• Det var bademesteren

    Min mor på 83 er ved at være temmelig dement. Hun husker ikke 5 minutter tilbage og kan fortælle den samme historie om og om igen. Hvad hun til gengæld husker helt tydeligt, er alle historierne fra hendes barndom og ungdom i Frederikshavn.

    Jeg suger til mig og forsøger at stykke familiehistorien sammen.

    I 2014 fortalte jeg om det ‘diskrete ophold‘ min biologiske mormor blev sendt på efter hun havde formastet sig til at blive gravid uden for ægteskab. Det fremgår ingen steder hvem barnefaderen var, men det viser sig nu, at min mor faktisk kender hans navn og vidste hvem han var.

    Han hed Poul Fynbo Jørgensen og var bademester på den lokale badeanstalt i Frederikshavn. Man havde ikke badeværelser dengang, men gik en gang om ugen på badeanstalten og fik en grundigere vask end den der blev klaret ved den daglige etagevask. Min mor fortæller, at hun altid – uden på det tidspunkt at vide hvorfor – fik en udsøgt service. Og det var der så altså en god grund til.

    poulfynboHun kan ikke fortælle mere om denne Poul Fynbo.

    Desværre er det heller ikke lykkedes mig at finde ud af andet og mere end en lille notits i Aalborg Stifttidende fra 1956, hvor det fremgår at han er idømt 3 års fængsel for forsøg på vold mod en 13 årig pige.

    Og her troede jeg, at der lå noget langt mere eksotisk gemt i den ukendte morfar… og så er det blot en gemen frederikshavner, som oven i købet har siddet i spjældet.

    Hrmpff!

    0
  • Elsker og spion

    Min mor stammer fra Frederikshavn. Som tidligere fortalt boede hun hele sin barndom i sine bedsteforældres hjem i den tro, at de var hendes forældre. Foruden min mor var der en helt række langt ældre børn.. deriblandt min Moster Gertrud.

    Gertrud var født i 1919 og 13 år ældre end min mor. Gertrud var en verdensdame, som så stort på, hvad andre tænkte og mente om hende.

    Under krigen var hun den lokale biografdirektørs elskerinde. Han var norsk gift og når han sendte sin kone og datter op til familien i Norge rykkede min moster ind i hans villa. Helt åbenlyst.

    Det var af indlysende årsager ikke akkurat velset i familien. Frederikshavn var ikke nogen stor by og alle kendte biografdirektøren. Og hans kone. Så når han kom kørende ned af Søndergade i åben sportsvogn med min moster på passagersædet (tænk på at ingen almindelige frederikshavnerne havde benzin til rådighed) krympede min mormor sig. Gertrud var ligeglad.

    Jeg ville gerne vide lidt mere om den biografdirektør og en simpel Google søgning viser, at han var en kendt dansk nazist og havde hvervekontor for Frikorps Danmark.

    Ikke underligt min mormor krympede sig.. og af flere årsager!

    Jeg har været nysgerrig efter at finde ud af, hvad der skete med ham efter krigen. Min mor siger han ‘forsvandt’, men det har været umuligt at finde ud af hvorfor og hvorhen.

    Aalborg Stiftstidende har scannet samtlige aviser, der er udkommet siden 1767 og har nu gjort dem tilgængelige for offentligheden. Det er her lykkedes mig, at finde en enkelt artikel som omhandler Hakon Jarle. Det viser sig, at han blev anholdt af modstandsbevægelsen i maj 1945 og jeg formoder, at han efterfølgende er blevet dømt og har fået en fængselsstraf.

    jarle1

    Jeg bladrer videre i arkivet – måske omtaler Stiftstidende også retsag og domsafsigelse.

    0
  • Bækmølleren

    Min tipoldefar hed Søren Kristian Jensen (født: 7. maj 1857). Han var møller ved Kragskov Mølle.

    Møllen stod oprindelig på Elling Enge nordvest for Frederikshavn, hvor den fungerede som pumpemølle. Omkring år 1870 blev den genopført ved Kragskov å i Jerup, hvor den ændredes til kornmølle og var i drift indtil 1952.

    kragskovmølle2

    Jeg er ret sikker på, at manden på dette foto fra 1920 er min tipoldefar. Det er i hvert fald Kragskov Mølle i baggrunden. Manden med hesten hedder Søren Jensen og er det min tipoldefar er han, iflg. billede teksten, 63 år – hvilket vel meget godt svarer til billedet.

    Det eneste der genere mig er, at kvinden hedder Hanne Jensen. Min tipoldemor hed Kathrine Marie – men jeg tænker, at hun måske er tidligt død og at han derfor her er fotograferet sammen med kone nr. 2.

    Den yngste søn Jens overtog mølletjansen og familien blev herefter aldrig kaldt andet en “bækmøllerens” og heraf er navnet “Bech” opstået.

    Jeg kan se i de gamle kirkebøger, at min mors søskende alle er døbt navnet – men at der har været stor uenighed om stavemåden – de hedder Bech og Beck, som vinden blæser og som præsten har synes. Med den baggrundshistorie burde vi vel retteligt hedde “Bæk”.

    I dag står møllen på en bakke midt i Skagen by. Bakken og møllen er en del af ‘Skagen By og Egnsmuseum’. Der er bevaret en del mølleinventar bl.a. kværne, sortererværk og tromlesigte.

    Jeg synes det er lidt sjovt, at vores navn faktisk har en historie og når jeg næste gang kører til Skagen, skal tipoldefars mølle afgjort aflægges et besøg (:

    0