• Onkel Enoch

    Der er mange, for mig, ukendte personer i de fotografier jeg har fået fra både min forældre og fra min moster, men min mors kusine Jonna er fuld af gode historier om de fotos, jeg har spørgsmål til:

    Jeg sendte billedet til min fars kusine i Fr.havn. Hun er jævnaldrende med din mor. Hun fortæller, at hun var på besøg i København og en dag tager de 2 unge damer en tur til Malmø. De sidder på en bænk da en nydelig herre kommer og snakker med dem. Han vil gerne fotograferes sammen med og have billederne sendt. Det gør Lizzie så – og hun bliver “penneven” med onkel Enoch.

    Kort tid efter fortæller Lizzie, at hun skal giftes – og så sender han et halstørklæde til hendes mand, som han selv har vævet. Lizzies mand har det endnu!! Da hun fortæller ham, at hun har fået en søn – får han også et hjemmevævet halstørklæde. Lizzie har forbindelse med ham lige til han dør.

    Så det er altså onkel Enoch min mor her er fotograferet sammen med. Ham havde jeg aldrig hørt om før og det minder mig igen om, hvor ærgerligt det er, at denne forbindelse til Jonna først blev skabt efter min mors død – der havde været meget at tale om og mange minder, der måske kunne vækkes i min mors demente hjerne.

    (Familie krøniken noteres mest her for min egen skyld. Hvis jeg engang bliver dement har mine pårørende noget at hive frem og tale med mig om 😉 )

  • Min mor – omkring halvandet år gammel

    Tidligt til morgen var det to år siden jeg mistede min mor.

    Det var en meget meget smuk forårsmorgen og da naturen begyndte at vågne, sov hun lige så stille ind.

    Min søster og jeg var taget hjem for natten, og min mors store børnebørn sad ved hende hele natten og var dem, der holdt hendes hånd da hjertet slog det sidste slag.

    Hvis du har læst med herinde længe ved du, at min de sidste år af sit liv mor var dybt dement og jeg på den måde havde mistet min mor mange år før hendes krop også sagde stop, men for alvor at miste sin mor var og er alligevel en enorm sorg.

    Ved hendes bisættelse spillede klaveret ‘Solen er så rød mor’ og den trækker stadig tårer og minder mig om, at sorg tager tid, lang tid og at det er ok.

  • Det er en tysker

    Min ansøgning om at føje Leismann til mit navn gik ret glat igennem.

    Jeg blev ringet op af sagsbehandleren ved Hals kirke i tirsdags – min oldemors dåbs- og vielsesattest var ikke helt nok til at knytte mig til slægten. Hun havde behov for at finde både min mor og mormor i kirkebøgerne for at skabe forbindelsen til mig.

    Det arbejde havde min far og jeg under vores slægtsforskning allerede lavet, så de kopier fra kirkebøgerne blev sendt med mail og i dag lå der så en besked om godkendelsen i min e-boks.

    Jeg ved ikke, om det er et navn jeg kommer til at underskrive mig med – det føles alligevel lidt fremmed, men på den anden side er det vel ikke er mere fremmed end hvis man har giftet sig til et nyt efternavn.

    Vi får se…

    Næste trin i den her nysgerrighed på mine rødder kunne være et besøg i Korschenbroich, hvorfra Adolph Eduard rejste i midten af 1700 tallet.

    Jeg ved ikke så meget om ham andet end han er født i byen i 1719, døbt i den katolske kirke og som voksen forlod Korschenbroich og rejste mod Danmark, hvor han slog sig ned i Aabenraa og blev gift med Johanne Sophia Andersen.

  • Er det helt skørt?

    Indtil min oldemor Maren besluttede sig for at gifte sig med Karl Chr. Jensen Beck bar slægten helt tilbage til 1700 tallet navnet Leismann.

    Jeg har altid synes, at det var sådan et fint navn og med en særlig historie – ligesom Bech – og ærgret mig over at det ‘døde’ med Maren. Iflg. Danmarks statistik er der 36 personer i Danmark, der bærer efternavnet. Det er derfor ikke et man frit kan vælge at tage til sig, uden man enten har godkendelse fra alle 36 eller har en slægtsmæssig tilknytning.

    Den slægtsmæssige tilknytning har jeg, men jeg skal også kunne bevise det.

    Det kan jeg nu.

    Jeg er nemlig kommet i besiddelse af oldemor Marens dåbsattest og pludselig er muligheden tilstede. Derfor har jeg taget det op til fornyet overvejelse, om jeg skulle prøve at søge om at få det som mellemnavn.

    Er det helt skørt? Hvad skal det nu til for og så i min alder?

  • Slægten Bech/k

    Min far og jeg lavede sammen lidt slægtsforskning og vores slægtstræ ligger fortsat på My Heritage. Indimellem får jeg en mail fordi nogen har matchet mine slægtninge med deres egne.

    Sidst var det med min biologiske morfar, som ingen kender udover navnet Poul Fynbo Jørgensen. Min mormor fik min mor uden for ægteskab og nu viser dette match, at han fik yderligere et barn – Søren – en halvbror til min mor.

    Jeg forestiller mig ikke, at der har været noget, der hed børnebidrag dengang og da slet ikke når han ikke er ‘udlagt som barnefader’.

    Det fik mig til at tænke på, om hans nye familie har haft kendskab til min mor.

    Det har de så nu.

    Noget andet er dukket op samme sted. Et foto af min oldefars gravsten på Frederikshavn Kirkegård.

    Han døde i 1949 og billedet er fra 2019. Nogen må altså fortsat betale for det gravsted, medmindre selvfølgelig, at der er betalt forud i 100 år

    Det gør mig noget nysgerrig.

