• Et øjeblik...

    Lørdagsbilleder

    Det er ikke ubetinget nogen fordel, at Æblehuset ligger tilbagetrukket fra vejen. I hvert fald ikke under en snestorm. Der skulle skovles meget sne før jeg var i stand til at bakke Poloen ud af carporten.

    IMG_9043 Men ud kom den. Og ud kom vi.

    IMG_9072
    På vej i mosen
    IMG_9083
    Hvad mon han finder?
    IMG_9101
    Sneen rystes af
    IMG_9110-2
    Snekamp
    snepage
    To på tur
    IMG_8993
    Man skal IKKE spise den gule sne

    Det har sneet stort set uden ophør siden i går og det vælter fortsat ned. Der ligger rigtig meget sne i Hals og da det samtidig fyger en del er vejene efterhånden pænt ufremkommelige.

    Jeg er ikke sikker på, at vi kan komme i mosen i morgen… Ulstedvej ligger vinkelret på vindretningen og det fyger fra de åbne marker. I formiddag lå allerede store driver, der skulle køres slalom mellem.

    Hvis det her fortsætter, tænker jeg, at mandag bliver en hjemmearbejdsdag.

  • Et øjeblik...

    Den dag vinteren kom til Vendsyssel

    Det har været en dag med forhindringer… mest som følge af vintervejret, som gjorde sit indtog over Nordjylland.

    Væltede busser, fastkørte busser og busser, der ikke kan forcere den mindste stigning var vist den største årsag til det trafikale kaos.

    Direktør for Nordjyllands Trafikselskab, Jens Otto Størup, afviser, at busser med helårsdæk er mindre trafiksikre end busser, der har vinterdæk på.

    Jeg tænker, at han skulle skifte kontorstolen ud med en plads bag rattet i en af de røde Volvoer i morgen tidlig – her forventes 20 cm sne i nat – så kunne han mærke på egen krop, hvad det er han byder sine chauffører.

    Det var rigtig grimt at køre. Også i en Polo med 5 stjernede vinterdæk. Landevejen mellem Hals og Aalborg er meget åben og den meget kraftige blæst  resulterede i store driver, som ikke er så sjove at havne i. Men jeg kom både ud og hjem i god behold… dog med stor forsinkelse.

    IMG_9007
    Det er IKKE en havareret bus…
  • Et øjeblik...

    Glæder varer sommetider kort…

    Glæden over en dejlig lejlighed i Aalborg Centrum varede kun nogle få timer til lejekontrakten dumpede ind i indbakken onsdag aften.

    Indskuddet på kr. 16.500 skulle sammen med en underskrevet kontrakt være udlejer i hænde senest 17/1… altså i morgen. En enkelt dag var hvad de fik til at skaffe pengene, overføre dem og sende kontrakten. Jeg synes måske det var at stramme den lidt rigeligt.

    Vi troede så – i vores naivitet – at kommunen kunne hjælpe de unge mennesker med et boligindkudslån, men det gælder udelukkende i almen boliger og altså ikke i private.

    Nåmen der måtte skrives til udlejer og beklages det besvær det måtte have medført.

    Og nu er de så ligevidt og boligløse pr. 1/4, hvis intet andet viser sig.

    De er skrevet op i hver deres boligselskab. Nanna har været medlem i 1½ år og kæresten i 3 år og viser der sig ikke noget meget snart, må de flytte hjem indtil der gør.

    Ja, jeg klager ikke over en mulig udsigt til hendes selskab, men er da ked af det på deres vegne.

    IMG_8985

    Jeg klager heller ikke over udsigten til snestorm og håndbold og sløjd.

  • Jul

    Vintersolhverv

    Årets korteste dag er ikke bare kort men også mørk og grå. Ikke den bedste start på juleferien, som jeg gerne havde set fyldt med udeliv.

    Jeg savner sneen, der kan lyse verden op, frosten og den klare luft… og rene hunde poter!

    I dag kan man læse på satiresitet “Helt normalt

    DMI stilles til ansvar for manglende hvid jul. Vi må spørge os selv, hvad vi skal med et meteorologisk institut, når noget så elementært som en dansk, hvid jul ikke kan arrangeres.

    Jeg er tilbøjelig til at gi’ dem ret. De der metrologer må altså lige spænde hjelmen og skaffe os noget sne og kulde (:

    IMG_8273
    Sne ville pynte gevaldigt på den triste have…

    Lørdag tilbringes i nattøj, med kaffe i koppen og en masse praktiske opgaver, der løses i mit eget tempo. Jeg SKAL ikke noget før mandag middag, hvor jeg har en frokostdate på Duus Vinkælder.

    God weekend til jer derude…

  • Jul

    Mandagssmukhed

    Mandagen lukkes og slukkes med lidt tiltrængt vinter-slash-julestemning… jeg synes, at jeg trænger oven på en mandag, der ikke bare har været våd og mørk men som også har drænet mig for alt overskud.

  • Et øjeblik...

    Glædelig blæsevejr

    Jeg vil ikke påstå, at det var nogen større fornøjelse, at besøge skallerevlerne i dagens pivstorm… men den friske luft var tiltrængt (efter et to timers gabende kedsommeligt orienteringsmøde) og gav røde kinder og et hovede blæst rent for ‘change management’, ‘work arounds’ og hvad har vi.

    IMG_1284-Edit

    Sneen har vi ikke set noget til og hvis den bestemmer sig for kun at husere nede sydpå, skal I ikke høre mig klage.

    Men jeg er klar, hvis den skulle vise sig. Udstyret er rigget til, forbindelsen tjekket og hvis det værste skulle ske, at vi sner inde, kan jeg uden problemer og med en remote desktop klare jobbet her fra matriklen.

    Fa’me smart, hvis du spø’r mig!

  • Et øjeblik...

    Morgen smukhed

    Man behøver ikke nødvenligvis rejse til den anden side af jorden for at få wauw oplevelser.

    Til morgen var en tur ned af markvejen i solopgangen nok. For pokker der var smukt. Og koldt. De 14-16 minusgrader snappede efter næsehårene.

    Smukheden lader sig ikke fange på film. Synet af solen der forvandler frosten til et landskab i glimmer er kun dem forundt, der bevæger sig derud.

    IMG_0709-Edit

    Om et varmt bad er jeg klar til at køre endnu et par flyttelæs.

    Hav en fantastisk torsdag.

  • Et øjeblik...

    Det er i dag et vejr…

    Min ven, her kommer jeg med hyacinter.
    Min ven, nu glemmer vi, at det er vinter.
    Det er i dag et vejr, et solskinsvejr.

    På vej hjem fra job var jeg lige ved at lade mig friste af en smuk buket hyacinter… men så kom jeg til at tænke på det flyttekaos, der hersker derhjemme. End ikke den smukkeste buket kunne gøre mit hjem hyggeligt, som der ser ude lige nu.

    Hyggelig, eller smuk rettere, er til gengæld naturen. Ingen der læser med her kan være i tvivl om at Ninajen og jeg elsker sne.

    IMG_0646-rund

    I dag tog vi turen ned til fjorden og nød den sidste time inden solen gik ned.

    Mine meget store kludetæpper er afleveret hos George til vask. De mindre er jeg selv i gang med. Bagepladerne er rengjort… og det er så vist også, hvad der er sket på flytte-to-do listen i dag.

    I morgen er der atter en dag og listen er lang.

  • Et øjeblik...

    Toogfyrre plus

    Dagens længde er tiltaget med 42 minutter. Det betyder, at vi faktisk kan nå ud mens det endnu er lyst.

    Mandagens fine snedrys gav ekstra lys og vi nød at have god tid til en tur ned af markvejen.

    IMG_0602-Edit-Edit-2-Edit

    Ninjaen var i højt humør og stormede omkring med 180 i timen… hvilket jeg fik at mærke da hun tonsede lige ind i mig, så vi trimlede rundt i sneen begge to.

    Jeg blev spurgt før jul, hvordan Ninjaen klarer at blive ældre. Ældre er i dette tilfælde 6½ år. For desværre bliver de store hunde ikke ret gamle. Vores første hanhund, Otto, blev 8 og han er den af vores hunde, der er blevet ældst.

    Heldigvis er Ninjaen særdeles fit. Hun har aldrig fejlet noget som helst, så jeg satser på, at hun er en af dem, der bliver rigtig gammel.

    Jeg ville rigtig gerne have en hund mere, men jeg har desværre ikke de 12-14-16 tusinde sådan en hund koster… havde jeg det, havde Ninjaen forlængst fået en legekammerat.

    IMG_0588-Edit

    Solen gik ned og vi gik hjem.

    Mandagen er snart forbi og der er en dag mindre til weekenden. Og ferien.

  • Et øjeblik...

    Ninja på tynd is

    To dages frost er ikke nok til frembringe et islag, der kan bære en Ninja. Men ubehaget ved at træde gennem isen var alligevel ikke nok til at afholde hende fra at hente den pind, jeg havde kastet derind (med vilje… dumme dumme mor).

    IMG_0535-Edit-vert

    Det var tissekoldt men uendeligt befriende med den klare luft, kigget til sol og himmel og et lille drys sne til at fortrænge dem sidste tids gråhed. Det ser heldigvis ud til at holde weekenden over, så det bliver ikke weekendens sidste udflugt.