Nu også med strikketøj in spe

Før jeg fik Poden strikkede jeg altid og hele tiden, men efter hendes ankomst lagde jeg pindene på hylden og har stort set ikke rørt dem siden. Hvorfor skal jeg ikke kunne svare på… det var jo oplagt at strikke ‘småt’, men sådan blev det ikke.

Når jeg ser den lækre strik, der bliver præsenteret på bla. Instagram kribler det i fingrene for at komme igang.

Liselotte strikker de smukkeste sjaler og jeg tænkte, at det da måtte være et overkommeligt comeback projekt.

På vejen hjem lagde jeg vejen omkring Garnudsalg, hvor jeg købte bogen Urban og garn til, hvad jeg tror, er bogens enkleste model, den der hedder Tversted… jeg er dog allerede lidt i vildrede med det der patentstrik uden dog at have forsøgt mig. Heldigvis bor min søster henne om hjørnet og jeg er sikker på, at hun kan guide mig, hvis det går helt i fisk.

Lige inden jeg kørte ind på p-pladsen ved Garnudsalg, var der ankommet en hel busfuld strikkeglade damer. Jeg tænker, at en butik kan noget særligt når den ligefrem bliver et udflugtsmål.

Men det ér også en super flot forretning, de har i Gug 🙂

9 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *