• Et øjeblik...

    Kan I mærke det..?

    Sådan skal en tirsdag morgen være… vindstille og lun, med solen på vej op under et dække af tynde skyer, fuglefløjt i ørene, en duft af sommer i luften, en hund i den ene hånd og et kamera i den anden…

    Det kan kun blive en god dag..!

  • Et øjeblik...

    Hvor heldig har man lov at være

    Forestil dig lige et kort øjeblik, at billedet viser en iPhone i gult cover. Ja ja, jeg ved godt, at denne her HTC Wildfire er meget federe… man alligevel… lige i det her tilfælde er det en iPhone. Okay?

    ….

    Jeg stod ved kassen i Kvickly Extra. Foran mig stod en yngre dame og duttede på sin iPhone. Da det blev hendes tur lagde hun mobilen i tasken… troede hun. Den lå nærmest oven på og ved næste bevægelse gled den ud af tasken. Jeg reagerede instinktivt… stak foden frem, måske i et spinkelt håb om at bøde lidt på faldet… og greb den mellem storetåen og min Fitflop… løftede benet og leverede mobilen til damen.

    Behøver jeg sige hun blev glad? Og overrasket? Og at vi pludselig fik noget at snakke om der i køen? Selv den unge pige ved kassen blev helt opmuntret over, at der alligevel skete noget sådan en almindelig kedelig tirsdag.

    Hvor heldig har man lige lov at være (-:

     

     

  • Et øjeblik...

    Sommer eller vinter

    Mine kolleger syd for fjorden havde skrabet is af bilerne inden de mødte til morgen. Helt så koldt var det ikke i Vodskov, men da vi over middag havde udsigt til dalende sne, måtte jeg erkende, at sommeren nok alligevel ikke var kommet for alvor. Jeg ringede hjem til Poden og bad hende sætte sommerblomsterne i læ tæt ved huset… jamen jeg mener… vi er da i maj for pokker, burde det være nødvendigt?

    Jeg tror dog, at mit nysåede græs har godt af væden. Jeg såede for snart 3 uger siden og har spejdet forgæves efter grønne spirer. Græs kan åbenbart gro alle andre stedet end i min have. Jeg fatter ingenting!

    Jeg var alene på pinden i dag…. altså bortset fra Oraklet, som ikke lader sig nedlægge af forkølelser og andre eksotiske sygdomme. Ikke sådan at forstå, at hans selskab er at kimse af. Slet ikke. Eller tværtimod. Men selvom vi næsten sidder lårene af hinanden, så er vores arbejdsopgaver meget forskellige og han er ikke til megen hjælp med mine.

    Jeg havde hovedpine da jeg kørte hjem. Når der knap er tid til at rejse sig fra skærmen og slappe lidt af i øjnene skal det gå galt med hovedet. Men ikke mere end hvad to Pinex og en tur ved fjorden kan klare.

    Poden går til skriftlig eksamen i disse dage – dansk i går, matematik i morgen og engelsk torsdag – samtidig med hun skal passe sit nye job. Hun har travlt, men er glad og optimistisk – ligesom sin mor – og så kommer man langt!

  • Et øjeblik...

    Kald mig bare hausfrau

    Nåmen udover at drive Poden til vanvid med min morgensang, så har jeg været rigtig flittig på den husmoderlige måde hele dagen…

    Dog havde Poden og jeg først en aftale med Hanne og Mette… vi havde noget garn der trængte til trim. Mit hår når ikke at blive mange uger gammel før jeg synes det er for langt – den eneste gene ved at være super korthåret – mens Poden sagtens kan gå mange måneder uden at blive klippet. Denne gang røg der en del for sådan et langt hår slides enormt… af kemikalier, varmen fra fladjern og blot af at hænge løst!

    Bagefter tog vi en strøgtur med indlagt shopping i det dejlige solskin. Der var mange, der havde fået samme ide. Masser af mennesker på strøget, på bænke og godt besøgt på de af byens caféer, der har startet udendørsservering.

    Men så slog husmoren også til. Jeg har haft gang i både rengøringsmidler, symaskine, vaskemaskine og bageovn. Blandt andet har jeg bagt de lækreste scones med marcipan og hvid chokolade – og jeg bringer da også lige opskriften.

    Scones med marcipan og hvid chokolade (ca 10 stk.)

