede
