• Et øjeblik...

    Ikke her…

    Man siger at den 17. januar er året mest deprimerende dag… hvorfor ved jeg ikke. Solen skinnede hele dagen, min far har fødselsdag og fylder 81, håndbolddrengene fører 29-23 over Serbien og der er højt humør omkring mig…

    Ingen fare for depressioner her 🙂

  • Et øjeblik...

    Arktisk nærmest

    Lige siden ordene “global opvarming” blev introduceret i vores sprog, har vi oplevet nærmest arktiske vintre i Danmark. Jeg synes måske nok, den lader vente på sig… den globale opvarmning. I dag var der så koldt, at kulden snappede i de små hår i næsen og selv mit varmeste tøj kunne ikke holde kulden ude.

    Tilgengæld kom der julenat en lille smule varme fra uventet kant, som gjorde mig glad helt ned i maven. Men det er en helt anden historie.

    Den rødhårede lader sig ikke anfægte af de lave temperaturer – hendes pels må være varm… ellers ville hun vel ikke rulle sig i den kolde sne eller stikke hele hovedet ned i driverne!

    Her stikker hun dog ikke hovedet nogen steder hen… en flok rådyr har paralyseret hende fuldstændig… og hun dem 😉

  • Jul

    Juleaftensdag

    Alt ånder fred og ro i Nordjylland… altså rent vejrmæssigt og vi får heldigvis ingen problemer, når vi skal ud og køre de næste par dage. Det fyger en smule men ellers er det “Mette vejr” – med blå himmel, isnene kulde og knirkende sne under støvlerne 🙂

  • Et øjeblik...

    Hvid jul

    Aalborg Lufthavn er blevet lukket pga. sne og havde jeg vidst, at der skulle komme så meget af det hvide drys, at vi ville sne inde, havde jeg nok provianteret lidt i går.

    Nu må vi altså leve af, hvad køleskab og fryser kan byde på… jeg kan dog berolige jer med, at både Poden og jeg har huld nok til at overleve selv en mindre hungersnød, så en snestorm burde ikke kunne gøre det af med os heller 🙂

    Julen bliver hvid heroppe igen i år. Vejrudsigten melder om minusgradere helt frem til fredag, så medmindre meterologerne tager helt fejl, bliver sneen ganske givet liggende hele ugen. I skal ikke høre mig klage.

    Og nu vil jeg iføre mig det helt store vinteroverlevelsesudstyr og gå en tur med den rødhårede… det gi’r så dejligt røde kinder 🙂

    God lørdag!

  • Et øjeblik...

    Der er smukt derude

    Uanset hvad andre måtte mene, så elsker jeg altså det her vejr.

    Jeg nåede lige akkurat hjem inden solen gik ned. Tågen hængte over landskabet, ikke en vind rørte sig og sneen knirkede under støvlerne… arjmen altså, hvis man ikke synes det er dejligt så….

  • Et øjeblik...

    Søndag når den er bedst

    Fire fantastiske på en søndag

    1. En times travetur i den sneklædte skov
    2. Kommer hjem og ser, at Hr. Bjerre har været sød også at skovle min sne
    3. Ind under den varme bruser og så i rent nattøj
    4. Kaffe i kruset og en fed film på dvd’en

    – søndag er ikke så ringe endda!

  • Et øjeblik...

    Kuldeindex -18

    Jeg havde ikke kalkuleret med chillfaktoren da den rødhårede og jeg drog ned på marken med kamera og vanter uden fingre. Selvom termometret blot sagde -3 grader, så føltes det præcis som de -18 grader som TV2’s vejrudsigt lovede. Og det er længe siden jeg har oplevet det har været så tissekoldt. Fornøjelsen ved at fotografere var ikke ret stor – det var ganske enklet for koldt at have fingrene oppe af lommerne, så det blev kun til et par enkelte skud.

    Det undrer mig, at den rødhårede ikke ser ud til at fryse det mindste… faktisk bruger hun en del krudt på at stikke hovedet ned i sneen og rulle begejstret rundt.

    Klokken var ikke mere end 10 i 4 og solen er kun lige akkurat at se i horisonten…

  • Et øjeblik...

    Frosset ude

    Peter, can you promise me snow?

    Men nej, det kunne Peter ikke da hun ankom til Danmark for en måned siden – men i dag troede lille indiske Ipsitha, at Peter nærmest var Gud!

    Gud var ikke ligefrem det første jeg tænkte på til morgen, da Poloen i bogstavligste forstand havde frosset mig ude. Jeg kunne sagtens låse op, men åbne dørene… NIX. Det lykkedes mig til sidste at flå døren i passagersiden op og så måtte jeg kravle ind den vej.

    Nu er gummilisterne sprayet med silicone. Der er påfyldt sprinklervæske… frost sikker. Bagrudeviskeren er skiftet. Vinterdækkene er monteret…

    – er der så andet der kan gå galt mon?

  • Et øjeblik...

    Så blev det da vist vinter

    Et par hundeluftere, et avisbud og den lysebrune ninja med kælk var de eneste, udover den rødhårede og jeg, der havde vovet sig ud denne eftermiddag.

    No wonder… for vinteren er dæleme kommet til det nordjyske med bidende kulde og piskende sne.  

    Om lidt skal der bankes endnu en omgang pebernødde dej sammen – 1. portion er til min store glæde gået som varmt brød og til morgen medbragte jeg de sidste vi havde herhjemme.

    Nye må bages til alle de søde tænder 🙂

  • Et øjeblik...

    Sneindianere

    Et par af mine indiske kolleger kom til morgen med strikhuer trukket godt ned over de mørke øjne men havde smil på læberne. De synes godt nok det var koldt, men det var alligevel eksotisk og spændende med den smule hvidt drys vi fik til morgen. Det snakkede vi så lidt om, og jeg er ikke helt sikker på, at de troede mig, da jeg fortalte om sidste års snemængde. De synes det lød forfærdeligt og stirrede på mig med vantro, da jeg med et smil udtrykte, at jeg synes sne er pragtfuldt…

    Den gik de lidt og tyggede på… diskuterede hen af gangen og så vente de tilbage… take this a compliment. When we look at your constant smile we can understand why the danes are said to be the happiest people in the world.

    Hvem ville ikke tage det som et kompliment 🙂

    Og så håber jeg, vi får noget sne de kan mærke, inden de rejser tilbage til Bangalor.