  • Det var bademesteren

    Min mor på 83 er ved at være temmelig dement. Hun husker ikke 5 minutter tilbage og kan fortælle den samme historie om og om igen. Hvad hun til gengæld husker helt tydeligt, er alle historierne fra hendes barndom og ungdom i Frederikshavn.

    Jeg suger til mig og forsøger at stykke familiehistorien sammen.

    I 2014 fortalte jeg om det ‘diskrete ophold‘ min biologiske mormor blev sendt på efter hun havde formastet sig til at blive gravid uden for ægteskab. Det fremgår ingen steder hvem barnefaderen var, men det viser sig nu, at min mor faktisk kender hans navn og vidste hvem han var.

    Han hed Poul Fynbo Jørgensen og var bademester på den lokale badeanstalt i Frederikshavn. Man havde ikke badeværelser dengang, men gik en gang om ugen på badeanstalten og fik en grundigere vask end den der blev klaret ved den daglige etagevask. Min mor fortæller, at hun altid – uden på det tidspunkt at vide hvorfor – fik en udsøgt service. Og det var der så altså en god grund til.

    poulfynboHun kan ikke fortælle mere om denne Poul Fynbo.

    Desværre er det heller ikke lykkedes mig at finde ud af andet og mere end en lille notits i Aalborg Stifttidende fra 1956, hvor det fremgår at han er idømt 3 års fængsel for forsøg på vold mod en 13 årig pige.

    Og her troede jeg, at der lå noget langt mere eksotisk gemt i den ukendte morfar… og så er det blot en gemen frederikshavner, som oven i købet har siddet i spjældet.

    Hrmpff!

  • Elsker og spion

    Min mor stammer fra Frederikshavn. Som tidligere fortalt boede hun hele sin barndom i sine bedsteforældres hjem i den tro, at de var hendes forældre. Foruden min mor var der en helt række langt ældre børn.. deriblandt min Moster Gertrud.

    Gertrud var født i 1919 og 13 år ældre end min mor. Gertrud var en verdensdame, som så stort på, hvad andre tænkte og mente om hende.

    Under krigen var hun den lokale biografdirektørs elskerinde. Han var norsk gift og når han sendte sin kone og datter op til familien i Norge rykkede min moster ind i hans villa. Helt åbenlyst.

    Det var af indlysende årsager ikke akkurat velset i familien. Frederikshavn var ikke nogen stor by og alle kendte biografdirektøren. Og hans kone. Så når han kom kørende ned af Søndergade i åben sportsvogn med min moster på passagersædet (tænk på at ingen almindelige frederikshavnerne havde benzin til rådighed) krympede min mormor sig. Gertrud var ligeglad.

    Jeg ville gerne vide lidt mere om den biografdirektør og en simpel Google søgning viser, at han var en kendt dansk nazist og havde hvervekontor for Frikorps Danmark.

    Ikke underligt min mormor krympede sig.. og af flere årsager!

    Jeg har været nysgerrig efter at finde ud af, hvad der skete med ham efter krigen. Min mor siger han ‘forsvandt’, men det har været umuligt at finde ud af hvorfor og hvorhen.

    Aalborg Stiftstidende har scannet samtlige aviser, der er udkommet siden 1767 og har nu gjort dem tilgængelige for offentligheden. Det er her lykkedes mig, at finde en enkelt artikel som omhandler Hakon Jarle. Det viser sig, at han blev anholdt af modstandsbevægelsen i maj 1945 og jeg formoder, at han efterfølgende er blevet dømt og har fået en fængselsstraf.

    jarle1

    Jeg bladrer videre i arkivet – måske omtaler Stiftstidende også retsag og domsafsigelse.

  • Bækmølleren

    Min tipoldefar hed Søren Kristian Jensen (født: 7. maj 1857). Han var møller ved Kragskov Mølle.

    Møllen stod oprindelig på Elling Enge nordvest for Frederikshavn, hvor den fungerede som pumpemølle. Omkring år 1870 blev den genopført ved Kragskov å i Jerup, hvor den ændredes til kornmølle og var i drift indtil 1952.

    kragskovmølle2

    Jeg er ret sikker på, at manden på dette foto fra 1920 er min tipoldefar. Det er i hvert fald Kragskov Mølle i baggrunden. Manden med hesten hedder Søren Jensen og er det min tipoldefar er han, iflg. billede teksten, 63 år – hvilket vel meget godt svarer til billedet.

    Det eneste der genere mig er, at kvinden hedder Hanne Jensen. Min tipoldemor hed Cathrine Marie – men jeg tænker, at hun måske er tidligt død og at han derfor her er fotograferet sammen med kone nr. 2.

    Den yngste søn Jens overtog mølletjansen og familien blev herefter aldrig kaldt andet en “bækmøllerens” og heraf er navnet “Bech” opstået.

    Jeg kan se i de gamle kirkebøger, at min mors søskende alle er døbt navnet – men at der har været stor uenighed om stavemåden – de hedder Bech og Beck, som vinden blæser og som præsten har synes. Med den baggrundshistorie burde vi vel retteligt hedde “Bæk”.

    I dag står møllen på en bakke midt i Skagen by. Bakken og møllen er en del af ‘Skagen By og Egnsmuseum’. Der er bevaret en del mølleinventar bl.a. kværne, sortererværk og tromlesigte.

    Jeg synes det er lidt sjovt, at vores navn faktisk har en historie og når jeg næste gang kører til Skagen, skal tipoldefars mølle afgjort aflægges et besøg (: