-
Uorden forvandlet til sirlige bunker
Forberedelsen til onsdagen startede med en forsvundet t-shirt.Det udløste en gennemgribende oprydning i klædeskabet og sirlige bunker af bluser, bukser og trøjer i skabet samt en sæk til genbrug og en sæk til affald.
Uden i øvrigt at før omtalte t-shirt dukkede på.
“Den ligger da nede i bryggerset“, meddelte Poden…
– da jeg var færdig :-/
-
Vi tog vestpå
Lønstrup, Rubjerg Knude, Nørre Lyngby, Løkken, Saltum…
Poloen, Poden og jeg var på tour langs vestkysten. (Poloen igen med korrekt ophængt udstødning).
Der var tid til at shoppe, sole, spise is og bade… faktisk det første vesterhavsbad i år. Og det var dejligt… lidt koldt, men dejligt.
I morgen lover de endnu en meget meget varm dag og jeg regner med, at vi besøger Skagen til mere shopping, solen og baden.
Fik jeg sagt at vi holder ferie og at vi er ret godt tilfredse med sommerudsigten for de næste dage?
Det gjorde jeg vist 🙂
-
3. påskedag
De sidste feriedage brændes af. En i dag som en slags 3. påskedag og en på mandag. Så fik de ben at gå på.Jeg har ikke lavet en fløjtende fis. Altså bortset fra at stå op kl. 04:45, køre Poden til morgenmalkning, lufte Ninjaen, vaske tøj, lavet en indbydelse til en 50 års fødselsdag, støvsuge bilen, drikke en masse kaffe og se noget underlødigt tv. OG have besøg af vinsnobben ikke at forglemme.
Ellers intet. Og det er vel derfor, det hedder en fridag. Eller noget.
Podens dag er anderledes travl:
04:30 – vækkeuret ringer
05:30 – morgen malkning
08:00 – skole
15:30 – aften malkning
17:00 – teori undervisning
20:00 – hjemJeg tænker hun er træt, når hun lander i Vodskov ved 21 tiden… og jeg kan allerede høre hende stønne over, at onsdag starter lige så tidligt. Det er hårdt at være landbrugselev (:
-
Pitstop
Uventede gæster, omend kun på et (for) kort kaffe pitstop, kan faktisk redde enhver dårlig dag. Også en dødsyg tirsdag.
Vi fik lige vendt verdensituationen – den korte version. Og med Poden i Irland, nu på anden uge, var det naturlige spørgsmål: savner du hende?
Det mærkelige er, at det gør jeg faktisk ikke. Ikke på den der hjerteskærende måde, der gjorde en adskillelse uudholdelig da hun var yngre. Og er det ikke den naturlige udvikling for en mor og hendes 17 (snart 18) årige datter..?
Arbejdet er fuldført… man giver slip… og får sit eget liv… begge to.
Jeg tror det!
…
Og når hun så ringer og lader sin milde røst lyde 10 minutter senere, savner jeg hende alligevel lidt (læs: meget) og så er resten af dagen glemt og borte.
Jeg blev et kram (to faktisk) og et smil rigere… tirsdag endte godt!
-
Nåmen…
… skal vi ikke bare aftale, at onsdag bliver bedre så?!?!
-
Fodspor i sneen
Fodspor i sneen
ligemeget hvor du rejser hen
bare du ved
jeg følger med
som stjernen højt på himlen…
Sibirisk kulde, siger de i vejrudsigten. Det tror jeg på. Det er allerede så tisse koldt at de korte øjeblikke vanterne er af for at skyde et billede er nok til at fingrene er smertefulde kolde.
Og det er ikke toppet endnu, siger de.
Brrrrr…
-
Tirsdags takeaway
Det blev en novembertirsdag hvor
- jeg blev inviteret på Mortens And
- en Kvickly medarbejder fik mig helt op i det røde felt
- Poden igen er 37,5 grader
- jeg fik råbt RØV mere end en gang
- jeg fik bekræftet, at det er forskellighed, der gør os spændende for hinanden
- vi fik udsigt til en rigtig spændende søndag
- jeg fik besøgt min far og transporteret min mor
og så dagens kloge ord: At give slip – er ikke det samme som at miste grebet.!
-
I dag var det sommer
Nogen dage havde man gjort bedst i at blive hjemme under sin dyne. Den her var en af dem. Jeg havde sovet skidt, havde en dårlig hårdag og mensessmerter. Ingenting lykkedes og det føltes som om al teknik i hele verden havde rottet sig sammen imod mig 🙁
Min makker er netop gået på 3 ugers ferie – så i morgen har tingene dæleme af at arte sig ellers ramler det hele da. Heldigvis er min ønlingsmakker, at træffe på Lync fra Århus, så kan jeg altid tude ud ved hans brede skuldre, hvis det bliver nødvendigt. Jeg er ikke helt overladt til mig selv før i næste uge, hvor også han er på ferie. SÅK. Jeg kommer til at kede mig ihjel.
På positiv siden blev tirsdagen helt sommerlig. Det er næsten vindstille og for første gang i dagevis har det været en fornøjelse at være ude med kameraet. En time ved fjorden med hund og kamera kan redde selv en tirsdag i helvede.
-
Venteposition
Den 16. juni opdagede jeg, at mine solsortebørn var fløjet fra reden og allerede nu ligger solsortemor igen og ruger på en bunke fine blågrønne æg.
Småfuglene har lynenes travlt i ynglesæsonen, så mon ikke hun nyder bare at ligger der og varme æg. Det ville jeg gøre.
Jeg ville gerne fotografere hende derinde i hækken, men af frygt for at skræmme hende lader jeg være. Måske kan jeg være heldig at følge lidt med i ungernes opvækst nu jeg ved de er der.
Den rødhårede ligger ikke på æg… hun venter på mad. Jeg venter på ferie. Himlen er sort, varmen trykkende og vi venter begge blot på der går hul, så vi igen kan ånde.
Tirsdag blev stille. Både der og her. Mange er allerede gået fra på ferie og det giver stilhed i jobbunken. Eller forholdsvis stille, for der har været en jævn strøm dagen igennem, men ikke mere end jeg har kunnet følge med. Herhjemme er meget meget stille. Poden er stadig på ferie hos sin far og jeg går bare og passer mig selv.
I aftes var jeg helt oppe nordpå, spiste god mad i godt selskab og kom alt for sent hjem… det betaler jeg så for i dag og jeg tror ikke, klokken bliver ret mange før jeg lukker og slukker.
-
Min mund er lukket
Nåmen når man nu ikke kan finde på noget at fortælle… eller rettere… når det man gerne vil fortælle er af den slags, som ikke hører til i det her forum… så kan man jo altid vise et billede. Og det gør jeg så. Af en hund som er på vej gennem tidslerne til sit aftenfjordbad. Hun nød det. Jeg nød det. Og det var så den tirsdag.
I morgen er der en, der har fødselsdag. I år nøjes jeg med at ønske tillykke.
