Hvidt julehåb

»Nordjylland kan være heldig, at få et lille drys.«

IMG_7083
Der er ikke meget vinter over det her landskab…

Det er TV2 vejret, der giver et lillebitte håb et lille hvidt drys lige præcis her, hvor jeg skal holde jul.

Skal julestemningen indfinde sig de næste 5 dage kunne vi også sagtens bruge lidt hjælp. Jeg gjorde ellers som jeg proklamerede i går… fyldte huset med julemusik og gav mig til at bage.

Desværre glemte jeg ½ tsk salt i dejen og denne omgang julecookies blev ikke heeelt som ønsket. Bedre held næste gang.

Jeg er gået på juleferie – desværre ikke med nogen god mavefornemmelse. Der mangler stadig masser af arbejde inden vi er i mål med de opgaver, der skal være færdige til årsskiftet. Der er altid nogen, der er med på en badebillet, men langt de fleste har gjort hvad de kunne for at hjælpe de pressede afdelinger. Jeg lod mit arbejde ligge og har brugt dagen på at installere maskiner og jeg håber, at min hjælp har kunnet gøre bare en lille forskel.

I morgen skal jeg sove længe, sumpe i nattøj hele formiddagen og lave mindst muligt inden juleforberedelserne for alvor går i gang søndag.

weekend

2 Comments

  • Catarina

    Jeg håber vi hører med til Nordjylland 😉
    Jeg har læst at nogle steder i UK får de hvid jul og sneen der, først falder den. 24. og vejrudsigten “spår” at den smule sne, måske rakker Danmark weekenden efter jul – et par dage for sent, men bare det der kommer noget hvidt fra oven der kan lyse op, er da bedre end ingenting. 🙂

    • Mette

      Arrr… det er nok at udvide landsdelen lige rigeligt 🙂

      Bare vi så endda kunne få noget frost… alt det pladder de hunde slæber med ind gad jeg godt slippe for.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *