• Et øjeblik...

    Jeg drømmer lidt om..

    – lange traveture i vinterkulden, røde kinder og knirkende sne under støvlerne. Om smukke sneklædte landskaber, klar himmel og rene hundepoter.

    Vejrudsigten gav en lille smule håb om, at vi ville kunne få en smagsprøve i weekenden, men de har vist trukket i land igen.

    Sidste år var vinteren en fesen affære… jeg håber, at den tager revanche i år!

    Weekenden er kun få timer væk.

    Kalenderen er tom, men det betyder afgjort ikke det samme som at weekenden bliver det. Det betyder blot, at jeg er klar til at kaste mig over præcis det jeg har lyst til.

    weekend-1

  • Et øjeblik...

    Winter Wonderland

    IMG_8501

    Bortset fra at jeg efterhånden har fundet alle skåle, gryder og spande frem og dækket min seng i plastik for at opfange vandet, der drypper ned fra loftet, så var søndag tosset smuk og dejlig.

    Jeg har kontaktet husejer Ole… men der er jo ikke umiddelbart noget at gøre andet end at vente på at sneen på loftet er smeltet.

    Heldigvis har Poden en seng, der står i den ende af huset, hvor det ikke drypper. Endnu.

    IMG_8514

    Hundene forstår ikke helt alle de vandskåle, der står rundt omkring. Til gengæld behøver jeg ikke bekymre mig om at tømme dem (:

    IMG_8541

  • Et øjeblik...

    Over halvvejs

    Vi er over halvvejs i ugen og over halvvejs gennem januar.

    IMG_8253a

    Sne, en time ekstra på dagslyskontoen og en besked om at vores bonus på ‘magisk vis’ udbetales i år, hævede denne januar onsdag lidt op over de forgående mørke og regnfulde dage.

    IMG_8281

    Sådan alvorlig vinter kan vi vist godt skyde en hvid pil efter, trods sne og frost på vejrudsigten og så kan jeg vel egentlig lige så godt glæde mig til foråret.

    Jeg har stadig feriedage til gode og gentager successen fra sidste år med mandagsfri hele april. Måske tager jeg lidt af marts med. Bare fordi jeg kan. Og så er der jo også påske og skæve helligdage at se frem til.

    Der er at meget at glæde sig til.

    IMG_8285
    Bjørn? Eller bare en Lillebror!
  • Et øjeblik...

    Skinnet bedrager

    IMG_6768

    Sådan lidt på afstand og med en spejling af den blå himmel på søen, er der smukt herude… men kast lige et blik på fødder og poter, så er glansen ligesom gået af Sankt Gertrud.

    mudder

    Vi drømmer om frost og klar himmel, lange ture i skoven, knirkende sne under støvlerne og kulde, der bider i kinderne.

    Sidste år faldt der ingen sne før jul. Faktisk tror jeg, at vi også måtte vente til efter nytår før vi fik bare en smule hvidt drys.

    Det ville pynte gevaldigt derude på den grå og våde og mudrede verden… og som en bonus ville vi komme hjem med rene poter og støvler.

    Mark Pryde, Hunter Boots landede i min indbakke i dag. Mine defekte støvler var ankommet til Skotland og han ville vide, om jeg ønskede pengene retur eller et par nye støvler.

    Støvler kan jeg ikke undvære og bortset fra utætheden var der intet at udsætte på dem, så jeg afventer, at der lander et par nye – og forhåbentlig vandtætte – Hunters i min postkasse.

  • Folkebil

    Polo… da weiß man, was man hat!

    Det blev ikke til morgen vi vågnede op til et sneklædt landskab som ‘lovet’ i vejrudsigten i går. I stedet regnede det fælt og turen ud med hundene var ikke just lystpræget.

    Når det nu ikke skulle være i nat, så må det gerne vente med kulden til efter weekenden. Bent mekaniker har lovet at hjælpe med nyt batteri til Poloen, som hoster gevaldigt i de kolde morgener. Hvis temperaturen dropper yderligere dør den i stedet for at hoste, så jeg håber vores aftale holder denne gang.

    Jeg har rundet de 100.000 km i den bette blå… siden jeg købte den i april 2010. Det er ikke mange problemer den har givet mig. En ny tank er den dyreste reparation jeg har haft ellers har det udelukkende været småting.

    To gange er den gået glat gennem syn.

    1. gang uden forberedelse overhovedet og 2. gang med skift af to positionslyspærer til 20 kr.

    Det er sgu da ret godt gået af sådan en gammel svend fra 1991.

  • Et øjeblik...

    Vinterbarn

    Der er ikke mange lyse minutter at tage af når jeg skal lufte hundene om eftermiddagen. Det er direkte hjem, i hundetøjet og så afsted – ellers når vi kun en halv time og så er der mørkt.

    I dag nåede vi at trave godt en time, men så var solen også gået ned da vi nåede Poloen.

    Jeg kan godt li’ både mørket og vinteren og sneen og kulden – faktisk trives jeg allerbedst ved lavere temperaturer og jeg tænker, at jeg nok burde bo i Nordnorge eller Alaska.

    IMG_6273

    Solen har skinnet både tirsdag og onsdag over det nordjyske. Ikke hele dagen men nok til, at jeg tænker på dem som solskinsdage.

    I morgen er sidste arbejdsdag i denne uge. På fredag drager vi til hovedstaden hele banden til vores årlige komsammen. Vi skal som tidligere nævnt spise hos Brdr. Price og det er vi flere fra det mørke Jylland, der ser rigtig meget frem til.

    Frokosten i morgen er også imødeset med glæde. Vi har nemlig fornøjelsen af at være kolleger til to ‘Gastromænd‘ og de vil indtage vores kantine i morgen og præsentere en af retterne fra deres nys udgivne kogebog ‘Gastromand‘.

    Utroligt så fornøjet man kan blive, når bare maden er god 🙂

  • Et øjeblik...

    Det blæser en vældig vind fra øst

    Klokken 10 i formiddag begyndte sneen at vælte ned over Nordjylland. En times tid senere blev jeg enig med mig selv om at køre hjem og klare resten af arbejdsdagen fra hjemmekontoret.

    snastorm2

    Det var grimt at køre. Verden stod i ét og flere gange på turen kunne jeg faktisk ikke se Falck bilen, som kørte foran mig. Jeg priser mig lykkelig for mine 5 stjernede vinterdæk, som holder den bette blå stabilt på vejen.

    Den kraftige østenvind er helt usvækket herude ved kysten. Sneen fyger rundt og lægger sig på ganske kort tid i store driver. Ikke bare på vejene, men også i min carport. Da arbejdsdagen var slut, måtte jeg grave mig ud til vejen for at få Poloen ud, så jeg kunne komme ud med hundene og på indkøb.

    Jeg tænker, at der må en ekstra tidlig start til i morgen, hvis også jeg skal ud med sneskovlen…

  • Et øjeblik...

    Vinterdage

    Vi sov længe i dag. Meget længe. Håndboldkamp, rødvin og godt selskab i kombination gjorde det åbenbart tiltrængt (:

    IMG_9387

    Efter morgenmaden blev hundene pakket og vi kørte nord på til Gerå, hvor vi kan have verden for os selv.

    IMG_9361

    Jeg havde alt mit varmeste tøj på og alligevel rev vinden, så jeg var kold helt ind i knoglerne da vi kom hjem. Efter et varmt bad er vi klar til at indtage først køkkenet med noget madlavning og derefter sofaen med en go’ film.

    En lørdag af de absolut bedre (:

    IMG_9363

    IMG_9366

    IMG_9373
    De red mod vest… øhhh øst!
  • Ninjaen og Lillebror

    Chill faktor -15

    Inde i byen, hvor der er læ for vinden, er temperaturen tålelig, men når man kommer ud på de åbne marker er chill faktoren -15 og så bider kulden altså seriøst.

    IMG_9249
    Der lokkes med godbidder som det ses af spejlingen i øjet (:

    Dagen er allerede tiltaget med over en time… og lige som kulden kan det mærkes.

    I dag gik jeg i mosen med hundene kl. 16:30 og der var fortsat lyst. Sneen bidrager selvfølgelig også, men ingen tvivl om at vi går mod længere dage.

    snepage

    Jeg fik en trist besked fra Daniel og Søren i dag. Hermione, den eneste tæve fra vores ‘Harry Potter’ kuld, blev aflivet i dag. Hun havde fået konstateret lungekræft og måtte aflives blot nogle få måneder før hun blev 7.

    Hermione er vokset op i Billund sammen med en kuldsøster til Arabella.

    Det er så fandens med de store hunde. De bliver desværre ikke ret gamle. Vores første hanhund blev knap 8 og vores gamle tæve, hende der blev mor til vores to kuld, nåede kun lige at blive 7. Når jeg reagerer på alle små forandringer hos Ninjaen, er det altså ikke uden grund. Hun er 7½ og jeg ved, at hver dag hun er rask og glad er en gave.

    Hermione vil blive savnet af Søren, Daniel og Ava, men jeg ved i mit hjerte, at hun har haft et vidunderligt hunde liv.