Efter en veloverstået 80 års fødselsdag har jeg planlagt, at ligge på den meeeget lade side denne 1. søndag i advent… ja altså bortset fra, at Ninjaen selvfølgelig allerede har været ude i kulden og sneen.

Jeg tænker, at det bliver dagen hvor jeg, iført nattøj, tager hul på de 10 afsnit af Forbrydelsen, som ligger klar på harddisken… måske.

Sent i aftes opdagede jeg en privat besked på min FaceBook, som havde ligget ulæst i næsten 14 dage. Det er ikke første gang en besked er røget ned i mappen ‘Andet’. Beskeder som havner her fremstår ikke som nye og ulæste – hvorfor og hvordan de havner der, aner jeg ikke.

Nåmen for at gøre en lang historie kort, så var det en undskyldning fra en kvinde, som for nogen tid siden ringede til mig på jobbet og skældte mig huden fuld for at ville stjæle hendes kæreste. Jeg blev temmelig paf dengang… både over opringningen og den uberettigede anklage… og jeg blev mindst lige så overrasket over – så længe efter – at få en undskyldning.

Jeg tænker, at begge dele kræver en vist portion mod.

Er det i øvrigt ikke sådan, at man ikke kan bryde ind i et forhold… man kan kun bryde ud? Og er det ikke også sådan, at man ikke kan stjæle nogen, som ikke vil stjæles?

I bagkundskabens klare lys var det i hvert fald gået op for hende, at det var hendes ‘kæreste’ og deres forhold, der var problemet og ikke undertegnede.

Jeg tænker, at hun har ret.