8. generations indvandrer

I løbet af det 17. og 18. århundrede blev enevælden indført efter fransk forbillede i mange tyske stater. Det betød en rivalisering mellem de forskellige dele af landet og medførte krig og stor fattigdom for den menige tysker.

I midten af 1700 tallet migrerede karet- og hjulmager Adolph Eduard Leismann fra Korschenbroich i Nordrhein-Westfalen til Danmark sammen med mange mange andre tyskere.

Historien melder intet om hvorfor netop Adolph valgte at rejse nordpå, men jeg forestiller mig, at han var den tids flygtning og ønskede, at skabe et bedre liv for sig selv. Han havde ikke familie med sig for han blev senere gift med Johanne Sophia Andersen i Åbenrå og grundlagde sammen med hende den danske del af Leismann slægten.

anerUdklip

Det er 8 generationer tilbage i direkte linie.

Det var før Støjberg, grænsekontroller, Facebook og før der var nogen, der stillede krav om danskkundskaber. Faktisk var tysk, pga. den store indvandring sydfra, et meget udbredt sprog i Danmark på det tidspunkt og blev i særdeleshed brugt i de finere kredse i stedet for dansk.

Jeg er altså 8. generations indvandrer og jeg synes egentlig, at jeg har klaret at blive ret velintegreret.

Jeg tænker, at der er rigtig mange danskere, der kan fortælle en lignende historie og jeg tænker, at vi skal lade være med at være så skide bange for det der sker nu.

Lad os nu give de mennesker, der er flygtet fra krig og rædsler i deres hjemlande en mulighed for at skabe sig et bedre liv her. Mød dem med smil, varme og lad frygten i deres øjne erstattes af tillid til fremtiden.

Professoren Andres Schytte skrev i 1750’erne: “Ved fædrelandet forstår vi ikke den stat, hvori vore fædre har levet, heller ikke det land, hvori vi er født og opdraget, men det, hvori vi anses for borgere.”

(jeg har med vilje lukket indlægget for kommentarer – jeg orker ikke lægge ryg til en eller anden ophedet debat, som man i øjeblikket ser på FaceBook)

0