Tungekys og is

299 masker skal lukkes med italiensk aflukning. Det krævede en is ca midtvejs, som jeg delte med de to franske.

Jeg brugte hele aftenen i går på at komme dertil. I aften gør jeg det færdigt. Det er et kæmpearbejde. Ikke mindst fordi man sidder med en tråd, der er en kilometer lang som snor sig og går i kludder, men aflukningskanten bliver så fin, så det er det hele værd.

Det er min Anker Cardigan nr. 2, som nu snart kun mangler ærmerne. Dem klarer jeg i en ruf. Igen har jeg strikket i den norske uld, som jeg synes er så fantastisk. Den er ikke for de uldsarte, men den er slidstærk og enormt formstabil. Ikke noget med at vokse til ukendelighed i vask som f.eks. merinoen.

Udover det, er norsk uld en af verdens mest miljøvenlige fibre. Og billig… en Anker cardigan i min størrelse koster kr. 312,-. Det synes jeg er et fund.

Lys beige melange er ikke en farve jeg normalt ville vælge, men jeg manglede en cardigan, som jeg kan bruge over mine forskellige blomstrede sommerkjoler og denne her passede bare over hele linjen.

2 Comments

  • Helle Klitgaard

    Jeg ville aldrig gide strikke sådan en kedelig aflukning, heller ikke selv om det er pænt 😁 garnet kendte jeg ikke, men hold da op der er mange fede farver, hvis jeg en dag kommer til at strikke igen,så skal jeg vist tjekke dem ud.

    • Mette

      Jeg er slem til at få lukket for stramt af med den almindelige metode og det er ærgerligt for hele det store arbejde der ligger i at strikke en trøje/cardigan – så jeg gider godt 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.