    250 g hvedemel
    2 tsk bagepulver
    75 g marcipan
    50 g hvid chokolade
    1 dl appelsinjuice
    1 dl. fløde

    Bland mel og bagepulver i en skål. Riv marcipanen ned i skålen og bland med en gaffel. Hak chokoladen fint og bland dejen godt. Hæld juice og derefter fløde i dejen med en gaffel. Saml hurtigt dejen med hænderne uden at ælte for meget.

    Rul dejen ud i 2,5 cm tykkelse på en meldrysset bord. Udstik til runde scones ca. 5 cm i diameterog læg dem på en bageplade. Pensl dem med mælk og bag dem ved 200 grader C i ca 12-14 minutter. Server dem lune. Evt. med smør og appelsinmarmelade.

    Men gør jer nu endelig ikke nogle forhåbninger om, at det her udvikler sig til en blog med tips og opskrifter til husmødre… 😉

    Oven på 6 dejlige fridage lægger jeg lige vejen omkring firmaet i morgen… i en 7-8 timer… inden der igen er 5 dejlige fridage i vente. Det er da lige til at overkomme 🙂

     

  • Et øjeblik...

    In your dreams…

    – Er der noget galt..? Du er så stille!
    – Næ..!

    Hvad havde h*n egentlig forventet? At jeg krængede min sjæl ud efter h*n sked på mig, da jeg havde allermest brug for en ven?

    Gode kolleger… ja! Venner… nope!

    (ikke at jeg ikke er glad for omsorgen – for det er jeg – fortroligheden er der bare ikke længere)

    Nå, men ellers så blev tirdagen lidt bedre end mandagen. I hvert fald på humørsiden.

    Jeg flyttede ind i min 3. job computer… jow jow på én gang… altså bare midlertidig. Måske. Den nye er en super lækker stationær, som skal stå og brumme 24-7. Den lille bærbare tager jeg med mig hjem og så kan jeg nemlig – via remote desktop – arbejde hjemmefra på den computer, der står og brummer i firmaet uden at behøve døje med den langsommere netforbindelse hjemme. Smart eller hvad? Ikke fordi jeg skal arbejde fra Vodskov sådan i større omfang, men når nu Poden skal opereres og behøver min hjælp, er det rigtig dejligt at kunne arbejde hjemmefra og ikke behøve bruge al ferien som sygeplejerske.

    Det var tirsdagen hvor min ene skrivebordsmakker sendte mig en Youtube video, som gav varme i kinderne… jeg havde set den utallige gange før. Selvfølgelig.

    Det var også tirsdagen, hvor et par afdelinger holdt prikkerunde og vi måtte sige farvel til 29 (tror jeg det var) gode kolleger. Ikke just nogen humørspreder.

    Og tirsdagen hvor Poden skulle låne Poloen (jo du læste rigtigt) fordi hun havde inviteret sin far ud at spise… jeg tror hun lod ham køre. Og betale.

    Og tirsdagen før den onsdag, som er min sidste arbejdsdag før påske. De sidste feriedage skal skydes af, Poden har fødselsdag, jeg har bestilt håndværkere, vi skal til barnedåb, og svendegilde, Poden skal starte job og 117 andre ting.

    Og sidst var det også en tirsdag, hvor ham Morten Ingemann igen var ophavsmand til en herlig  forløsende latter… PJOVERT… jeg elsker det udtryk.

  • Et øjeblik...

    En allright tirsdag

    Trods det hurtigt tiltagende mørke, regnvejr, ondt i halsen og et fald på trappen til morgen, der gav en hudafskrabning der blottede akillessenen (nå okay… næsten så), så kan jeg alligevel sidde her efter en lang tur i skoven med en ostemad og rygende varm Spicy Chocolate i kruset og tænke… det har været en rigtig god dag!

    … og nu skal jeg kun sove 13 gange 🙂

  • Et øjeblik...

    T som…

    Sikke en nat… først kunne jeg ikke falde i søvn. Brugte lang tid på at ligge og rode uroligt rundt. Næst vågner jeg sammen med lyset. Klokken 4 eller deromkring.

    Og indimellem drømte jeg om (…). Ganske rart egentlig, men frygtelig forstyrrende!

    Det bliver vist en T som temmelig tænderudtrækkende tirsdag.