• Ninjaen og Lillebror

    Risiko for skybrud…

    Ja tak, det tror jeg på. Jeg lignede mest af alt en, der havde deltaget i en Miss wet t-shirt konkurrence da jeg kom hjem fra stranden med hundene.

    2014070810

    Der var så fint da vi ankom til Borgmestermolen med lidt sol og kig til blå himmel, men så skal jeg love for at sluserne pludselig blev åbnet. Inden vi nåede bilen lignede jeg en, der var faldet i vandet med alt tøjet på… og iført sart rosa t-shirt kan I nok tænke jer til resultatet.

    Heldigvis var vi alene på stedet bortset fra en landmand i traktor og han havde vist andet at se til.

    201407086

    Hundene deltog i samme konkurrence, dog helt frivilligt

    201407088

  • Et øjeblik...

    Hun fik fred

    På vejen hjem fra job smuttede jeg omkring mine forældre for lige at høre, om der var nyt fra hospitalet i Dronninglund

    Status er, at Susse døde i går, meddelte min far

    Min faster Susse døde blot nogle få timer efter min mor og jeg havde været oppe og kigge til hende – men som jeg nævnte i går, var ingen i tvivl om, at det var et døende menneske, der lå i den seng. Hun sov lige så stille ind uden smerter og så kan man vist ikke forlange mere.

    Hun har gjort det nemt for de efterladte ved at bruge ‘Min sidste vilje‘. Hun har i mindste detajle selv planlagt hvad der skal ske på torsdag, hvilket tøj hun skal have på og hvilke salmer, der skal synges. Hun bisættes fra Hals Kirke, med urnenedsættes ved Nørresundby Kirke hvor min fars familie har et familiegravsted. Her ligger i forvejen hendes forældre og søskende.

    De er kun to tilbage ud af en børneflok på otte.

    familiennielsen
    Hele familien Nielsen til min farmor og farfars sølvbryllup. Bagerst fra venstre er det min far Henry, Erik, Bitten, Teddy, Susse, Tommy og foran dem efternøleren Peter. Deres lillebor Keld døde som helt lille.

    Deres ældste bror, min far, kommer til at glimre med sit fravær i det gravsted. Han er nemlig en sømand verden – og har både søgt og fået tilladelse til at få sin aske spredt i havet, når hans tid kommer.

    Bisættelsen på torsdag falder desværre sammen med et fælles afdelingsmøde i Odense. Vi kører fra Aalborg tidlig torsdag morgen og kommer først hjem hen på aftenen. Jeg skal have besluttet inden i morgen, om jeg bliver hjemme til bisættelsen eller om jeg er nødt til at tage med til Odense.

  • Et øjeblik...

    Feel good tirsdag

    Jeg har optur over

    1. at modtage en særlig hilsen fra NL
    2. at få uventede gæster til middag
    3. at hente friske krydderurter i haven
    4. at kunne spise på terrassen
    5. og drikke god, kold øl til (:

    IMG_2581

  • Et øjeblik...

    Mens vi venter

    IMG_2239

    Da jeg kørte hjem fra job i fredags var ingen af rapsmarkerne på vejen sprunget ud endnu – men pinsens fine vejr har gjort en forskel, for nu ligger der den ene fine gule mark efter den anden.

    De havde så taget sig bedre ud i det solskin jeg stod op til i Hals, men jo tættere jeg kom på Aalborg, jo tykkere blev alt det grå.

    Gul gør glad… og smuk er også mælkebøtten (:

    IMG_2248

    På kontoret venter vi i spænding på at høre nyt fra Jesper, som i dag bliver far for første gang. Vi har fulgt med i op og nedture de sidste 9 måneder og har til morgen fået besked om, at fødslen er gået i gang.

    Endelig er gået i gang (:

    21. maj… det er da en god dag at blive født ♥

  • Et øjeblik...

    Der er noget ved december

    Tirsdag var god.

    • Ingen urimelige kunder og ingen fnidder hverken her eller der.
    • Arbejdet flød i en lind strøm. Lige tilpas til, at jeg kunne følge med alene, hvilket jeg var nødt til da min makker havde lagt sig syg.
    • Oraklet var tilgengæld på sin plads efter en fridag og fik igenigen med lidt stædighed og sine fikse fingre repareret min pc, som havde tabt ‘Ctrl’ knappen.
    • Julebrevet til min gamle tante er færdigt og så snart ordene er garneret med passende billeder er det klar til afsendelse.
    • Poden har klaret den allersidste julegave.

     

    • Der lå en sød julehilsen fra Nissebosserne i postkassen, som også indeholdt et fint fjersmykke til de særligt udvalgte og sødeste nissepiger (:
    • Der lå også bekræftelse på, at Poden er optaget på HG med start 17. januar. Studieturen, som ligger kort efter studiestart, går til Berlin – måske knap så heldigt (se her)

    Tirsdagsfreden har sænket sig… der er nu noget ved december!

    PS: hvem fik den fanstatiske idé at forære Ninjaen et pivedyr? :-/

  • Et øjeblik...

    Pludselig er det forbi…

    Sommeren forsvandt lige pludselig og blev afløst af regn, blæst og mørke morgener. Men også med glimt af efterårssol og smukke septemberfarver.

    Jeg bokser fortsat med lidt udfordringer i privatsfæren. Ikke noget alvorligt, men alligevel noget der trækker energien ud af kroppen. Når mor sådan hænger lidt med skuffen er det godt, at have en datter som ved at en tom vaketøjskurv, nyvaskede gulve og en hund der er luftet gør hverdagen temmelig meget venligere.

    Fik jeg sagt, at sådan en pige har jeg (:

    På vejen hjem fra job lagde jeg vejen forbi et sted, som plejer at kunne fylde mig med… latter, glæde, smil. Men det er også forbi. Her er ikke længere hverken varme, smilende øjne eller kram at hente.

    Det er ikke afløst af regn og blæst – snarere af ligegyldigt gråvejr.

    ØV.

    Nåmen… det går nok altsammen, og hvis det ikke gør, så går det også alligevel.

  • Et øjeblik...

    Plads til forbedring…

    Det har været en skidt dag.

    I går var også en skidt dag.

    Smilet og latteren er langt henne og hente.

    Meget langt.

    Jeg er træt, hudløs, irritabel, spids, humorforladt, smålig… det går ud over de forkerte og jeg ved det.

    Sorry!

    Jeg satser på, at onsdag bliver bedre…

    Du får mig tilgengæld ikke til at synes, at udsigten til efterårs og uvejr er træls… tværtimod… det er tid til indendørs hygge og stearinlys.

    Og det gider jeg faktisk godt.

    Når det nu alligevel ikke kan være anderledes.