• Kelly genser med split og udfordringer

    Det er længe siden jeg har haft gang i samme strikketøj så længe. Jeg kæmper lidt med de tykke pinde – 6mm – de gør mine hænder trætte og det flyder slet ikke for mig.

    Jeg har netop sat masker af til ærmer og opdager, så at mine magic knots ikke holder i det her garn 😩

    De fungerer så fint i finullen og så tænkte jeg, at Peer Gynt også er ren norsk uld, så det må kunne du.

    Det gør det så ikke.

    Jeg trævler ikke op.

    Jeg gør i stedet noget desperat for at forhindre de tre løsnede knuder i at ødelægge mit bærestykke. Hvad, ved jeg ikke ikke endnu, men jeg skal nok finde på noget.

  • Strik, snak og kage

    Madsine have inviteret til en eftermiddag i Lærke Baggers selskab og det havde et par hundrede kvinder – alle med strikketøjet under armen – taget imod.

    Lærke holdt en times oplæg om sin bog og tilgang til strik, og bagefter var der mulighed for at møde hende, stille spørgsmål, få sin bog signeret og bliver fotograferet sammen med hende. Det ville jeg gerne.

    Ejeren af Cafe Madsine er en tidligere kollega. Hun gik fra it til garn og ser ud til at være ret godt tilfreds med det bytte.

    Det var mit første besøg i Madsine og det er sørme en flot forretning. Den var åben de timer vi var i de tilstødende lokaler, men trods de mange mange fristelser holdt jeg mig i skindet og købte kun lidt knapper.

  • Det var den pause

    6 dages pause var hvad hænder og skuldre fik – så må det også være restitution nok!

    Mine mange strikkeplaner hober sig op sammen med det garn jeg køber til. Også i dag har jeg handlet. På tilbud, så det kunne jeg ikke modstå.

    Der er ikke dukket nyt op i mit strikkefeed. som jeg bare MÅ strikke til mig selv, så alle planer er mindre projekter, til hjemmet, til gaver eller til mormorkassen. Mine – både store og små – projekter bliver færdige, så jeg må godt købe garn… er min undskyldning overfor mig selv.

    Da vi var i Tversted købte jeg lidt Isager Highland Wool, som et supplement til noget, jeg havde i forvejen og i dag har jeg taget hul på en lille bitte cardigan med tilhørende bukser. Jeg skeler til strikkeopskriftens modelopbygning, men har min egen ide om, hvordan det færdige resultat skal se ud.

    Det er et nemt lille projekt, som hurtigt kan være færdigt og så fik jeg brugt det ene nøgle Highland Woll, som ellers bare lå til ingen verdens nytte.

  • Aftenstrikk

    Da jeg modtog kassen med 24 nøgler Rauma finull fra Yarnfreak så det lidt voldsomt ud og jeg tvivlede på om jeg ville nå i mål.

    Det kunne nemt været endt i kurven som et ufærdigt projekt, men fordi jeg har modstået fristelsen til at kaste mig ud i flere samtidige strikkeprojekter blev mit tæppe i dag færdigt.

    Det har fået tværstriber, en tur i dampmaskinen og ligger nu klar til at varme mig på kolde vinteraftener.

    Som nævnt i forrige indlæg har jeg strikket 192.864 retmasker. Det har taget 78-79 timer + de timer, som jeg har brugt på at væve tværstriberne på.

    Hænder og skuldre trænger til en pause og selvom garnet til næste projekt ligger klar – et langt mindre af slagsen – bliver det først når kroppen melder klar.

  • Er det allerede…

    Om man kalder det sensommer eller efterår ved jeg ikke, men jeg kan konstatere, at mørket kommer tidligere og en uldtrøje på ingen måde er for meget på de tidligt lufteture. Og heller ikke på de sene.

    Mig passer det glimrende. Hundene puster når temperaturen kommer over 20 grader, selv kan jeg ‘tåle’ op til 25, så vi stortrives i det køligere vejr.

    Og så kan jeg jo også snart få brug for al mit hjemmestrik igen, både gammelt og nyt. Og støvler. Og tykke strømper. Jeg er vild med det hele.

    Mit tæppe kan jeg også snart iføre mig. Det mangler blot to striber for at være færdigt. Eller det vil sige, så skal der væves/sys tværgående striber på, men det tager næppe så lang tid som at strikke tæppet.

    Det består af 672 retpinde strikket på pind 3,5. Hver pind tager ca. 7 minutter at strikke, så der ligger en 78-79 timers strik i det. Da jeg strikkede mit halstørklæde og regnede ud at jeg havde strikket 97.000 masker synes jeg, at det var mange… i tæppet ligger der 192.864 retmasker når det er helt færdig.

    Det har været et kæmpe arbejde, men jeg er vild med resultatet af anstrengelserne og jeg forestiller mig, at det bliver lækkert at have liggende i sofaen til de kølige vinteraftener, der venter.

  • #nevernotknitting

    Havde du spurgt mig for nogle få år siden om jeg ville kunne genfinde min strikke mojo efter 22 års pause, så havde været været nej… eller i hvert fald tøvene. Jeg ville gerne, men var bange for at jeg ikke ville kunne holde interessen kørende.

    Jeg startede i det små med halstørklæder og sjaler og udviklede sig til, at jeg nu ikke tøver med at bruge #nevernotknitting hash tagget.

    Youtube har lært mig mange nye teknikker og der er ikke længere noget, som jeg ikke kaster mig ud i.

    Næsten ikke.

    Metoden med at hækle i strik før opklipning mangler jeg fortsat at turde – den ene cardigan, hvor jeg har klippet op måtte symaskinen frem. Det blive lidt klodset, så jeg gad godt mestre den anden metode.

    Billedet er lånt hos raumagarn.no

    Sommerferiens strik er besluttet… ikke nogle avancerede teknikker her. Det bliver nemlig den fine plaid fra Rauma garn strikket i lutter retmasker.

    Garnet er bestilt – jeg har valgt de originale farver dog med grå bundfarve, som passer bedre hjemme hos mig.

    14 nøgler bundfarve… det projekt MÅ kunne holde mine hænder beskæftiget et stykke tid. Måske endda helt frem til november, hvor vi gerne skulle til Amsterdam og hvor jeg helt sikkert kommer til at fylde kufferten med garn fra Stephen & Penelope

  • Anker den anden

    Hver gang der er røget en cardigan af pindene sværger jeg, at NU skal der gå lang tid inden jeg gider alle de vrangmasker igen. Og så går der alligevel kun kort tid inden jeg er i gang igen.

    Nu lyder det somom jeg har strikket 100 og det har jeg altså ikke, men en 10 stykker er det da blevet til.

    Denne her er min Anker nr. to. Jeg er så glad for den gulgrønne jeg lavede, men kunne godt bruge en i en mere neutral farve som var lidt mere anvendelig til flere ting.

    Også denne er strikket i Rauma Finull – i farve lys beige melange.

    Cardigans kan man ikke få for mange af og det bliver garanteret ikke den sidste.

    Der er allerede nyt på pindene… et lidt større projekt i lutter retmasker. Hvad præcis det er, bliver ikke afsløret her, da det er en gave.

  • Tungekys og is

    299 masker skal lukkes med italiensk aflukning. Det krævede en is ca midtvejs, som jeg delte med de to franske.

    Jeg brugte hele aftenen i går på at komme dertil. I aften gør jeg det færdigt. Det er et kæmpearbejde. Ikke mindst fordi man sidder med en tråd, der er en kilometer lang som snor sig og går i kludder, men aflukningskanten bliver så fin, så det er det hele værd.

    Det er min Anker Cardigan nr. 2, som nu snart kun mangler ærmerne. Dem klarer jeg i en ruf. Igen har jeg strikket i den norske uld, som jeg synes er så fantastisk. Den er ikke for de uldsarte, men den er slidstærk og enormt formstabil. Ikke noget med at vokse til ukendelighed i vask som f.eks. merinoen.

    Udover det, er norsk uld en af verdens mest miljøvenlige fibre. Og billig… en Anker cardigan i min størrelse koster kr. 312,-. Det synes jeg er et fund.

    Lys beige melange er ikke en farve jeg normalt ville vælge, men jeg manglede en cardigan, som jeg kan bruge over mine forskellige blomstrede sommerkjoler og denne her passede bare over hele linjen.

  • One of a kind

    Den er helt sikkert mere speciel end køn min revivalstrik af Husflidens nr. 497, men der ligger så mange minder og låååve gemt i det mønster og de farver, at jeg er ganske græsk-katolsk.

    Jeg er tilbage på fjeldet ved Åndalsnes, jeg dypper mine bare tæer i det iskolde vand i Rauma elven og jeg forsøger at greje det nynorske, der bliver talt på egnen. Det var en tid med multebær, pinnekjøtt, kvikk lunch og mine første ubehjælpelige ture på ski. Lange bilture, små kahytter og stormende forelskelse. Og garn og strikketøj… masser af det.

    Jeg har strikket efter en opskrift på en trøje med rundt bærestykke, men nogenlunde fulgt original mønstrets borter med lidt justeringer her og der for at få det til at passe i samlingen ved ærmerne.

    Jeg er veldig fornøyd 🙂

  • Er det allerede fredag

    Ugen er lige straks omme – det skete nærmest som et knips i fingrene.

    Den har været travl.

    På jobbet vil opgaverne ingen ende tage. Det er spændende, udfordrende og trættende på samme tid. Når jeg slukker pc’en for at holde fri, summer hovedet og det er skønt at pakke hundene og køre i skoven eller til stranden.

    Hjemme kæmper jeg med min norske genser, hvis bærestykke ikke helt vil, som jeg vil. Der er borter, som er strikket i ribmønster – skiftevis en omgang ret og en omgang rib – det dur bare ikke at tage masker ind i sådan et rib stykke.

    Det blev grimt og jeg måtte trævle 20 cm op. Selvom jeg første tænkte, at det kunne jeg nok leve med… men nej, det ville jeg aldrig blive tilfreds med. Så improviserede jeg – og har også trævlet den del op!

    Jeg kæmper videre og skal nok få det til at lykkes!

    Det er Rauma garn præcis som for 34-35 år siden – det er ren nostalgi.

    I ugen har jeg undret mig over

    1. I episoden 21 af Rejseholdet har Johnny og Fischer hentet takeaway, da der sker noget, så de er nødt til at smide maden fra sig og løbe… eller det vil sige emballagen, for hvor maden blev af i de 5-6 flamingokasser melder historien ikke noget om, men de er i hvert fald tomme da de rammer jorden!?!
    2. Verisure og Spil-Nu tv-reklamerne vinder præmien for tidens mest fordummende reklamer!
    3. Antivaxxere? Hvis man ikke vil vaccineres… så lad da være, men nu har vi så hørt det!!!
    4. Kommer vi til Amsterdam i år?