Udfordret

Til min sidste 1:1 samtale med min chef, blev jeg bedt om at finde nogle ting, jeg kunne tænke mig at gå i gang med. Noget der ville give mig udfordringer i hverdagen udover de opgaver, som jeg efterhånden kan klare på rutinen… han synes, at jeg skulle ud af komfort zonen.

Men hvorfor nu det?

Mit meget introverte væsen trives jo netop med rutinerne. Det kendte. Og hvorfor skal jeg ‘yde vold’ på mig selv for at passe i en verden, hvor jeg netop ikke er komfortabel?

Vel vil jeg ej!

Jeg har forlængst forliget mig med den side af mig og har ikke behov for at blive ‘kureret’ – jeg er nemlig præcis, som jeg skal være!

Jeg skal til samtale igen i morgen, og jeg ved, at han vil spørge ind til mine overvejelser. Jeg har bestemt ikke noget mod nye opgaver – slet ikke – men det er bare ikke nødvendigt at ‘opfinde’ udfordringer og det er hvad jeg har tænkt mig at sige.

Vi skal snart overtage en større opgave fra en anden afdeling og sammen med den øgede travlhed vi ellers oplever tænker jeg, at der er udfordringer nok for en stund.

0

9 Comments

  • Catarina

    Jeg synes bestmt ingen skal have udfordringer med mindre de selv synes det er k eller kommer på dem selv – at bede andre om det uden at de har nævnt det er for mig uforskammet. Håber du får sagt hvad du føler omkring sådan noget.

  • Helle K.

    Lige mine ord 🙂 og jeg hørte en eller anden kendt og klog mand eller kvinde udtale sig om netop dette for ikke så længe siden – jeg er så ked af, at jeg ikke fik noteret hvem og hvor, så man kunne henvise til det.
    Det må da være nok, at du fortæller, hvordan du har det med “nye udfordringer” – skulle man da mene.
    Hvorfor er det forbudt at være glad for det man har/kan/vil? Jeg håber, at du får ham overbevist om, at du ved bedst.

  • Anita

    Hold nu kæft, hvor er det godt skrevet, Mette. Jeg kan kende mig selv alt for godt i den situation og i de overvejelser. Desværre var jeg ikke så klog på mig selv dengang, så jeg tænkte slet ikke på at man kunne sige fra. Havde egentlig heller aldrig tænkt på mig selv som introvert – nærmest tværtimod. Håber at du kan holde fast, men det tror jeg nu, du kan!

    • Mette

      Det kan jeg og det gjorde jeg 🙂

      Jeg har brugt et stor del af mit voksenliv på at føle mig underlig og forkert. Det gider jeg ikke mere. Verden må bare se at acceptere/respektere ‘os’ også…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *