-
Op ad bakke
Jeg har feber på fjerde døgn og er ved at være pænt træt af inaktiviteten, der følger med. Træt af appetitløsheden. Træt af at være træt.
Energien rækker ikke til meget andet end at ligge på sofaen og se fjernsynets mere eller mindre interessante udbud af programmer. Og det bliver man sq også træt af.
I dag bliver min far 87, men jeg tænker, at det er bedst, at jeg holder mig væk. Der er ingen grund til at møde op og smitte nogen… i deres alder er en influenza (hvis det er det jeg fejler) ikke at spøge med. Han må nøjes med et tillykke pr. telefon og et besøg, når jeg igen er rask.
Og skal vi så ikke aftale, at det er sidste dag med feber? Tak.
-
Soundtracket til min tirsdag
En artikel i Berlingske netavis bragte mig til norske Thomas Dybdahl.
Rett og slett dritbra..!
-
Et strejf af varme og optimisme
Tirsdagen kom med et lille strejf varme og noget, der nemt kunne minde om dejlig sensommer.
22 grader sagde iGo, da jeg nåede Hals og med nærmest ingen vind mellem træerne i Trekantskoven var vi ikke til at drive hjem igen.
Tirsdagen bragte også et lille strejf af optimisme. Vi var meget pludseligt indkaldt til en orientering med ‘mødepligt‘… noget, der kan få alarmklokkerne til at ringe og knuden i maven til at strammes mere end den normalt er.
Lige i dag fik mødet dog et mindre alvorligt indhold… i hvert fald på den korte bane.
Vores øverste chef meddelte, at han havde fået nyt job og at hans efterfølger var udnævnt. Som en kærkommen afveksling er det en chef, der får base i Aalborg… meget ulig den kedelige tendens, at alt trækkes i retning af hovedstaden.
En samtale med en god ven bragte yderligere ro i maven og selvom jeg også er realist og er helt klar over, at roen kun er midlertidig, så vil jeg gerne havde lov at nyde det lige nu og her. Og strejf mig så bare igen.
-
En mindre detalje
Tirsdag blev sådan en dag, hvor jeg tog bukserne omvendt på og opdagede fadæsen for sent… der var allerede både knæ og røv i dem og at vende dem, ville se endnu mere underligt ud end at have baglommerne siddende foran.
-
På en stormfuld tirsdag
De sidste dages traveture har været præget af regn og kraftig blæst og har på ingen måde været motiverende for at lægge lidt ekstra kilometer i benene.
5,1 km i går og kun 4,2 i dag er en rigtig elendig start i forhold til det mål, jeg har sat mig for februar. Selvfølgelig er det bedre end at sidde hjemme i sofa’en men alligevel ikke godt nok – jeg må tage revanche, når solen skinner.
Apropos solskin, så snakkede vi ferieformer på jobbet i dag.
En af mine kolleger har lige har været 3 uger på Cuba, en anden har kørt tværs over USA på motorcykel og en tredie vil helst bare i sommerhus. Mine feriedrømme har forandret sig en del. Da Poden var mindre tog vi gerne på charter. Det var nemt og bekvemt. Men den ferieform gider jeg ikke længere. Skal jeg på ferie vil jeg noget andet og det behøver hverken være nemt eller bekvemt.
Økonomien sætter en naturlig grænse for realisering af drømmene – men havde jeg muligheden, ville jeg flyve til Island, sejle op langs Norges kyst, køre rundt i Cornwall, gense New York, opleve Alaska…
Det er alt sammen sat på min bucket liste og så satser jeg på, at pensionselskabet holder, hvad de lover og jeg bliver en gammel rich-computer-bitch.
-
Overload
Jeg hørte til morgen i radioen, at den menneskelige hjerne på en hel almindelig dag, behandler informationer, der svarer til 74Gb data. Det er en pæn slat.
De sidste dage er jeg nu ret sikker på, at jeg er laaangt over en 1Tb.
Hvis jeg troede, at jeg skulle have en stille efterårsferie på kontoret, så tog jeg nemlig alvorligt fejl. Arbejdet vælter ind og da vi også forsøger at samle trådene omkring vores nye Polen lokation (fordi ingen andre gør), så er hver stump at min energi brugt inden klokken ringer ud.
På positiv siden så gør den ekstra travlhed, at jeg kan lægge de ting, jeg ellers tumler med lidt på standby.
Og det er velkomment.
Velkommen efter sådan en dag er også turen i skoven, den nemme mad og at kunne lægge benene op i sofaen og lave absolut INGENTING andet end lade sig underholde af hvad fjernsynet nu måtte vise.
-
Nu med oliesuger og meget våd hund
Status efter tirsdagen…
Plæneklipperen har fået skiftet en eller anden ‘membran’ og er (efter jeg har bøvlet med at tømme olien med min nyindkøbte oliesuger) igen kørende.
Jeg har skiftet en forlygtepære på Poloen. Status på lygteføringen er herefter: kørelyset tænder nu kun positionslyset og én baglygte (her indsættes irriteret og undrende smily). Nu skal jeg igen huske, at tænde lyset og der er igen fare for, at jeg glemmer at slukke det (endnu en irriteret smily).
Det lykkedes ikke Lillebror, at fange aftensmaden selv. Han gav ellers sig selv to optimistiske forsøg. Samtidig sagde vi farvel til den den lækre bløde citronduftende pels og goddag til en meget våd hund.
-
Novemberblues
Natten til tirsdag blev en af de her, hvor søvnen havde mere end svært ved at indfinde sig. Det er ikke nogen god indledning til en lang og travl arbejdsdag, så der blev mest kørt på rutinen i dag.
De opgaver, hvor der skal visiteres og diskuteres med kunden om deres ønsker er nice-to-have eller need-to-have tager jeg i morgen, hvor overskuddet og evnen til diplomati forhåbentligt er større.
Der var slået græs på den store eng i mosen og vinterbaderen Lillebror spottede med det samme, at der igen er fyldt masser af badevand i søen.
Som I kan se bader han i solnedgangen. Jeg kører hjem fra job kl. 14:45-15:00 og alligevel kniber det med at nå ud i lyset. Det er derfor stærkt begrænset, hvad der bliver taget af billeder på hverdage.
Det er i det hele taget begrænset, hvad der foregår af aktiviteter på hverdage på denne tid af året.
Det er mest af alt tiden til indendørs hygge, gode bøger, fede film og varme hunde ved fødderne.
-
Men æblekagen… dén var god!
Ham der det lange orangeaderør som jeg deler skrivebord med, kan sætte kvalmende mængder æblekage til livs… jeg siger det bare! Jeg havde lavet dobbeltportion til 5 mennesker og da jeg kørte hjem var der kun ganske lidt tilbage i skålen og hovedparten var røget i hans mave.
Mandag har været hektisk og fyldt med forstyrrelser på jobbet. En af de her dage, hvor jeg har pisket rundt og alligevel ikke synes, at jeg har fået en skid fra hånden andet end at slukke en masse ildebrande. Jeg satser på mere ro i morgen, så jeg kan få tid til at gøre noget ved den evigt voksende bunke.
Mandag blev også dagen, hvor jeg måtte ansøge firmaet om et lån for at klare januar måneds udgifter. Som nogen måske husker opsagde firmaet i foråret alle vores lokalaftaler og ændrede vores løn fra at være forud til at være bagud. Det betyder jo så at vi ingen løn får i januar.
Flot ikke?!?
Nåmen storsindede som de er – *host* – kan vi låne en månedsløn og afdrage dem over 18 måneder. Det vil sige, at jeg i mit i forvejen stramme budget, skal finde luft til at afdrage en månedsløn. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige… jeg er så skide ærgerlig over at opleve, at den virksomhed hvor jeg har lagt hele mit arbejdsliv nu bliver ødelagt af ussel mammon.
Men æblekagen… den var god 🙂
-
High five til Lillebror og tirsdagen
- Fri fra job kl. 13
- Selskab af Poden
- Fødselsdag med kanelsnegle og æblekage
- Gæstekok i mit køkken
- Downton Abbey i mit fjernsyn
Tirsdag har været ret ok.
